Oplysninger om nulevende personer

Startet af Kirsten Nielsen, 14 Feb 2011 - 14:08

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Nielsen

Fundet på DIS

Oplysninger om nulevende personer
(dvs. personer, født indenfor de sidste 100 år, hvis dødsåret ikke kendes)
ikke må videregives på nettet og altså heller ikke her i Forum.


Jeg har på en hjemmeside fundet mig selv og hele min familie, 
der i blandt mange nulevende presoner, med alle data opgivet >:()

Det er lavet af en person jeg absolut intet har med at gøre

Jeg har kontaktet ham, men han svare mig bare det er ikke forbudt.

Hvor finder jeg nogle regler om dette emne??
MVH
Kirsten 3230

Søren Larsen

Søren Larsen


www.stass.dk
(Slægt, Den gamle ordbog, Dannebrogsmænd & Riddere, Danmarkshistorie bl.a.

Kenneth Knudsen

Hej Kirsten

Hvad betyder "alle data" i dette tilfælde?

Kort sagt har hjemmesidens ejer ret. Det er ikke forbudt at have en hjemmeside med nulevende personers fødselsdatoer og -steder. Det eneste, der er forbudt, er, at registrere race, religion, seksuel og politisk observans - populært kaldet personfølsomme oplysninger. Det fremgår af persondataloven, som du blandt andet kan finde på retsinfo.dk.

Jeg ved ikke, hvor du har DIS-citatet fra, men det må dreje sig om retningslinjer for brugen af DIS-forum, som nogen i DIS har formuleret. DIS-forum er også underlagt persondataloven, så retningslinjerne skal ses som en intern skærpelse af lovgivningen.

På Arkivalieronline gælder noget med 10-, 50- og 75-års-frister, men det skyldes, at det er et statsligt arkiv og derfor er underlagt arkivloven.

Hvad kan du så gøre?
I første omgang kan (og det synes jeg, du skal) skrive til webmaster igen og gøre indsigelse mod, at dine fødselsdata bliver vist på hans hjemmeside. Det kan du gøre med en henvisning til § 35 i persondataloven. Herefter skal webmaster tage stilling til, om han vil skjule oplysningerne eller ej. Hvis han ikke vil det (og det vil han formentlig ikke, jf. den korrespondance, I allerede har ført), så kan du klage til Datatilsynet.

Hvad får du ud af alt det?
Formentlig ingenting. Datatilsynet vil blot vurdere, at webmaster ikke viser oplysninger på sin hjemmeside, som er personfølsomme, og så kan de ikke gøre mere.

- jeg har tidligere skrevet lidt om emnet her: http://geneablog.kilokilokilo.dk/2006/brud-pa-persondataloven/. Der er også en interessant kommentar fra en webmaster, der har stået i en situation som dig, bare med omvendt fortegn.

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Kirsten Nielsen

Tak for jeres svar :)

Fundet på den hjemmeside en af jer hehviser til:

Offentliggørelse af slægtsforskning på internettet
Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie,
eksempelvis ved offentliggørelse på internettet,
vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter.


Det er en person hverken jeg eller min familie har nogen relation til,
Han oplyser mig at det er noget der er  "sakset" fra nettet
Det bliver det jo ikke bedre af.

Jeg kan godt leve med at jeg står der (f. 1947)
Men at både mine børn og børnebørn står der bryder jeg mig ikke om
Man ved ikke hvordan verden udvikler sig

MVH
Kirsten 3230

Kenneth Knudsen

Citat fra: Kirsten Nielsen Dato 14 Feb 2011 - 15:31
Fundet på den hjemmeside en af jer hehviser til:

Offentliggørelse af slægtsforskning på internettet
Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie,
eksempelvis ved offentliggørelse på internettet,
vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter.

Det betyder, at så længe, fyren beholder sine oplysninger på computeren og kun viser dem til sine forældre/børn/søskende, så kan han gøre, hvad han vil.

Hvis han publicerer oplysningerne på nettet, er der ikke længere tale om "aktivitet af rent privat karakter", og dermed bliver hans database underlagt persondataloven.

Og så er vi tilbage ved det svar, jeg gav tidligere ...
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Søren Larsen

Hej Kirsten

Du skriver.

"at både mine børn og børnebørn står der bryder jeg mig ikke om"


Læser du længere nede i den tekst jeg linkede til står der.

"Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på internettet uden samtykke."

Det vil sige at vedkomne sådan set er i sin gode ret, uanset du kan lide det eller ej. Den eneste mulighed du vel så har, er at tale til vedkomnes forståelse for at du ikke så gerne ser dine børn og børnebørns data, men det er så også eneste mulighed.

Du skriver også, at data er sakset et andet sted fra, hvad med den hjemmeside, er der de samme data om dine børn og børnebørn.

Men når alt det er sagt, så plejer de fleste vist ved en venlig tilgang, at fjerne data om nulevende, som nogle ikke bryder sig om ligger frit tilgængeligt.

Mvh.
Søren Larsen


www.stass.dk
(Slægt, Den gamle ordbog, Dannebrogsmænd & Riddere, Danmarkshistorie bl.a.

Kenneth Knudsen

Umiddelbart er jeg enig med Søren i, at du kun kan prøve at tale til webmasters fornuft og forståelse.

I den anledning kan du starte med at spørge ham, hvilken interesse han har I at offentliggøre fødelsdata for nulevende personer. Og jf. persondataloven § 5, stk. 2, er det ikke nok for ham at svare, at han ikke gør noget ulovligt. Webmaster har pligt til at oplyse, med hvilket formål, han samler oplysningerne:
CitatIndsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Og selvom jeg i udgangspunktet er enig med Søren, så er dette tilfælde med fødselsdata alligevel lidt mudret. For med henvisning til persondataloven § 5, stk. 3, vil man kunne argumentere for, at webmaster oplyser mere, end hvad der er nødvendigt:
CitatOplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Min pointe er kort, at hans forklaring om, at han ikke gør noget ulovligt, ikke er god nok. Han skal kunne argumentere for, at han gør, som han gør. Så, hvis du ikke kan tale til hans fornuft, kan du måske køre ham træt ved at udbede de forklaringer, han har pligt til at give.

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.