Finde et testamente i København ca. 1807

Startet af Mikkel Eide Eriksen, 16 Dec 2014 - 23:31

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Jeg har fundet nedenstående Pm i Københavns politis arkiver.

Heri beskyldes min ane for at have fusket sig til en række genstande, som jeg forstår det via et testamente. Underskrevne Else Margrethe har ikke været gavmild med navnene, så jeg har ikke navnet på den syge søster eller deres efternavn(e), og politiet har ikke villet tage sagen, så dér er der ikke mere at hente.

Hvordan kan jeg prøve at finde dette testamente?

mvh
Mikkel

CitatÆrbødigst Pro Memoira!

Jeg tager mig den ærbødigste Friehed, at udbede mig
deres Højvelbaarenheds Assistence for min Søster
der sÿg og sengeliggende er kommen i Huuset i Sct.
Peder Stræde i gl No 145 og 46 * paa et Qvist Kummer hos       [* indsat: nu nÿe No 128]
en Enke navnlig Mdme Tofte, for der at blive plejet udi
sin Sÿgdom. Bemelte Mdme Tofte har strax paa en
hemmelig Maade tilranet sig Nøglerne til hendes Giem-
mer og deraf udtagen 2de Obligationer den Eene for
200 rd og den anden 100 rd, tilligemed 6 Sølv Spise Skeer
og 7 Thee Skeer samt en Sukker Tang, Et pr store Sølv
Skoe Spænder og 1 Sølv Snustobaksdaase samt 30 rd Bco
og et beviis fra den Sÿges Mand, der tilstaaer hende
16rd aarlig. Alle disse Sager fragaaer Mde Tofte
at have, og har hun faaet en Comissionair Schilling og
Maler Heldt til at forfatte et Document hvorefter hun
testamenterede Mdme Tofte alt hvad hun ejede og som
[hun] udi min Søsters Vildelse fik hende til at under-
skrive med paaholden Pen
. Som min Søster der nu
er nogenledes, declarerer aldrig at vide det mindste af
men paastaaer at alt skal udleveeres til mig som hendes
Søster; Hun er accorderet i Huset for 2s ugentlig
og har første dag [bekomet] forud 3rd. Min underda-
nige Bøn er til deres Højvelbarenhed at de vilde
være mig behielpelig at bmte Mdm Tofte maatte blive
paalagt at udleveere disse, paa en uretmæssig Maade
[tilranedte] Sager. Min Søster der endnu er i Live vil
selv kunne bevidne Sandheden, og kan og beviisliggiøre
at hun har været Ejer af alt ovenanførte. Nøglerne
ere nu blevne udleveerede, og denne Mangel opdaget.

Kiøbenhavn d: 29de Junii 1807

underdanig

Else Margrethe
Tienende hos Capt Kirchhaner paa
Hiørnet af Vester Gd. og nÿe Kattesund
No 46 2° Sahl.

Noteret i venstre margen: Kan ikke antages ved [PolitieRetten]

Stort billede: http://i.imgur.com/9mL5GQG.jpg
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986


Mikkel Eide Eriksen

Tak Lis, dem vil jeg prøve! :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Jeg forsøgte at bladre igennem testamenterne fra juni 1807, da jeg ikke har noget navn at lede efter (så selvom der er register i, hjælper det ikke meget). Jeg kunne ikke umiddelbart finde noget.

Så nu må jeg prøve en anden metode. Jeg har fundet brevskriveren Else Margrethe i FT 1801, det passer med at hun tjener en officer Kirkheiner:

CitatKøbenhavn, København (Staden), Vester Kvarter, Vester Kvarter, Matr. 250, 856, FT-1801, A5022

Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Ludvig v Kirkheiner   31   Gift      Pr.Lieutn.   
Regine Lovise Halkiær   30   Gift      g L.Kirkheiner   
Johan Friderich [Kirkheiner]   3   Ugift         
Christine Levine [Kirkheiner]   1   Ugift         
Else Margrethe Nicolaisdatter   50   Ugift      Kokkepige   

http://www.sa.dk/ao/billedviser?bsid=27565#27565,2924816

Så den syge søster må antages også at hedde Nicolaisdatter. Der er "kun" ca. 20 kvinder i København FT 1801 med efternavnet "Ni_ola%ter" så helt uoverskueligt er det ikke.

Der nævnes i klagen "et beviis fra den Sÿges Mand, der tilstaaer hende 16rd aarlig" – er hendes mand død og har efterladt hende et legat eller noget lignende? Normalt ville der jo stå salig, hvis manden var død...? Eller kan det tænkes at de var separerede? Det er ca. 2 mark ugentlig.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Så kom der et gennembrud: Københavns politi havde på brevet skrevet "kan ikke antages for Politiretten", og det fik mig til at tænke om der kunne findes noget under Landsover-, samt Hof- og Stadsretten.

I justitskontorets Journal over indkomne ansøgninger, mv. under no. 595/1808 fandtes en indførsel:

Citat
Cancelliets Skrivelse af 2den April 1808, hvori Rettens
Betænkning udbedes over vedlagte Ansøgning
med Bilage fra Else Margrethe og Cathrine Maria
Larsen om at forundes beneficium pauperta-
tis til Tingsvidners Erhvervelse i en Sag mod
Sadelmager Toftes Enke, betræffende at denne
skal nægte at udlevere dem noget deeres
afdøde Søster tilhørende Tøi.
herved berørte Ansøgning med 3 Bilage.

1808-04-05 Sendt til Skifte Commissionen
1808-04-23 tilbage fra Skifte-Commissionen forsynet med dennes Erklæring, hvorhos fulgte et bilag
1808-04-25 P.m. fra Procurator Top som Curator (for) den afdøde Johanne Chatrine Haagens Datter og Mands Boe med Anmodning om at der ved 2det Vidne-Kammer maae foretages inqvisitorisk Undersøgelse til Oplysning om 2de Obligationer som har været i bemeldte Afdødes Besiddelse Kort før Hendes Død, men som nu er bortkomne
1808-04-26 sendt til andet Vidne-Kammer
1808-04-27 er den ved Kancelliets Skrivelse dette tilstillede Ansøgning remitteret til Kancelliet tilligemed Skiftecommissionens Erklæring om samme og den dermed fulgte Udskrift af dens Betænknings Protocol vid Corres. Pr. No 178

Jeg har videre fundet skiftet, som er no. 8-386 påbegyndt 30. juni 1807. Det suspekte testamente og obligationerne omtales flere gange.

Forseglingsprotokol 8:
pag. 328 -- https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21912897#431936,32937857

Behandlingsprotokol 8:
pag. 230 -- https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21918498#431142,32941474
pag. 234 -- https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21918498#431142,32941476
pag. 300 -- https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21918498#431142,32941509 -- sluttet

Skiftedokumenter:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21398218#373090,71344721 (bagside mangler!)

Udover Tofte er de nævnte personer afdøde Johanne Catharine Haagensdatter og
— hendes mand Skibskok Anders Sørensen, sejler på Grønland
— hendes søstre Else Margrethe NN og enke Cathrine Marie Larsen i Kirke Hvalsø

Johanne Catharine Haagensdatter døde den 29. juni 1807 — altså under en måned efter sin søsters brev til politiet — og blev begravet 4. juli 1807 fra Vor Frue kirke på Assistens kg. (40 år gl., født ca. 1767)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0158949#158949,26712676
https://kildeviser.kbharkiv.dk/#!?collection=15&item=118697


Overraskende, at hun hed Haagensdatter, når Else Margrethe der tjente hos Kirkheiner hed Nicolaisdatter, og Cathrine Marie hed Larsen. Tre søstre med tre forskellige fædre? Eller kun to fædre, og Larsen er Cathrine Maries mands navn?

Testamentet er heller ikke fundet, jeg har prøvet at kigge efter det med de nye efternavne uden held.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Suk! Søsteren Else Margrethe underskriver sig (med ført pen) som Johansdatter!
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21912897#431936,32937858

Det er jo et helt fjerde efternavn :P

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986