Fødselsstiftelsen - Valdemar Andreas Høgg

Startet af Birgitte Fristrup, 21 Dec 2014 - 12:19

Forrige emne - Næste emne

Birgitte Fristrup

Som slægtsforsker med udelukkende jyske aner, har jeg nu bevæget mig ud i ukendt område.

Valdemar Andreas Högg er født på Den Kongelige Fødselsstiftelse i København - 29. april 1902 (opslag 63).
Han får nr. 476 og hans ikke nævnte ugifte mor har nr. 479.

I Hovedprotokollen (opslag 67) finder jeg vist ikke væsentligt nyt!? Måske er han udgået med moderen 11. maj?

Jeg har ledt efter ham i Udsætterprotokollerne, men kan ikke finde ham.

Kan I hjælpe mig?

Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Knud Erik Balle

Hej Birgitte

Moderens alder angives til at være 27 år.

Jeg har også forsøgt at finde Valdemar Andreas Høgg i Udsætterprotokollen, men uden held i 1902.

En teori:

Dette kunne være moderen:
Hulda Elise Høgg, født 10-10-1874 , Rønne.
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1552692&searchname=polit_simple

Som det ses begynder hun i en ny plads som tjenestepige den 9. juni 1902. Det kan godt passe med en fødsel 29. april.
At hun fortsætter som tjenestepige med bopæl på arbejdsstedet betyder, at hun ikke har barnet hos sig.
Enten sat i pleje eller bortadopteret. Kan godt optræde i Udsætterprotokollen senere end normalt, hvis man har ventet på adoptivforældre.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle


Inger Toudal

#2
Hej Birgitte

Linker lige til opslaget i Hovedprotokollen: http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415203#47,38195

Det er korrekt, at han er udgået med moderen 11/5-1902.

Der er ingen henvisning til nummer i Udsætterprotokollen, så dér kan han ikke findes.

Det er først fra 1/7-1908, at det bliver obligatorisk for ugifte fødende at oplyse deres identitet, se http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=736 (denne oprindeligt hemmelige protokol har siden 2007 været offentlig tilgængelig på Rigsarkivet).

Hulda Elise, født 10/10-1874 i Rønne, hedder ifølge Politiets registerblad Hægg til efternavn (tastefejl).

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Birgitte Fristrup

Ja - det ser da ud til at være en rigtig god mulighed med Hulda Elise Høgg.
Jeg har i udsættelsesprotokollen været igennem hele 1902 og noget af 1903, men gav så op.
Har lige nu tænkt at jeg vil prøve at finde ham død i Haslev, Sorø, hvor han boede med sin familie i 1925. Håber det lykkes og at der står noget om hans mor der.
Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

Nå. Flere ting at forholde sig til.:) Dejligt
Men det med Høgg eller Hægg kan vel skifte ved en tilfældighed.
En præst der skriver utydeligt, eller bestemmer sig for at det skal staves anderledes?
Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Knud Erik Balle

#6
Hej Birgitte

Det hjælper ikke så meget, men du får det alligevel.

Valdemar Andreas Høgg
1. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1920 S, Hørsholm 97, løbenummer 41
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481033#18811,1210626
Hverken faders eller moders navn er anført.
TIL: 2-122-S-113

2. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1920 S, Hasle(v) 122, løbenummer 113
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481037#19225,1378362
TIL: 1-7-U-92

1. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1922 U, Glostrup 7, løbenummer 92
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481033#18821,1216222
TIL: 2-122-X-114

2. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1924 X, Hasle(v) 122, løbenummer 114
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481037#19308,1424331
Ingen ny lægdsrulle.

Jeg har prøvet at finde hans konfirmation i Hørsholm, men uden held.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Inger Toudal

#7
Hej igen

Anna Marie Hægg f. 28/9-1882 ses i Rønne 1877-1899, opslag 206.

