Skipper Krog i Randers

Startet af Svein Bertil Sæther, 26 Feb 2011 - 00:21

Forrige emne - Næste emne

Svein Bertil Sæther

Jeg kjenner navnet til en skipper og borger i Randers i begynnelsen av 1800-tallet ved navn Christian Krog. Han førte blant annet skipet "De tvende Brødre" av Randers, tilhørende blant flere Maren Boye, enke etter kjøpmann Rasmus Hansen i Randers Købstad. Kjenner noen til skipper Christian Krog i Randers og hans familie?
Mvh
Svein Bertil Sæther,
Norge

Jens Axel Nissen


1.   Christian Krog, * 1824 i Stubbum.

Forældre

2.   Jens Christian Hansen Krog, * 1787 i Nørre Bjert.  Aar 1807 rejste jeg fra Fødestedet, Nørre-Bjært, den 7. Marts og  kom den
   9. til Randers. Den 10. gik jeg ombord i Briggen "De tvende  Brødre"
   tilh. Skibskaptain Christian Krog af Randers, som var min  Farbroder,
   født 1760 i N. Bjært, d. i Randers 1823. Den 8. Maj  sejlede vi fra
   Randers, og var lastet med Byg- og Hvede, bestemt  til Pillau og den 29.
   samme Maaned gik vi fra Pillau og kom til  Pernau Rhed d. 5. Juni. Efter
   der at have indtaget en Ladning  Hørfrø, ca. 500 Td. gik vi til Sejls den
   11. Juli distancerede ti1  Oporto i Portugal. Den 11. Juli forlod vi
   Københavns Rhed og  passerede samme Dag Kronborg. Den 29. Aug. blev vi
   tagen paa  Atlanten af en engelsk Krydser, kaldet "The Lion" og indbragt
   til  Plymouth (Devonshire) og den 30. ankrede vi i Catwater. 1. Oktober
   bleve alle Danske Skibe, 204 i Tallet, nummererede paa Bougen, og  vi fik
   Nr. 20 som Tegn til Krig, da Engelskmanden paa den Tid havde  taget den
   danske Flaade, bestaaende af 17 linieskibe og 26  Fregatter og Brigger.
   Den 16. December blev Besætningerne fra alle  danske Skibe (Capt. og
   Førstestyrmand undtagen) bragte ombord paa  en Tredækker kaldet "The
   Prince" som Krigsfanger, 1100 Mand i  Tallet. Skibet laa ved Hamoaze, en
   Mil fra P1ymouth, og  Krigsfangernes Antal paa den Tid i England var
   omtr. 6000 Mand  Danske, 60000 M. Franske og 30000 M. Spanske.
   Et billede viser fangeskibet "The Brave" liggende i Plymouth 1810.
   I Aaret 1808 blev alle spanske Fanger hjemsendte paa Grund af Fred  og
   den 7. Marts flyttedes 400 Mand, hvoriblandt jeg var, fra "The  Prince"
   og ombord paa et andet Fangeskib kaldet "The Panther". Den  24. April
   flyttede vi igen derfra og ombord paa et andet ved Navn  "The Brave", og
   til Fangeskibet "Bienfaisant", ialt ca. 200 Mand.  Under Dækket var de
   Franske. Vi flyttede dog igen tilbage til "The  Brave", d. 3. Sept., hvor
   vi nu er ialt 900 Md. Den 29. Okt. 1809  transporteredes 101 Md. af de
   gamle ombord paa et engelsk  Transportskib for at hjemsendes (hvoriblandt
   min Farbroder Capt.  Chr. Krog var) paa Grund af Dødsfald, Frisøgte og
   Entrede (d.v.s.  nogle, som gik i engelsk Tjeneste til Orlogs- eller
   Handelsflaaden,  (Landsforrædere) var Antallet af danske og norske
   Krigsfanger i  Plymouth nu formindsket til 442 Md. Den ved den danske
   Kirke i  London ansatte Præst, U.J.Rosing, har i Aaret 1811 i Plymouth
   konfirmeret 38 Drenge. Den 3. Jan. 1812 transporteredes alle danske  og
   norske Krigsfanger ombord paa en Fregat "St. Fiorence", som  bragte os
   til Chatham, hvor vi ankom d. 15. s. M. Vi kom ombord paa  et Fangeskib,
   kaldet Nassau (efter Sigende Orlogsskibet "Holsten"  som Røverne tog paa
   Københavns Rhed 1807), men flyttede igen d. 20.  Okt. derfra til
   Fangeskibet "Fyen" (stjaalen i København 1807). Vi  ere her over 800 Md.
   Den 16. Jan. 1814 sluttedes Freden i Kiel, og vi erholdt paa Grund  deraf
   vor Frihed, men først den 6. Juni forlod jeg til ligemed 119  norske
   Krigsfanger, Fangeskibet og kom den 7. til London, hvor vi  opholdt os i
   9 Dage. Byen var paa den Tid illumineret 3 Nætter i  Rad for den generale
   Fred, som nu var sluttet i Europa.
   Vi gik ombord paa en dansk Brig, som sejlede os til Husum, hvor vi  ankom
   den 22. Juni 1814. Der gaves os fri Transport gjennem Landet,  og den 25.
   Juni Aften Kl. 21 ankom jeg til mit Fødested N. Bjært  efter at have
   været hjemmefra i 7 Aar 3 Maaneder og 18 Dage."
   Hen i 30erne ophørte han med at sejle, men havde endnu i mange Aar  Part
   i Skibe. Det ses saaledes, at han i 1857 har været i Hamburg  ang.
   Briggen Cloris Salg, der blev afgjort saaledes, at Kaptajn  Maag købte
   samme for 9800 rd., og desforuden skulde Køberen selv  bekoste et Haveri,
   Briggen havde haft paa 1500 Rd. Dermed var han  ude af dette Fællesskab.
   I Stubbum gik han til sin Død i 1862  stadig under Navnet ,Skipper Krog",
   og han var en mere dannet og
   oplyst Mand end de fleste andre paa den Tid. løvrigt var han, der  havde
   set sig meget om i Verden, ogsaa en dygtig Landmand. Han  forstørrede
   Gaarden betydeligt ved Indkøb af nogle Kobler fra  Hvinderup og ombyggede
   paa sine sidste Aar Ladebygningerne, saa de  blev store og rummelige.
   Endnu findes hans og hans Hustrus  Navnetræk med Aarstallet 1857 paa den
   store Lade. Han blev gift med Anne Christine Roes.

