Vi er rystede i Århus

Startet af Ruth Neumeister, 13 Okt 2014 - 18:30

Forrige emne - Næste emne

Ruth Neumeister

Der er åbenbart truffet en enkeltmandsbeslutning af rigsarkivar Asbjørn Hellum om at flytte Erhvervsarkivet til Viborg.
Kort fortalt så er indeklimaet på Erhvervsarkivet ikke optimalt for arkivalierne. Det er forståeligt nok, vi skal passe på vores arkivalier. MEN til jer, der ikke har været i Århus for nylig kan jeg fortælle, at der stampes den ene nye kæmpebygning op efter den anden inde i centrum, og der kunne sagtens have været plads til Erhvervsarkivet. Her tænker jeg specielt på Dokk1 (kan Googles).

For at få et indtryk af problemet, vedhæfter jeg to filer til læsning.
Jeg er, som mange mange andre, rystet over beslutningen.

Vær søde at læse artiklerne, så I kan få en forståelse af, hvad mange jyders fremtid bliver.

Hilsen
Ruth

[vedhæfting slettet af admin]

Ruth Neumeister

Jeg glemte den ene fil.

Mvh
Ruth

[vedhæfting slettet af admin]

Carsten R. Nielsen

Et meget flot og fint debatindlæg fra Poul Duedahl. Godt at nogen siger fra overfor denne tåbelige beslutning.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Ruth Neumeister

#3
Det værste er, at vi ikke kan hente arkivalier til en læsesal, men skal til Viborg hver gang.
Gad vide, hvad Vejle mener om det? De har deres arkivalier liggende på Erhvervsarkivet. Deres vej bliver endnu længere.
Ruth

Egon Hansen

Så er det vidst på tide at Vejle får indrettet sig et stadsarkiv!
Mvh Egon


Egon Hansen

Nå, Vejle har altså et Stadsarkiv? Hvorfor F...... skal dem fra Vejle så køre til Viborg, når erhvervsarkivet flytter?
For nogen tid siden skulle jeg bruge nogle oplysninger fra et kommunalt arkiv fra eet af de små sogne mellem Frederikshavn og Sæby. Jeg spurgte først på Bangsboarkivet, men fik oplyst at alle kommunale arkiver var afleveret til til LAV.
På forespørgsel her fik jeg at vide at alle kommunale arkiver var leveret tilbage til godkendte stadsarkiver som nu omfattede alle de gamle sogne i arkivets område, og at kommuner som ikke ville oprette stadsarkiver kunne tilslutte sig et fælles arkiv, samt et link til dette og hvilke arkiver der endnu ikke havde oprettet deres eget stadsarkiv.
Desværre var det kommunale arkivs fattigprotokoller gået tabt før de nåede LAV, så mit henvendelse til Frederikshavns Stadsarkiv gav desværre ikke det ønskede resultat, men iøvrigt var de meget flinke og hjælpsomme.
Mvh Egon

Erik Pilgaard Vinther

#7
På alle måder en rigtig dårlig idé at flytte Erhvervsarkivet til Viborg.

* For langt hovedparten af den danske befolkning ligger Århus nærmere end Viborg
* LAV er så godt og vel fyldt op med arkivalier, så hovedparten af arkivalierne fra Århus vil ende på et fjernarkiv, hvilket vil sige minimum én uges ekspeditionstid. Er der noget mere frustrerende end at sidde på en læsesal og nå til enden af den bestilte protokol og bestille den næste, for så at få beskeden "kan ikke ekspederes - på fjernarkiv"?
* Såvidt jeg ved er også fjernarkiverne i Viborg fyldt op, så hovedparten af arkivalierne fra Erhvervsarkivet vil sandsynligvis ende på fjernarkivet i Skejby, som ligger lige uden for .... ÅRHUS. Og så kan vi "glædes" over to ugers ekspeditionstid.
* Som arkivbruger synes jeg det eneste fornuftige vil være at bygge et helt nyt landsarkiv med plads til alle arkivalier i nærarkiv, og som den mest centrale placering vil Århus være det oplagte valg.

Mvh
Erik

Lise Østerberg Bahr

#8
Hej.


Måske en kommende opgave for Arkitektfirmaet der har kontorer rundt omkring i landet - Friis og Moltke ?

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr



Lise Østerberg Bahr

#10
God eftermiddag.