Bornholm, Vester, Rønne Købstad, , Kredsen Matr.nr. 733d, 346, FT 1890, A7141
Navn:     Alder:     Civilstand:       Stilling i husstanden:       Erhverv:       Fødested:
Anders Maanson Hugg    43    gift    Husfader    Murersvend i Rønne    Sverige
Kersti Hugg    38    gift    Husmoder       Sverige
Magnus Alfred Hugg    17    ugift    Barn    Murerlærling i Rønne    Sverige
Hulde Elise Hugg    15    ugift    Barn       Sverige
Lovise Amalie Hugg    12    ugift    Barn       Sverige
Anna Maria Hugg    7    ugift    Barn       Rønne Købstad, Bornholms amt
Karl Ferdinan Hug    4    ugift    Barn       Rønne Købstad, Bornholms amt
August Nicolai Hugg    under 1 år (16.11.1889)    ugift    Barn       Rønne Købstad, Bornholms amt

AO: FT-1890, Købstad, Rønne, Kredsen, opslag 3.
- mener der står Hægg. Se opslag 6, nederst, hvor der er registreret en Skrædermester.

Niels Kristian Nielsen: Den Kgl. Fødselsstiftelse 1903-1904, opslag 110.

Ingen oplysninger om moderen eller henvisning til Udsætterprotokollen i Hovedprotokollen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415216#54,40582

Gad vide, om der kan findes noget i paternitetserklæringerne, siden barnet åbenbart ikke får moderens efternavn:

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=paternitetserkl%C3%A6ring&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=1149903&henid=1149903&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Se også http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=772

Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Birgitte Fristrup

Ih - I er altså dygtige!

Valdemar Andreas Høgg fik en søn i Haslev, Sorø - Frede Andreas Høgg 22.11.1924 (opslag 24).
Her står, at Valdemar Andreas Høgg og Katrine Elisa Pedersen indgik borgerligt ægteskab i København 16. april 1924.
Jeg kan ikke finde denne vielse. - Måske står der noget brugbart der!

Valdemar bor i 1925 (opslag 531) og i 1930 (opslag 451) sammen med sin lille familie og svigermor (enke) i Haslev Sogn.

Jeg finder ham ikke død i Haslev, men mangler også nogle sene kirkebøger for at være sikker.
Jeg må spørge hende som jeg hjælper, om hun nogenlunde ved, hvornår Valdemar Andreas døde.
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Gitte Johansen

Der står ingenting ved vielsen

http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_borgerlige_vielser#

København   København   Ægteskabsbog (duplikat)   1924 0601   1924 1200, opslag 116
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Birgitte Fristrup

Jeg har nu fået at vide af Efterkommer af Valdemar Andreas Høgg, at der vist er noget med at hans mor kom fra enten Bornholm eller Sverige - uden at jeg forinden havde informeret om fundene her i tråden!
Hvis det er hvad der er talt om i familien, støtter det jo på fantastisk vis dagens fund her på slaegtogdata.
Jeg håber stadig, at der dukker mere op.

jeg har brug for lige at være sikker!
Findes der arkivalier, som med fuldstændig sikkerhed vil kunne bevise formodningen om, at Hulda Elisa Hægg er moderen?
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Karin Heise

AJ protokol 1903 opslag 348 her søger Hulda Elise Høgg om bidrag fra trænkonstabel Julius Petersen, Baadsmandsstrædes Kaserne til sin søn Valdemar Andreas Høgg.

Jeg ledte efter bidrag til sønnen Niels Kristian Nielsen, men fandt i stedet Valdemar Andreas Høgg.

venlig hilsen
Karin

Inger Toudal


Her er et senere registerblad på Hulda Elise:

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1653312&searchname=polit_adv

Hun er jo hemmeligt fødende med stort H, se

http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/fodselsstiftelsen_-_en_vejledning

- så det var godt, at Karin fandt hende på www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_familieretlige_sager_i_kobenhavn

AJ-Journal, Fra 1903 Til 1903, AJ-journal med register  1903 601  1903 1374, opslag 348.

Skriver en udførlig henvisning, da Birgitte ikke er så kendt med de københavnske arkivalier.