3.   Anne Christine Roes, * 1794 i Skovbølling.

Bedsteforældre

4.   Hans Hansen Ravn, * 1742.  Nævnes ved FT 1801 som gårdbruger i Nørre Bjert. Han blev gift med Christiane Charlotte Louise Krog.

5.   Christiane Charlotte Louise Krog, * jun 1748 i Frederikshof.  Konfirm. 10 apr 1763 i Svenstrup.

Oldeforældre

10.   Hans Krog, * 1712, † apr 1789 i Bjert, begravet 10 apr 1789 i Nørre Bjert.  kopuleret i huset efter kgl dispensation.
   Hans Krog nævnes ved datterens dåb 1748 på Frederikshof. Han nævnes som
   gudfader 15 mar 1749 hos Rudolph Pedersen i Helved.
   Faddere 1748: Jeg er ikke sikker, men måske overinspektørens kæreste på
   Augustenborg.
   Chr Knudsens Familiesamling IV 89: Hans Krog. Denne mand er denne
   families første bekendte stamfader. Hvorvidt han nedstammer fra den
   foregående familie er ikke sikkert. Han kunne være en søn af ovennævnte
   kådner Thomas Hansen Krog i Sebbelev, altså var han født 1703. Sebbelev
   ligger så tæt ved Augustenborg, han kunne da let som så mange andre på
   de tider være trådt i dette herskabs tjeneste. Anno 1741-1746 benævnes
   Hans Krag som fyrstelig jæger på Augustenborg. 1741-1746 findes
   ligeledes Fentzen og 1740-1751 Johan Grotian som fyrstelige jægere.  1746
   kaldes Hans Krog endnu jæger og 1748 kaldes han skytte, hvad der  jo er
   det samme. Han har altså i det mindste fra 1744-1748 været ansat  som
   jæger hos hertug Christian August til Augustenborg og i denne tid  bosat
   i denne by. 20 maj 1746 blev Hans Krog, jæger med kongelig  bevilling
   hjemmeviet i Svenstrup kro til jomfru Birgitte Margaretha  Frost af
   præsten hr Mathias Thostrup i Svenstrup. Hun var en datter af  skipper
   Lorentz Frost (retterligen en datter af Hans Hansen og  Christine Frost i
   Sønderborg) og opholdt sig i sin broder Christian  Frostes hus i
   Svenstrup, hvor han var skipper og kromand. Brylluppet  stod altså i hans
   hus (Svenstrup kb). 1748-1749  findes Hans Krog at bo  på den lille gård
   Frederikshof i Notmark sogn, hvilken gård han må have  haft i forpagtning
   af den kongelige danske regering. Den hørte til de  kongelige
   forpagtergårde i Als Nørreherred. Fra 1750-1755 findes han  derimod at
   have Stevning mølle i forpagtning, desuagtet kan han godt  være vedblevet
   at fungere som jæger, thi hertugen var guvenør over hele  Als og havde
   tillige opsyn med jagten også i de kongelige dele af øen.  Hvorfra han
   fra den tid er bleven af, ved jeg ikke, dog skal han efter  familiens
   sigende også have boet i egnen ved Haderslev, hvor han  formentlig har
   fungeret som skovfoged og jæger. Efter madam  Christiansens sigende
   flytte han fra Stevning mølle ned i Kolding  egnen, ejede her selv et hus
   og var skovfoged ved Stenderup strand i  Stenderup sogn. Han signet, som
   endnu er i familiens eje, tyder også  hen på, at han har været jæger
   (Notmark og Svenstrup kb., mundtlige  fortællinger af madam Christiansen
   på Nordborg). Ved datterens  konfirmation i Svenstrup 1763 nævnes han som
   førhen møller i Stevning.
   Af Folketællingen 1787 ses det, at han bor som jagtbetjent i Nørre  Bjert
   ved Kolding hos svigersønnen Hans Hansen. Han er da 75 år, og må  da være
   født ca. 1712, hvorfor han næppe er søn af ovennævnte kådner  Thomas
   Hansen Krog.
   Hans og hustruens død er meddelt mig af Lisa Erbs 29 okt 2002. Han blev gift med Birgitte Margrethe Frost, 20 maj 1746 i Svenstrup.

11.   Birgitte Margrethe Frost, * 0 nov 1714 i Sønderborg, † mar 1780 i Bjert, begravet 8 mar 1780 i Nørre Bjert.  kopuleret i huset efter kgl dispensation.
   vist hende, der døbes 30 nov 1714 i Sønderborg som Hans Hansens  datter.
   1735 stod jomfru Birgitte Frost af Sønderborg fadder til  sin broders
   barn i Svenstrup. 1742 er hun gudmoder hos Claus  Hjulmand i Klingbjerg,
   1744 hos Hans Pedersen i Klingbjerg og  Jørgen Hollænder i Svenstrup. 20
   maj 1746 blev Hans Krog,  hertugelig jæger på Augustenborg gift med
   jomfru Birgitte Margrethe  Frost. Brylluppet stod i Svenstrup, hvor de
   med kongelig  dispensation blev viede hjemme i huset.

Tipoldeforældre

22.   Hans Hansen.  Han blev gift med Christine Frost, 5 nov 1699 i Sønderborg.

23.   Christine Frost.  nævnes ved vielsen 1699 som jomfru.

mvh
jensaxel