ændring af efternavn

Startet af Bent Rehsø Madsen, 07 Apr 2014 - 19:09

Forrige emne - Næste emne

Bent Rehsø Madsen

Er der nogen der kan hjælpe mig, jeg har fundet min tipoldefar, Niels Redsø omkring Løgstør i 1820. Han er født i Gjøl sogn Hjørring amt, men han er ikke født Redsø, jeg kan finde 2 Niels der passer med alderen, i juli 1757 og februar 1758, hvor finder jeg navneændring når det ikke er sket i kirkebogen.

Christian Konstmann Autzen

Navneændring - sådan rent officielt og med tilladelse er vel en nyere sag (jeg har tilfælde fra omkring år 1900, hvor ændringen er noteret i kirkebogen), men hvor man i gamle dage mere eller mindre var afhængig af, hvad præsten skrev i kirkebogen i det enkelte tilfælde.

Så i år 1820 er det nok enten præsten selv eller den pågældende person selv som har navngivet personen. Og du vil så givet skulle nærlæse alle steder, hvor du har din person - altså faddere, søskende, forældre, bedsteforældre og meget mere, og så har du givet et billede af den rigtige person.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Lars J. Helbo

Før navneloven af 1828 havde almindelige mennesker (ikke-adelige) slet ikke noget officielt efternavn. Hvis man kigger i de tidlige kirkebøger, ser man også, at børnene kun bliver døbt med et fornavn.

Folk blev så "tillagt" et patronym af faderens fornavn plus endelsen -søn (-sen) eller -datter. Men da der var få fornavne, kunne det nemt give forvekslinger. Der kunne nemt være to eller flere Jens Nielsen i samme sogn. Derfor blev der ofte i almindelig brug tilføjet et kalde- eller tilnavn.

Man skal bare forstå, at patronymer og tilnavne IKKE er efter- eller slægtsnavne i moderne forstand. Det var noget som folk hed, fordi naboer og familie plejede at kalde dem sådan. Ganske vist kunne tilnavne gå i arv; men man kunne udmærket arve et tilnavn fra sin svigerfar. Det er ikke sikkert at alle søskende i en børneflok har arvet det samme tilnavn. Normalt arvede man først et tilnavn, når man var voksen. Hvis man flyttede kunne man på det nye sted nemt få et nyt tilnavn - for man havde jo nye naboer, som måske kaldte en noget andet.

Officielle navneændringer bliver i hovedsagen først mulige med navneloven af 1905; men der findes enkelte eksempler fra perioden 1856-1905.

Bent Rehsø Madsen

Tak for jeres svar, der er jo desværre ikke rigtigt noget at gøre ved det. Min Tiptipoldefar var ca 60 år da jeg registrerer ham som far 1. gang og det er jo i perioden uden folketællinger så jeg har haft meget svært ved at følge ham, ingen ting mellem 1818 og 1757- 58, jeg kan heller ikke finde hans bryllup selvom jeg har ledt i næsten alle kirkesogne i området.

Thestrup-Bjørn

#4
Hej Bent!

Hvorfra ved du, at han skulle være født i Gjøl sogn?
(Gjøl sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt).

Hvis det er fra en folketælling, kan du ikke altid regne med det.

-----------

Bare til oplysning for andre ang. stednavnet Redsø:

Aalborg amt, Hindsted herred, Valsgaard sogn, Redsø


-----------------------

Ved at Google fandt jeg dette link, som du nok kan bruge:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,672898,675789#msg-675789
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

#5
Kan se i det link, jeg gav dig lige før, at andre har svært ved forældrene til Niels Redsø.


Har lige en idé til evt. at finde hans præcise fødested.

Se her:

Christiane Nielsdatter Redsøe
Født 13. dec. 1818 i Holstebro (Ringkøbing amt)
Døbt 15. dec. 1818 (ao-opslag 27)

Datter af Mette Andersdatter

Udlagt barnefader:
Feldbereder Niels Redsøe "her af Byen"
- altså bor han i Holstebro i 1818.


Da Holstebro jo er en købstad, kan det tænkes, at han har søgt borgerskab.

Prøv borgerskabsprotokollen for Holstebro købstad (på Landsarkivet Viborg).
Som regel er ansøgerens FØDESTED anført.