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Birgitte Fristrup

Det er virkelig nyt for mig og overraskende nyt.
Så er det rigtigt, at Hulda Elisa Hægg er Valdemar Andreas Høggs mor. Og nu har vi så måske også en far!
Nu vil jeg dykke ned i det nye - og helt rigtigt. Jeg er ude i noget, som jeg slet ikke har erfaring i. --- Så tak for den gode hjælp til arkivalierne.
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

Jeg kan ikke læse det hele.
Fremgår det om hun får bidrag til Valdemar Andreas?
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

PS: Efterkommeren fortæller, at Valdemar Andreas blev adopteret og at han i sine unge år søgte sin mor, men ikke fandt hende i. Jeg mener ikke, at han kendte navnet.
Hilsen Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Inger Toudal

#16

Mon ikke Valdemar Andreas kom i pleje, siden han beholdt det efternavn, han fik ved dåben.

Moderen forlanger bidrag i 1904, men jeg er ikke sikker på, om hun får det:

BJ-Journal, Fra 1904 til 1904, BJ-journal med register  1904 1801  1904 2276, opslag 430:

"Indfordrer d. 8/12 efter Resol. og Leveattest Bidrag til d. 1/8 04 fra 29/10 03 - Kr.
paa hvilken Tid Moderen selv har haft Barnet, medens det fra 1/8 04 er blevet afstaaet af hende."

Hvis du ikke kan læse det hele, er det nok en god idé at lægge opslagene til tydning.

Ulrikkenborgsstræde, hvor den udlagte barnefader boede i 1904, lå i Lyngby: http://lyngbyok.dk/html/likoerstraedeen.html

Dette kunne være ham:

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=60088&searchname=polit_adv

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Birgitte Fristrup

Så Valdemar Andreas Høgg kom fra sin mor 1/8 1904!
Kom han så direkte til plejefamilie eller kom man typisk først på et børnehjem?

Jeg finder ikke Valdemars navn i arkivaliet fra 1904, hvor hun søger bidrag, men det må vel være ham hun søger til, da hun i 1906 stadig bor sammen med den yngre søn.
I 1904 hedder "faderen" konstabel Julius Petersen og i 1904 hedder han kusk Morten Julius Petersen. I 1903 er han, så vidt jeg kan se, på Baadsmandsstræde kaserne, men det fremgår ikke af det sidste politiregisterblad.
Men det er vel den samme?
Sådan er det med slægtsforskning - opklaring afføder nye spørgsmål!!!!

Nå - i dag skal en fødselsdag fejres her i huset og forberedelser må gøres - men jeg vender tilbage  :)
Birgitte
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Karin Heise

Ja, det er den samme far.  Politiregisterladet, hvor han står som kusk Morten Julius Petersen, starter med en dato i 1902.

Valdemar Andreas Høgg er født i april i 1902, så hans forældre må have været sammen i juni/juli 1901. Da Hulda Elise Høgg ansøger om børnebidrag, opgiver hun til myndighederne, at faderen er trænkonstabel på Baadmandsstrædes Kaserne, hvor han formentlig har aftjent sin værnepligt.

Måske kan der findes nogle oplysninger om Hulda Elise Høgg i Fattigvæsenets Hovedprotokol. Hun har været i en vanskelig situation med to spædbørn - født i 1902 og 1903. Hulda Høgg har efterfølgende valgt at sætte den ældste dreng i pleje.

Jeg er ikke inde i Fattigvæsenets Hovedprotokol - måske Inger har erfaring med den?

venlig hilsen
Karin

Inger Toudal


Jeg kan ikke finde Hulda Elise, kun søsteren Anna Marie, i Fattigvæsenets Hovedregistrant (søgt fra 1888 til 1919) på http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/ressourcer/fattigvaesenets-hovedregistrant

Her ses Hulda Elise som tjenestepige hos grosserer Just i Politiets mandtaller nov. 1902 og maj 1903:

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=1347103

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=1347024

Fundet på http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2

Det kunne se ud til, at Valdemar Andreas har været i pleje som spæd, siden moderen fortsatte som tjenestepige i juni 1902. Men i en periode, efter hun fik barn nr. 2, har han været hos moderen.

