Kender en eller flere til Gravprotokoller?

Startet af Bendix Steckmetz, 03 Aug 2014 - 19:20

Forrige emne - Næste emne

Bendix Steckmetz

Kære medlemmer

Jeg talte i går med noget familie, de søgte mit råd angående søgning i gravprotokoller (en type protokol som jeg aldrig selv har benyttet)? En protokol som graveren løbende skrev i/over den kirkegård som han/hun nu var ansat til at passe. En protokol med oplysninger omkring hvem der lå i hvilken grave og hvor længe, og betalt af hvem osv.

Min familie som har spurgt mig til råds, har forsøgt ved direkte kontakt til graveren i pågældende sogn, dog uden held. Jeg kan forstå at disse protokoller er digitaliseret - kan man finde dem på nettet? Hvad med de gamle (håndskrevet) protokoller, er de kommet på arkiverne? På lands- eller rigsarkivet? Er disse blevet skannet ind og lagt på nettet?

Kan du/I afhjælpe mig med et eller flere af mine spørgsmål, da vil jeg meget gerne høre fra dig!

På forhånd mange tak for din hjælp.

Med venlig hilsen



Bendix Steckmetz

www.steckmetz.com

Thestrup-Bjørn

#1
Hej!

Jeg kender intet til, at kirkegårdsledernes (gamle) protokoller er digitaliseret.

Igennem over 30 år har jeg ofte benyttet mig af gravernes velvilje med opslag i protokollerne.
Af og til har jeg skrevet, og af og til har jeg ringet; mange gange har jeg besøgt hans kontor (i åbningstiden) og selv fået lov til at bladre.

Så hold dig ikke tilbage - graverens tlf.nr. (og adresse) finder du sandsynligvis ved at Google det pågældende sogn.

Spørg IKKE efter opslag i kirkebogen over døde
- det er som nævnt kirkegårdskontoret, du skal have fat i, hvor du skal spørge efter kistebegravelser (og/eller urnenedsættelser)!

Hvor længe (og i hvilken tilstand) protokollerne er bevarede er meget forskelligt fra sogn til sogn.
Så oplysninger for alle de år, kirkegården har bestået, kan du selvfølgelig ikke forvente.

Om nogle er afleveret til lokalarkiverne, landsarkiverne og/eller Rigsarkivet, ved jeg ikke - men du kunne jo rette nogle forespørgsler til disse omkring de pågældende sogne/kirkegårde.

---------

KIRKEBØGERNE, der også indeholder døde/begravede er digitaliseret
- dem finder du her: http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Men deri står selvfølgelig intet om, hvem der står for/ejer selve gravstedet.
I nogle af de nyere kirkebøger er dog anført gravstedsnummer, som er en nyttig oplysning, hvis det skal stedfæstes.

------------------

- og så skulle dit indlæg vist have været i gruppen Metode og teknik.
I nærværende gruppe drejer det sig om problemer med diverse programmer.

Sandsynligvis flytter moderator det til det rette sted, så du behøver ikke at skrive et nyt.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

John Nielsen

Hej Bendix

I Århus er protokollerne på Erhvervsarkivet, og sikkert nu på Stadsarkivet.
I København finder du dem på også på stadsarkivet.
Jeg mener også at have set dem hos nogle lokalarkiver.
I Daisy finder du også mange.

Hilsen John Nielsen

Lis B. Jensen

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Bendix Steckmetz

Hej Lis, John og Bjørn

Mange tak for jeres tid og svar, dette er jeg meget glad for.

Beklager jeg har fået oprettet denne tråd under den forkerte gruppe.

Tak for hjælpen

Mvh


Bendix Steckmetz

www.steckmetz.com