Spøger Jelstrup i Reerslev???

Startet af Anelle Cosedis, 19 Aug 2014 - 09:54

Forrige emne - Næste emne

Anelle Cosedis

Hej,

i går stødte jeg på Jacob Hansen Jelstrup, sognepræst i Reerslev, Tune Herred, Roskilde Amt.

Han blev 79 år gammel begravet i kirkegulvet 15. mar. 1756 s.s. AO opsl. 137 hø. side øverst.

Samtidig fandt jeg en tekst ang. hans (og andre præsters) liv og levned, men denne tekst kan jeg desværre ikke finde igen. Har dog printet den ud. Jelstrup er beskrevet på side 27-29.

På side 29 står:

Hvis nogen møder en præst uden hoved på kirkegården ved skumringstid, så er det Jelstrup, der leder efter sit kranium. SKAM DIG - DU DER TOG DET

Mon nogen ved, hvad der skete???

De venligste hilsner
Anelle



Anelle Cosedis

Tusind tak, Jens-Christian  ;D

Så kom artiklen da på plads. Det er en lidt underlig tekst, og hvorfor mon det står der???

Man kan jo forestille sig, at han blev udsat for gravrøvere og fik kappet hovedet af. Uf.

Hvor leder man efter den slags ting?

De venligste hilsner
Anelle


Finn Jelstrup

Han spøger sikkert på grund af spekulationer fra bymændenes side om han kunne have taget af de fattiges kasse. De insisterede i hvert fald om at få udleveret nøglen til den. Han var dybt forgældet efter at al hans jordiske gods var brændt sammen med præstegården. Og kirketiende var desuden skrumpet gevaldigt.
Er I blandt hans efterkommere?
Mvh.
Finn Jelstrup

Anelle Cosedis

Hej Finn,

det var da en værre historie. Jeg havde godt læst det med branden, men vidste dog ikke, at det var så galt fat, at han skulle have stjålet fra fattigkassen.

Da du hedder Jelstrup, så må du jo nok være tættere på ham end min mand er.  ;) Men hvordan? Det lyder spændende!

Jelstrup's 2 hustru, Drude Lund er min mands "oldekusine". Og det ser ud til, at han og Drude kun fik en søn (som døde spæd) og en datter, der aldrig blev gift. Så rent genetisk er vi ikke forbundet med Jacob Jelstrup.

Sidder i Paris lige nu, så jeg har ikke så mange facts med mig, men hvis du kan bruge mine informationer, siger du bare til.

Jeg havde forestillet mig, at vi skulle en tur til Reerslev, men nu tror jeg ikke, at jeg har lyst, hvis han var sådan en "grimmer" karl.

Tusind tak for svaret.

De venligste hilsner
Anelle

Finn Jelstrup

Hej Anelle,
Jeg har været borte et stykke tid.
Drude havde en broder, Bertel, er din mand af den gren? Og Drude og Jacob fik mindst fire børn, Ole blev tolder i Skælskør.
mvh. Finn Jelstrup

Judith Olsen

Hej Finn - og Anelle

Nej må jeg sige: Jelstrup spøger mig bekendt ikke i Reerslev, hvor jeg har boet i ca. 7 år - uden at møde ham  ;D

Men Finn - du kan finde Anelle's "tilgang" til Jelstrup-præsten i denne tråd:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=83558.330

Den er lang, meget lang - men også spændende  ;)

Anelle er mig bekendt "off-line" p.t.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anelle Cosedis

Hej Judith og Finn,

ja, jeg er lidt off line for tiden, som Judith siger.

Og desværre har jeg ikke mulighed for at se min slægtsforskning lige nu (og kan heller ikke huske alle de personer).

Men lidt inde i marts md. skulle det atter være mig muligt.

Men alt står rigtig godt til  ;D ;D ;D
Jeg glæder mig allerede til foråret, hvor der igen skal køres småture ud i det ganske, danske land.

Hov, ser lige at kl. er 5 morgen. Så skal du måske snart op, Judith. Rigtig god arbejdslyst. ;)

De bedste hilsner til jer begge fra
Anelle

Judith Olsen

Hej Anelle - og Finn

Altså - kl. 5.12 var jeg i fuld gang med morgenkaffen  ;D

Om Finn har tjekket den lange, lange tråd om Huulegårds-slægten vides jo ikke, men som jeg har skrevet i den tråd, var Jelstrup ikke "dybt forgældet" ved sin død.

Og Anelle - godt at høre, at du har det godt. Glæder mig til du kommer retur i slægtsforsknings-regi. Du har sikkert andre spændende udfordringer, som vi til den tid kan løse sammen.

Men det er fint at holde fri fra slægtsforskningen ind imellem. Det giver tid til at tænke tingene igennem, uden hele tiden at skulle tjekke og tjekke og tjekke  :D
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anelle Cosedis

Hej Judith og Finn,

næh, sådan hænger det ikke helt sammen.

Drude og Bertel er børn af degnen Oluf Jakobsen Lund, som er bror til min mands tip 5, Kirstine Marie Jakobsdatter Lund.

Så Drude, Bertel og alle de andre søskende er blot "oldefætre og -kusiner".  ;)

Nu håber jeg, at det er rigtigt, hvad jeg skriver ellers har jeg jo min fantastiske støttepædagog Judith.  :D

De bedste hilsner
Anelle