Hvor døde Peder Hansen Ulf, født 1721 i Adserbøl, Lindknud Sogn?

[Helle Rau Hartmann]

Kan nogen finde ud af, hvor og hvornår Peder Hansen Ulf døde?
Og var det ham, der også var ladefoged i Estrup (Malt?).

Her er hans dåbsindførsel i Lindknud sogn:

1721 d. 13 mar. Hans Ulfs barn i Adserbøl kaldet Peder.
Faddere: Ida Marie Hansdatter (Haar), Else Margrethe Christensdatter, Hans Gesing og Laurids Michelsen af Hyldelund.

Faderen var formentlig Hans Pedersen Ulf den ældre (han havde en yngre bror af samme navn).
I Adserbøl.

Brødrene Hans Pedersen Ulf's forældre:
Peder Hansen Ulf (1670-1740) i Adserbøl og hustru Kirsten Hansdatter.
Denne Peder Hansen Ulf overtog fæstet af Adserbølgaard i 1712 sammen med Ide Marie Hansdatter Haar's mand, Mads Christensen fra Almstok.
Den yngre Hans Pedersen Ulf var muligvis ham, der var skoleholder i Lindknud Sogn. Kan nogen bekræfte det?

Den gamle Peder Hansen Ulf (1670-1740) var søn af Hans Christensen Ulf (fæster af Adserbølgaard) og hustru Maren Pedersdatter Marebæk, som er mit anepar.

Jeg vil gerne have opklaret, om den unge Peder Hansen Ulf, født i Adserbøl 1721, er faderen til:

1. Hans Pedersen Ulf, sognefoged og lægdsmand i Bække. Død 1822 i Bække sogn. Født ca. 1750-54. Gift med Anna Dorthe Hansdatter.

Veest Bække: 1783 d. 6 (sep.) trolovedes Hans Pedersen Ulf af Bække og Anna Dorthe Hansdatter (ibidem). Forlovere: Jonas Poder, Søren Christensen Wurth, Niels Nielsen. Copulerede d. 4 okt. a.c

2. Anne Pedersdatter Ulf i Kragelund, Bække (1758-1797). Gift med gårdmand Niels Nielsen Closter.

1794 d. 24 okt. trolovedes ungkarl Niels Nielsen Closter af Kragelund Bække sogn og pige Anna Pedersdatter Ulf af Bække sogn og by. Forlovere: Jes Andersen Ravnholt, Niels Nielsen Kragelund, Hans Pedersen Ulf og Jonas Poder af Bække. Copulerede d. 21 nov. a.c.

3. Anders Pedersen Ulf i Kragelund, Bække (1759-1840). Gift med Karen Hansdatter.

1787 d. 19. januar trolovedes unge karl Anders Pedersen Ulf af Bække og pigen Karen Hansdatter sammesteds. Forlovere: Hans Pedersen Ulf. Frederik Hansen. Morten Poulsen. Niels Nielsen Fredsted. Copulerede i Bække kirke d. 16. feb. 1787.

Da sidstnævnte, Anders Pedersen Ulf, dør i Bække Sogn 1840, står der i kirkebogen at hans far var Peder hansen.

Da et af Hans Pedersen Ulfs og Anna Dorthe Hansdatters børn bliver døbt i Bække, fremgår det, at Hans Pedersen Ulfs mor hed Karen. Dvs. hvis Peder Hansen Ulf fra 1721 er Hans Pedersen Ulfs far, så var han gift med en Karen.

1787 d. 22 apr. Hans Pedersen Ulf og Anna Dorthe Hansdatters barn i Bække Karen. Faddere: Hans moder Karen, Morten Paulin, Johanne Jensdatter, Søren Christensen, Anders Ulf, Villiams kone, Rasmus Jensen.

Da Peder Hansen Ulf ikke optræder som fadder eller forlover, antager jeg at han er død i hvert fald inden 1783. Hvis han da er far til de tre nævnte børn.

[Helle Rau Hartmann]

Der er ikke rigtig kommet nogen bud på, hvor og hvornår Peder Hansen Ulf fra Adserbøl i Lindknud sogn døde.

