Status fra Kildeindtastningsprojektet: Rekordmange indtastninger i 2014

Startet af Svend-Erik Christiansen, 02 Jan 2015 - 12:19

Forrige emne - Næste emne

Svend-Erik Christiansen

Hej med jer

Så er endnu et år forsvundet ud i den blå luft, og her ved årsskiftet vil være meget passende med lidt status fra DDD omkring indtastningen af folketællingerne.

I året 2014 er til DDD indkommet ca. 600.000 poster fra færdigindtastede enheder (sogne, byer eller gader) af folketællingerne. Der har været 142 indtastere i sving for at nå dette tal, og det er flere år siden, at der er indkommet så mange poster på et år. Disse indtastninger er næsten udelukkende foretaget i det særlige KIIP-indtastningsprogram. Kun 5-6% af de 600.000 poster (ca. 36.000) er færdige online-indtastninger fra DFS (Danish Family Search).

Det store antal indtastninger i 2014 skal desuden ses i lyset af, at en voksende del af indtastningerne er af de nyere og mere informationsrige årgange som f.eks. årgang 1901, der bl.a. rummer præcis fødselsdato, fødested, tilflytningsår m.m. (det blev til ca. 200.000 poster fra 1901-tællingen i 2014). Det tager således ganske enkelt længere tid at indtaste oplysningerne om hver enkelt person.

En stor tak skal lyde til alle de, som uden at få en krone for det, bidrager til dette fantastiske resultat, og det gælder både indtastere og korrekturlæsere. Dette arbejde er til stor hjælp for nuværende og kommende kolleger ud i slægtsforskningen.

Året 2014 var også året, hvor antallet af indtastede personer fra folketællingerne rundede 17 mio. poster.

De ældste landsdækkende folketællinger, dvs. 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850 og 1880 er som måske bekendt allerede indtastede samt den særlige 1885-tælling for København. Ca. halvdelen af disse tællinger er ikke korrekturlæste, og har man lyst til at hjælpe med dette arbejde, så er det blot at kontakte DDA (Dansk Data Arkiv i Odense). Det er jo uundgåeligt – måske især ved de ældste årgange – at der forekommer tydnings- og skrivefejl, og jo flere fejl, der kan rettes, des bedre blive dette søgemateriale.

Det er naturligvis frivilligt, hvad man vil indtaste/korrekturlæse. Ofte skæver man til, hvor man selv har geografiske interesseområder. I KIK (Kildeindtastningskomiteen) har vi opfordret til at indtaste i satsningsårgange (i øjeblikket er det 1860 og 1901). Disse to tællinger er bl.a. valgt, fordi der er tale om henholdsvis den sidste tælling, inden Nordslesvig blev tysk område, og den første med bl.a. præcis fødselsdato.

Indtastningen af 1860-tællingen rundede 90% i 2014. Næsten 150.000 nye poster fra denne tælling blev det til i det forgangne år – hovedparten af disse har været fra de fire danske amter (Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev), som i 1920 kom til Danmark. Hvis vi giver denne årgang en indtastningsskalle, så kan den måske endda blive færdigindtastet i 2015. Det er især store dele af København, som mangler, og her kan vi naturligvis opdele de store kvarterer i mindre enheder – f.eks. i gader.

1901-tællingen har i 2014 taget et stort spring frem, idet der er blevet indtastet ca. 200.000 personer fra denne, så der nu er over 30% indtastet. Af de mellemliggende tællinger bør det lige nævnes, at 1855-tællingen har rundet de 40%, 1870-tællingen har rundet de 28% og 1890-tællingen nærmer sig hastigt halvdelen på landsplan med 47%.

For lettere at kunne følge med i, hvem der indtaster hvad og for at undgå dobbeltarbejde, er det nu blevet aftalt med DFS, at man der koncentrerer sig om 1906-tællingen og med DIS-Danmarks Kildeportal, at man der satser på 1930-tællingen.