Hvis han blev sat i pleje via Fattigvæsenet, burde der kunne findes oplysninger om ham på Københavns Stadsarkiv:

http://www.kbharkiv.dk/wiki/Fattigv%C3%A6senet_-_en_oversigtsartikel#B.C3.B8rn_under_fattigv.C3.A6senet_1799-1933

Men der er vel også den mulighed, at han blev sat i pleje privat?

Det er Valdemar Andreas, Hulda Elise søger bidrag til i 1904. Der er en henvisning til sag 1298/03, og det er den, der findes i AJ-journalen fra 1903.

På registerbladet for Morten Julius Petersen står der både Tjk. (Tjenestekarl) og Kusk ved Brandvæsenet, så i 1902, hvor han flytter fra Frederiksberg til København, har han sikkert været tjenestekarl.

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Knud Erik Balle

#20
Hej Birgitte

Det ser ud til, at Morten Julius Petersen med overvejende sandsynlighed var fader til Valdemar Andreas Högg.

Du skrev:
I 1904 hedder "faderen" konstabel Julius Petersen og i 1904 hedder han kusk Morten Julius Petersen. I 1903 er han, så vidt jeg kan se, på Baadsmandsstræde kaserne, men det fremgår ikke af det sidste politiregisterblad.
Men det er vel den samme?


Ved at følge Morten i lægdsrullerne ses det, at han kom til København i 1902. Han skulle være kommet fra Gentofte sogn, men Politiets Mandtallister viser, at han i maj måned 1902 boede Toldbodgade 11 og, at han i november 1901 havde boet Frederiksvej 21 på Frederiksberg.
I samme periode boede Hulda på Nyvej 2, Frederiksberg. De boede således på hver sin side af Frederiksberg Have. Nok et godt sted for unge at mødes den gang.

Morten aftjente sin værnepligt hos 1. Artilleriafdeling som trainkonstabel (Bådsmandsstrædes Kasserne)
fra 12/10 1903 til 8/10 1904 og igen fra 12/9 til 8/10 1905.
Han blev i 1903 tiltalt efter § 48 i Lov om Værnepligt (flytning til anden lægd uden flyttebevis). Betalte 4 kr. i bøde.
http://www.h58.dk/Mil/Vaernepligtslov_1869.pdf

Så de årstal du skrev passer jo ganske godt på Morten.

Lægdsrullerne:
2. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1898 X, Dannemare 256, løbenummer 15
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481037#19133,1337250
TIL: 1-23-Z-107

1. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1900 Z, Gentofte (østre del) 23, løbenummer 107
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481033#19272,1403001
TIL: 1-Ø-4823

1. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1902 Ø, København 1, løbenummer 4823
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481033#18975,1273194
TIL: 1-22a-H-75

1. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1910 H, Gentofte (vestre del) 22a, løbenummer 75
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481033#18767,1185751
TIL: 1-J-4475

1. Udskrivningskreds, Tilgangsrulle 1911 J, København 1, løbenummer 4475
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481033#18771,1187581
1916 Udygtighedspas.

Mortens ophav:
Morten Julius Petersen, født 11. november 1880 i Købelev sogn.
Søn af ugifte Povline Kathrine Pedersen.
(AO: Maribo, Lolland Nørre, Købelev (Ny udgave), 1866-1892, opslag 41, nr. 25)

Povline Kathrine Pedersen, født 14. september 1856 i Branderslev sogn.
(AO: Maribo, Lolland Nørre, Branderslev (Ny udgave), 1834-1864, opslag 96, nr. 3)
FT 1880 malkepige på Asserstrup i Sandby sogn (10. månedsdagen).
Muligvis viet 5. juli 1881.

Morten Julius Petersen, konfirmeret 21. april 1895 i Tillitse Kirke.
Plejebarn hos gårdforpagter Jens Poulsen i Stødby.
(AO: Maribo, Lolland Sønder, Tillitse, 1892-1910, opslag 114, nr. 4)

Morten Julius Petersen blev gift med Olga Mary Johansen i 1913 (inden 1. november)
Olga Mary Johansen, født 20. marts 1890 i Strandmøllen.

Glædelig jul til alle!

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle



Birgitte Fristrup

Tusind tak til jer der endnu engang har føjet nyt til omstændighederne omkring Valdemar Andreas Høgg.

Fødselsdag er nu fejret på behørig vis og de allersidste indkøb er klaret, så om lidt skal jeg fordybe mig igen.

Den unge Høgg som jeg hjælper er allerede meget taknemmelig og hun er kun ærgerlig over at hendes oldefar (Valdemar Andreas Høgg) og morfar ikke nåede at få den viden, som vi nu har. Men hun og hendes mor er glade for at få kastet lys over sagen.

Tænk at der nu også er en far, men fædre bagud i hans anerække er en mangelvare!!! Social arv??

Jeg har et resultat af en googling, som jeg skal til at efterfølge vedr. Hulda Elise Hægg. Det vil være fantastisk at kunne se mere om hendes fortsatte liv og at finde hendes død! Men det sidste kan blive svært, tror jeg. - og hendes fødsel - er det muligt at søge i svenske arkiver?

Hold op, hvor lærer jeg meget af jer.
PS - jeg er nødt til at skulle på kursus i lægdsruller. Eller også må jeg bare klø på!!! Knud Erik - du har givet mig muligheden for det!

Hilsen Birgitte

Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

Jeg forsøger nu gennem politiets mandtal at afgrænse Hulda tid og evt. samvær med børn i Nørrebrogade 49 :

Maj 1905:
Bor der ikke nogen Hægg i Nørrebrogade 49.

November 1905:
http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=1046882
Anne Marie og Hulda Elise Hægg bor der. Ingen af deres børn er der.

Maj 1906:
http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=1046235
Anne Marie og Hulda Elise Hægg bor der. Ingen af deres børn er der.

November 1906:
http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=1045565
Anne Marie og Hulda Elise Hægg bor der. Ingen af deres børn er der.

Maj 1906:
http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=1044229
Anne Marie Hægg bor der, men ikke Hulda Elise Hægg.

Maj 1908, november 1908, november 1909 og november 1910:
Anne Marie Hægg bor der, men ikke Hulda Elise Hægg. 

Maj 1911 bor der ingen Hægg i Nørrebrogade 49.
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Inger Toudal

#23

Heller ikke nogen børn registreret i maj 1904, hvor Hulda Elise ifølge BJ-journalen havde Valdemar Andreas hos sig:

http://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=2&item=2864927

Men et fødested for Hulda Elise: Ondslunga Sverrig (hvis jeg læser rigtigt). Kunne måske være Onslunda.

Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Birgitte Fristrup

Hvad siger du til Ondslunga - som fødested?

Nå i mellemtiden har jeg undret mig på dette politiregisterblad:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1552692&backside=0&searchname=polit_simple&isbrowsing=&browsetype=

Hun tager hjem til Rønne i 1898!!! - og jeg fandt ud af, at "hos Sørensen i Vendersgade" forinden var hos en sygeplejerske.
Så til kirkebog i Rønne, Bornholm og ganske rigtigt. Hun føder 10.03.1898 en søn Axel Frederik Petersen Hægg med en student Valdemar Højer Petersen, København som udlagt barnefader (opslag 56) Kajstræde 54 i Rønne.

Hypotese / "romantik":
Hun har ikke nogensinde igen villet vende tilbage til familien på lignende vis.
Valdemar var måske hendes store kærlighed og hun opkaldte Valdemar Andreas Høgg efter ham.
;)

Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Birgitte Fristrup

Undskyld Inger - du skrev jo også Ondslunga!!
Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Inger Toudal

#26

Havde korrigeret fødestedet før dit indlæg. Se ovenstående. Min første læsning var ikke korrekt.

Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Birgitte Fristrup

Venlig hilsen
Birgitte Fristrup
Fræer - Nordjylland

Karin Heise

Er det ikke sådan, at mandtalslisterne ikke medtager børn under 10 år??

venlig hilsen
Karin

Inger Toudal

Venlig hilsen
Inger Toudal