Anne Margrete Tønnisdatter født ca.1680 Nyborg?, bor i København 1701-1716

Startet af Henning Jensen, 16 Okt 2010 - 13:32

Forrige emne - Næste emne

Henning Jensen

Jeg søger forældre til hende, samt oplysninger om hendes 2 mænd.
Ved hendes 5 børns dåb er der nogle meget fremtrædende faddere, så jeg troede det var nemt. Her er hvad jeg har fundet:

Trolovet med Svend Thoersen "Skipper" 10 Maj 1701 Holmens kirke Kbh 1697-1713 opsl 59
Forlover Svend: Jørgen Davidsen, Købmand
Forlover Anne : Rasmus Brygmann, Hofskriver i Hummergade.
Trolovet i Hummergade.

Jørgen Davidsen ‎(Kobe)‎ er formentlig født 4 aug 1661 som søn af David Hansson Kobe og Susanne Jørgensdatter.
Han bliver gift 12 okt 1692 med Ane Edwardsdatter Holst. Vor frue kirke 1679-1703 opsl 22

Børn af Svend og Anne Margrete:
Cathrine: Døbt 23 Maj 1702 Skt Nikolaj Kirke 1694-1721 opsl 63 Øverst.
d. 23 Maji. Svend Thoersøn Skipper med H. Margrethe Tønnisdaatter i Norgesgade, en D: k: Cathrine. F: Christopher Ohnsorg, Jenß Søfrensøn Seilmager begge i Hummergade,
Jørgen Davidsøn Kiøbmand paa Vestergade, Else Brychmanns i Hummergade, Jørgen Davidsøns Kiereste paa Vestergade, Anne Brychmands holt C: huen.

Else Brygmand = Else Andersdatter, gift med Rasmus Brygmann, Hofskriver i Hummergade.

Anne Elsebeth: døbt i Skt Nikolaj Kirke Kbh opslag 79 nr 5 fra oven.
Item. Svend Thoerßen Skip: med H: Anne Margreta Tønnisdaatter i Norgisgade, en D: k: Anne-Elsebeth. F: Materialf: Christopher Ohnsorg, Materialf: Andres Brychmann, Jørgen Davidßen Kiøbmand, Else Brychmans i Humergade baade bar og holt det of:, og hendis Daatter Ingeborg h: C: huen.

Andres Brychmann er søn af Rasmus Brygmann, Hofskriver i Hummergade.

Maria Elisabeth: Døbt 3 nov. 1706 Skt Nikolaj Kbh 1694-1721 opsl 103 Øverst i højre side.
d. 3 Nov: Svend Thoersøn Skip: med H: Anne Margrete Tønnisdaatter i Norgisgade, en D: k: Maria Elisabeth. F: Johan Pauli Brantz, Hans Børersøn?, Jørgen Sørensen, alle 3 ungekarle, Ingeborg Brychmann i Hummergade baade bar og holt det over Daaben, og hendis Søster Ane Brychmann.

Johan Povl Brantz (1723-31), er født i Strasborg 1673. 1729 blev han Justitsraad og døde 26. Feb. 1731.
Han er blevet gift med ingeborg 23 maj 1708 i Holmens kirke 1706-14 viede opslag 158:
"Johan Paul Brantz  pagernis Hofmester og
Ingebor Brügman" (hun er datter af Rasmus Brygmann, Hofskriver i Hummergade)
"pagernis Hofmester" betyder sikkert at han har været lærer for de kongelige børn.?

Ingeborg: døbt i Skt Nikolaj Kirke i Kbh 4 Jan 1710. 1694-1721 opsl 140 højre side nr 2.
"D. 4 Ditto. Anna Sl. Svend Thorsøns Dronning‎(ens)‎Bredg‎(ade)‎ E.D.K. Ingeborg. Fad: Abraham Kløcher Urtekræmmer, Jørgen Matthisøn Kiøbmand, Christopher Nielsøn Skip‎(per)‎ Madam Else Rasmus Brøchmands Hofskriver, Madm. Ingeborg Johan Brantis Pagehovmester, Demoiselle Agnete Finchenhagens, holt Christen Hufven."