Nye indtastere eller korrekturlæsere (efterhånden har langt over 1000 personer bidraget) kan selv vælge, hvad man ønsker at gå i gang med, men nye hjælpere til DDD tilbydes selvfølgelig mindre sogne eller gader til at starte med. Og skulle man løbe ind i tvivlsspørgsmål, kan man altid få hjælp hos DDA, hvor bl.a. John Hvidkjær sidder klar ved telefonen.  

Hermed ønskes alle et godt indtastnings- og slægtsforskningsår.

Svend-Erik Christiansen

Lis B. Jensen

Hej Svend Erik

Tak for info - det er jo altid rart at følge med i hvor langt man er nået.

Kender du noget til hvornår nogle af disse bliver udgivet til download?
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Svend-Erik Christiansen

Hej Lis

Jeg prøver lige at finde ud, hvordan det går med færdige FT-årgange til download.
Jeg går ud fra, at det er det, som du tænker på.

Mvh.
Svend-Erik Christiansen

Lis B. Jensen

Hej Svend Erik

Ja -det er det.

og for øvrigt godt nytår til dig
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Helge Bay

Hej Svend-Erik

Dejligt at KIP-projektet i året for dets 20-årige beståen stadig vokser.
Og en tak til dig for dit arbejde med at ajourføre indtastningsoversigten. Det er til stor hjælp til at få et overblik over indtastede og ledige folketællinger og udviklingen i projektet.
Man kunne ønske sig en lignende oversigt over kirkebogsindtastningerne, men det ville blive lidt mere kompliceret at lave.

Derimod er jeg lidt betænkelig ved, at man har reserveret 1906 til DFS og dermed blokeret hele årgangen for alle andre. Jeg synes det er forkert at opgive den centralen tildeling af indtastningsnumre. Hvorfor har man ikke gjort som med Kildeportalen (FT-1930), hvor DDA stadig styrer tildelingen af numre og alle kan reservere tællinger til indtastning?

Selvom FT-1860 er godt på vej, mangler der stadig meget af FT-1901. Derfor er det måske for tidligt at gøre sig tanker om den næste satsning, men min forslag ville være FT-1921, den første efter genforeningen.

Godt nytår!

Venlig hilsen

Helge Bay

Bent Mortensen

#5
Helge

det syntes jeg er en rigtig god ting at DFS har fået 1906 FT , så er der en mulighed for at der kan komme nogle FT frem uden fejl.
der er rigtig mange fejl i alle FT op til 1901, i 1901 er der mange glemte navne som så kun findes i de originale kilder, var det ikke en ide at de blev rettet op før der blev gået videre med nye.
jeg mener at det må være beder med kvalitet frem for kvantitet.
Venlig Hilsen
Bent Mortensen 7500

Jette Olsen

Hej

Mener ikke at i skal være så kede af at DFS nu indtaster FT og KB.

Hvis i prøver at kigge på Ålborg/Slet/ Farstrup 1890 den står som færdigindtastet, i kan bare følge dette link, der er flere sider der er sådan.


http://www.danishfamilysearch.dk/sogn133/census1890/opslag8250749

Det er ikke de eneste fejl/mangler der findes i indtastede FT, DFS har lavet et fejlmeldingssystem så der kan blive rettet op!!!

Lad os nu arbejde sammen og få rettet fejl og mangler.
Venlig hilsen
Jette Olsen

John Nielsen

Hej Jette

Først, det er godt at fejlene bliver rettede, uanset om det er DFS eller KIP.

B4968 Farstrup 1890 er afleveret før 2005, dvs elendige 1 bits mishandlede fotos.
De områder kan have været ulæselige på det tidspunkt.

Jeg har desværre ikke gemt de gamle tif billeder fra Farstrup, så det er kun en teori.

Hilsen John Nielsen

Jette Olsen

Hej John

Det er da en mulighed at det har været sådan på et tidspunkt, men det er noget skidt at denne FT er færdigmeldt for det er den jo ikke.

Det eneste, jeg ville med mit lille indlæg, var "Lad os nu arbejde" og få rettet fejlene det tjener til alles bedste, om det er det ene eller andet hold der gør det, er for mig ligegyldigt.

