For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) > Projekter

Slægtsforskernes Bibliotek - nye e-værker

(1/96) > >>

Poul Wachmann:
Flemming Kobberøe Skov og Hanne Fjeldgaard Vangsgaard har doneret 3 e-bøger til DIS Arkiv & Bibliotek:

1. Inger Jacobsdatter Friis i Norge er en slægtsbog, der på 109 sider beskriver nogle gamle norske adelsslægter og deres efterkommere i både Norge og Danmark. Bogen gengiver også våbenskjolde for flere af slægterne.

2. Slægtsbog for Marine Freese beskriver hendes og hendes mands, borgmester i Flensborg Carsten Richertsens, forfædre. Beskrivelsen er på 110 sider og kommer vidt omkring historiske personer i Danmark og i i Nordeuropa. Bogen er rigt illustreret.

3. Vincentz Otto Bartholin, født 1699, er en slægtsbog, der på 67 sider beskriver hans slægt. Bogen er resultatet af en omfattende research, der startede tilbage i 1954. Bogen indeholder en større samling af anetavler og tavler over efterkommere.

Bøgerne er tilgængelige online på DIS Arkiv og Bibliotek - Slægtsforskernes Bibliotek

Link til oversigt:http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-search.pl?idx=au%2Cwrdl&q=kobber%C3%B8e&idx=au%2Cwrdl&q=fjeldgaard&idx=kw&do=S%C3%B8g&sort_by=title_az

Der er nu 440 e-bøger og e-artikler på Slægtsforskernes Bibliotek.

Med venlig hilsen
Poul

Leif Sommerdal:
Burde de så ikke fremgå af http://bibliotek.dis-danmark.dk/

Poul Wachmann:
De 3 bøger er nu kommet kommet på listen over "Seneste nye e-værker".

Jeg har også tilføjet den seneste e-bog: Kjøbenhavns Brandforsikrings billedsamling. Det er en samling af kobberstik og malerier af brande i København i 1700- og 1800-tallet. Bogen har ikke direkte relation til slægtsforskning, men viser interessante billeder af nogle alvorlige katastrofer, som påvirkede den københavnske befolkning i perioden.

Linket er: http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=16405

Med venlig hilsen
Poul

Leif Sommerdal:
Flot arbejde I har gjort med at få biblioteket op at stå  :)

Poul Wachmann:
Hej Leif,

Tak for roserne. Vi er p.t. en gruppe på 8 frivillige, som mødes 1-2 gange om ugen året rundt i Albertslund for at få rede de mange værker i samlingen.

Alle medlemmer er velkommen til at besøge os på biblioteket. Vi er med sikkerhed til stede hver torsdag mellem 10 og 15. Da pladsen er begrænset, beder vi om anmeldelse af besøg forud på bibliotek(@)dis-danmark.dk.

Med venlig hilsen
Poul

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version