Udvandring til USA - mormonerne

Startet af Ivar Kjærgaard, 04 Aug 2014 - 23:48

Forrige emne - Næste emne

Ivar Kjærgaard

Jeg har lidt af et problem.

En af mine aner født i 1786, dør angiveligt i Utah i 1871. Hun sidder i 1855, i en alder af 70, som aftægtskone på hendes og mandens gård, og jeg kan ikke finde hende død i sognet efter 1855. To af hendes børn tager også til Utah, og det tvivler jeg ikke så meget på.

En søgning på nettet giver alle det samme - men man høster jo, hvor man kan - herunder også en, som jeg normalt betragter som yderst troværdig og gennemresearched. Ellis Island giver naturligvis ingenting, udvandrerdatabasen ej heller. Den eneste verifikation, jeg kan finde er, hvis jeg kører en match til Family Search fra min Roots Magic.

Er det overhovedet muligt at verificere hendes død (og ud-/indrejse)?

Og lige for fuldstændighedens skyld. Jeg er bekendt med mormonernes indsats i Vendsyssel i slutningen af 80'erne. I en anden gren, har jeg et dokumenteret tilfælde af en mand, der forlader kone og 8 sammenbragte og fælles børn i en alder af 60 for at begive sig til den "forjættede" stat. Jeg er også bekendt med mormonernes "fiksfakserier" med familierelationer.

Med venlig hilsen
-ivar


Ivar Kjærgaard

Tak Karsten

Dem vil jeg dykke ned i

Pia Petersen

Hvis du vil oplyse navn og fødselsdag og evt navn på de øvrige familie medlemmer der udvandrede kan det være andre kan hjælpe lidt med søgningen.

Mvh Pia

Mette Lund

Hej Ivar

Som medlem af DIS har du adgang til forumgruppen Opslag internationalt og herunder Hjælp med opslag i Ancestry.com: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,81587.90.html. Gå til sidste indlæg på siden og skriv din forespørgsel som svar det dette.

Det forudsætter selvfølgelig, som Pia også skriver, at du opgiver navne, fødselsdage og hvad du ellers har af fakta.

Mvh.
Mette
Med venlig hilsen

Mette Lund
Moderator

Ivar Kjærgaard

Hej Mette og Pia

Nu var det sådan mere overordnet ment. Altså hvilke alment tilgængelige kilder, jeg kunne gribe til.

Jeg har været omkring Opslag i Ancestry her til morgen, og fået svar tilbage. Konen emigrerede som 72-årig og fik 13 år endnu i Utah.

Med venlig hilsen
-ivar