Nu er der udviklet et godt fejlmeldingssystem på DFS, lad os bruge det, få samlet op og rettet.

Eneste mission, arbejdsro og ingen ondt et vis sted over at DFS indtaster FT!!!
Venlig hilsen
Jette Olsen

Knud Haaning Andersen

Jette skriver:

"Mener ikke at I skal være så kede af at DFS nu indtaster FT og KB."

Jeg er meget enig med Jette i dette synspunkt. Jeg har prøvet andre kildeindtastningsprogrammer, men benytter i dag DFS.

DFS bærer præg af stor professionalisme og erfaring, både hvad angår edb, slægtsforskning og brugerforståelse. Når man har arbejdet nogen tid i DFS, går det som smurt, ikke mindst p.g.a af gode vejledninger og instruktionsvideo.

Alt hvad der indtastes via DFS får Statens Arkiver stillet til rådighed, hvilket betyder at vi ikke skal frygte for at vores arbejde går til spille, hvis DFS en dag skulle lukke.

Til jer som er negative eller skeptiske over for DFS, prøv gennem nogle indtastning at gøre nogle erfaringer med programmet og se hvad det indeholder og kan.

Stor tak til Marianne og Dan Nicolaysen for et godt initiativ.

Venlig hilsen

Knud Haaning Andersen



Venlig hilsen
Knud Haaning Andersen
Rugvænget 73
7400 Herning
Hjemmeside:http://knudhaaning.dk
http://knudhaaning.dk/
Med i Facebookgrupperne Forum for Slægtsforskere og DNA og Slægtsforskning

Stegemüller

Jeg følger lige med her.

"I året 2014 er til DDD indkommet ca. 600.000 poster fra færdigindtastede enheder (sogne, byer eller gader) af folketællingerne". Fantastisk - kip  :) lige engang med flaget.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Lars J. Helbo

Jeg har kigget lidt på Farstrup 1890 og jeg tror, det handler om noget andet. Den er lavet i 1998 og dengang blev der ikke indtastet efter AO. Man indtastede enten efter mikrokort, hvis man havde eget læseapparat eller efter fotokopier på papir, som DDA lavede efter mikrokort.

Når jeg så ser på manglerne i Farstrup, så viser det sig, at det kun er en enkelt tællingsliste, der giver problemer. Listeføreren har her skrevet en familie med blæk og de resterende med blyant. Det er læsbart i den nye scanning i gråtoner; men det er højst sandsynligt, at det har været ulæseligt på et mikrokort hhv. en fotokopi.

Jeg vil imidlertid gøre opmærksom på en alvorlig misforståelse herover: Et spørgsmålstegn er IKKE en fejl!

Et spørgsmålstegn er en information om, at indtasteren ikke kunne læse teksten eller var i tvivl om, hvad der stod. Derfor handler det ikke om fejlretning. Det handler om korrekturlæsning. Det er med andre ord absolut korrekt, når denne FT står som færdigt indtastet, men ikke korrekturlæst. Der er ikke noget at komme efter.

Derimod vil jeg da gerne anføre, at det er en STOR fejl, når nogen fjerner spørgsmålstegn fra indtastningerne; men det er noget helt andet.

Bent Mortensen

Lars
Der er ingen der drømmer om at fjerne ? tegnene, men de kunne jo byttes ud med de  rigtige navne,
som er ret nemme at læse, der ved var der måske muligheder for at nogle kunne finde de personer som de savner.
det problem ville være nemt at løse, til glæde for mange.  ;D
Venlig Hilsen
Bent Mortensen 7500

Lars J. Helbo

Men det handler netop IKKE om, at erstatte et spørgsmålstegn med noget andet. Det handler om, at læse korrektur på indtastningen. Hvis man vil hjælpe med det, så skal man henvende sig hos DDA og tilbyde sig som korrekturlæser.

