Hjælp søges til adoptionssag

Startet af Susanne Stoltze Saltoft, 05 Feb 2015 - 14:29

Forrige emne - Næste emne

Susanne Stoltze Saltoft

Min mormor er født i Slagelse, Skt. Mikkels d. 21-12-1905 som "uægte" med udlagt barnefader.
Iflg. kirkebogen adopteret d. 03-09-1906.
Udlagt barnefader er Axel Hansen, og det er egentlig ham, jeg gerne vil vide noget om, og har derfor søgt efter registrering af både faderskabssag og adoptionsbevilling.
Jeg mener, at disse er registreret på Rigsarkivet og har også kigget deres online-arkiver igennem, dog uden at finde noget.
Mormor Ellen Oline Saltofte Hansen/Jensens fødsel, dåb og yderligere oplysninger er i Skt. Mikkels sogn opslag 201.

Håber, nogen kan hjælpe.

Venlig hilsen
Susanne

Else Salling

Hej Susanne

Er du opmærksom på, at adoptionssagen skal findes der, hvor adoptionsforældrene bor - ikke hvor barnet er født?

På forhånd skal du vide:
• navnet på adoptivforældrene og adoptivbarnet
• året for adoptionen
• hvor adoptionen foregik
Mvh.
Else Salling
Medlem nr. 16273

Susanne Stoltze Saltoft

Hej Else.
Jeg har alle oplysningerne, for de fremgår heldigvis af kirkebogen. Både bioligisk mor, udlagt barnefader, adoptivforældre. Samt dato for adoption. Desværre er der ikke angivet et sagsnummer - det ville have lettet det hele.
Både fødsel, dåb og adoption foregår i samme sogn, nemlig Skt. Mikkels i Slagelse.
Jeg har fundet ud af, at de sjællandske faderskabssager og adoptioner i perioden er et lokalt anliggende, men at de er registreret på Rigsarkivet.
Jeg har "bladret" i onlineudgaverne af diverse protokoller uden resultat.
Venlig hilsen
Susanne

Else Salling

Du kan kontakte https://ast.dk/

De har et kartotek over adoptioner, ordnet kronologisk efter adoptivbørnenes fødselsdato. Kartotekskortene indeholder også oplysninger om adoptivforældrenes navne og datoen på den kongelige bevilling samt sagens journalnummer.
Mvh.
Else Salling
Medlem nr. 16273

Susanne Stoltze Saltoft

Tak, Else, det vil jeg prøve

Preben Koefoed

Hej

Er du sikker på der ikke ligger en faderskabsag på den pågældende?? Fandt selv min egen faderskabssag på landsarkivet i Viborg.
Prøv at skrive til dem.
Mvh

Preben Koefoed

Susanne Stoltze Saltoft

Hej Preben.

Jo, det gør der helt sikkert, for der en en udlagt barnefader - og det er egentlig ham, jeg er interesseret i. Resten af familien har jeg "styr på".
Min udfordring er nok, at jeg er temmelig ny, når det gælder slægtsforskning, og jeg går simpelthen død i alle de protokoller - og især i den manglende systematik.
Faderskabssagen fra Slagelse 1905 burde ligge på Rigsarkivet, idet jeg har forstået, at alle lokale sager på Sjælland blev samlet dér.
Eneste udvej er nok at online-bladre sig igennem.........

Tak for din kommentar og venlig hilsen
Susanne

Preben Koefoed

Hej Susanne

Jeg må nok skuffe dig. Du skal selv ind på Landsarkivet og lede/læse. Det var derfor jeg skrev, at du skulle kontakte dem først, om de i det hele taget har noget om den pågældende sag, før du tager derind.
Ha´en god dag
Hilsen Preben

Susanne Stoltze Saltoft

Hej Preben.
Jeg skrev faktisk til Rigsarkivet "spørg arkivaren" og fik et link til de omtalte online-arkiver. Faderskabssager fra Sjælland ligger åbenbart dér.
Undskyld, men jeg er helt ny - i denne sammenhæng altså  ;) Bor i Midtjylland og har nogle "forhindringer" i at rejse til København.
Men det kan jo være, at det ender med en rejse.....
Jeg må starte med at ringe til Rigsarkivet og høre nærmere.
Tak for din hjælp og en god dag til dig
Susanne