Hjælp til et "sted" + link t/tidl. tydning

Startet af Berit Hansen, 17 Okt 2010 - 16:53

Forrige emne - Næste emne

Berit Hansen

Hej!

Jeg beder om hjælp til et enkelt ord og det er linie 4 i venstre kolonne.
Her er linket til dengang jeg fik det tydet:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?7,659319,659319#msg-659319



Linien starter med: i ..... holm datt. sammesteds osv.

Jeg håber meget, der er en der kan se, hvad der skal stå, fordi jeg forestiller mig, at når jeg kender det, kan jeg komme længere tilbage med personen.

Mange venlige hilsner
Berit - 3050

Elin Madsen

Hej

Kunne der stå Stocholm?
Jeg kan ikke finde provst Borgsten i Wibergs præstefortegnelse.

Obs.
Johan Lændler er ikke Strømpemagersvend, men Strømpevæversvend

mvh
Elin

Berit Hansen

Hej Elin!

Tak for rettelsen til Johan Lænkler's erhverv.

Jeg kan heller ikke finde, hverken en Bargsten eller en Borgsten hos Wiberg.

Med Stocholm mener du så Stockholm i Sverige?
Hvis det er det, så undrer jeg mig bare over, at ved Petronelle Olsdatter bliver der skrevet Morup i Sverrig og det gør der jo ikke efter ....holm.

Jeg ved snart ikke hvad, jeg har haft så mange mennesker til at se, om de kunne læse, hvad der står, så du drømmer ikke om det.
Miraklet, hvis et sådan sker, skal nok ske her på DIS.
Jeg håber fortsat!

Venlig hilsen
Berit

Elin Madsen

Hej

Jeg gjorde mig de samme tanker, som du,  angående nævnelsen af Sverige hos Petronelle og ikke hos gommen. Blev så enig med mig selv om, at det burde være indlysende, at Stockholm ligger i Sverige. Måske lidt søgt, men...
Bogstaveringen er selvfølgelig ikke korrekt, det taler måske imod.

venlig hilsen
Elin