Esbønderup

Startet af Maj-Britt Larsen, 17 Okt 2010 - 12:23

Forrige emne - Næste emne

Maj-Britt Larsen

Hej
Jeg er stødt på en side i en kirkebog jeg ikke kan tyde, jeg håber der er en der kan hjælpe mig.
Det drejer sig om Esbønderup kirkebog 1737-1799. Side 38.
Det drejer sig om Rasmus Persen som skulle have en søn der hedder Niels.

I følge mine "undersøgelser" så skulle Rasmus Persen kun være 16 år da han får sønnen,
men kan nogle læse om man kan se hvad moderen hedder?

På forhånd tak

Mvh
Maj-Britt Larsen

Lauge Jensen

Hej

Hvis det er den Niels, som bliver døbt Dom Septuagesima 1763, så er moderen som så ofte i de ældre kirkebøger slet ikke nævnt.

Det vil være en fordel, hvis du i en forespørgsel skriver amt og herred og også hvor på siden man skal søge.

Hilsen

Lauge

Bjørn Marcher

Hej Mai-britt,

bemærk venligst at det er OPSLAG 38, men side 35. Det er bedst at skrive opslags nr.  Jeg er enig i at moderens navn ikke er nævnt.
Øvrige personer jeg kan læse er Lars Nielsen ....'s kone fra Esrom; Kirsten Rasmusdatter; Ole Hansen, Esrom; Ole Rasmussen, Salterup; Conrad Stroÿ i Esbønderup;  Maren Larsdatter i Boserup.

Bemærk at en venlig sjæl har afskrevet alle dåb for Esbønderup sogn i 1700-tallet, de ligger på ddd.dda.dk under kirkebøger, hvis du indtaster amt og herred.... et stærkt værktøj til alle os der har aner i sognet! Håber du kan finde videre ad den vej!

venlig hilsen Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark