DNA og slægtsforskning

Startet af Knud Haaning Andersen, 23 Jan 2015 - 13:06

Forrige emne - Næste emne

Knud Haaning Andersen

Jeg har i dag modtaget nedenstående, som ser meget spændende ud.



Vi er glade for at fortælle dig om en ny mulighed for at lære mere om dine forfædre og opdage ukendte slægtninge, muliggjort af vores nye partner, 23andMe, den førende DNA tjeneste i verden for herkomst, med over 800.000 gen-testede medlemmer.

[slettet af moderator som reklame. Tilbuddet er formentlig sendt til alle MyHeritage-abonneneter og kræver abonnement]

Med venlig hilsen
MyHeritage team
Venlig hilsen
Knud Haaning Andersen
Rugvænget 73
7400 Herning
Hjemmeside:http://knudhaaning.dk
http://knudhaaning.dk/
Med i Facebookgrupperne Forum for Slægtsforskere og DNA og Slægtsforskning

Steen Thunberg

Hej Henning

Ja - den har jeg også modtaget. Eneste der ikke står særligt tydeligt er om der følger et abonnement af Myheritage med. Jeg vil nødigt være tvunget ind i en abonnementsordning, for at kunne finde nye aner.

Men bestemt spændende og til 99$ er de noget billigere end der er beskrevet i de artikler der har været i DIS-bladet....

vh
Steen
Forsker i Slægterne: Thunberg, Haffner Nielsen, Villadsen
Primære steder: Skagen, Mors, Aarhus-området, Aalborg-området

www.thunbergs.dk/TNG

Peter Paluszewski

2 kommentarer.

1: MyHeritage og 23andMe har ganske rigtigt et samarbejde. Jeg har dog, ud over reklamer, ikke set nogen effekt af dette samarbejde (hverken rabatter eller nye funktioner).

2: 23andMe tager $95 i porto til DK, hvilket man skal regne med i prisen. Det kan dog ændre sig fremover, da de er ved at lancere i Europa (UK var første land, der kom med). Der er også mængderabatter.

Der er flere selskaber, der tilbyder tests, og hvilket, der er mest velegnet til slægtsforskning afhænger meget af hvad man vil. Fælles er dog, at man kun betaler for testen, og så har fri adgang til sine resultater derefter.

Mvh Peter

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Det er måske bare mig, men jeg har ikke rigtig "set lyset" med DNA-tests.

For mig at se giver det kun give mening hvis man har en meget stram hypotese der på den måde kan efter- eller modbevises. Fx hvis vi antager at probandens faders faders fader ifølge kirkebogen er far til et barn, men at ens egne optegnelser peger på at han var i udlandet ved undfangelsen. Hvis der findes andre sønners mandlige afkom skulle det så vidt jeg forstår være muligt at vise hvorvidt slægtskabet passer.

Under alle omstændigheder er jeg lidt loren ved at give en virksomhed brugsretten til mit DNA som i mine øjne om nogen bør tilhøre menneskeheden generelt. Jeg har ikke genlæst betingelserne, men da jeg selv kiggede på DNA-muligheder for nogle år siden var de meget emsige med at overtage alle rettigheder til dine gener.

Jeg er bortset fra det meget interesseret i at høre eksempler hvor DNA-baseret slægtsforskning har åbnet døre eller bragt nye ting frem i lyset.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986