Sl foran Svend Thorsøn betyder "salig" han er altså død på dette tidspunkt.
Jeg tror at Svend har været gift med Karen Pedersdatter der formentlig er død 1699 (ikke fundet)
De har mindst 2 børn, Anne Marie Svendsdatter født 1688 og Thoer Svendsen født 1699.

Det er måske datteren Ingeborg der bliver gift 8 nov. 1735 med Hans Hansen i Skt. Olai Kirke i Helsingør 1673-1743 opsl. 338 nederst og venstre side øverst.

Abraham Klocker der er fadder her og angivers som "Urtekræmmer" er i virkeligheden en af Kbhs storkøbmænd og omtales her som "Kommerceraad":
­http­://­www­.­rosekamp­.­dk­/­DBL_All­/­DBL_3_text­.­pdf­

Gift med Simon ‎(Pedersen)‎ Basse mellem 1710 og 1716 Vielsen er ikke fundet.

Hans Jacob Simonsen Basse: Født i københavn og døbt i Skt. Nikolaj Kirke 12 Marts 1716. ‎(1694-1721 opslag 223)‎
1716:
item. ‎(d: 12 Martij)‎ Simon Basse tilforn Søe=Leutn i Norgisg: og Anne=Margrete Tønnisdattr en Søn k: Hans=Jacob :/: f: Commissarius Wodrup i Lederstræde, Renteskrifver Johan=Fridrich Brant, Rasmus Wiborg i Wiingaardstræde, Anna=Margrete Johan=Fridrich Brants ut supra b og h B: ‎(bar og holdt Barnet)‎, Birte Marie Carbus hos Peiter Claudi Cantor Ved Gvarnisonsk. h. h‎(.)‎ ‎(holdt huen)‎ Br. ‎(Præsten)

Om sidstnævnte dåb og hendes sidste mand, Simon Pedersen Basse har jeg en DIS tråd her:

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,672.0.html

En mulighed jeg har fundet er, at Anne Margrete er datter af Borgmester i Nyborg Tønne Matzen og Kirstine Jensdatter Rosenberg ‎(Nyborg 1677-94 opsl 24)‎
Annes mor dør da Anne er 7år, og faderen dør 1696. ifølge:
­http­://­www­.­dragtilminde­.­dk­/­borum­/­borumreg­/­borumT­.­html­#­TEILMANN­
Anne Margrete ses sidste gang på fyn 1700 som fadder for hendes bror Mads Tønnesen, Borgmester i Svendborg 4 sept. 1700 ‎(Skt Nicolaj 1677-1719 opsl 186.)‎

Det kan passer fint med at hun evt. er blevet gift med Svend Thoerson i Kbh 1701.

‎Hun flytter med sin sidste mand, Simon Pedersen Basse til Jylland 1716, da han er udnævnt til Strandinspektør, og dør 1745 i Stranby, Jerne sogn (det nuværende Esbjerg)

1745 Begr Sl. Simon Bassis Enke, Strandbye.
‎(uden alder)‎ ‎(Jerne Kirke 1640-1747 opsl. 137 nr. 4)‎

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe, om ikke andet så med et godt råd til hvordan jeg kommer videre.
evt. også hvis nogen ved hvad der er blevet af hende 5 børn. (2 af dem har jeg check på.)

Se også min hjemmeside for flere oplysninger:

http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I151&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED

Med venlig hilsen
Henning Jensen
Gl. Vardevej 131
6715 Esbjerg N.




Laila Olsen

Hej Henning,

Iflg. det Fynske Raadsaristokrati, er Anne Margrethe Rosenberg (Tønnisdatter) barn af Tønnes Madsen og Kirsten Jensdatter Rosenberg. Kirsten Jensdatter Rosenberg dør1687 og Tønnes Madsen gifter sig derefter med Gertrud Henriksdatter Böckelmann, som dør 1706.

Jeg kan ikke se, at der er opkaldt nogle af Anne Margrethes børn efter hverken mor eller stedmor.
Hilsen Laila

Gl. Maribo amt, Gl. Ramsø herred, Gl. Slet herred, Gl. Præstø amt, Gl. Thisted amt og Kronobergs Len i Sverige samt Bergen i Norge og Oulu og Kajani len i Finland.
Bosat 3300

Henning Jensen

Hej Laila

Nej, det er et problem som også Kirstin Nørgaard Pedersen der har skrevet "Herredsfogedslægten"
har påpeget da jeg mailede til hende.

Hvis man skal komme med en mulig teori, kan det være fordi Anne Margrete mistede sin mor som 7 årig og hun er uden sin nærmeste familie i københavn og så ligger hendes første datters navn "lydmæssig" ikke så langt fra "Kirsten" eller Kirstine som hendes mor hed.
Cathrine var vist også top moderne på den tid, og egentlig burde datteren vel være opkaldt efter Svend Thoersons netop afdøde hustru som hed Karen. ?

Ved du iøvrigt hvem der blev værge for Anne Margrete (I nyborg) efter fadersens død i 1696.?

Jeg har på fornemmelsen at det var nogen fra hendes mors slægt, der vist var endnu mere velstillet.?
Måske tog de sig af hende allerede efter modernes død i 1687.

Tilføjelse: Det var Otte Jensen Langemarch der var værge for Anne margrete ved hendes mors skifte, og Wulf Christian Smeichel ved hendes fars skifte. Det fremgå af bogen "Herredsfogedslægten"

Laila Olsen

Hej Henning,

Nej, det fremgår ikke af bøgerne - så det har jeg ikke noget bud på - desværre.
Hilsen Laila

Gl. Maribo amt, Gl. Ramsø herred, Gl. Slet herred, Gl. Præstø amt, Gl. Thisted amt og Kronobergs Len i Sverige samt Bergen i Norge og Oulu og Kajani len i Finland.
Bosat 3300

Henning Jensen

Lidt mere om Anne Margrete Tønnesdatters morbror, der som den eneste af hendes mors søskende, ikke kaldte sig Rosenberg. Her fra Klarskovs hjemmeside:

http://www.klarskov.org/froeslund-jensen/pernille-o-langemach.htm

Otte Jensen Langemach blev født 1652 i Nyborg, Vindinge Herred, Nyborg Amt, blev døbt den 5. november 1652, døde i 1700 i Kerteminde i en alder af 48 år og blev begravet den 6. august 1700.
Otte Jensen Langemach fik 1. oktober 1673 bestalling som gejstlig skifteskriver i Fyn og nævnes endnu 1675 "af Odense". Otte Jensen Langemach var rådmand i Kerteminde fra 1684 til han døde 1700.
Hvis det er ham og hans kone, der hed "Marie Cathrine Nielsdatter Vandal der tog sig af Anne margrete Tønnesdatter, så kan det måske forklare meget, både omkring børnenes navne, og også hvorfor nogen fandt det bedst at få hende gift hurtigst mulig efter Otte Jensen Langemachs død i 1700.

Men alt dette er jo bare en teori. Er der nogen der kender til andre "Tønne/Tønnis" fra den tid der havde en stand der passede til de nævnte faddere.?
I københavn har jeg ikke kunnet finde nogen, så min teori er at hun nok er kommet "udefra", også fordi jeg ikke har kunnet finde hende som fadder (endnu) for andre, ikke engang for nogen af dem der er fadder for hende. Hvad siger det om hende.?

Henning Jensen

Anne Margrete Tønnisdatter og hendes mand boede en kort overgang på Røjgaard ved Vejen efter
at han var blevet udnævnt til Strandinspektør under Ribe stifamt.
Jeg har længe søgt en forklaring på hvorfor de slog sig ned netop her, for det er vel ikke særlig logisk for en "strandinspektør" at have udgangspunkt for sit arbejde inde midt i landet.?

Men jeg har fundet en mulig forbindelse.
Røjgaard var dengang ejet af Jens Eriksen Kaas. Han skulle være ud af "Sparre" Kaas slægten, men jeg har ikke kunnet finde noget om hans forældre på nettet.

Der var en Mogens Kaas der var lensmand over Nyborg Len fra 1633 til hans død 1656.

http://thyra2005-genealogy.blogspot.com/2009/09/slgten-kaas-jysk-uradelsslgt.html

Og han havde også en søn der hed Erik som man må formode voksede op i Nyborg.

Var han far til Jens Eriksen Kaas på Røjgaard så kunne det jo være forklaringen.?

Jeg har fundet en "Mogens Kaas" der i 1677 får tvillinger døbt i Nyborg kirke, men ingen Erik.
Men mon ikke denne Mogens Kaas er barnebarn af lensmanden "Mogens Kaas"

Er der nogen der kan bringe lidt lys over denne slægt.?




Regelsen

Hej

H.K.Kristensen- Hovedgården Estrup- i Malt Herred side 32/33, 01.12.1684 skødede ....
til erlig & velb. mand Jens Kaas (Sparren), ritmester under Svanewedes regiment,
1/3 selvejerbondegård i Vejen by...
(Ritmesteren, J.E.K. menes at være søn af Erik Kaas til Hindø, - Arne Sundbo i Pers.Hist. T. 1953)
Venlig hilsen
regelsen

Henning Jensen

Hej Torben

Tak for henvisnigerne, jeg har straks bestilt det omtalte materiale på Biblioteket.
Den sidste kunne endda fåes som e-bog.

Jeg har på nettet fundet dette:
Magdalene Margrethe Brockman (1670-1722), g. 2. dec. 1688 i Ribe Domkirke med Jens Eriksen Kaas. Ved vielsen var han 51 år og hun 18 år. Han skal altså være født ca. 1637.

På FS finder jeg en Erik Kaas:
Born:  1611  Place:  Stovringgaard, Stovring, Randers, Denmark  
Died:  26 Jun 1669  Place:    
Buried:  16 Jul 1669  Place:  Oster, Egede  
Married:  22 May 1642  Place:  , Nyborg, Svendborg, Denmark
( Susanne SPARRE)

Father:  Mogens KAAS (lensmand i Nyborg) Mother:  Sidsel FRIIS
Børn:
Jens (Eriksen) KAAS  Born:  2 Jan 1644   Place:  Gudumlund, Gudum, Ringkobing

Sidsel KAAS  Born:  26 May 1645   Place:  Egede, Praesto, Denmark

Samme sted (Gudumlund) døbtes i 1650 en Mogens Kaas, men hans far hed jørgen Kaas.
Et andet sted har FS dog Jens til at være født i Nyborg. Hvor har de det fra, Kirkebogen starter i 1646.?

Hindø ligger ikke i Gudum, men ikke langt derfra. Ellers passer alt jo perfekt.

Om Hindø har jeg fundet dette:
Hindø har vist tilhørt Bo Høg til Ørum,hvis sønnesøn Lage Christiernsen Rød i 1424 havde trætte med Ingeborg Vendelbo på Vosborg om bl.a. H. Da Søgård i Nysogn i 1604 tildømtes Mogens Juel m.fl. fulgte H. med denne. 1626 og 1634 boede Otte Kaas (+ 1647) på H., som han senere solgte til Niels Krag, der lagde den under Voldbjergs hovedgårdstakst.

Det virker som om det ikke rigtig stemmer sammen, men jeg håber jeg bliver klogerer, når jeg modtager de nævnte bøger.
Mvh Henning

Henning Jensen

Jeg afprøvede den nye søgefunktion i FamilySearch og der dukkede et overraskende resultat op.
Det skyldes nok at børn også kommer med nu, når man søger på en kvinde.

https://beta.familysearch.org/

Det viser sig at hun fik et barn "Anders" døbt Skt Nikolaj 1694-21 opsl 168
Far til barnet er Salige Anders Borreson (Skipper)

Hun har altså giftet sig igen, men hendes mand er igen død inden barnet bliver født.
Det var jo også i pestens år.

Jeg kan se at der er nogle gengangere blandt fadderne, men er der nogen der ved hvem Skipper Anders Borreson er. ? Det lyder Svensk/Norsk.

Mvh Henning Jensen

Henning Jensen

Her er så tydningen af "Anders" dåb.


"d 13 Do. (=december) Anna=Margrethe TønnisDatt. Sl: Anders Börresöns Skip.E. (=Skipperenke) i Norgisg. E.S.K. (=en søn kaldet) Anders :/: fad. Peder Ogelby, Bertil Klöche Ved Stranden og Rasmus Wiborgs Kiereste, Hanne=Christine, Doctor Elsted i Norgisg., Lucia Capitj. Gehrens ibid.
Maria Jens Datter H.b.H. (=hun bar ham)"


Er der nogen der kender Skipper Anders Börresön, hvor de er blevet gift og hvor han er død.
eller kender nogen af fadderne.?

Jeg har ikke fundet ham som medlem af kbhs skipperlav.
Er han Svensker/Nordmand. ?