Placering af Fanghøj i Resen, Lemvig, Skodborg, Ringkøbing

[Henrik Nielsen]

Fanghøj i Resen, Lemvig, Skodborg, Ringkøbing
har i 1700 tallet været anvendt som henrettelsessted.

Jeg har forgæves forsøgt at placere denne høj i det elllers relative flade landskab.

Jeg har forsøgt at kigge på gamle matrikel jort uden held.
Er der nogen,som kan udpege denne højs koordinater ?.
Det må være et sted indenfor sognet.

pft Henrik

[Henrik Krohn]

Har du kigget på http://da.wikipedia.org/wiki/Galgebakke i listen over stednavne fra gammel tid der er bevaret, som eventuelt kunne afsløre lokationen?
En ting jeg lagde mærke til var at galgebakken lå ofte inden for synsvidde af tingstedet. Så har du i de gamle kort fundet noget der hedder noget med ting- i Resen og omegn?
Hvad gjorde man egentlig i 1700 tallet mht til rettergang og henrettelser? Umiddelbart ville jeg da tro at man tog folk med til enten Lemvig eller Holstebro da det var de eneste større byer i nærheden, og hvis man gjorde det, hvorfor så have en henrettelsesplads et sted som Resen der alt andet lige ikke kan have være ret stor?

[Henrik Nielsen]

Hej Henrik, tak for input. Linket gav ikke så meget, men hvis du ser på galgebakken i Slotsbjergby, så var det henrettelsessted for Slagelse. Bakken, som nok er en gammel broncealderhøj, ligger et godt stykke uden for byen men ved Skælskørvejen, så handlende kunne få et gys, når de så de benede resterpå hjul og stejle og besinde sig med at snyde i handlen inde på Slagelse torv.

Ligeså må det være ude ved vejen til Lemvig, at en højmå kunne findes.

Jeg har dette om henrettelsen.

"Juleaften 1793 indsattes Ane Marie Mortensdatter i Lemvig Arrest, og her blev hun siddende på 5te år. det var ingenlunde hende, der gjorde undersøgelserne så svære, hun bekendte tværtimod sin brøde i de første forhør efter pågribelsen. Først senere hittede hun på at sige, at hun havde givet Eske rottekrud for at vænne ham af med at drikke brændevin!
Herredsfogden i Skodborg-Vandfuld Herred var på dette tidspunkt Dr. Gustav Ludvig Baden, en kendt skribent, der ved sine talrige kulturhistoriske arbejder må betragtes som en forløber for Troels-Lund; han var en humant tænkende jurist, der øjensynlig gerne ville skyde en skammel - og det ikke nogen bøddelskammel - under den ulykkelige, mishandlede og forvildede kvindes fod. I en forsvarsskrivelse, ved hvilken han søger at gøre hendes brøde forståelig for en føjere instans, erindrer han om hendes udstandne lidelser, hendes mands "grænseløse hengivenhed til fylderi og drukkenskab og deraf følgende ubekvemhed til gavnlig dåd".
(Som kuriosum kan nævnes, at aktoren, Grønlund, bebrejder hende strengt, at hun ved sin forbrydelse "har berøvet sig og sit diende barn en kærlig og en øm fader".) Han havde uberettiget "testileret" sin hustru med både tyvs- og horenavn og nægtet hende kærlighed og omhu, "hvilke hun som en uskyldig ung kone ikke burde nægtes". Hendes dommer fortsætter: "som genstanden for alle disse ulyksaligheder blev livet afskyeligt og sjæleevnernes ordentlige brug berøvet dem, og de kan heller ikke et øjeblik tvivle om, at jo enhver retskaffen og følsom vil i betragtning af deres usalige stilling finde dem berettiget til medynk og medlidenhed, ja, vel undskyldning".
Kort efter affattelsen af denne skrivelse (dat. Lemvig 26. april 1794) blev Dr. Bade forflyttet til Nakskov. Hans eftermand i embedet blev Hans Jacob Lindahl, og det kan vist godt siges, at dette bytte kostede stakkels Ane Marie Mortensdatter hendes hoved; thi den nye dommer havde hverken Badens humane sindelag eller juridiske autoritet. Underrettens dom over de to fængslede Ane Marie'r faldt 6. septbr. 1795 og tildelte dem begge lige meget straf, nemlig 6 år i Viborg Tugthus. Denne dom grundedes i høj grad på Badens skøn og meddomsmændenes synspunkter. Herredsfoged Lindahl lader den da også - forinden den indsendes til Landstinget - forsyne med en påtegning om, at han finder den for lemfældig. Det havde han næppe haft behov at indskærpe de aristokratiske landstingdommere uden for så vidt, som han derved håbede at dække sit eget skind, thi de havde øjensynlig ikke nogen svaghed for det humane, men dømte ret frem for næsen og de hundredårige paragraffer. De tvang herredsfogden til at opta' nye forhør og mulkterede dem, der var optagne. Der var jo også adskillige svage sider ved disse forundersøgelser. Den Winkelske familie, både Morten og Lars, vidste sikkert betydeligt mere, end de hidtil var kommen frem med, og hvad var det med den rottekrudshistorie fra Nørre Nissum, der havde virket som ansporende eksempel på de to forbryderiske kvinder i Woldersgård?"

"End ikke de fem gloende tængers kneb skulle få Ane Marie slippe for. Den 6. Novbr. 1797 kom landstingsdommen for højesteret, men ikke en tøddel blev forandret. Justitarius i nævnte høje ret vil dog ikke ha hende i berøring med de gloende tænger og motiverer det ved, at "det er upassende med vore tiders tænkemåde, og en pinsel, der ikke er nødvendig for at opnå straffens hensigt: sikkerhed". Men hans kolleger havde ikke samme syn på, hvad der var "upassende" mod tidsånden; de overstemte ham. Hendes hjælperske, Ane Marie Christensdatter, indsattes i Viborg Tugthus på livstid, men Ane Marie Mortensdatter tildømmes den højeste straf, som den mere end 100-årige lov kendte. Hvorfor der skulle hengå endnu 4 måneder, før man fuldbyrdede dommen, ved jeg ikke; men ifølge en gammel sang, forfattet i Holstebro og trykt i Haderslev, som jeg fandt i Evald Tang Christensens rige samlinger, foregik henrettelsen den 16 marts 1798."

Der er dog en rettelse til Jeppe Aakjærs tekst
Ane Marie Mortensdatter blev nemlig aldrig tortoreret med gloende tænger, men blev i sidste øjeblik forskånet for de grufulde pinsler, Jeppe Aakjær kendte kun sagen fra højesteretsdommen, og her fremgik det ikke at Kancelliet efter dommen havde indstillet Anne Marie Mortensdatter til "kongens nåde".
Benådningsansøgningen gjalt dog kun torturen. Kancelliet anførte "at man på grund af, at en sådan misgerning, begået med overlæg af en kone på sin mand, er meget farlig, ikke fandt sig beføjet til at indstille hende til fritagelse for livsstraf, men at hun alene forskånes for gloende tænger". Kongen tiltrådte benådningen, og Ane Marie Mortensdatter 'slap' med døden. Men på hjul og stejle og hovedet på en stage, til skræk og advarsel for alle andre skulle hun stadig.
kilde: "Collegialtidende for Danmark 1798, No.2, side 24-28, hvor Højesterets dom er opført. Domme blev stadsfæstet, med undtagelse af "knibning med gloende jern". findes på Statsbiblioteket i Aarhus.

[Henrik Krohn]

Hmm nu hed manden Kokholm. Nordvest for Resen ligger der en gård der hedder Kokholm og ca 400 m sydøst for den ligger der en lille bakke der hedder galgebjerg. Jeg kan dog ikke lige finde Woldersgård, men måske er det Kokholm?
Kilde: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/dkfoerognu.htm  Søg på Resen

Jeg undrede mig lidt over hvorfor hun skulle være henrettet i en meget lille by som Resen, men:

''Anne Marie Mortensdatter bør af skarpretteren knibes md gloende tænger, først uden for det sted, hvor mordet er begået, og derefter trende gange imellem gernings- og retterstedet, og allersidst på retterstedet, dernæst hendes højre hånd og siden hovedet med økse at afhugges, hvorpå legemet bør lægges på stejle, og hovedet tillige med hånden at fæstes på en stage over legemet, dernæst bør hun have sin hovedlod og jord til kongen forbrudt''. Landsrettens dom faldt 30 juni 1797 stadfæstedes i det væsentligste af højesteret den 4 november samme år. Desuden hed det at tjenestepigen ''Anne Marie Christensdatter bør bøde fuld mandbod, som er 27 rigsdaler, samt endvidere at hensætte i Viborg Tugthus hendes livstid''

det var åbenbart normal praksis at man slæbte fangerne tilbage til gerningsstedet for at henrette dem.

