Skriftemål og nadver 1763

[Jørgen Pedersen]

Kb Randers, Rougsø, Holbæk-Udby 1731-1813 ny, opslag 153

Jens Hansen i Kare stod søndag den 10. juli 1763 offentlig skrifte for en forseelse begået 10 uger tidligere. Han havde da om formiddagen været til skriftemål, men forsømt at indfinde sig til nadveren om eftermiddagen. Årsagen var, at han havde drukket for meget på kroen.

Forløbet med den lange pause mellem skriftemål og nadver kan vel næsten kun forklares ved, at gudstjenesten om formiddagen er blevet afbrudt før nadveren, således at folk kunne aflægge det private skriftemål. Der har åbenbart været så mange, at nadveren først kunne afholdes om eftermiddagen, og Jens Hansen har så anvendt pausen til et krobesøg så effektivt, at han var ude af stand til at møde frem til nadveren.

Jeg er klar over, at skriftemål eksisterer i folkekirken.
Men var det virkelig således i midten af 1700-tallet, at man aflagde skriftemål i kirken i forbindelse med en gudstjeneste? Eller afholdt man gudstjenester på andre tidspunkter end i dag?

Med venlig hilsen
Jørgen Pedersen

[dorte frandsen]

Hej Jørgen!

Det var lovpligtigt at modtage nadveren mindst en gang hvert halve år.
Der var sikkert mange, der gik til skrifte hos præsten inden, så de virkelig kunne få forladt deres synder.

Jens Hansen gik altså til skrifte hos præsten om formiddagen, og skulle så modtage nadveren ved gudstjenesten senere på dagen. Ventetiden fordrev han på kroen, og der blev han åbenbart så besoffen, at han ikke kom afsted til nadveren.

Det offentlige skrifte 10 uger senere handlede altså om, at han ikke havde overholdt forpligtelsen til at gå til nadveren.

Offentligt skrifte foregik i forbindelse med gudstjenesterne, men blev afskaffet i 1767.

Med venlig hilsen Dorte

[Søren Agersnap]

Skriftemålet var også obligatorisk. Ingen kunne indskrives til nadver uden at have været til skriftemål (Christian den Femtes Danske Lov, anden Bog 5. kapitel § 10). Skriftemålet kunne også holdes lørdag forud for nadvergudstjenesten (§ 12). Den, som beruser sig, på den dag, han modtager nadverens sakramente, skal stå offentligt skrifte (§ 28).

Venlig hilsen. Søren

[Jørgen Pedersen]

Mange tak for hjælpen.

Jeg vidste ikke, at præster efter reformationen kunne – og stadig kan – give syndsforladelse med håndspålæggelse. Men det ved jeg så nu.
Og jeg kan se i en bekendtgørelse fra 1992 om ritualer i folkekirken, at der kan afholdes fælles skriftemål og uddeles syndsforladelse før gudstjenesten. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72296). Det vidste jeg heller ikke.

Men jeg er stadig usikker på, hvordan situationen med Jens Hansen skal opfattes. Og spørgsmålet er stadig, hvornår der var gudstjeneste – formiddag eller eftermiddag.

1. hvis der var gudstjeneste om formiddagen, så må den være afbrudt før nadveren, idet deltagerne jo skulle aflægge skriftemål før denne. Der kan ikke have været fælles skriftemål, for så ville der jo ikke være nogen ventetid, og så ville Jens Hansen ikke have kunnet komme på kro.

2. hvis der var gudstjeneste om eftermiddagen, må skriftemålene have været aflagt om formiddagen. Jens Hansen gik så på kro i mellemtiden med de omtalte konsekvenser. Det lyder umiddelbart som den rimeligste forklaring.

I nogle kirkebøger er nadverdeltagere noteret i en periode i 1720' er og 1730'erne, og jeg har da set adskillige sogne med ganske mange deltagere, så skriftemålene må have taget meget tid. Skriftemål og gudstjeneste må jo så have varet en meget stor del af søndagen.

Nå, det er jo ikke vigtigt, blot en lille sten i skoen, der generer. Men måske er det bare mig, der ved for lidt om gudstjenester.

Igen, mange tak for hjælp og interesse
Jørgen