--------------

Bor stadig i Holstebro i 1820

Ved vielsen 13. juli 1820 i Ryde (Ringkøbing amt ao-opslag 25)
står han som feldbereder i Holstebro Niels Ressøe, 51 år gl. = født ca. 1769
(tvivl om ordet enkemand er udstreget)


Så vidt jeg kan læse mig frem til via Google kaldtes stednavnet Redsø tidligere for Resse.



v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Bent Rehsø Madsen

ja hans fødested har jeg fundet i folketællingerne men tak nu fandt jeg hans bryllup og det kunne godt ligne lidt at der ikke rigtig er nogen der ved vor gammel han var. Jeg har i Gjøl sogn fundet 2 Niels, men nogen Redsøe eller Resse har jeg ikke fundet, men kan det være noget med hans soldatertid, jeg ved ikke hvordan man bruger lægds rullerne, kan man overhovedet finde noget på den tid, jeg har også været nede omkring sognene nord for Mariager fjord, men er gået i stå hele tiden

Thestrup-Bjørn

Kan du ikke bruge mit superforslag om at tjekke borgerskabsprotokollen for Holstebro købstad?

De plejer at være nemme at gå til - og der findes, så vidt jeg husker, navneregistre.

Hvis man var erhvervsdrivende i en købstad, SKULLE man løse borgerskab (som jo svarer til det mere moderne næringsbrev).

----------

Måske findes nævnte borgerskabsprotokol på Rigsarkivet - som en mormonfilm (= M-film).
Men det kan jeg ikke hjælpe dig med.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Bent Rehsø Madsen

jo Bjørn jeg kan sikkert godt bruge det forslag, problemet er at der er langt fra Faxe til Viborg, men måske kan jeg tage en tur til Viborg i løbet af sommeren, jeg kunne jo også checke om mormonerne har noget på rigsarkivet hvilket er noget mere overkommeligt fra mit geografiske hjemsted, men tak skal du have jeg må se at komme til København

Thestrup-Bjørn

#9
Før du eventuelt begiver dig til Staden, kunne du jo rette henvendelse til Holstebro.

http://www.lokalhistorisk-arkiv.dk/

Måske har de endda kopier af borgerskabsprotokollen.



Prøv også noget lokallitteratur fra dit bibliotek. Din feldbereder (= garver) kunne være nævnt.
http://da.wikipedia.org/wiki/Garver


Du kunne også prøve lokalarkivet i Løgstør.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Vivi Winther

Lige lidt til, at bringe smilet frem, døbt før fødsel ifølge http://www.danishfamilysearch.dk/search

Født/Døbt   Christiane Nielsdatter Redsøe       0   0       
Fader   Niels Redsøe   Mand               Feldbereder
Moder   Mette Andersdatter

Kirkebog Type   Fødte
Født dato   3 Januar 1819(3 Januar 1819)
Kilde nr.   41
Kilde Reference   49
Jævnførsregister nr.   
Amt   Ringkøbing
Herred   Hjerm
Sogn   Holstebro
Stednavn   
Præstens navn   

Dåbsdato   15 December 1818(15 dec 1818)
Dåbssted   
Dåbspræst   
Hjemmedøbt   Ja
Antal børn født   1
Uægte   Nej
Dødfødt   Nej
Fremstillet i kirken   
Fremstillet sted   
Fremstillet præst   
Kilde Kommentar   Jfr.reg.191

Så er det godt man har hjælp fra Thestrup-Bjørn med de korrekte opslag  ;)

god weekend

Hilsen

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Bent Rehsø Madsen

Det er jo nok et forsøg værd, jeg skriver til lokalhistorisk i Holstebro, men jeg har lige set at de har lukket i Påskeugen, så det må vente, med hensyn til Løgstør har jeg besøgt dem et par gange, uden rigtig at komme videre, og Vivi ja det er meget sjovt, men hvis du kigger i kirkebogen får du et andet svar, også at Niels Redsø blev udlagt som far, hvilket vel må betegnes som uægte.
Men det er rart med de ideer man får her, det er utroligt man ikke har brugt dette forum for længe siden, jeg har kæmpet med Niels Redsø i flere år