Herredsfoged Jakob Jensen Lund og Margrethe Hulegaard ?????

Startet af Anelle Cosedis, 17 Aug 2014 - 11:06

Forrige emne - Næste emne

Judith Olsen

Hej Anelle, Bjørn, Kurt og andre interesserede

Vi må altså have en "skriftkyndig" afsted til RA:

"M.h.t. Hulegaard:
1568 tilhørte gården Roskilde Domkapitel, i 1688 er Roskilde Katedralskole nævnt som ejer, begge er arkivskabere, men desværre ingen skifteprotokol i det interessante tidsrum, men fæsteprotokol (1691 og 1701) som ikke er digitaliseret.
i. "Navneregistrene til Kronens Skøder 1535-1765" er Hulegaard nævnt to gange 1648-1688 og 1731-1765, sidste er sikkert da jorden overgik til Ledreborg som nævnt af Michael, her er så 2 skøder der kan have interesse."


Det ville være godt at få konstateret, hvad der evt. måtte stå i fæsteprotokollen for 1691 om Huulegaard - og også, hvad der måtte stå i Kronens skøder 1648-1688.


Jeg har iøvrigt tidligere nævnt "udfordringen" med Peder Olufsen Huulegaard's bopæl i Gørlev. Her er nok forklaringen - lidt som jeg selv var inde på - med noget godsejer/familie-sammenfald:

http://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_M%C3%BCller

Omtalte rentemester Henrik Müller var ejer af temmelig mange godser, herunder også Sæbygaard, som Gørlev måske har hørt under.
Spændende Danmarks-historie om ham Henrik Müller, som har kendt Corfitz Ulfeldt - som jo var gift med Leonora Christine, min ynglings-kongedatter  ;D

Og så synes jeg, at det ville være en god idé at få tydet dette:

"Oluf Lauridsen Hulegaard:
I Chr. V matrikels markbøger 1682-83, nr.106-108, der omhandler en del af Voldborg herred, starter med Osted, på opslag 40 er nævnt Bymændene i Osted, Allerslev sogn starter på ops.221, Hullegaard på ops 419-426, Olle Lauritzen er nævnt som ejer/beboer på Hullegaard, på sidste side i afsnittet(426) er skrevet en tekst, som jeg desværre ikke kan tyde, måske er der en der kan "oversætte" det, men det er dateret Hulegaard d.22 juli 1682, en af underskriverne og den af dem der kan skrive, er som jeg læser det, Oluf Lauridsen."

Kurt - vil du selv lægge den til tydning, eller måske du, Anelle ?
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anelle Cosedis

Kære Judith,

jeg kan da gøre det, men så må jeg bare skrive din tekst af. Er det ok?

De bedste hilsner
Anelle

Kurt Palshøj

Hej Anelle

Her er linket til den omtalte side med Oluf Lauridsen underskrift, det er på opslag 425, ikke som jeg fejlagtigt skrev 426.

Du kan blot henvise til

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16522553#38829,5503738


Med venlig hilsen
Kurt.

Anelle Cosedis

Hej Kurt,

kan du ikke gøre det? Så ville jeg blive rigtig glad, for jeg er jo it-dum.

Jeg er lige ved at lære at kopiere og sætte en tekst ind, så....

Samtidig har jeg tandpine.  :'(

Jeg vil også meget gerne på RA, men ikke uden dig og Bjørn, der jo er meget bedre til at læse "hieroglyfferne".  ;)

De bedste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej,

da jeg jo sidder og prøver på at finde noget efterslægt til Oluf L. Huulegaard, vil det hjælpe mig rigtig meget at høre fra dig, Michael.

Jeg skal snart i gang med Kirstine Olufsdatter Huulegaard og sognepræst Anders Pedersen Hald, som jo er dine aner.

Parret skulle have fået 5 sønner og tre døtre, skriver du. Men der kendes kun tre sønner og to døtre.

Inden jeg starter bladringen, kunne det være dejligt med lidt hjælp fra dig. ;)

De venligste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej Michael,

jeg har lige læst dit indlæg igen og ser, at du stammer fra Anders Pedersen Hald's 2. ægteskab. Øv.

Da vi jo ikke har kirkebøger fra Kirke Hvalsø så tidligt, ville jeg være glad, hvis du kunne oplyse mere om børnene af Anders Pedersen Hald og Kirstine Huulegaard fra slægtsbogen. 

