Mette Marie Olesdatter, viet i Elling Sogn, Hjørring Amt i 1813

Startet af Birgitte Christensen, 17 Aug 2015 - 22:44

Forrige emne - Næste emne

Birgitte Christensen

Hjælp søges til at finde fødsel og død for den Mette Marie Olesdatter, der blev gift med underløjtnant Svend Pedersen i Elling Sogn, Hjørring Amt, den 19. marts 1813 (KB Elling Sogn opslag 238).

Parret får 3 sønner og den første søn Jens Peter bliver døbt i Elling Kirke den 18. juli 1813.

Uægte børn, tvillinger, Marie og Elsebeth, blev døbt i Elling Kirke den 14. maj 1827. Moderen var ugift Mette Marie Olesdatter, enke efter Svend Pedersen af Hedeledet paa Jerup Mark. Til barnefader udlagt Lars Christian Pedersen (KB Elling 1814-1835 opslag 35).

Jeg kan ikke finde Svend Pedersens død.

Uægte barn Ole Christian Jørgensen, blev døbt i 1830 i Elling Kirke (opslag 35). Moderen var Mette Marie Olesdatter, og gift mand Jørgen Christensen blev udlagt som barnefader.

FT 1834 viser Mette Olesdatter, 41 år, indsiddder og almissenyder, og hendes børn Maren Larsdatter, 7 år, Elsebeth Larsdatter, 7 år, og Ole Christian Jørgensen, 4 år, i Napstjert, Elling Sogn.

Derefter kan jeg ikke finde Mette Marie Olesdatter.

FT i 1840 viser en Marie Larsdatter, 12 år, pleiebarn og i 1845 Marie Larsdatter, 16 år, tjenesstepige hos Peder Hansen, hans hustru og deres to børn, i et hus i Napstjert, Elling Sogn.

Håber der er nogen som kan hjælpe.

Med venlig hilsen
Birgitte Christensen.

Ole Dorch

Ved vielsen i 1813 er det nævnt at Mette Marie er af Hedeledet.
Det er også nævnt at en af forloverne var Ole Christensen fra Heden.

Dette kunne indikere, at vi måske har Mette Marie her i 1801?:


hjoerring, Horns, Elling, Hedeledet, , 1, FT-1801, B8084
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ole Christensen 55 Gift Husbonde Husmand med jord og fisker
Maren Olesdatter 45 Gift Hans kone
Ole Olesen 22 Ugift Deres barn Matros på Flåden
Jens Olesen 10 Ugift Deres barn
Christen Olesen 3 Ugift Deres barn
Anne Olesdatter 8 Ugift Deres barn
Mette Olesdatter 5 Ugift Deres barn

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Birgitte Christensen

Så skulle hun være født i perioden 1793 - 1796, når hendes alder angives som 41 år i 1834 og 5 år i 1801.

Med venlig hilsen
Birgitte

Birgitte Christensen

Tak for hjælpen.

KB Elling Sogn Enesteministerialbog 1758- opslag 77 nr. 17 venstre side:
Mette af Heden døbt den 10. august 1792. Forældrene Ole Christensen og hustru af Heden.

Det kunne være den Mette Marie Olesdatter jeg leder efter. Men jeg kan ikke finde hendes død i KB Elling Sogn.

Hendes to ældste sønner Jens Peter Svendsen født 1813 og Svend Johannes Svendsen født 1815, begge i Elling Sogn, findes i FT 1840, hvor de er tjenestefolk på to gårde i Skæve og Vennebjerg Sogn.
Hendes tvillingedøtre Marie og Elsebeth Larsdatter findes sammen med moderen i FT 1834 i Elling Sogn. Marie Larsdatter findes i FT 1840 og 1845 som henholdsvis pleiebarn og tjenestepige hos Peder Hansen i Elling, mens Elsebeth Larsdatter udover FT 1834 først findes i FT 1845 som tjenestefolk i Elling.

Hvor kan jeg lede for at finde ud af hvor Mette Marie Olsdatter er, efter FT 1834, og hvornår hun døde?

Venlig hilsen
Birgitte


Ole Dorch

#4
Tvillingerne konfirmeres i 1842 og sønnen Ole i 1845. Konfirmationer: opsl. 130  og 115 ( 1842 og 1845)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=161313#161313,27101459

Børnene nævnes her at være børn af Mette Marie Olsdatter i Jerup. I 1845 står der også at hun er afgangen = død.

Det må være Elsebeth der ses her i 1840:

hjoerring, Horns, Elling, Jerup Bye, et Huus, 1, FT-1840, C8726
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holst 58 Gift Skolelærer Ane Holst 55 Gift hans Kone
Christian Holst 23 Ugift deres Søn
Elisabeth Larsdatter 12 Ugift Pleiebarn

Moderen er ikke fundet død i Elling? Kan hun være indlagt andet sted, eller måske have været i tugthus el. lign?

Viser lige ft 1834, hvor familien stadig er sammen:

hjoerring, Horns, Elling, Napstjert, Hus, 64, , FT-1834, B5464
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jacob Larsen 34 Gift Husmand, avlsbruger
Marie Sørensdatter 36 Gift Hans kone
Karen Marie Jacobsdatter 7 Ugift Deres barn
Kirsten Jacobsdatter 5 Ugift Deres barn
Lars Jacobsen 1 Ugift Deres barn
Jens Olesen 50 Gift Husfaders stedfader, der af ham forsørges
Kirsten Pedersdatter 72 Gift Husfaders moder, der af ham forsørges
Mette Olesdatter 41 Ugift Inderste og almissenyder
Maren Larsdatter 7 Ugift Hendes barn
Elsebeth Larsdatter 7 Ugift Hendes barn
Ole Christian Jørgensen 4 Ugift Hendes barn

Den viste Jens Olesen kunne være Mettes ældre broder fra ft 1801? Han ses også i ft 1845, hvor det fremgår at han er født i sognet (Elling). Blandt børnene er der en Maren og en Ole, som jo kunne være opkaldt som skik var, efter bedsteforældrene?

Har desværre ikke fundet noget mere afgørende ???

Ps. glemte lige, at jeg også har fundet sønnen Ole i 1840 - I Jerup:

hjoerring, Horns, Elling, Jerup Bye, en Gaard, 19, FT-1840, C8726
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ole Chr. Christensen 42 Enkemand Gaardmand
Thomas Chr. Olesen 16 Ugift hans Børn
Inger Marie Olesdatter 14 Ugift hans Børn
Else Margrethe Pedersdatter 24 Ugift Tjenestepige
Ole Chr. Jørgensen 9 Ugift Pleiebarn

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Birgitte Christensen

Hej,

Stor tak for hjælpen.
Det kunne tyde på at Mette Marie Olesdatter døde mellem 1840 og 1845.

Jeg har ledt uden held i kirkebøgerne for nabosognene Råbjerg, Flade, Mosbjerg, Tolne og Åsted for perioden 1834 til 1845. Jeg har også ledt efter skifter på Mette Marie Olesdatter, faderen Ole Christensen, og manden Svend Pedersen i skifteprotokoller for Lerbæk, Ellinggård og Eskær - ligeledes uden held.

Hvis hun blev indlagt eller kom i tugthus ved jeg ikke hvilke arkivalier man kunne søge i - men mærkeligt er det, at det er svært at finde ud af hvad der blev af hende efter 1834 / 1840.

Måske en protokol vedr. de 3 yngste børns anbringelse i tre forskellige plejefamilier i Elling Sogn, hvis en sådan findes?

Venlig hilsen
Birgitte.

Ebba Frederiksen

Iflg. Navneregister til kirkebøger, Hjørring opslag 102
Mette Olesdatter, enke efter Svend Pedersen Napstjert, Elling Sogn
(død på sygehuset)
d. 1836 11/4.   b. 1836 23/4  40 år gl.
lige nu virker sa. ikke her men håber dette kan bruges
mvh Ebba Frederiksen

Ole Dorch


Birgitte Christensen

Hej,

Tusind tak for Jeres hjælp. Jeg havde slet ikke tænkt på at lede i KB fra Hjørring.

Med venlig hilsen
Birgitte Christensen.