/Henrik Krohn

[Per Kühlwein]

Hej Henrik.

Når man kigger på matr. kortet 1818-67 ser man et par høje sydøst for Kokholm. Den sydligste ses at være den største, men navne på højene er der jo ikke. Jeg spekulerede på om Fanghøj er det rigtige navn eller bogstavering. Hvis første transskribering af sagen har læst forkert er fejlen uden tvivl gået igen i senere tryksager.

Jeg har en kilde: Benny Boysens smukke lille tryksag: KOKHOLM, Væbnerborg og Herregård. (Kan lånes/ses på bl. Struer Bibliotek). Heri omtales i omslagsteksten en høj: ""Pengshøj" kaldte de gamle Resen-Humlum-boere en stor høj i mosen ved Nørre Kokholm osv".

Det kunne jo være den du søger og som uden tvivl er den største af de høje på matr. kortet.

Venlig hilsen
Per

[Henrik Nielsen]

Tak for jeres indsats begge to.

Galgebjerg er ganske rigtig et specielt navn til en høj og jeg må prøve at kigge på nogle gamle matrikel kort for at finde eventuelle ældre navne.
Det er vist de samme høje, som Per henviser til.

Min kilde til navnet Fanghøj er : Lars Møller. Man er vel Hardbo 2004. Bind 1. side 250 f.f. men kan næppe udelukke at navnet kan være anderledes.

Jeg kan prøve at skrive til Lars Møller om han kan bekræfte navnet og måske pege på hvor højen kan være placeret.

Foreløbig tak.


Henrik

[Per Kühlwein]

Hej igen Henrik,

Ja, hvis det står til troende hvad Erling Møller (Lars's far) har fundet ud af, så skulle området have følgende koordinater: 56.480926,8.51728. Dette sted ligger i den sydlige ende, hvorimod Kokholm og højene sydøst derfor ligger i den nordlige ende.

I bogen skriver han side 254: Se vedhæftede fil.

Hvis Lars ikke kan finde en kopi af den håndskrevne sag, har du jo også en mulighed for at spørge Nationalmuseet, som har lavet forskellige udgravninger i området. De har måske et meget detaljeret kortmateriale, samt mulighed for at bekræfte navnet.

Venlig hilsen
Per

[vedhæfting slettet af admin]

[Henrik Nielsen]

Hej Per,
tak skal du have. Jeg har faktisk læst det afsnit, som sikkert er Jeppe Aakjærs ord. Dengang brugte jeg ikke geotagging og må have forpasset det. Det er et par år siden, jeg har læst i bogen. Jeg kan se, at jeg havde et gæt på et sted på Resenvejen ca. 1,5 km vest for hulvejen.

Jeg har skrevet til Lars og må se om han kan komme op med noget. Foreløbig tak.
Alternativ vil jeg prøve at tage kontakt til enten Lemvig eller Struer lokalhistorisk forening eller som dus skriver Nationalmuseet
Henrik

[Kirsten Didriksen]

Hej Henrik!

Jeg følger tråden nøje, jeg har familie som næsten nabo til Kokholm og på samme tid!
De må helt sikkert ha' kendt hinanden.

For mig at se er der dobbelt slægtskab, to søstre bliver gift med to brødre?

Ane Marie Johanne ? Mortensdatter Vinkel (Kokholm)
*16.9.1767 Trabjerggaard i Gudum

~ september 1789 (opslag 96) med
Niels Christian Kokholm Resen.

Ane Marie Mortensen Vinkel (*1756 opslag 303) ~ Eskild Kokholm  15.4.1791  opslag 100.

  Fkt-1787; Gudum - Gudum Sogn ; 14. Familie; Traberg Bye
118; Morten Winkel; m; 59; gift,1; ; ; Mad Fader / Bonde og Gaardbeb.
119; Maren Larsdatter; k; 52; gift,1; ; ; Mad Moder
120; Zidsel Mortensdatter; k; 26; ugift; ; ; ægt.
121; Anne Mortensdatter; k; 20; ugift; ; ; ægt.
122; Lars Mortensen; m; 21; ugift; ; ; ægt.
123; Jens Mortensen; m; 19; ugift; ; ; ægt.
124; Niels Mortensen; m; 14; ugift; ; ; ægt.
125; Olle Mortensen; m; 11; ugift; ; ; ægt.
126; Ole Mortensen; m; 7; ugift; ; ; ægt