Lige nu har jeg noteret:

1. Oluf Andersen Hald
2. Maren Andersdatter Hald
3.
4.
5. Karen Andersdatter Hald f. nov. 1703 død 1771.

Det er alt, hvad jeg har. Vil det evt. være muligt at følge nogle af dem?

De venligste hilsner
Anelle

Michael Adeler-Bjarnø

Hej Anelle,

Jeg er imponeret over din ildhu og dit engagement - du har i sandhed sparket godt i bolledejen, hvor nogle af de ukendte slægtninge tilsyneladende gemmer sig.

Min viden om Anders Pedersen Hald og hans 2 ægteskaber kommer primært fra pastor Krarups bog om "Slægten Hald" = en fortsættelse af Hundrups stamtavle. Naturligvis også suppleret med oplysninger fra Wibergs "Præstehistorie" + andet.

Jeg kender kun 5 børn fra ægteskabet med Kirstine, nemlig:
Maren 1696-1753
Oluf 1697-1768
Peder 1698-1749
Jacob ca, 1700-1725
Karen 1703-1771

Krarup nævner ikke Jacob i slægtsbogen, men jeg ser ham i skiftet efter Anders P. Hald. Er der yderligere børn er disse vel født i 1704. Jeg fornemmer at Kirstine dør i barselsseng senest hvor hun er i begyndelsen af 30'erne.

Jeg sender gerne mine oplysninger om ovennævnte, men desværre driller pt. min "Brothers Keeper" når der skal laves en RTF-fil. Ellers sender jeg det scannet eller per Kongelig Dansk Fod/knallertpost.

Med en stor slægtsforsker hilsen
Michael

Judith Olsen

Kære alle

Nu har jeg lagt vores udfordring fra matriklen 1682-83 til tydning:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,87660.0.html

Og så kan jeg iøvrigt fortælle, at jeg i KB Gørlev ny udgave 1680-1722 bl.a. på opslag 100 øverst har fundet en fadder ved navn Else Maria Hansdatter Ravn af Agerup. Det må være en steddatter af Peder Olufsen Huulegaard - altså en datter af Margrethe og Hans Ravn.

Margrethe, Peder Olufsens har jeg også set adskillige gange, som fadder i samme KB. Hendes navn må vel så være Margrethe og ikke Maria !

På opslag 207 i samme KB mener jeg at læse, at Peder Huulegaard er begravet på Bakkendrup Kirkegård 20 post Trinitatis 1721.

Dejligt at se, at Michael er tilbage - og Anelle, tandpine på en fredag/lørdag - det er ikke godt  :(

Men derfor skal du alligevel lige have denne fra Allerslev Kirke:

O. 1675. »Dene Sten til hør welforneme Mand Oluf Lauridtzsøn Hulegaard11
oc hans Hustrue Maren Jacobs Daater oc deris Arfvinger«. Ølandsk
Kalksten, 1 9 0 x 1 1 8 cm, med Versaler. Langs Kanten to fordybede Rammestreger,
Hjørnecirkler med Kerubhoveder, foroven fordybet Cirkelfelt med
Jesumonogram, forneden Dødssymboler. Under Korbuen, ifølge Trojel: ved
Alterfoden.

11 Omtales
af Trojel som en af de Mænd, der byggede Lejregaard paa Rentemester Müllers Vegne;
han var 1673—75 Birkefoged ved Skjoldnæsholm Birk. Sml. C. Neergaard i AarbKbh.
1924. S. 45.
Fig. 14.

Hmm - ham Trojel må jo have efterladt sig nogle skriblerier, som du måske kan finde via biblioteket.

Den gode rentemester Henrik Müller samlede sig jo en del gods - også i Vestsjælland.

Måske skulle man også lige tage "en tur" i KB Sæby - tænk, hvis vores Birkefoged Oluf Lauridsen Huulegaard var blevet forflyttet til det område, hvor sønnen jo gebærder sig i Gørlev/Bakkendrup .
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anelle Cosedis

Hejsa,

så er jeg tilbage på min pind. Har været til en tidlig mortensand. Uhm.

Og stadig tandpine. Men hvad gør 600 mg ibuprofen + 2 panodiler ikke? (Jeg har bare tygget forkert, så en tand blev løs).

