Hvad de dog skrev ...

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej og godt nytår!

Fra reserverullen over det unge mandskab under Gavnø gods anno 1749:

1 Dreng Ole Christensen føed i Aaderup er
nu hos sin Moder Sammesteds at faae sit
Skurrede hoved Lægt hos een Konne i Nestved

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=328477#328477,66125732 (siden skal roteres med knappen øverst)

Gad vide hvad kuren mod skurv (skab/fnat iflg. ODS) var dengang? Eller er der mon tale om en helt anden lidelse?

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

kunne det vaere skurehud, der mentes? https://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=60053722&query=skur-&hi=Skur
skurv behandledes med harpiks, svaleurtog valnoed og meget mere!
se feks
https://www.okologienshave.dk/urtehaven---tidligere-anvendte-urter
https://www.ksla.se/anh/files/2015/08/Br%C3%B8ndegaard_41_Harpiks.pdf
og om skurvede hoveder:
http://www.bornholmerting.dk/wp-content/uploads/2017/10/Tang-Kristensen-Gamle-Raad-for-Sygdomme-hos-Mennesket.pdf
Mvh GJ

[Mikkel Eide Eriksen]

Tak, Grethe!

Umiddelbart tænker jeg at et godt lag harpiks nok var den mest effektive del, det kunne nok kvæle svampen hvis det fik lov at sidde

Men alligevel, man skal ikke kimse af de gamles brug af lægeurter, fx. har også birkesaft/-bark været brugt siden stenalderen, og det er siden blevet bevist at den aktive ingredient (betulinsyre) faktisk er en smule antiseptisk — det slår bakterier ihjel og dæmper dermed betændelse/feber. Det er slet ikke så godt som moderne lægemidler, men er jo bedre end ingenting. En af mine gamle bekendte har dokumenteret brugen her:
https://sund.ku.dk/nyheder/2019/12/aeldgammelt-tyggegummi-giver-indblik-i-fortidens-mennesker-og-bakterier/

Hvordan de så fandt ud af det, kan man spørge sig selv

mvh
Mikkel

PS. til generel oplysning: Dette blot som historisk kuriosum. Langt de fleste af de naturmidler der bliver averteret på internettet virker absolut ikke mod noget som helst, langt mindre så godt som nyere midler gør det. Spørg altid din læge!!

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

Fra Vejlø sogn anno 1796:

Den 30te Octobr: døde Sr Knud Normann, forhen
Degn for Weiløe og Wester Egersborg Meenigheder
og blev begraven den 7de Novembr: . . . 86 aar
Han resignerede for eet Aar siden formedelst Alder-
dom og Svaghed. Han var en værdig Olding, som
bestandig udmerkede sig ved Fliid i sit Embede,
saalænge han havde mindste Evne dertil, da han
ingen større Glæde følde, end sine Pligters
udøvelse. Han haver staaet i embede som
Skoleholder og Degn 60 Aar.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0158515#158515,26630010

Det var et fornemt eftermæle

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

Her er en usædvanlig dåbsindførsel fra Rønnebæk sogn, dateret 9. september 1731 (min fremhævning):

Domin: 16 post Trinit: Laurits Hans-
søns Daatter af Rønnebeck, som
Aar 1723 ved Maren Dragøes
som loed sig bruge hos Moderen, som
Jordemoder, hændes ubetænksom-
me Handel var bleven hiemme-
døbt med øl i stæden for med
vand, og da kaldet Maren, hvilken
saa kaldide hiemme-Daab, var ble-
ven confirmeret ved Hr: Christen
Achthonium da værende Sogne Præst
Domin: 1 post Epiphan: 1723 Anno. Da den-
ne utilbørlige Handel ved Barned-
ts Hiemme Daab nogle Aar dereffter
var bleven vitterlig, og tilkiendegi-
ven for Biskopen og Provsten, bleve
saa foranstaltet ved Biskopens
Skrifvelse til Præsten førend ieg var
Kommen her til Menighedens
---
at naar bemeldte barn kom
saa vidt til Aar og skiønsomhed
at hun ved underviisning kunde
viide, hvad Daaben er, og nogenlun-
de giøre reede for sin Troes bekien-
delse, hun da skulle ordentlig
Døbes i Meenigheden, som Bar-
net da nu var kommen saa
vidt, der hun var paa 9de Aar
at hun nogenledes kunde giøre
reede for Troens Forkiennelse?
og selv svare til Soørgsmaalene
ved Daaben, bleve Hun Døbt
ordentlig i Meenigheden, og da
Kaldet

Maria Cathrina

Min Hustroe Mette Kirstine Gø-
dersdaatter fremledte Hænde til
Daaben. Faddere vare: Asser
Jørgensens og Hustroe af Rønnebeck,
Hans Christensøn og Hustroe af Sib-
berup, Sven Nielsøn og Hustroe af
Rønnebeck, Ingvar Jørgensøn og
Hustroe af Steenstrup.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=155223#155223,25927600

Det må have været noget tyndt øl, hvis de ikke kunne se forskel

Den originale dåb af 10. januar 1723 er her, men der står ikke noget særligt (sidste til højre):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=155223#155223,25927591

Det kunne iøvrigt være sjovt at se biskoppens skrivelse, den kan måske findes i en kopibog i bispeembedets arkiv? Det får vente til læsesalene åbner igen.

mvh
Mikkel

[Søren Agersnap]

Det er min opfattelse som teolog og kirkehistoriker, at sognepræsten i Rønnebæk havde ret, da han anerkendte nøddåben som en kristen dåb. Det vigtigste er, at barnet bliver døbt i den treenige Guds navn. Det betyder ikke noget for sakramentet, at vandet har været igennem en ølbrygningsproces. Det gjorde bare dåben mere sikker, fordi der ikke er brugt ukogt vand, som kunne skade den sårbare nyfødte.

Derimod har provst, biskop og senere den efterfølgende sognepræst, der døbte pigen igen i en senere, gjort sig skyldige i et voldsomt kætteri, fordi de har krævet en person, der allerede var døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, døbt igen. Det er gendøberi, og efter datidens love burde de mindst fortabe deres embeder.

Tak for at fortælle om en vigtig begivenhed.

Bedste nytårshilsner. Søren

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Søren

Tak for den teologiske udredning, og godt nytår også til dig! Det kan vel også læses som at gl. Hr. Achthon ikke var klar over at der var brugt øl, omend det jo ikke ændrer på at barnet stadig blev døbt to gange.

Jeg har lige prøvet at søge lidt rundt, og sagen nævnes også kort hos Franziska Carlsen, Noget om og fra Rønnebæk Sogn med Rønnebæksholm (Michaelsen og Tillge, 1861), s. 171:
https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=4941

Hjemmedåben bliver brugt som et eksempel på hvor "samvittighedsløs og uordentlig" Hr. Achthon var, men han beskrives også på den følgende side som en gavmild mand, der långe penge til sognets fattige uden at forvente tilbagebetaling. Et blandet eftermæle...

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

En begravelse i Næsbjerg sogn (Ribe amt) den 23. november 1814:

Begraven en paa Øse Byes Mark i Præstegaardens
Klyver Mark under Vesterbech den 16 Nov: dødfunden
og ukjændt Mand, der efter Høye Øvrigheds Befalelse
blev paa sædvanlig sædelig Maade stædt til Jorden paa
Øse Kirkegaard. Han var klædt som en ringe Betler,
men hos ham fandtes ved optaget Syn af Sognets
Politimester i b:b:* 1096 rdr, i smaa Sølv og Kaabber      * [måske b:s: = bank-sedler?]
Mynt 2rdr; desforuden smaa Vahre af Værdi circa
100 rdr. — Man skjønnede hans Alder mellem
50 og 60 Aar. I hans Natt-Qvarteer her
i Øse Bye Natten til den 13de Nov: foregav han at
hedde Jørgen Hansen og at høre hjemme i Aarsløv
Bye og Sogn, Aarhuus Amt, samt at være gift
og have 3 Børn, hvoraf de 2de første Voxne, den
3die 13 Aar gammel.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=166855#166855,28018411

Mon han gik klædt som en betler for at undgå at blive bestjålet? Det er jo en svimlende sum at gå rundt med på lommen...

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

Inger Buchard er stødt på denne:

Det er interessant at læse preussiske sessionsprotokoller.

Matthias Peter Foder døde inden 2. sessionsrunde. Årsag:
Laut Sterbeurkunde am 3/9 1891 Morgens 7 Uhr zu Weibüll in seinem Koffer todt aufgefunden. Todesursache Ersticken in Folge Zuschlagen des Deckels u. Einschnappen des Schlosses am Koffer. J. N. 6895/91
Fundet død i sin kuffert. Dødsårsag: kvælning som følge af, at låget klappede i og låsen smækkede

https://cs.sa.dk/picture/view-values/1016269?selectedTab=141&locale=da

Der er altid plads til flere indtastere på cs.sa.dk

Inger Buchard

Og i en anden boldgade, Jørgen Larsen "gik til Herrens Bord uden at lade sig tegne" (vel uden at gøre korsets tegn) ved sin konfirmation 23. april 1854 Vor Frelser kirke:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0433046#433046,79012262

Man ved aldrig med dem fra Køge

mvh
Mikkel

[Egon Hansen]

skulle man ikke "indtegnes" forat gå "til herrens bord" ?
Egon

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Egon

Jo, det kan da meget vel være... Jeg er ikke selv konfirmeret, så jeg greb den første tolkning jeg kunne finde på. Måske Søren Agersnap kan bidrage med en teologisk vinkel?

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

jeg tror, det betyder "korstegne" se pkt 1, men 2.3 kraever nok grandskning af referencerne: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tegne
Mvg GJ

[Egon Hansen]

Engang var et at gå til herrens bord en alvorlig sag og man skulle skrifte sine synder for præsten før han kunne tilsige een forladelse !
men jeg ved ikke hvor længeden regel var gældende. Jeg er konfirmeret i en almindelig landsbykirke hos en indremissions præst i 1945, og gik ikke til noget skrifte eller blev indtegnet på forhånd.
Mvh Egon

[Inger Buchard]

Jeg mener: Han skulle lade sig indskrive i protokollen - den kan genfindes (i nogle sogne) som konfitentregister på www.sa.dk. Det var præstens regnskabsbog over betalte ydelser.
Desuden kunne han så senere få en dokumentation for, at han havde været til alters; det var een af forudsætningerne for at kunne blive gift og få vandrepas, hvis han skulle på valsen

Inger

[Søren Agersnap]

Jeg er blevet nævnt i denne tråd, så jeg føler mig forpligtet til at svare. Det var en pligt i mange år efter reformationen og Danske Lov at gå til alters mindst to gange om året. Derfor skulle man indskrive sig på forhånd og komme til skrifte, som i den lutherske tradition ikke gjaldt konkrete synder, men en erkendelse af sin generelle syndighed. Hvornår det obligatoriske skriftemål forsvandt, har jeg ikke undersøgt. Men min forgænger som præst i Linå, Christian Hostrup (komedieforfatter), der fik hovedkvarter i Silkeborg, udelukkede engang i 1850'erne ifølge sine erindringer en apoteker og hans kone fra Herrens bord, selv om de var indskrevet. Grunden oplyses ikke; min erfaring med stridbare præster fortæller, at det sker, fordi de har magt til det. Hostrup var ellers et fredeligt og især demokratisk menneske.

Jeg håber, at mit indlæg har hjulpet lidt.

Bedste hilsner. Søren.

[Mikkel Eide Eriksen]

Tak for indlæg, jeg er i hvert fald blevet klogere

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

Håber I kan holde varmen...

Fra Esbønderup sogn 5. april 1705 (min fremhævning):

Dom: Palm: blef Svend Taaregemmer begraved dog uden Testamente oc Præ-
diken. til Kirchen betalt . . . 12ß

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0407985#407985,75606306

Mon han græd i det skjulte?

mvh
Mikkel

[John Damm Sørensen]

Kunne der være tale om en taarngemmer?
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=taarngemmer

Hilsen
John

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej John

Ja, det er nok mere sandsynligt... Det lokale fangehul var på Esrum kloster i sognet. Tak for oplysning

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

En lejermålsbøde fra Kronborg Rytterdistrikt 1782 (min fremhævning):

En omløbende Betlerske Bodil Lars Datter bekiændt under Naun
af Taasse Bodil. Hendes første Leiermaal. Udlagt til Barne-
Fader en Snedker Sven Andreas, som var død den Tiid paa
Cronborg Amts Syge-Huus

Stakkels kvinde, folk var ikke altid søde!

mvh
Mikkel

[John Damm Sørensen]

Faldt lige over dette i Statsfængslet i Vridsløselille Generalieprotokol

Et langt Ord over Spørgsmaalet: Hvad Trosbekendelse har de.
Katolikprotestantmuhamedaneratheistavertistindianerdemokratcocialistoptimist
af Hans Georg valdemar Rasmussen
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20411819#308291,63238804
med en sang om en prinsesse, der ville have den længste hun kunne få.

Hilsen
John

[Mikkel Eide Eriksen]

Tak for den, John!

Ærgerligt at der ikke var plads til alle 11 vers

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

I Lemvig kirkebog under publice absolutii findes denne lille historie i 1667:

5. d 17 Novembr. Due.xxiv. post Trin. Blind Mette et Hittebarn opfød
her i Byen, schylte en Studente in loco Seurin Matthsøn en Præstesøn
i Sieland

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22743682#476901,85381942

Hun måtte stå igen 10 år senere, 15. december 1678:

Due.3 Adventii

Blind Mette, som schylte en aff Artillerie Knecte
der laa her i quarteer F[or]leden Vinter Ved Naffn
Seurin Poulßøn huos Christen [Ugle].

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22743682#476901,85381943

Sådan kan det gå.

mvh
Mikkel

[Bjarke Thyrrestrup]

Faldt lige over denne begravelse:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124796#166067,27898268

Octbr 8 (1797) et levende og et dødfødt Pigebørn


Mvh
Bjarke

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Bjarke

Tak for indlæg! Så må man da håbe at de ventede med at begrave den ene...

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

Varulve i to generationer i Tørring sogn anno 1670:

Dend 30 Junii blef Oluf Christenßøn fød i How sogn paa
Stoer, begrafvet, an. ætatis 47. Hand boedfe i Starop ved
Colding, kom siug til sin Fader Christen Olufß i Siig d. 21 Junii. Døde
hos ham d 21 Junii. Hand hafde Ord for, hand Kunde sig
til een ulf omskabe. Det samme siges om hans Fader Chri-
sten Siig, hand begierede af mig forleden aar, Jeg vilde giøre
bøn af Prædichestolen etc. Oluf Mullisgaards Kone i Lomborg
tillagde ham og hendis egen mand dend skønne titul

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0171046#171046,28711773

mvh
Mikkel

[Ebbe Sommer Hansen]

Den kærlighed, den kærlighed.....
Stakkels Maren. Tragisk død den 18. april 1810.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17120003#159258,26776017
Maribo Amt, Falster N Herred, Ønslev Sogn. Kirkebog 1785-1873, opslag 110/169.

[Mikkel Eide Eriksen]

Tak for indlægget Ebbe

Sikke en drabelig historie! Jeg har afskrevet teksten:

Maren Jørgensd., Gaardmd Hans Olsens Kone i
Clodskov, død d. 18de April, begr. d. 23de, 37 Aar gl.
NB: Denne vakre og tækkelige Kone blev paa en skjændig Maade
ihjælskudt af en Korporal ved det Slesvigske Rytter-Regiment,
en Preußer af Fødsel, ved Navn Binger, som laae i Qvarteer
hos hende. Han havde flere gange yppet Klammerie med Konen
angaaende Bespiisningen. Han besværer sig derover hos hans Chef,
som strax lode ham anvise et andet Qvarteer. Han flytter, men
kommer strax tilbage med 2 ladte Pistoler. Han møder Konen
i Gaarden, sætter hende den eene Pistol paa det venstre Bryst, bræn-
der løs, hun styrter og døer paa Øjeblikket. Han gaaer derpaa
6 til 7 Skridt bort fra hende, skyder sig med den anden Pistol
igjennem Munden og falder. Morderen blev ved Natte-
tiid begraven i Eskebjerg-Skoven. Nogle troe, at mis-
lykket og forsmaaet Kjerlighed maa have været Hoved-Aarsagen
til denne rasende Misgjerning.

Iøvrigt et interessant eksempel på brug af nutids-bøjning i genfortællingen. Det er nærmest som en live-reportage...


Urelateret: Jeg skrev for nogle år siden til flere arkiver og museer med et par spørgsmål om en bestemt landsbys forhold i slutningen af 1700-tallet. Et af dem svarede tilbage "Jeg har ladet mig fortælle at man boede i jordhuler i skrænterne". Fordomme forgår ikke så let

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

Jeg fandt vedhæftede regning fra peståret 1711 i Reviderede Regnskaber, Sundhedskommissionen for Kronborg Amt: "Auff Verordnung Mons^r Seifferts Pest Chirurgus ist am Medicamenta zur die Kranken auff dem auß hiesigen Konnigl. Apotheekers abgefolget worden als folget"[/i], dvs. "Efter Hr. Pestkirurg Seifferts ordre, er medikamenter til de syge, af den herværende kgl. apoteker, udskrevet som følger".

Apotekeren var Frantz Peckel og pestkirurgen var Johann Caspar Seiffert (han kaldes også barber i et andet dokument).

Det var spændende sager, der brugtes til de syges behandling: "ocul. cancr." (mavesten fra krebsdyr!), venetiansk theriak (en urteblanding mod maveonder), aqua vitae (akvavit )...

Resten af siderne kan ses her:
https://imgur.com/a/xF63IxA

mvh
Mikkel

[Anne Moore]

Min tipoldefar arbejdede på krudtværket i Frederiksværk. Her var tobak og brændevin forbudt, og man blev visiteret på vej på arbejde Men hvis man hoppede over åen kunne man hente brændevin ind efterfølgende. Der var vagter ved åen, og tipoldefar blev standset på vej tilbage. Han nu også en flaske vand, som han kunne fremvise med enforklaring om at vandet på krudtværket smagte så grimt.

Han fortæller også, at man drak øl, især om mandagene hvor man sendte lærlingene i byen. Det gik fint, indtil den Bajerske øl kom til Frederiksværk, da blev alle fuldesyge. De var ikke bekendt med øllet og promillen.