Ukendt fader til min farmor

Startet af Gitte Kjul, 28 Feb 2011 - 13:14

Forrige emne - Næste emne

Gitte Kjul

Min farmor er født på den Kgl. Fødselsstiftelse i 1895 anført med en ukendt far. Hun er født Olsen - hendes mor hedder Rasmussen. Hendes mor gifter sig siden og hun får navnet Nielsen.
Ved farmors første ægteskab står hun anført som født Olsen.
Mit spørgsmål er om jeg kan finde hendes rigtige far. Jeg har henvendt mig til Rigsarkivet efter de 100 år (i 1995) - men uden resultat. Desværre var der ingen optegnelser omkring faderen. Moderen er født i Birkerød - men har som nævnt født barnet i København. Det tyder på, at moderen er tilflyttet København allerede i 1890 - altså i en alder af 15 år.

Er der nogen, der har et godt råd til, hvordan jeg måske kan finde faderen ??

Mvh.
Gitte Kjul
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg

Anette Eriksen

Hej Gitte,

Du kunne forsøge at finde hendes konfirmation. Her kunne stå, hvem hendes far var.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Gitte Kjul

Desværre - det har jeg forsøgt ;-))


gk
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg

Jørn Christiansen

Hej Gitte

Vi har lidt til fælles, min farmor var også et "uægte" barn og født omkring samme tid som din, men dog ikke på Fødselsstiftelsen. Jeg fandt en alimentationssag på Landsarkivet i København, prøv om der skulle være en sådan sag eller en regulær faderskabssag.
Du kan se hvad jeg fandt her http://www.christrup.eu/Dokumenter/Alimentationssagen/faderskabssagen.htm
Venlig hilsen
Jørn
6950
www.christrup.eu
Vær venlig IKKE at bruge »Pers. besked«; send mail til: joern@christrup.eu

Gitte Kjul

Hej Jørn,

Det var en IMPONERENDE sag ! Tænk at en sag kunne gå så hurtigt - men jeg har nu ikke de store forhåbninger omkring en alimentationssag - men vil selvfølgelig prøve. Mon det kan gøres via nettet ? Jeg har jo ret beset kun moderens samt barnets (min farmors) navn og fødselsdatoer at gå efter. Men det er absolut værd at prøve - man bli'r så overvældet, når der dukker noget nyt og uventet op.
Tusind tak for tippet ;-))

Mvh.
Gitte
Med venlig hilsen
Gitte Kjul - 2700 Brønshøj
forsket siden 1975 // primært København, Lolland, Svendborg