Inden jeg gik hjemmefra i dag, nåede jeg lige at printe en tekst ud om degnen i Sejerslev (Jakob Hald, der var gift med Margrete Katrine Munch). Lidt hyggelig tekst, med skudsmaal af biskoppen, der skrev at han var en god degn og god skolemester.

Selvfølgelig vil jeg blive glad for alt, hvad du kan give af oplysninger, Michael.
Du behøver ikke at sende noget som brev, vi kan da bare tale sammen i dette forum.

De fem børn du nævner, fandt jeg også inden middagen. Og nåede lige at "finde" ni børn af provst Peder Andersen Hald i Idum på Nygaards Sedler. Bla. nogle flere degne, to vintappere og en apotekersvend. Opslagene må vente til i morgen.

Judith, tusind tak for hjælpen. Jeg vil om lidt gå ind i H.til t. og se, om der er kommet et svar.
Maria er rettet til Margrethe, hvilket også lyder mere rigtigt. Marie ville også være normalt.

Det var ellers en "fandens karl" ham Henrik Müller. Mon ikke han var stresset? Han fik da sat lidt liv i kludene.  :D

Jeg holder lige biblioteksfri den næste uge. Skal både til fødselsdag og holde min egen. Og så har jeg jo Søren Sværke.  ;)

Hvis ikke I sover allerede, må I have en rigtig god nat. Og tusind tak for hjælpen til jer begge.

De bedste hilsner
Anelle





Anelle Cosedis

Også lige en hilsen med tak til Kurt.

Morsomt med dobbelt indlæg.  ;)

Nu kan vi så bare håbe på hjælp.

De bedste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej Michael,

de fem børn har jeg indtil videre noteret således. (Det ligner uheldigvis ikke helt dit).

1. Sognepr. Oluf Andersen Hald 17.3. 1693 - 19.10. 1762 Wiberg s. 357
2. Maren Andersd. Hald 1697 - 2. dec. 1763 Ved intet
3. Provst Peder Andersen Hald 4. okt. 1698 - 29. mar. 1749 AO opsl. 134 Idum, Ringkøbing Amt
4. Jacob Andersen Hald 1700 -1725 Ved intet
5. Karen Andersd. Hald nov. 1703 - 1771 nada

Hvis du evt. ved, hvem pigerne blev gift med kunne det jo også hjælpe gevaldigt.  ;) Maren og Karen samt drengene, vil jo være dine halv...et eller andet.

De bedste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej igen Michael,

præsten Oluf Andersen Hald's begr. findes på opsl. 112 i Hvidbjerg, Hassing Herred, Thisted Amt. En lidt sølle indførsel for en sognepræst. Men begr. 19. okt. 1762, 65 år, 7 mdr.

Kirkebogen for Hvidbjerg er desværre i en elendig forfatning.

De venligste hilsner
Anelle

Flemming Kristensen

Hej

Der bliver søgt efter efterkommere til Huulegaard. Har i flere år haft hulegaard i min database d.v.s. ikke mine aner.

I får hvad jeg har så kan I selv sortere i data.

Efterkommere af Ole Huulegaard


Generation nr. 1

1.  OLE1 HUULEGAARD
   
Børn af OLE HUULEGAARD:
2.   i.   MARIE ANNA2 HUULEGAARD, f. 1725; d. 31 jul 1793, Tranekær, Langeland Nørre.
   ii.   THOMAS CHRISTIAN HUULEGAARD.
   iii.   ANNE ARENSE HUULEGAARD.


Generation nr. 2

2.  MARIE ANNA2 HUULEGAARD (OLE1) blev født 1725, og døde 31 jul 1793 i Tranekær, Langeland Nørre.  Hun giftede sig med SOGNEPRÆST HANS PEDER HANSEN 11 jul 1764 i Vor Frue, København.  Han blev født 04 apr 1731 i Stengade, Tullebølle, Langeland Nørre, og døde 25 jul 1785 i Tranekær, Langeland Nørre.