I mellemtiden er jeg kommet mere og mere i tvivl om, at det kan være ham der var far til følgende personer i Bække sogn (andre har også forsøgt at finde ud af, hvilken Ulf der var deres far):

1. Hans Pedersen Ulf.
Sognefoged og Lægdsmand i Bække.
Født ca. 1750, død i Bække 1822. Da datteren Karen døbes, nævnes Karen som er barnets farmor.
Gift med Anna Dorthe Hansdatter (1860-1812).
          Navne på dette pars børn: Anne Cathrine, Karen, Peder, Dorthe, Hanne, Hans.
          Hustruens far hed Hans Nielsen.

2. Jens Pedersen Ulf.
Født ca. 1755.
Død 1780 på Asbo Mark i Bække sogn.

3. Anne Marie Pedersdatter Ulf.
Født i Kragelund, Bække sogn, 1758.
Gift med unge Niels Nielsen Closter i Kragelund.
           
4. Anders Pedersen Ulf.
Født ca. 1759, død 1840 i Bække.
Ved begravelsen i Bække opgives faderens navn som: Peder Hansen.
Anders opgives også som født i Brørup sogn, men jeg kan ikke finde ham i Brørup kirkebog.
Anders blev gift med Karen Hansdatter Fredsted (1762-1818).
           Navne på dette pars børn: Peder, Karen, Anne Cathrine, Anna Dorthea, Johanne, Anna Marie,
           og Mette.
           Hustruens far var: Hans Nielsen Fredsted i Bække.

Jeg går stærkt ud fra, at disse 4 Ulf-personer var søskende.
Deres far skal så ifølge Anders Pedersen Ulfs begravelsesindførsel i Bække kirkebog være en Peder Hansen.

Jeg kan ikke finde denne Peder Hansen (Ulf) i Bække kirkebog. Kun efterkommere af det navn.

Her finder jeg derimod en Peder Sørensen Ulf, som dør i 1771, 72 år gammel. Dvs. født ca. 1699.
Hans enke dør i Bække i 1777. Hun hedder Cathrine, og er født ca. 1719. Altså ca. 20 år yngre end sin mand, som formentlig har haft en hustru før hende. Da Cathrine dør i 1777, står der at hun er Peder Ulfs enke. Det må næsten være Peder Sørensen Ulfs, men jeg kan jo ikke være helt sikker på det.

Det ville være bekvemt, hvis Peder Sørensen Ulf var far til de 4 nævnte søskende i Bække.
Men det kan vel næppe være en fejl, at faderen til Anders Pedersen Ulf nævnes som Peder Hansen i kirkebogen?

Jeg finder det usandsynligt, at Peder Hansen Ulf fra Adserbøl skulle have disse mindst 4 børn i Bække sogn, for så IKKE selv at dø i Bække. Men hvor dør han så i øvrigt? Når nu der i forvejen var flere Ulf'er i Bække sogn et par generationer forud for de 4 nævnte søskende, så synes jeg det lyder sært. hvis deres far så skulle være fra Lindknud? Er det ikke mere sandsynligt at deres forældre boede i Bække sogn? Slægten synes tæt knyttet til Bække.

----

Følgende kan udledes af Bække sogns kirkebog:

1. I Kragelund levede en hr. Ulf, gift med Lene. Lene døde i 1719.

2. I Asbo levede en hr. Ulf, gift med Karen. Karen døde i 1731.
Nu ved vi jo at Hans Pedersen Ulfs mor hed Karen. Hans er født ca. 1750, så parret er IKKE hans forældre.

3. En Hans Ulf i Asbo får i 1728 en uægte datter, Kirsten, i Bække.
Samme Hans Ulf bliver i 1730 gift med Anna Jørgensdatter.
De får børnene:
Jørgen i 1733.
Oluf i 1735. Dør samme år. Fadder ved hans dåb er en Oluf Bertelsen.
Bertel i 1737. Dør.
Bertel i 1737.
Måske flere. Jeg ved ikke om Anna Jørgensdatter eventuelt døde tidligt, og om Hans Ulf så gifter sig igen med en Bertelsdatter eller Olufsdatter?

4. En Peder Ulf får en datter Johanne i 1740. Hun KUNNE være Peder Sørensen Ulfs, eventuelt opkaldt efter en død hustru Johanne, før han giftede sig med Cathrine......eller også er det dén Peder Hansen Ulf vi leder efter? Som er far til de 4 nævnte søskende i Bække sogn?

5. En Anders Ulfs hustru står fadder bl.a. i 1730.
Samme Anders Ulf og hustru får en datter Karen i Asbo, samme år.

6. Hans Ulf står fadder til en dåb, sammen med en Karen Ulf's, som ikke er hans kone. 1730.

7. En Niels Ulf står fadder i 1732.

8. En Søren MADSEN Ulf dør i Kragelund 1760. Hans enke dør i 1766.
Der må altså også have været en Mads Ulf? Måske ham der var gift med Lene Ulfs, der døde i Kragelund i 1719?

9. En Niels Jensen Ulf af Dover står fadder i Bække i 1779.

-----

[Helle Rau Hartmann]

På en af Nygårds sedler omtales:

Hans Ulf, konsumptionsbetjent i Ribe Domsogn.
Hans 3 børn: Anne, døbt i 1714, Peder, døbt i 1716, og Anders, døbt 1720.

Navnesammenfaldet med de 4 søskende jeg nævnte i starten er påfaldende!

Så mon ikke der kunne være en chance for, at dén Peder Hansen Ulf jeg søger, skulle være Peder Hansen Ulf, døbt i Ribe domsogn 1716?

Faderen Hans Ulf, konsumptionsbetjenten, KUNNE så måske være identisk med dén Hans Pedersen Ulf, der omtales på en anden af Nygårds sedler - hvor han befinder sig i Varde i år 1709?

MEN, af nedenstående skifter ser det nu ud til, at disse ulfer er blevet på Varde-egnen....

---

Her er lidt jeg har fundet i skifter:

57 Peder Andersen Ulf i Varde. 14.6.1714, fol.111B.
E: Karen Hansdatter. B:
1) Anders Pedersen Ulf, klejnsmed i Ribe. 2B:
a Peder Andersen Ulf 4
2) en datter, hvis navn ikke angives.


92 Else Marie Sørensdatter i Varde. 29.11.1755, fol.31.
E: Christen Hansen. B:
1) Hans Christensen 14
2) Søren Christensen 11
3) Mads Christensen 5.
FM:
1 Niels Andersen Toftmose i Varde
2 Anders Hansen Ulf i Varde
3 Palle Nielsen, skrædder i Varde.
Arv i boet efter Eskild Hansen og Anne Jensdatter til B:
1) Hans Eskildsen i Øster Orten
2) Jens Eskildsen i Øster Orten.
Desuden nævnes enkemandens fætter Christen Jensen Vium.
(Skiftebrev).

129 Palle Nielsen, skrædder i Varde. 9.3.1763, fol.250B.
E: Maren Madsdatter. LV: Peder Hansen Ulf. B:
1) Inger Pallesdatter 7.
FM: Jeppe Knudsen, sadelmager i Varde.

201 Mette Jensdatter i Varde. 20.2.1772, fol.555B.
E: Peder Hansen Ulf. B:
4) Johanne Pedersdatter Ulf 17.
FM: Jacob Pedersen, klokker i Varde.
Første ægteskab med Peder Christensen, smed, [skifte 15.6.1754 lbnr.85]. B:
1) Maren Pedersdatter 31, i Holland
2) Jens Pedersen 25, tjener i Ribe vejrmølle
3) Anne Pedersdatter 23.
Afdøde døde 19.2.1772.

301 Peder Hansen Ulf i Varde. 16.3.1788, fol.588.
E: Maren Hansdatter. B:
1) Mette Pedersdatter 13
2) Maren Pedersdatter 10.
FM: født værge Hans Ulf, købmand i Varde.
[Første ægteskab med Mette Jensdatter, skifte 20.2.1772 lbnr.201].

[Helle Rau Hartmann]

Med hensyn til dén Oluf Bertelsen, som jeg har nævnt tidligere som fadder ved en Ulf-dåb i 1735, Bække sogn, er SELV en Ulf.

Fra tingbogen 1728:
Mads Nielsen Ulf af Skærup lod læse afkald fra Oluf Bertelsen Ulf for hustruen Kirsten Rasmusdatter for hendes arv efter hendes sl. far Rasmus Jensen Damkjær og hendes mor Kirsten Jensdatter, der nu er gift med Mads Ulf.

--

En Anders Bertelsen Ulf nævnes i samme tingbog, også i 1728.

2/11. Amtsforvalter Thomas Folsach ctr. Anders Bertelsen Ulf i Asbo. - Vagtmester Gotfred har klaget over, at Anders Ulf har slået eller stødt ham, da han var inde hos ham for at eksekvere ham. Der er blevet afhørt nogle vidner. Idag vidner Anders' mor, Karen Hansdatter Ulf: En helligdag kom hun fra Bække kirke ind i kroen, hvor vagtmesteren gik frem og tilbage og klagede over, at Anders havde slået eller stødt ham. Da hun kom hjem, spurgte hun Anders, som nægtede det.

---

Dvs. nu ved vi, hvem hr. Ulf og Karen i Asbo var (hvor Karen Ulfs døde i Bække sogn 1731.
Det er Bertel Ulf og Karen. Formentlig forældre til både Anders Bertelsen Ulf og Oluf Bertelsen Ulf.

Anders Bertelsen Ulf må være ham, der blev dømt til døden for mordbrænderi i 1734. En skrækkelig historie.

I tingbogen 1729 nævnes også en Hans Olesen Ulf i Asbo (Bække sogn).
I 1731 nævnes Niels Bertelsen Ulf.

2/8. Dom: Ole Vandels enke ctr. Eske Iversen af Bække. - (Baggrunden for søgsmålet er omtrent følgende: Den 29/3 kom en oksedrift forbi Asbo ind over rugmarken. Derfor gik Anders Bertelsen Ulf med sin karl, Ole Sørensen Vandel og Iver Eskesen ud og pantede en stud fra oksedriften til skadeserstatning. De tog den med til Anders Ulfs hus, og de to kvægdrivere fulgte efter. De betalte for skaden, og der blev drukket noget brændevin, så de to drivere blev drukne. Den ene satte sig til at sove ved bordet med hovedet på armene. I mellemtiden var Eske Iversen også kommet til. Iver Eskesen tog nu den sovende drivers randsel med ind i kviststuen, åbnede den og udtog et stykke flæsk, som Anders Ulf og Ole Vandel fik hver et stykke af. Anders Ulf gav brød til. Så blev randslen bundet til igen. Noget ud på aftenen vågnede driveren og opdagede, at der var forsvundet noget tøj fra hans randsel. Lyset blev tændt, og man fandt tøjet spredt rundt omkring. Det blev lagt tilbage i randslen. Driveren gav ondt af sig. Nu ville Eske Iversen drikke med ham, men han ville ikke, hvorfor Eske Iversen to gange slog brændevin i hans øjne. Så fulgte Anders Ulf driveren til sengs, hvor han blev liggende til han havde sovet ud hen på natten. Så stod han op, undersøgte sin randsel og gik bort uden at klage over at have mistet noget. De tilbageværende gav sig til at drikke igen. Det var foruden de allerede nævnte Hans Olesen Ulf af Asbo og Søren Jepsen Nyemand af Drostrup. Ole Vandel og Iver Eskesen gav sig til at danse. Så kom de i slagsmål. Siden drak de forligelsesmål igen. Derpå sagde Anders Ulf til Ole Vandel, at han skulle betale for brændevinen og gå hjem. Han greb i lommen efter sine penge, men de var borte. Nu foreslog Anders Ulf ransagning. Ole Vandel tog sine klæder af ind til den bare skjorte og med bukserne nede om hælene; hans lommer blev vendt, men man fandt ikke pengene. De øvrige lod sig også visitere. Da det var ovre, og de allesammen havde fået bukserne bundet op igen, slog Eske Iversen Ole Vandel på munden tre gange med de ord, "Vi skal lade os visitere for din skyld!". Eske og sønnen kom så i slagsmål med Ole Vandel. Herunder blev der revet hul i Ole Vandels skjorte. Hans penge faldt ud på gulvet, men det vides ikke, hvor de faldt fra. Pengene blev samlet op og eftertalt. Iblandt pengene var et 4 sk. stykke med hul i. Anders Ulf lagde pengene på bordet og bad de tilstedeværende erindre sig, hvor mange der var, hvorefter han ledsagede Ole Vandel hjem. Eske Iversen havde lagt sin hånd over pengene og forlangt, at de blev drukket op, og til tjenestepigen Mette Jørgensdatter sagde han, at hun skulle forvare pengene; men det ville hun ikke. Anders Ulf kom nu tilbage og eftertalte pengene. Nu manglede skillingstykket med hul. Alle erklærede, at de ikke vidste, hvor det var. Man gav sig til at lede rundt om bordet med lys, og imens så tjenestepigen, at Eske Iversen tog det frem, lagde det på bordet og med sin venstre hånd strøg det ned på gulvet. Det klirrede. Så blev det samlet op og af Anders Ulf forvaret sammen med de øvrige penge. - Eske Iversen overnattede hos Anders Ulf. Næste morgen kom sønnen for at se efter ham. Han stod op og ville straks have fat i Ole Vandel. Da Eske Iversen kom tilbage med Ole Vandel, ville han drikke brændevin med ham, men Ole Vandel betakkede sig, for han havde fået nok aftenen i forvejen. "Holder du dig bedre end mig?", spurgte Eske Iversen. "Nej", sagde Ole Vandel, "men lige så god". "Nej, du er ikke; det har ikke drattet således fra mig som fra dig. Du var en tyv og en skælm, før du kom her, og det er du endnu". "Drages til minde!", sagde Ole Vandel til de tilstedeværende. - Jep Mogensen af Asbo og Niels Knudsen af Drostrup var dem, der skulle overbringe Eske Iversen stævningen for disse injurier. Foran hans dør begyndte Niels Knudsen at læse stævningen op. Men Eske Iversen rev den ud af hans hånd, tog hans stok og forfulgte ham med hug og slag ud af gården. Så kylede han kæppen efter ham og gik tilbage til sit arbejde. - Ole Vandel er død inden sagens afslutning). - Eske Iversen dømmes til at på birketinget at give en tilstrækkelig afbigt, så han, der er død, kan ligge ærlig i sin grav og hans efterlevende kan passere blandt smukke folk uden bebrejdelse for denne beskyldning, samt at betale i mulkt til nærmeste hospital 4 rdl. For sin adfærd mod stævningsmændene skal han betale tre 15 lod sølv, altså 22 rdl. 3 mk. For stavhug betaler han tre 6 lod sølv, 9 rdl. Og i sagsomkostninger betaler han 5 rdl.

1732:

Ole Vandels enke Margrethe Bennetsdatter af Asbo anmeldte ildsvåde natten mellem 27. og 28. juni. De syv umyndige børn blev reddet, men hun er bragt til betlende armod. Gården var øde, da hun og hendes mand antog den til opbyggelse af kongens forbeholdne gods. Nu ejes den af Anders Ulf.

22/7. Anders Bertelsen Ulf af Asbo ctr. byfoged Christian Grundal af Kolding som fuldmægtig for Mads Termendsens arvinger. - Anders Ulf har tilbudt sin ed på, at han ikke skyldte til Mads Termandsens arvinger 37 rdl. 4 mk., men han er ikke mødt. Hans advokat Otto Diderich Bierum har for birkedommeren og Grundahl forevist en kvittering, hvormed han har villet legitimere den omtvistede vekselsum, skønt kvitteringen var på et højere beløb. Og således tilstår han vekslen, påstår Grundahl. Men han påstår videre, at Anders Ulf er en mand uden samvittighed ifølge de forhør, der er foregået på Koldinghus og som har vist, at han er medskyldig i en mordbrand mod Anders Andersen i Vester Gesten, og at han har øvet adskillige tyverier. Grundahl formoder derfor, at hans sekvestrerede gods udlægges til Termandsens arvinger til dommens fuldbyrdelse. Her griber Otto Diderich Bierum af Gravengård, der er til stede i retten som advokat i sagen for Christen Eriksen og svoger contra mølleren Mads Jessen, ind og henviser til, at sagen mod Anders Ulf er indappelleret til landstinget til den 20/8. Efter at Anders Ulf var blevet påråbt 3 gange, fremstod hans hustru Anna Enevoldsdatter og svarede, at hendes mand ikke vidste, han skulle møde idag, såsom sagen var indstævnet til landstinget, og han var efter foregivende rejst til København om eftergivelse af nogle penge, som amtsforvalteren havde ladet ham eksekvere for. Tingsvidne.

26/8. Amtsforvalter Thomas Folsach ctr. Anders Bertelsen Ulf i Asbo. - Mette Bøjesdatter har udlagt Anders Ulf som barnefader, og amtsforvalteren ønsker sikkerhed for hans lejermålsbøder m.v. med 1. prioritet i hans sekvestrerede bo. Herimod gør regimentskriveren krav på 1. prioritet til dækning af den retsforfølgning, der forventes imod ham i anledning af de bekendelser, der er kommet frem ved afhøringerne om mordbranden mod Anders Andersen. Retten godkender sekvestrationen, indtil endelig dom er afsagt. - Hans Olesen Ulf af Asbo har givet til kende, at han ikke længere kunne svare til det sekvestrerede gods, især ikke bierne og de sekvestrerede kreaturer; men han blev ikke fritaget for sin forpligtelse. Tingsvidne.

Balladen om Anders Bertelsen Ulf er endeløs...

[Jytte Rauh]

Hej Helle!

For nylig kiggede jeg kirkebøger fra Veerst og Gesten sogne (nabosogne til Bække) igennem i anden anledning, og stødte da på navnet Ulf flere gange. Det var kirkebøger fra begyndelsen af 1800-tallet. Måske skulle du også lige kigge der efter Ulf'er der.

mvh
Jytte Rauh

[Helle Rau Hartmann]

Hej Jytte, tak skal du have - det vil jeg prøve.

[Margit E. Jespersen]

Hej Helle

Jeg har tidligere forsøgt at finde ud af hvem forældrene er til de 3 (sandsynligvis 4 søskende) Pedersen Ulf i Bække.
Jeg har nu igen optaget eftersøgningen og faldt derfor over dit gamle indlæg, men det kan være du i mellemtiden også er kommet nærmere hvem forældrene er?

1. Hans Pedersen Ulf.
Sognefoged og Lægdsmand i Bække.
Født ca. 1750, død i Bække 1822. Da datteren Karen døbes, nævnes Karen som er barnets farmor.
Gift med Anna Dorthe Hansdatter (1860-1812).
           Navne på dette pars børn: Anne Cathrine, Karen, Peder, Dorthe, Hanne, Hans.
           Hustruens far hed Hans Nielsen.

2. Jens Pedersen Ulf.
Født ca. 1755.
Død 1780 på Asbo Mark i Bække sogn.

3. Anne Marie Pedersdatter Ulf.
Født i Kragelund, Bække sogn, 1758.
Gift med unge Niels Nielsen Closter i Kragelund.
           
4. Anders Pedersen Ulf.
Født ca. 1759, død 1840 i Bække.
Ved begravelsen i Bække opgives faderens navn som: Peder Hansen.
Anders opgives også som født i Brørup sogn, men jeg kan ikke finde ham i Brørup kirkebog.
Anders blev gift med Karen Hansdatter Fredsted (1762-1818).
            Navne på dette pars børn: Peder, Karen, Anne Cathrine, Anna Dorthea, Johanne, Anna Marie,
            og Mette.
            Hustruens far var: Hans Nielsen Fredsted i Bække.

Jeg går stærkt ud fra, at disse 4 Ulf-personer var søskende.
Deres far skal så ifølge Anders Pedersen Ulfs begravelsesindførsel i Bække kirkebog være en Peder Hansen.

Jeg kan ikke finde denne Peder Hansen (Ulf) i Bække kirkebog. Kun efterkommere af det navn.

Her finder jeg derimod en Peder Sørensen Ulf, som dør i 1771, 72 år gammel. Dvs. født ca. 1699.
Hans enke dør i Bække i 1777. