Hvornår frigiver SA de næste arkivalier?

[John Thomsen]

Når man er inde og søge på eksempelvis døde personer, så står der ofte på skærmen, at disse kun er scannet/frigivet til 1960. Men jeg mener at have forstået, at netop døde kun skal være båndlagt i 10 år.

Det virker på mig, som om de faktisk er scannede længere frem, men blot holdes tilbage, indtil...

Er der noget, jeg har misforstået?

Alle andre begivenheder fra kirkebøgerne skulle have en længere frist; tidligere var det 80 år, men den nye arkivlov har vist et kortere perspektiv...?

Folketællingerne kan man læse, skal være båndlagt i 75 år, og så er der forbandet længe til den næste årgang - 1940 - frigives, ikk'?   

Venligst
John

[Peter Paluszewski]

Hej John,

Jeg er bange for at de 10 år er en gammel regel, der nu hedder 50 år.

Du kan dog altid søge om at får lov til at se nyere oplysninger.

Mvh Peter

[Georg Brandt Christensen]

Hej
Det er korrekt at døds-registreringer kun har en karenstid på 10 år.
Desværre er det ofte sådan at dødsregistreringerne står i samme kirkebog som fødte, konfirmerede og viede, og da karenstiden på disse begivenheder er 50 år efter at bogen er udskrevet, kan man komme til at vente længere end 10 år på at se dødsregistreringerne.

Der er en del sogne der har ført deciderede dødebøger og de kunne teoretisk komme på AO op til 2004. Det er så et spørgsmål hvorledes AO prioriterer rækkefølgende af hvad der lægges på hvornår.

[Lars J. Helbo]

Grænsen er 10 år for døde og 50 år for alt andet i kirkebøger. De regler står i arkivloven, så de kan ikke lige ændres. Man har så på et tidspunkt bestemt, at man indtil videre vil bruge grænserne 1969 hhv. 1960 på AO; men det er jo egentlig vilkårligt valgte grænser. Tidligere hed det ca. 1925 og før igen 1892. Mere ligger der vel ikke i det.

Derfor kan man gætte på, at der kommer flere hhv. at grænserne føres nærmere op til nutiden; men SA siger jo aldrig på forhånd, hvad der kommer hvornår.

Der er dog flere andre ting, som efter min mening er mere påtrængende, nemlig skifter og borgerlige vielser fra resten af landet. De sidste slesvigske FT. Og så skal vi vel også se FT-1940 i år?

[Jesper Skov]

Ja, arkivloven siger 50 år og 10 år, men bemærk § 28 stk. 3 - den nuværende grænse er op til 100 år pga. CPR-numre.

Arkivalier efter 1960/69 er ikke scannet, og der er ingen planer om at scanne dem.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

[Lars J. Helbo]

I stille sunder kan jeg ind imellem undres lidt over den nuværende rigsarkivar. Går totalt i panik over et par ligegyldige personnumre, men synes samtidig, det er helt i orden at forære nationalarven til en pengemaskine som MyHeritage. Noget med populisme kontra faglighed eller sådan noget ....

[Lise Gorgone]

Har spurgt om FT 1940 om de kom i år hos spoergarkivaren, men fik ikke endelig besked. De burde være her nu.

Med venlig hilsen
Lise Gorgone

[Georg Brandt Christensen]

Til Lise Gorgone:
Så vidt jeg husker blev det på et brugerrådsmøde nævnt at 1940 scanningen er stor og formentlig vil komme på AO 2015-2016. Det fremgår dog ikke af noget referat.

Jeg foreslår du sender spørgsmålet til AO brugerrådet så spørgsmålet kan blive besvaret på næste møde i maj 2015: brugerraad@ao.sa.dk

[Lars J. Helbo]

FT-1940 blev jo først afholdt om efteråret, så de 75 år er ikke helt gået endnu. Og det er den helt normale praksis, at man ikke siger noget på forhånd - formentlig for at undgå unødig ballade, hvis man bliver forsinket.

[John Nielsen]

Hej

Fra seneste referat:

"d.
Orientering om scanningsarbejdet, fejlrettelser og kvalitetssikring
Folketællingen 1940 bliver tilgængelig på nettet i slutningen af 2015. 75-års tilgængelighedsfristen er dermed opfyldt."

Hilsen John Nielsen

[John Thomsen]

Det er godt nok lidt af en debat, jeg her har fået sat i gang. Fint, navnlig hvis det også "virker"...  ;-)

Man skulle synes, det ville være logisk, om de indleverede kirkebøger blev scannet in extenso, og det virker også på mig, som om man har gjort det og blot valgt blot at lægge skilleblade ind, der forklarer grænsen omkring 1960/69.

Spørgsmålet er så blot, hvornår SA har tænkt sig at "flytte skillebladet"..... ?

For afsnittene "Døde xxx" kunne det passende være ved år 2000 (som rundt tal) eller endda 2005, qua 10 års reglen, og så er der vel ikke langt igen til den digitale registrering?

Jeg vil takke for de mange berigende kommentarer, ligesom jeg vil give Helbo fuldstændig ret i hans bemærkning om CPR-numre kontra MyHeritage.

Venligst
John

[Lars J. Helbo]

Den digitale kirkebog startede allerede i 2003

[Erling Haagh]

De elektroniske kirkebøger er afskrevet tilbage til 1960 og SA har så vidt jeg ved ikke modtaget afleveringer af de elektroniske kirkebøger og kan derved ikke tilgængelig gøre dem.

Jeg tror ikke det er planen at scanne de efterfølgende kirkebøger pga. den elektroniske, men det kan i evt. spørge om til brugerrådsmøde.

/Erling

[John Thomsen]

Så langt, så godt om "grænserne".

Men der er stadig en ting, som jeg ikke kan få til at passe.

Når man søger blandt "Døde xx-køn" i AO, så bliver man af og til afbrudt, enten i 1960 eller 1969, af et dækkende skilleblad - til tider endda kun et halvt dækkende - som proklamerer denne lukkethed. Endda i bøger, som er sat til at gå længere.

Det har fået mig på den idé, at materialet faktisk ER scannet, men blot holdes "kunstigt lukket". Og at man derfor måske (?) kunne forvente (!) en gradvis åbning. AO har vel registreret, hvor metoden har været anvendt?

Kunne man ikke tage dette scenarie med til møde mellem DIS og SA...?

Og så er det iøvrigt lidt besynderligt, at Københavns Stadsarkiv kan operere med et Begravelsesregister, der rækker helt frem til 1987, ikk'?

Venligst
John

[John Nielsen]

Hej John

Bemærk at kirkekontorerne i forbindelse med DNK indtastede alle oplysninger på folk født efter 1960, som også Erling nævner.
Det betyder at det vil være lidt tidsspilde at digitalisere kirkebøgerne efter det tidspunkt, så det sker næppe.

Betyder det så at der bliver online adgang til oplysningerne i DNK, det er ikke afklaret og jeg tvivler på at det sker foreløbig.

Fortilfælde:
CPR, i drift siden 1967 og hvor der burde være adgang til ukritiske oplysninger.
Statstidende hvor papirudgaven kan lånes 100 år tilbage, mens den digitale udgave fordamper efter 5 år.

Hilsen John Nielsen

[Georg Brandt Christensen]

I stille sunder kan jeg ind imellem undres lidt over den nuværende rigsarkivar. Går totalt i panik over et par ligegyldige personnumre, men synes samtidig, det er helt i orden at forære nationalarven til en pengemaskine som MyHeritage. Noget med populisme kontra faglighed eller sådan noget ....

Hej

Jeg har undersøgt lidt om reglerne for offentliggørelse af personnumre og forholdene omkring My Heritage anvendelse af "Nationalarven".

Jeg fandt følgende:

Vedrørende CPR-numre

Uddrag fra Datatilsynet vedrørende CPR numre og offentliggørelse af disse:
Læs hele artiklen her:
http://www.version2.dk/artikel/cpr-nummeret-er-ikke-en-foelsom-personoplysninger-men-du-maa-alligevel-ikke-offentliggoere

Datatilsynet: CPR-nummeret er ikke en følsom personoplysning, men du må alligevel ikke offentliggøre andres

Når CPR-nummeret ikke bliver betragtet som en følsom oplysning, så hænger det sammen med, at det ikke bliver nævnt i de paragraffer i persondataloven, som omhandler følsomme personoplysninger. Eksempelvis etnisk baggrund eller seksuelle forhold.

»Når vi taler om følsomme oplysninger, er det de særlige oplysninger, som er nævnt i persondatalovens paragraf 7 og 8. Og grunden til, at CPR-nummer ikke er en følsom personoplysning er ganske enkelt, at det ikke er omfattet af paragraf 7 eller 8,« forklarer Lena Andersen.

Men alligevel nyder CPR-nummeret altså særlig beskyttelse i henhold til persondataloven. Det fremgår af paragraf 11, hvor der blandt andet står, at et personnummer ikke må offentliggøres uden udtrykkeligt samtykke.

Endvidere er der paragraf 41 som stiller krav til dataansvarlige og databehandlere om at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab.

Vedrørende aftalen med My Heritage

Alle kan frit bruge frit tilgængelige ARKIVALIER ... f.eks. i form af billeder på Arkivalier-Online eller i form af billeder man selv har taget på læsesalene.
Bemærk dog, at selve billederne kan være omfattet af ophavsret - det er dog ikke noget Statens arkiver opretholder i forhold til billederne på Arkivalier-Online.
Altså: Hvis arkivalier er frit tilgængelige ELLER hvis man har fået adgang til at benytte dem, og denne adgangstilladelse ikke rummer relevante begrænsninger i forhold til kopiering eller videregivelse - så er arkivalierne frit tilgængelige.

Der er ikke nogen steder i arkivloven opstillet nogen begrænsninger f.eks. i forhold til at danske statsborgere skulle have nogen særrettigheder, eller at der skulle være begrænsninger i forhold til kommerciel udnyttelse.

Aftalen med MyHeritage indebærer er at Statens arkiver må benytte de data som My Heritage indtasterne har indtastet efter et år.