Noter for MARIE ANNA HUULEGAARD:
Svendborg, Langelands Nørre, Tranekær, Tranekier, No. 18, 28, FT-1787, C1844
Marianna Huulegaard 42 Enke(mand) Madmoder Præsteenke og nyder Pension af Kaldet 
Wilhelm Maurits Hansen 4 Ugift hendes Søn   
Giertrud Cathrine Jensdatter 28 Ugift Tienestepige


Noter for SOGNEPRÆST HANS PEDER HANSEN:
Christian Hansen var iflg. Wibergs søn af Sognepræsten i Tranekær fra 1763 Hans Peder Hansen f. Steengade Tullebølle sogn på Langeland 4/4 1731 Student i Nakskov 1751 viet i Trinitatis (Wiberg har fejl det skal være Vor Frue) København 11/7 1764 til Marie Anna Huulegaard f. ca. 1745 begr. 31/7 1793 sognepræsten blev begr. 25/7 1785 de fik 5 sønner og 2 døtre.
   
Børn af MARIE HUULEGAARD og HANS HANSEN:
3.   i.   CHRISTIAN3 HANSEN, f. 06 nov 1768 d. 18 apr 1800, Bøstrup, Langeland Nørre.
   ii.   FREDERICH HANSEN, f. 1765
   iii.   HANS JØRGEN HANSEN, f. 1772, Tranekær, Langeland Nørre.
   iv.   WILHELM MOURITZ HANSEN, f. 1783, Tranekær, Langeland Nørre.
   v.   CATHRINE SOPHIE HANSDATTER, f. 1777, Tranekær, Langeland Nørre.
KB for Tranekær for omtalte år findes ikke, så børnene er født i Tranekær eller Tryggelev.

Generation nr. 3

3.  CHRISTIAN3 HANSEN (MARIE ANNA2 HUULEGAARD, OLE1) blev født 06 nov 1768 i Tryggelev, Langelands Søndre, og døde 18 apr 1800 i Bøstrup, Langeland Nørre.  Han giftede sig med BERTHE LORENTZE BRANDT 25 sep 1795 i Tryggelev kirke, Langelands Søndre, datter af HANS BRANDT og ELSE JESSEN.  Hun blev født 14 jul 1771 i Tryggelev, Langelands Søndre, og døde 08 dec 1858 i Bøstrup, Langeland Nørre.
   
Barn af CHRISTIAN HANSEN og BERTHE BRANDT:
4.   i.   HANS PEDER FREDERICH4 HANSEN, f. 23 sep 1798, Humble, Langeland Søndre.


Generation nr. 4

4.  HANS PEDER FREDERICH4 HANSEN (CHRISTIAN3, MARIE ANNA2 HUULEGAARD, OLE1) blev født 23 sep 1798 i Humble, Langeland Søndre.  Han giftede sig med SOPHIE KROGH.  Hun blev født 1811 i Sæby, Holbæk.

Noter for HANS PEDER FREDERICH HANSEN:
Aalborg, Hornum, Aarestrup, Torstedlund, en Hovedgaard, 2, FT-1845, A8345
Navn; Alder; Civilstand; Stilling i husstanden; Erhverv; Fødested:
Frederik Hansen; 47; gift; ; Forpagter af Hovedgaarden; Bøstrup Sogn Svendborg Amt
Sophie Krogh; 34; gift; ; Hans Kone; Sæbye sogn Holbæk Amt
Christian Hansen; 14; ugift; ; Deres Barn; Sæbye sogn Holbæk Amt
Frederik Hansen; 4; -; ; Deres Barn; her i Sognet
Marie Hansen; 11; -; ; Deres Barn; Sæbye sogn Holbæk Amt
Olivia Hansen; 7; -; ; Deres Barn; Sæbye sogn Holbæk Amt
   
Børn af HANS HANSEN og SOPHIE KROGH:
   i.   CHRISTIAN5 HANSEN, f. 20 sep 1831, Sæby, Holbæk.
   ii.   FREDERIK HANSEN, f. 1841, Sæby, Holbæk.
   iii.   MARIE FREDERIKKE HANSEN, f. 25 maj 1834, Sæby, Holbæk.
   iv.   ANETTE OLIVIA HANSEN, f. 28 okt 1838, Sæby, Holbæk.


Med venlig hilsen
Flemming Kristensen
Forsker i: Børglum herred, Langeland, Ærø, Åbenrå (Ensted) og Århus, samt lidt derimellem og omkring

Anelle Cosedis

Hej Flemming,

tusind tak for hjælpen. Det er jo skønt med sådanne inputs.  ;D For alt hjælper jo.

Jeg kan allerede nu se, at jeg mangler en søn af Hans Peter Hansen og Marie Anna Huulegaard, nemlig Frederich.
Jeg har endnu ikke lavet opslagene på disse børn, da det jo kniber med kb., kun begr. for sgnpr. Christian Hansen begr. 24. apr. 1800 opsl. 143 ny, Bøstrup, Svendborg Amt.

Jeg vil kigge nærmere på det hele i eftermiddag.

Endnu en gang mange tak.

De bedste hilsner
Anelle




Anelle Cosedis

Hej,

Sophie Christine Krogh fra generation 4, kan jeg ikke finde døbt i Sæby, Holbæk Amt. Opsl. 50-60.  ???

Nogle idéer?

Mange hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej,

Wiberg Ousted/Allerslev s. 275 har noteret en ny præst Albert Hansen Trojel 14. feb. 1749. Han må være i familie med den Trojel, du nævner, Judith.

Samme side er nævnt Jacob Nielsen Krag, men ikke et ord om, at han var gift med Drude Margrethe O. Huulegaard.

Hvad blev der af datteren Barbara Jacobsdatter Krag II og lillesøsteren Kirsten Jacobsdatter Krag?

De bedste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej,

den tydning fik vi desværre ikke meget hjælp til. Ærgerligt.

Jeg sidder selvfølgelig stadig med efterslægten og er havnet på Finn Holbek's og Per Axel Engelsted Jonasen's sider. Det kan til gengæld hjælpe mig rigtig meget.

Hvis Finn Holbek kigger med her vil jeg blot fortælle, at provst Mouritz Trap Friis og Johanne Margrethe Friis fik 13 børn.

Så hvis nogen har interesse i dem, så sig blot til.

De bedste hilsner
Anelle

Morten Nielsen

Prøv at sende teksten til tydning igen, og så lad være med selv at besvare! Hvis der står andet end 0 i "Svar"-kolonnen, går tyderne ud fra, at opgaven er løst.

Venlig hilsen
Morten Nielsen

Anelle Cosedis

Hej Morten,

tusind tak skal du have. Jeg tænkte det nok. ;)

Jeg svarede først senere, netop for at rykke den frem, så den kunne ses.
Jeg kan desværre ikke læse et ord af det, og ved dårligt, hvad jeg taler om så derfor..............

Judith, Kurt og Bjørn.... hvor er I?

De bedste hilsner
Anelle

Judith Olsen

Kære Anelle

Rolig nu - jeg er her stadig - men nu har jeg også lidt computer-problemer - øv.
Det har taget over 20 minutter at "komme på". Så desværre - atter en udgift - der må nok en ny computer til.

Men - stadig - "du er ikke alene" !

Udfordringen er nok bare, at du er igang med efterslægten - og jeg vil hellere tilbage i tid i Huulegaards-slægten.

Og så fandt vi lige Matador i Kvickly - og er igang med 1. afsnit - selvom der er laaang tid til 1. december, så vi snyder lidt med "vores julekalender" i år  ;D
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anelle Cosedis

Hej Judith og I andre,

tillykke med Matador. Hvor hyggeligt.  ;D

Selvfølgelig er det mest spændende det, der ligger tilbage i tiden. Men det overgår min forstand.  ;)

Her i den tidlige nattetime har jeg til gengæld fundet noget morsomt, da jeg har fundet en bekendt i efterslægten (altså nulevende).
Det må jo også være Bjørn's genetiske forbindelse. Og Kurt's hustrus.
Vedkommende bor på Fyn, og har tidligere fået uventet besøg af os i sit hjem i anden forbindelse.  :D

I weekenden vil jeg lave opslagene på de sidste fire, nyere generationer for at være helt sikker på, at Oluf Lauridsen Huulegaard er hans tip?oldefar.

De bedste hilsner
Anelle


Michael Adeler-Bjarnø

Kære Anelle.

Jeg vender tilbage med oplysninger om børnene i ægteskabet mellem Anders Pedersen Hald og Kirsten Olufsdatter Huulegaard. Tiden er pt. lidt knap.

Stor hilsen
Michael A-B

Judith Olsen

Kære Anelle

Ind imellem computer-problemer (gid po.. havde det) har jeg overvejet det indskrevne i kirkebogen ved Maren Jacobsdatters død.

Hun oplevede at se sine børns børnebørn ... 13 stk, hvoraf de 5-6 levede

Jeg tror nu, at der mentes, at Maren og Oluf havde fået 13 børn, hvoraf de 5-6 levede i 1718.

De indtil nu kendte børn er:

1) Laurids Olufsen – gift med Anniche Lorentsdatter. Skriver Lejre Herred, død omkring 1706.
2) Karen Olufsdatter - gift med Hans Hansen i 1699. Død 1724. Han var præst i Ørslevvester.
3) Drude Margrethe Olufsdatter – født o. 1668. Gift med Anders Jensen Wind og derefter Jacob Nielsen Krag. Død august 1710.
4) Thomas Olufsen - gift med Arentse Arentsdatter. Gårdfæster i Osted. Død efter 1718. Bjørn's linie.
5) Peder Olufsen, gift med Maria Eliasdatter, boede Agerup i Gørlev sogn. Død 1721.
6) Kirstine Olufsdatter - Født o 1670? Gift med Anders Pedersen Hald. Død 1706 i Kirke Hvalsø. Michaels linie.
7) Margrethe Olufsdatter - født o. 1656. gift med Jacob Jensen Lund. Død 1731 i Jystrup. Anelles mands linie.
8) Ingeborg Olufsdatter – gift med Hans Jacobsen From.Død 1689

Af disse kendte lever kun følgende i 1718:

Karen Olufsdatter
Thomas Olufsen
Peder Olufsen
Margrethe Olufsdatter

Der kan jo sagtens være et eller to levende børn, som vi endnu ikke har fundet - og der kan sagtens være nogle stykker, som er døde som små. Bl.a. mangler der da en Jacob og en Anne, som du selv tidligere har nævnt.

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anelle Cosedis

Hej,

dejligt, at I er med mig endnu.

Jeg har lige lukket mit program ned, da jeg mente, at det måtte være sengetid.

I morgen kigger jeg på Anders Pedersen Hald's børn. Og jeg vil glæde mig til at høre fra dig, Michael.

Jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at lave playlister på Spotify, så det går der også tid med. For ikke at glemme julepynten. Men jeg arbejder også ihærdigt på Huulgaard-efterslægten, som selvfølgelig er voldsom. Jeg får slet ikke tid til Sværke-slægten. Nu har Søren Sværke tre døde hustruer.  :-\

Det var godt, at Bjørn fik tydet den tekst sammen med Ole.  ;D

Judith og Michael, har I lagt jeres slægtsforskning på nettet?

De bedste hilsner og god nat
Anelle



Anelle Cosedis

Hejsa,

jeg har fem børn efter Anders Pedersen Hald og Kirstine Olufsdatter Huulegaard:


1.
Sgnpr. Oluf Andersen Hald f. 17. mar. 1693 (Wiberg). Begr. 19. okt. 1762 opsl. 112 ny i Hvidbjerg, Hassing Herred, Thisted Amt. Jeg har noteret, at han var gift med Anna Sophie Hald (kan det nu være rigtigt?) Børn?

2.
Maren Andersdatter Hald født 1697. Død 2. dec. 1763. ?

3.
Provst Peder Andersen Hald f. 4. okt. 1698, gift med Birgitte Cathrine Pedersdatter Hylling f. ca. 1706 i Ballerup ??
Provsten døde/blev begr. 29. mar. 1749 opsl. 134 ny, Idum, Ringkøbing Amt. Hustruen 9. feb. 1791 opsl. 25 ny i Viborg Domkirke.
Hvor og hvornår de blev viet, ved jeg ikke. Jeg formoder før 1729, da deres første datter Kirsten bliver begr. 5. maj 1749, 20 år gl. i Idum, Ringkøbing Amt opsl. 134.

Jeg har i alt 9 børn efter parret.

4.
Jacob Andersen Hald f. 1700, død 1725 ?? Han har nok ikke nået at få børn.

5.
Karen Andersdatter Hald f. 1703, død 25. dec. 1771  ???

Ligesom andre steder i efterslægten, mangler jeg også her opslagene. Det virker totalt uoverskueligt med alle de mange mennesker i sådan en efterslægt.  :'( Bjørn, du kan regne, hvor mange tror du?

De venligste hilsner
Anelle




Anelle Cosedis

Hej,

jeg har lige kigget hos Wiberg igen. Han nævner kun eet barn efter Anders Pedersen Hald og Kirstine Olufsdatter Huulegaard.  ???

De børn jeg har, er jo alle født før Anders blev gift igen med (din) Appolone Stendorph. Måske de slet ikke er født. Eller jeg skal måske smide dem ud med badevandet.

Kirstine skulle være død 1706 (sandsynligvis i barselsseng).

Anders Pedersen Hald må vel også have nogle forældre. Jeg har blot noteret: født 6. sept. 1667, Roskilde, død 4. jan. 1725 Kirke Hvalsø, Wiberg s. 705 eller opsl. 353.

Det er noget rod med de manglende kirkebøger, også for Kirke Hvalsø. :-\

Hvad kan man da gribe og gøre i? Skifter eller hur? Måske en ny tråd?

Mange venlige hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej,

så lige epitafiet i Kirke Hvalsø, som Michael også har nævnt tidligere. Jeg havde bare glemt det. Så er hans børn nok rigtige alligevel. Fem sønner og tre døtre, hvoraf lever to Sønner og to døtre i 1725.

Men hvor kommer deres data fra?

Jeg ved, at der findes en stamtavle over familien Hald, men Christian Krarup, der har skrevet/samlet den i 1929, må jo også have sine oplysninger fra et sted. ???

De bedste hilsner
Anelle

Bjørn Marcher

Hej alle,

Jeg skriver lige i denne tråd igen. Jeg har lånt et eksemplar af "Greve og Kildebrønde Sognes Historie" af Wilhelm van Antoniewitz, 1967. Troede jeg skulle finde en masse om Ventrup / Venterup, men det er kun meget sparsomt. Det var åbenbart den næststørste gård i Greve ved matriklen i 1682.

Melchior Olsen var fæster på det tidspunkt på Ventrupgård, fra før 1664 til 2.sept.1691. Der står at gården er fæstegård under Bidstrup gods. Der er også nævnt gravstenen i Greve kirke over Oluf Nielsen født i Venterup 1578 og død 28.Aug. 1653, og hans hustru Anna Olufsdatter født i Karlslunde 1585 og død12.marts 1653. Det kunne være Melchiors forældre....

På samme tidspunkt, i 1689, er en Ole Hansen Hulegaard fra Kappelev, vurderingsmand ved en skifteforretning, der står udførligt beskrevet i bogen. Han døde åbenbart året efter, og hans enke Mette Poulsdatter blev gift igen og forblev på gården. 

Så desværre ikke mange nye oplysninger i denne bog.

venlig hilsen Bjørn 
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Anelle Cosedis

Hej Bjørn,

Melchior Olsen? Og en ny Anna Olufsdatter? Forvirringen er total hos mig.  ???

Er vores Anne Olufsdatter mon i slægt med disse meget tidlige, du har fundet. For Oluf Nielsen kunne jo være hendes far, og hun kunne så være søster til Melchior Olsen. Og hun skulle jo netop være fra Ventrup.

Eller har jeg helt misforstået?

Ole Hansen Hulegaard,
kan det tænkes, at Laurits Olufsøn Hulegaard har en bror, Hans Olufsen Hulegaard? Hans søn ville så nok hedde Ole Hansen Hulegaard? Og tidsmæssigt tror jeg, at det passer meget godt.

De bedste hilsner
Anelle


Judith Olsen

Hej til Bjørn og Anelle

Dejligt at der er liv i tråden endnu  ;D

Tja, der kunne vel godt have været en Hans Olufsen Hulegaard.

I hvert fald er Ole Hansen Hulegaard søn af Hans Olsen, som jeg tidligere har vist:

Apelona Olsens i Solrod     d.27 Dec 1690/13 Feb 1691                pg 357 #22
HUSB:    Hans Olsen (dod)
CH:      Ole Hansen Vendterup i hiemme, Solrod, of age
         Ole Hansen Hulegaard (dod) = ... = 2. Niels Hansen i Cappelof
            CH: 
         Lars Hansen      boende i Solrod
         Jorgen Hansen    boende i Gioderup
         Peder Hansen     24
         Niels Hansen     16
         Ane Hansdtr      25
         Sidse Hansdtr    18
         Karen Hansdtr    17
[Bidstrup gods; Book 1 1684-1695; film 41095]

Og jeg tidligere undret mig over, om moderens efternavn nu også er Olsen, fordi Aurelia jo har tydet efternavnet som "Olsens", altså måske efter manden ?

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk