Efterlyser info om George Lauritz Bertel Petersen f 25 juli 1852 Kbh

Startet af Henrik Sørensen, 22 Dec 2014 - 22:55

Forrige emne - Næste emne

Henrik Sørensen

Er der mon nogen der skulle ligge inde med oplysninger om George Lauritz Bertel Petersen.
Han er fader til min oldemor Marguerite Dagmar Amalie Petersen. Moderen er Emilie Frederikke Chroytz. (Kreutz) De blev ikke gift og der blev lavet en faderskabssag.

Jeg har ikke kunnet finde frem til hvad der sker med ham efter 1877 hvor min oldemor fødes, så hvis nogen ligger inde med oplysninger om hans videre liv, tager jeg imod med taknemmelighed.

Jeg har følgende oplysninger på George Bertel Lauritz Petersen:
Han er født d. 25. juli 1852 (Vor Frelser, Sokkelund, København. 1850-1855 opslag 48. Ny udgave)
FT 1860 og 1870 begge på strandgade 21-23, Christianshavn (1860: fundet på FS, 1870: AO opslag 27)
AO,  familieretlige sager i København, AJ Journal, 1877,  1033, opslag 380. Her nævnes han som fader til min oldemor: Marguerite Dagmar Amalie Petersen.
Jeg har set dokumenterne i faderskabssagen på Rigsarkivet. Her fremgår det at han bor på Strandgade 21-23 på Christianshavn. Derudover er der ingen yderligere oplysninger om ham.


Oplysninger om min oldemor Marguerite Dagmar Amalie Petersen
Født d. 8. oktober 1887, hendes fødsel er nævt i følgende to kirkebøger:
(Trinitatis, Sokkelund, København. 1873-1878 opslag 249. Gl udgave)
(Skt Stefan, Sokkelund, København. 1872-1885 opslag 191. Gl. udgave)


Oplysninger om George Lauritz Bertel Petersens forældre
Skibsfører Martinus Benedictus Petersen,
Født d. 23. marts 1823 (Kerteminde, Bjerge, Odense. 1814-1829 opslag 25. Ny udgave)
Død d. 14. april 1903 (København, Sokkelund, Frederiksberg. 1899-1903 opslag 227. Ny udgave)

Og hustru

Johanne Cathrine Amalie Willumsen
Født d. 22. februar 1828 (Trinitatis, Sokkelund, København. 1822-1833 opslag 234. Ny udgave)
Død d. 24. maj 1874 (Vor Frelser, Sokkelund, København. 1869-1883 opslag 137. Ny udgave)

Mvh Henrik Sørensen

Poul Petersen

Hej Henrik

Jeg kan heller ikke finde nogen af hans søskende!

Jeg kan se på FT 1880 at faderen har giftet sig igen med Marie Louise Ekeroth, og at ingen af børnene bor hjemme.

Her er lige FT 1860 med søskende


Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Strandgade, No. 28 & 29, Løbe No.21, 23, 25, Forhuset, 2. Sal, 194, FT-1860, D6360
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Martinus Benedictus Petersen   37   Gift   Skibsfører. Husfader      Kjerteminde
Johanne Catharine Amalie Petersen f. Willumsen   32   Gift   hans Kone      Kjøbenhavn
Georg Bertel Lauritz Petersen   8   Ugift   deres Søn      Kjøbenhavn
Anna Christiane Øllegaard Petersen   5   Ugift   deres Datter      Kjøbenhavn
Carl Bernhard Wilhelm Petersen   2   Ugift   deres Søn      Kjøbenhavn
Rasmine Frederikke Rasmussen   22   Ugift   Tjenestepige      Kjøbenhavn

Vh Poul Petersen

Henrik Sørensen

Hej Poul
Tak for svar.
Både Georg og hans søskende forsvinder fuldstændig. Det ser ihvertfald ikke ud til at de bliver i København.
Jeg mener dog at have fundet ud af at Carl Bernhard dør ret ung, men det kan jeg finde ud af når jeg kommer hjem.
Er du i slægt med Georg?
Mvh Henrik Sørensen

Anne Mortensen

http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/ressourcer/politiets-mandtaller
Kildeviseren

Strandgade 1877, maj
opslag 86
her ses faderen, George Bertel og 2 andre børn.

Strandgade 1878, nov.
opslag 82
faderen, 2 børn minus Georg Bertel
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Henrik Sørensen

Hej Anne

Tak for linksene

Af det kan man jo udlede at han flytter hjemmefra mellem 1877 og november 1878.

Men hvor bliver han af?

Mvh Henrik Sørensen

Poul Petersen

Hej Henrik

Carl Bernhard dør den 11/1 1879 Vor Frelser, Kbh. opslag 72 gl og
Lucinde Benedicte dør 25/5 1879 Vor Frelser, Kbh. opslag 176 gl

Så der er forklaringen på, at de ikke kunne findes.

Jeg er ikke i familie, hjælper bare fordi det er sjovt.

Vh Poul Petersen

Jens-Christian Emborg

I Politiets mantalslister bor kontorist Georg B. Petersen, 28 år gammel, i Strandgade 23-25 i maj 1881, hos sin far og stedmor, hvor også hans faster er flyttet ind:
http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=2164458

I nov. 1881 er han væk igen:
http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=2180511
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Henrik Sørensen

Hej Poul

Det er altid rart med lidt hjælp når man er kørt fast. Var ikke klar over at Lucinde også døde så ung. Der er godt nok ikke længe mellem deres dødsfald. Det må have været hårdt for familien.

Jeg har fundet faderens, Martinus Benedictus Petersens optegnelse i skifteprotokollen efter hans død på Frederiksberg i 1903:

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17021196#129918,20236497

Her havde jeg håbet at finde oplysninger om børnene, men det fremgår kun Martinus' afdøde kones søstersøn er til stede.

Så mon både George og søsteren Anna Christiane Øllegaard Petersen også dør inden deres fader.

vh Henrik

Henrik Sørensen

Hej Jens-Christian

Mange tak for linksene, så kan jeg da i hvert fald følge ham indtil 1881.

Mvh Henrik

Judith Olsen

Hej Henrik

Der må være en fortsættelse af skiftet efter faderen.

Boet er jo ikke sluttet - og der var jo da trods alt en del penge i boet.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Henrik Sørensen

Hej Judith

Har selv haft samme tanke. Det er vel ret beset kun en boopgørelse jeg har fundet.

Nu har jeg ikke den store forstand på skifter, men der burde vel også foretages en udredning af hvem der er arveberretiget, men det er sikkert ikke tilgængeligt på nettet, så det kræver nok en tur på arkivet.

mvh Henrik Sørensen

Judith Olsen

Hej Henrik

Prøv at kigge i den efterfølgende skifteprotokol 1904-1906 - for at se om boet ikke fortsættes deri.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Henrik Sørensen

Hej Judith

Er det denne protokol du mener:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17021196#129919,20236540
Har prøvet at bladre i den, men kunne ikke rigtigt finde noget.

mvh Henrik Sørensen

Judith Olsen

Hej Henrik

Nej, det var noget vrøvl. Selve skifteprotokollen for perioden er ikke scannet endnu.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk