12 nød!?

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 19 Feb 2015 - 09:19

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

Helt kort:

Hvad er nød?
Som ses i sammenhæng med at en fæste bonde har fået stjålet 12 nød, køer, kvier, og stude i 1668

Mvh.
Karl-Peter

Inger Toudal


Prøv at se http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=N%C3%B8d,3&query=n%C3%B8d

"(dial.) stykke kvæg; kreatur; høved; ofte spec. om ungkvæg"

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Arne Feldborg

#2
Når det ses i skifter og andre dokumenter og beskrivelser fra 17- og 1800-tallet er det mig bekendt altid ungkreaturer der menes, nogen gage ser man også direkte betegnelsen ungnød.  Når det her ses sammen med stude og kvier må det vel være kalve der menes.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

Mange tak for hjælpen, super!

Mvh.
Karl-Peter

Niels Bjøreng

Jeg ved ikke, hvordan situationen er i dag, men tidligere kaldte man en kostald for nøsset (nødhuset)

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Arne Feldborg

Citat fra: Niels Bjøreng [841] Dato 19 Feb 2015 - 17:05
Jeg ved ikke, hvordan situationen er i dag, men tidligere kaldte man en kostald for nøsset (nødhuset)
Det kommer fuldstændig an på hvor i landet man befandt sig.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Niels Bjøreng

Vi er i Nordsalling, Viborg amt.

Venlig hilsen
Niels

Ib Hansen

Hej,

Hernede i Sønderjylland, og i hvert fald i store dele af Vestjylland hedder det "æ eller e nøss", dvs kostald.

Ikke at forveksle med "et nøs" = et kys.

Mange hilsner
Ib

Arne Feldborg

De fleste steder i Vestjylland hed det "æ kjørs" = Ta æ støwt å go uer i æ kjørs å moeg
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Karl-Peter Dammeyer

Hvilket hyggeligt causeri over ordet  - nød - og det med kostalden kan jeg godt få brug for, når jeg igen skal til at arbejde med min svigermors slægt fra, syd for Lemvig

Venlig hilsen
Karl-Peter

Niels Bjøreng

Lige en afsluttende krølle fra min side:

Stednavnet Nøddebo, som vi kender fra Nøddebo Præstegård, har ikke noget med frugten at gøre, men er den nød, som Karl-Peter efterlyser i tråden.

Hvordan det forholder sig med andre stednavne, der begynder med Nød- (fx Nøddelund, Nøddebjerg), ved jeg ikke.

Venlig hilsen
Niels

Egon Hansen

Hej Arne og Karsten-Peder.
Da jeg første gang kom til Vestjylland i 1952, blev jeg første gang præsenteret for for en "Støvt". Set var en staldbør hvor siden af kassen var et langt bræt lige fra armene (håndtagene) til der hvor hjulet var fastgjort . Den kunne evt være monteret med et par jernbøjler så den kunne "springe" over grebnimngen op i kobåsen . Da mange stalde var så smalde at der ikke var "fodergang" foran dyrene, så fodertildelingen skete fra staldgangen bag dyrene.
Mvh Egon

Karl-Peter Dammeyer

Igen to spændende forklaringer, som illustrerer ordenes mangfoldighed og anvendelses muligheder, og dialekternes indflydelse, også
Nøddebo Præstegård = Kalvebo Præstegård -  hvor mange mon egentlig ved det, det har vist aldrig  været offentligt omtalt i forbindelse med stykkets opførelse, det burde det blive, en fin detalje

Mvh. - Karl-Peter

Egon Hansen

Når der i et fæstebrev dom "Landgilde" nævnes "et fodernød", betyder det så at bonden skal fodre et nød for proprietæren, eller skal han ,ud over øvrige ydelser også skal levere et nød hvert år?
mvh Egon

Inger Toudal


http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=fodern%C3%B8d

"Foder-nød, et. (foræld.) stykke kvæg, som fæsteren var forpligtet til at holde paa foder vinteren over for herremanden;
ogs. om selve forpligtelsen ell. den dermed forbundne udgift."

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal