Margrethehåbs huse

[Niels Sten Andersen]

Under efterforskning på min tipoldefar har jeg i folketällingen 1840 läst adressen Margrethehåbs huse 144. Det eksisterer stadigväk som vej-navn i Roskilde. Hvem står navnet for? Kan det väre Dronning Margrethe I?
Näste spörgsmål: Min slägtning havde som 17 årig arbejde som Nagelsmede Drenge. Hvad betyder det?
Venligst Niels Sten Andersen   
nielssten.andersen@gmail.com

[Hans Poulsen]

Hej Niels Sten

Dette link lader forstå, at der fortsat er en gade i Roskilde ved navn Margrethehåbsvej:

http://tupalo.com/da/roskilde/r/margretheh%C3%A5bsvej

Margrethes den Førtes sarkofag står i Roskilde Domkirke, så jeg formoder, at det er dronningen, der har givet navnn til gaden, men man véd aldrig..

=====

Nagle = søm, spiger

Ordbog over det danske sprog har en drøj forklaring:

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=nagle&search=S%C3%B8g

Venlig hilsen
Hans

[Judith Olsen]

Hej Niels

I bogen "Roskildes Nyere Gader og Veje" af Lotte Fang, udgivet i 1985, fremgår følgende om Margrethehåb:

"Margrethehåb var navnet på den husmandskoloni, som i 1768 blev oprettet på 2 af Bidstrupgårds hovmarker Skyttemarken og Studemarken.
Som tak for borgernes tapre forsvar af København, forærede kong Frederik d. 3. København størstedelen af Roskilde len. Københavns kommune var mellem de første godsejere, som gennemførte de store landboreformer, afløste hoveriet og gav bønderne arvefæste. Hoveriets afskaffelse på Bistrup Hovedgård i 1768 var årsagen til, at den lille husmandskoloni Margrethehåb blev oprettet. Den blev opkaldt efter overpræsidenten i København von der Lüthe's kone.
.............. "

[Niels Sten Andersen]

Hej Judith Olsen og Hans Poulsen

Tusind tak for forklaringen på Margrethehåb. Det var altså et resultat av Karl X Gustav´s occupation og isvandring over bälterne.
Mine slägtninge boede der!!
N.S. Andersen

[Hans Poulsen]

- afsluttende kommentar fra min side: Godt Judith kom på banen.

Venlig hilsen til jer begge
Hans

[Judith Olsen]

Hej Niels - og Hans

Ja, Roskilde er min "hjemmebane", sådan da 


Resten af teksten er som følger:

"Da det nu ville komme til at knibe med arbejdskraft, blev den ene af hovmarkerne, Skyttemarken, udlagt til 18 huse á 4 tdr. samt noget fælled. To år efter blev den anden hovmark, Studemarken, lagt under husene, der kom op på 12 á 15 tdr. - ialt 252 tdr.

Begge hovmarkerne havde ligget så langt fra hovedgården, at de ikke havde fået gødning og derfor havde de enten båret havre eller været udlagt til græsning. Jorden i Skyttemarken var fæste, mens jorden i Studemarken leje. Det skabte vanskeligheder, da Bistrupgård i 1801 skulle sælges, men det endte med, at hele Margrethehåb blev holdt udenfor salget. I 1802-04 blev kolonien udskiftet, og ved den lejlighed blev fæstet forandret til leje i 10 år. Så gik Københavns Magistrat over til at sælge husene, de første 4 blev solgt op til 1840, resten blev solgt i perioden 1850-64. Margrethehåbs historie er ret ualmindelig - det er sjældent at hovmarker er blev udlagt til bondejord."

En sjov beskrivelse at have med i sin slægtsforskning, synes jeg.

[Egon Hansen]

Helt unikt var det ikke, måske her på Sjælland, men i Vestjylland blev mange herregårde "slagtet" helt ned og hovmarkerne udstykket omkring åt 1800. F.eks, Sønder Vosborg i Ulfborg sogn ( A. Kaaes bøger om Ulfborg).
Een af mine aner, Jens Damgaard  overtog netop sådan en parcel i 1799.
Ud over at være min ane er han også stamfar til Noe-Nygaardslægten!
Mvh. Egon Hansen

[Niels Sten Andersen]

Käre Judith Olsen
Meget interessante detaljer du serverer om Margrethehåb. Har konstateret, at en skole kalder sig Margrethehåbs Skole og en vej med samme navn findes i närheden. (Vest for Hilleröd og ikke langt fra golfbanen). Nu tillader jeg mig at spörge, om du ved, hvor  Margrethehåbs boliger til husmandsfamilier var byggede? Min slägtning-  tip-2-oldefar- boede  i 1834 i nr. 144 og i 1845 var det nr. 188.
Det kunne väre interessant at besöge stedet.

Venlig hilsen
Niels Sten Andersen

[Judith Olsen]

Hej Niels

Prøv at kigge på dette link:

http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=880&mode=2&elav=2000363

Det er et gammelt matrikelkort, som du kan se, og hvis du prøver at forstørre udsnit af kortet, kan du måske være heldig finde din tip-2-oldefars navn.

På www.kms.dk på forsiden kan du også søge landkort (i mindre format) hvor du kan se, hvor området ligger.

På www.krak.dk kan du finde Margrethehåbsvej, som det ser ud i dag.

Hvor meget der er tilbage af den gamle husmandskoloni, er jeg ikke sikker på. Der er sket meget ny bebyggelse i området.

Og nu er jeg nysgerrig. Hvor i "verden" befinder du dig ?

[Egon Hansen]

Hej Judith.
Det tip du gav om gamle matrikkelskort, hvordan virker det hvis der er andre ejerlav jeg kunne tænke mig at se?
Ja jeg ved godt at det ikke er i denne tråd, men hvordan kommer jeg ellers i forbindelse med dig?
min mail er <egonhansen2112@gmail.com
mVH   Egon Hansen

[Judith Olsen]

Kære Egon

Det er meget nemt at komme i kontakt med mig. Min mailadresse fremgår tydeligt, hvergang jeg har et indlæg - lige under mit navn 

Men til dit spørgsmål:

Gamle matrikelkort findes på www.kms.dk

På forsiden fremkommer et lille Danmarkskort i højre side. Klik på selve landkortet. Så fremkommer nogle søgefelter.

I "Vælg Kort" vælger du historiske kort.

I "Vælg søgefunktion" plejer jeg at trykke på "Stednavn" og derefter indtaste (lands)byen, som jeg er interesseret i.

Når denne er fremkommet, trykker jeg på "Matrikelkort" øverst på siden, og derefter på "Find stedet i historiske matrikelkort".

Nu fremkommer så mulighed for at vælge mellem forskellige gamle kort under "Historiske kort på nettet".

På de ældste kort (fra omkring år 1800) kan man være heldig at finde sine aners navne, men man skal altså bruge "forstørrelsesmuligheden" for at læse navne m.v.

Håber du får glæde af denne service fra Kort- og Matrikelstyrelsen.