Spændende; jeg er vild med Arkitektur  ;)

Tror at arkitektstuderende "nuppede" min ide omkring Skibakker på bygninger, for da 8-tallet Bjarke Ingels) var ved at være færdigbygget var jeg på ekskursion derude i Ørestaden, og fandt det lidt nervepirende at gå på de udvendige trapper, (med byggestillads om) men forestillede mig, at man i stedet kunne lave en skibakke ned - i påhør af en masse arkitektstuderende ! :D - når nu jeg har - gennem 25 år ca. - har løbet de sorte pister/løjper tynde i alperne og  med oplæring en del år i Norge.

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr (innovativ kreativ iværksætter)

Ruth Neumeister

Har erfaret, fra anden hånd, at landsarkiverne for Sønderjylland og Fyn på sigt også er ønsket til Viborg.

Men i første omgang, er der åbent samråd med Marianne Jelved vedr. Erhvervsarkivet i Århus.

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Kulturudvalget/Nyheder/2014/11/21%2011%202014%20Abent%20samrad%20om%20konsekvenser%20med%20en%20fl%2020141121_090000%201166749%201167471.aspx

Hilsen
Ruth

Egon Hansen

Er det "konkurenceforvridende" hvis SL bringer den artikkel fra Viborg Folkeblad? Efter de mange indlæg om den besymderlige beslutning om flytning af Erhvervsarkivet  (og måske også de to landsarkiver!) vil vi gerne følge med i LAV lobbyarbejde.
Mvh Egon

Bettina Lund Mollerup Larsen

Hej

Jeg er ked af at NOGET SOM HELST lander på arkivet i Viborg
Jeg bor i Køge og har rigtig meget slægt i Jylland spec. Herning og AArhus 
Sidste år tog jeg så til Viborg på en 2 dags tur men tog tomhændet derfra for hjælp kunne man ikke få. Øv når man havde fået sin far og søster til at hjælpe med at betale tur og ophold.
så skulle jeg en smut til Aarhus nu jeg var i "Julland" der havde jeg kun 1 døgn og da jeg havde et par timer inden jeg skulle tilbage på "djævleøen" tog jeg en smut forbi byarkivet uden nogn forventning om at finde noget.
Hold da op en service de kunne yde der.
Da jeg et par timer senere kørte mod Køge var jeg fyldt op med glæde over fundne billeder,avisudklip og masser af oplysninger den store hjælp havde forårsaget!
så jeg kan kun konkludere følgende:
STEDER KAN KUN BLIVE FOR STORE HVILKET RESULTERER I MANGLENDE HJÆLP OG VEJLEDNING TIL BRUGERNE! og hvad skal vi så bruge disse steder til???????

Jeg vil så gerne benytte lejligheden til at takke Aarhus Byarkiv for deres store hjælp til en "djævleunge" fra slægten Mollerup!

MVH

Bettina                                                                                                       

Jette Mejnertsen


Jeg går mod strømmen, for jeg synes, at det er godt, det bliver samlet i en by.

vh

Jette Mejnertsen, sjællænder

Christian Konstmann Autzen

Det er givet helt normalt - alle landsarkiver er nu lagt ind under Rigsarkivet, og på et tidspunkt, ad åre, så vil der ikke være behov for aflæggere af Rigsarkivet ude i landet, alt vil være digitaliseret. Sådan er fremtiden - og den er så begyndt allerede også på dette område.

Valget af Viborg - også for "landsarkivet" i Aabenraa (og nok også Odense), er måske ikke så dårligt - i overgangsperioden. Men om 15 år så er alt givet samlet i "København". Det materiale, som Rigsarkivet så ikke har brug for, vil så (måske) kunne blive overleveret til de "lokale" universiteter.

Om lokale byarkiver kan magte en arkivopgave - ja det er jo et pengespørgsmål, som med alt andet  ;)

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Ruth Neumeister

Jeg er så ikke helt enig Christian. Det tager mange mange år endnu, inden alt er digitaliseret. Og jeg tror heller ikke på, at alt bliver digitaliseret. Der vil blive prioriteret og frasorteret.

En så simpel ting som at søge en artikel i en gammel Århus Stiftstidende skal jeg til Viborg for at indhente. Det kan da ikke være rigtigt. Hvad har Århus Stiftstidende med Viborg at gøre?
Men lad os nu se, hvad der sker.

Hilsen
Ruth

Leif Thor Olsen


Nej, det er ikke nødvendigt, Ruth!

Du kan på dit nærmeste bibliotek med filmlæseapparat bestille en filmrulle på Statsbiblioteket med den relevante Viborg avis til biblioteket, så kan du selv finde den artikel, du skal bruge. Apparatet er nok en readerprinter, så du kan lave dig en kopi af artiklen.

Mvh. Leif


PS. Men jeg forstår godt I er rystede.

Flemming Willum Petersen

Jeg er som udgangspunkt imod centralisering, især hvis det begrundes alene i økonomiske årsager.

Det er sjældent økonomisk forsvarligt at centralisere noget som helst, da følgevirkningerne af fyringer, faldende boligpriser som følge af færre job, butikslukninger som følge af at folk har færre penge mellem hænderne m.m. samlet set er en større omkostning end at lade en given institution eller afdeling fortsætte uberørt - men det er en længere politisk diskussion, som ikke hører til her i forum.

Når det kommer til vores fælles historie, så mener jeg dog at det vigtigste overhovedet er, at arkivalierne opbevares sikkert og med så lille risiko for nedbrydelse som overhovedet muligt. For papirarkivalier kræver det blandt andet konstant temperatur- og fugtpåvirkning, der altså ikke må variere for meget efter indeklima, årstider og udetemperatur.

De forhold kan Rigsarkivet og Landsarkiverne tilbyde, men findes ikke ude i de små lokalarkiver, stadsarkiver og private / virksomhedsarkiver.

Jeg kender ikke ret meget til denne konkrete sag. Men har man flyttet arkivalierne fordi man mener, at de bedst kan bevares andetsteds, så forstår jeg beslutningen - omend førsteprioriteten ville være at oprette et sådant sikkert opbevaringssted i Aarhus.

Men her må vi nok se økonomien i øjnene - at der ikke er råd til den slags for enhver by på kulturbudgettet.  

Og i øvrigt - det der argument med at "sådan er fremtiden" køber jeg simpelthen ikke. Vi bestemmer selv fremtiden, og hvis den er ved at tage en drejning vi ikke bryder os om, står det os jo frit for, at arbejde for noget andet.
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Ruth Neumeister

Et af argumenterne for lukning af Erhvervsarkivet skulle være fugtproblemer, trods det, at arkivet lige har brugt 4,5 mio. kr. til afvikling af problemet. Det nævnede Marianne Jelved intet om, da hun var kaldet i samråd. Kulturministeren vidste i det hele taget ikke ret meget om, hvad sagen drejede sig om.

Derfor
har de to århusianske folketingspolitikere Kim Andersen og Finn Thranum , i kølvandet på det nyligt afsluttede samråd med kulturministeren, stillet 19 uddybende spørgsmål vedr. lukningen af Erhvervsarkivet.

Det drejer sig om spørgsmål 59-67 og 71-80:

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/kuu/spm/59/index.htm


Hilsen
Ruth

Ruth Neumeister

En Århushistorie:  :D

Fra brugerrådsmødet i Viborg i onsdags.
Her forklarede en repræsentant fra Statens Arkiver, at en stor del af Erhvervsarkivets samlinger skal forblive på fjernmagasin i Skejby.
Skal en aarhusianer bruge erhvervsarkivalier skal man altså bestille dem til læsesalen i Viborg, hvorefter man i Viborg kører til Aarhus for at hente dem.
Herefter kan den aarhusianske bruger køre til Viborg for at se dem. Og herefter går turen den anden vej igen - for både bruger og arkivalie!

Hilsen
Ruth

Kirsten Ørum

Hej

Jeg har med stor interesse forsøgt at følge med i skriverierne.


Da jeg ikke er så godt inde i de problematikker, det handler om, er det svært at tage stilling til,
hvad der er bedst.

Men jeg er ret sikker på, at vi er en del nordjyder, der helst ser, at Jelved holder sig ØST for Valby Bakke.

Venlig hilsen
Kirsten Ørum

Knud Aagaard

Hilsen
Knud Aagaard

Kirsten Ørum

Det er jo grundlæggende en radikal måde at regne på.

Først udhuler man grundlaget for argumentet for at bevare arkivet i Aarhus - ala lukning af DR's Symfoniorkester - fordi Wonderful Copenhagen gav DR et knusende underskud - Jeg skulle tage meget fejl, hvis ikke Rigsarkivet i håb om at kunne dække eget underskud forsøger at lukke veldrevne institutioner såsom arkiverne i Aarhus.

Aarhus har om noget den helt rigtige beliggenhed for at flytte HELE arkivet i Viborg til Aarhus.
Aarhus er placeret tæt på mortorvej og er samtidig en universitetsby (forskning).

Viborg er skam en smuk by - også bygningerne, men de usolerbare og hundekolde om vintereen - Tilmed svært tilgængelig trafikalt.

Venlig hilsen
Kirsten Ørum