Bent Mortensen

Lars: Hvad så med alle de personer der mangler at blive indskrevet, dem er der jo ingen ? tegn jeg ved der kan til tider mangle fra 1 til 20 personer på en side der ikke er afskreven, som så mangler i DataBasen.
På DFS registrerer vi alle fejl som vi ser, de bliver sendt videre til DDD DDA og jeg kan sige dig at der er mange  ???
Venlig Hilsen
Bent Mortensen 7500

Lars J. Helbo

En gang til: Et spørgsmålstegn er ikke en fejl - derfor giver det ingen mening at fejlmelde det. Her hjælper kun korrekturlæsning.

Hvis der mangler personer i en indtastning. Så kan det være en fejl. Men det kan man jo så fejlmelde med fejlmeldingsfunktionen i DDD. Hvilken fordel skulle man opnå ved at sende fejlmeldingen via Brasilien eller Australien?

Bent Mortensen

Undskyld Lars men der hvor der er ? tegn kan jeg nemt læse hvad der stå, så det betragter jeg som en fej, men det er som om du ikke ønsker at forstå noget som helst, du fordrejer tingene gang på gang, men det er måske også meningen  :o
Venlig Hilsen
Bent Mortensen 7500

Lars J. Helbo

Uanset hvad det er, så er der i dette tilfælde altså tale om en indtastning, der ikke er korrekturlæst. Derfor er løsningen korrekturlæsning. Det gælder iøvrigt for både fejl og manglende poster.

Det er simpelthen meget mere effektivt. En dygtig korrekturlæser vil sandsynligvis kunne finde og rette 90% af de fejl og mangler, der måtte være i en indtastning. Derfor giver det rigtig god mening at læse korrektur, før man begynder at bruge tid på at skrive fejlmeldinger om hver enkelt fejl.

Bent Mortensen

Hvad tror  du der sker når man til knytter til, originale kilder så ses fejlene og det er meget beder en at korrekturlæse.
og det bliver også meget lettere at finde de originale kilder ( Folketællinger ) dat de findes ved at lave en søgning, skulle der manglen en person eller to i en familie ville det straks kunne ses, på den originale side.
Venlig Hilsen
Bent Mortensen 7500

Lars J. Helbo

Ja, og hvad så? Det ændrer jo ikke på det forhold, at det er meget mere effektivt, at lave en korrekturlæsning, før man begynder at fejlmelde og rette enkelte fejl. Det er jo den simple årsag til, at DDD principielt ikke modtager fejlmeldinger om indtastninger, der ikke er korrekturlæste - simpelthen fordi det vil være spild af tid.

Lad os antage, at der i denne her indtastning mangler 20 poster (fordi indtasteren ikke kunne læse dem i det forlæg, som var til rådighed i sin tid). Derudover er der måske 20 fejl i de indtastede poster. Som sagt mener jeg, at en habil korrekturlæser vil finde 90% af fejlene, og når du siger, at de manglende poster nu nemt kan læses, så kan han sikkert også tilføje dem.

Hvis man laver en ordentlig korrekturlæsning, så vil man efterfølgende altså kun have to fejl, der skal fejlmeldes og rettes. Uden korrekturlæsning ville man ende med 40 fejlmeldinger, der skal modtages og behandles enkeltvis. Det giver ingen mening og derfor gøres det ikke på den måde.

En mulighed er altså, at du tager kontakt til DDD og tilbyder at læse korrektur på denne indtastning. En anden mulighed er, at sende stribevis af fejlmeldinger til Australien. Derfra bliver de måske sendt videre til Odense; men der vil de med sikkerhed blive afvist, fordi indtastningen endnu ikke er korrekturlæst. Hvad er formålet med det?

Bent Mortensen

#20
Lars : nu er det sådan at fejl der er registeret  hos DFS er meget nemme at finde og rette når nu vi får adgang til rettelser, der ved undgår en masse spiltid, da vi faktisk har læst Korrektur når vi tilknytter, og det er meget sjover en at læse korretur på DDD DDA for der bliver mange flere der får glæde af det, og det virker med det samme på DFS, så det er på DFS jeg lægger mine kræfter, det er helt utrolig hvad man finder der
Venlig Hilsen
Bent Mortensen 7500