  Fkt-1787; Resen - Vesten Kiæret ; 14. Familie; Kochholm
199; Lars Nielsen; m; 67; gift,1; ; ; Hosbonde / Bonde og Gaardmand
200; Johanne Hansdatter; k; 69; gift,1; ; ; Madmoder
201; Eschild Larsen; m; 37; ugift; ; ; Deres Børn
202; Niels Christian Larsen; m; 35; ugift; ; ; Deres Børn
203; Bodil Maria Larsdatter; k; 33; ugift; ; ; Deres Børn

Lidt sydøst for Kokholm ligger der et højt punkt der hedder Galgebjerg, det lydder da som et rettersted!

Eskilds død er på opslag 295, han blev 42 år.

Venlig hilsen
Kirsten

[Henrik Jensen]

Hej Kirsten.

Der må være sket en fejl mht. din henvisning til NC Kokholms vielse. Han blev gift med Karen Michelsdatter Tangsgaard:
Se: https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-33529-33962-31?cc=2078555&wc=M94Q-H25:820918167

Eskes vielse er i øvrigt her:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-33529-33843-49?cc=2078555&wc=M94Q-H25:820918167

Mvh. Henrik.

[Henrik Nielsen]

Hej Kirsten og Henrik.
Tak for input begge to. Jeg har ikke være inde og checke Kirstens vielse endnu, men
Faderen Morten Pedersen fra Sønder Vinkel bliver gift to gange
sidste gang med Maren Laursdatter fra Thagaard i 1756 antagelig i Humlum.
Sammen får de 12 børn, hvor Anne Marie Johanne er den førstefødte i 1757.
Lars Mortensen som er karl på gården i perioden vidner falsk for at dække over søsteren er fra 1764.
Der er endnu en Ane Marie i søskendeflokken og det må være den du henviser til:

◦Kirkebog, Ringkøbing amt, Skodborg herred, Gudum sogn, 1744-1816, Opslag 303:

Døbt Dominica 18 p. Trinit., 1766, (18. søndag efter Trinitatis, 1766 = 28-9-1766)
"Morten Vinkels Barn til Daaben kaldet Anna Marie, baaren af Mette Kierstine i
Søndervinkel, Peder Madsen i Traberggaard, Lars Bierum?, Christen Stochendahl?,
hans Kone og Christen Pedersen i Søndervinkel vare Faddere."

Min indgangsvinkel er broderen Jens Winkel den senere stamfader på Sæbygård.

Der er en halvsøster af faderens første ægteskab med Anne Marie Pedersdatter Barmer, som dør i barselssengen dagen efter fødslen af Anne Marie Mortensen Winkel født  20 sep. 1754.
Det har nok været den store kærlighed siden 3 døtre må bære navnet.

Korrekt, at der er en høj som kaldes Galgebjerg syd for Kokholm, men vi har også Jeppe Åkjærs lille notits om at højen som var en gravhøj lå tæt ved hulvejen ned til Kjærsgård og så er vi mere sydpå. Jeg har endnu ikke hørt fra Lars Møller, om han har yderligere oplysninger.

Der bliver født et barn i 1792 før mordet - Laust Eskensen - hvad der er blevet af ham vides ikke.

Forløbig tak

Henrik

[Henrik Jensen]

Hej.

Sønnen Laust ses i flg. folketællinger:


Ringkøbing, Skodborg, Resen, Reesen Bye, , 4, FT-1801

Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Poul Christensen   42   Gift   Huusbonde   Bonde og Gaardbeboer   
Anne Jepsdatter   47   Gift   hans Kone      
Anne Ellisabeth Poulsdatter   3   Ugift   Deres Dotter      
Laurs Eschildsen   9   Ugift   Pleje Søn      
Johanne Marie Andersdatter   18   Ugift   Tieneste Pige      
Christen Nielsen   78   Enke(mand)   Mandens Fader   Sidder paa Aftægt   
Karen Christensdatter   49   Ugift   hans Dotter   Sidder på Aftægt, har slag



Humlum, Skanderborg, en Gaard, 15, FT-1834, B6963

Laust Eskildsen 43 Gift Gaardmand

Karen Jeppesdatter 40 Gift hans Konen

Jeppe Laursen 8 Ugift deres Barn

Jens Laursen 4 Ugift deres Barn

Christen Laursen 1 Ugift deres Barn

Ane Magrethe Jørgensdatter 21 Ugift Tjenestepige



Humlum, Skanderborg, et Huus, 32, FT-1845, b1007

Laust Eskildsen 53 Gift lever af sin Jordlod Resen

Karen Jepsdatter 51 Gift hans kone Resen

Jens Laursen 15 Ugift deres barn i Sognet

Christen Laursen 12 Ugift deres barn i Sognet

Malene Jensdatter 25 Ugift Indsidder i Sognet

Dorthe Villadsdatter 32 Ugift Væver Odbye, Thisted Amt



Humlum, Skanderborg. et huus, 53, FT-1860, C9197

Jeppe Lauridsen 34 Gift Hsmd.. hsf.. l. af s. jordlod H. i. s.

Maren Christensdatter 44 Gift Hans kone Gudum s.

Karen Jeppesen 7 Ugift Deres børn H. i. s.

Laurs Jeppesen 5 Ugift Deres børn H. i. s.

Maren Jeppesen 4 Ugift Deres børn H. i. s.

Laust Eskildsen 69 Gift Hsfaderens forældre. som af ham forsørges Resen

Karen Jeppesdatter 66 Gift Hsfaderens forældre. som af ham forsørges Resen



Humlum Sogn, et Huus - Skanderborg, 45, FT-1880, B7867

Jeppe Lauritsen 54 Gift Huusfader Humlum Sogn, Ringkjøbing Amt

Maren Christensen 64 Gift Huusmoder Gudom Sogn, Ringkøbing Amt

Maren Jeppesen 23 Ugift Barn af foranstaaende Humlum Sogn,

Niels Madsen 6 Ugift Pleiebarn Humlum Sogn, Ringkjøbing Amt

Laust Eskildsen 87 Enkemand Mandens Fader. Aftægtsmand Resen Sogn



Mvh. Henrik.

[Henrik Nielsen]

Hej Henrik,

tak for den fine gennemgang. Jeg havde ikke søgt ham, nok fordi jeg ikke tidligere havde noteret mig, at faren faktisk hed Eskild Larsen mod det brugte navn Eske Kokholm.

Godt at se, at han fik sig et langt og efter forholdene et fornuftig liv efter en så tragisk start på livet.
Meget tyder også på, at der er en større efterslægt efter denne misalliance.

Jeg vil lægge disse FTere ind på min website, så en evt.  efterslægt kan søge sammenhængen.

Tak skal du have.

mvh Henrik

[Henrik Nielsen]

En lille ende på historien.

Da Laust Eskildsen kone Karen Jeppesdatter dør 25 Okt 1868  i Humlum og senere begravet 03 Nov 1868 i en alder af 74 nævnes hendes far Jeppe Thagaard, som er af samme slægt som hans mormor, så familien har vist ikke glemt ham helt.

Thagaard.info nævner en
1.3.1.2. Karen Thagaard, født Resen 1794, den videre skæbne ukendt

datter af

1.3.1. Jep Pedersen Thagaard, født i Humlum ca. 1747, gårdmand i Resen, død i Resen 1795, 48 år, gift med Mette Marie Nørre Makholm. Parret havde to børn, 1.3.1.1. og 1.3.1.2.

Hans mor 1.3. Karen Lauritsdatter Thagaard, født i Thagaard omkring 1720, nævnt i skiftet efter faderen 1745, begravet i Humlum 21.4.1790, 69 år. Gift efter 1745 med Peder Jepsen Thagaard

var søster til 1.5. Maren Laursdatter Thagaard, født i Thagaard, døbt i Humlum kirke 23.12.1734, gift i Humlum omkring 1756 med Morten Pedersen Vinkel

Henrik

[Henrik Nielsen]

Jeg tror, at jeg har fået indkredset stedet, hvor Fanghøj skulle være.

Via familiemedlemmer og lokalhistorisk arkiv i Lemvig har jeg fået et avisidklip fra 1958, som belyser sagen og hvor Fanghøj skulle være placeret.
Det direkte link til avisudklippet er givet her:

http://web4it.dk/slaegt/Fotos/H_dagblad_julen_1958.jpg

Beliggenhed : Breddegrad: 56.48846458303438, Længdegrad: 8.512305021067732

Medmindre andet dukker op, så indstiller jeg jagten på Fanghøj.

Henrik

[Henrik Jensen]

Hej.

Meget interessant artikel. Tusind tak for linket til avisudklippet.
Godt Nytår.

Mvh. Henrik.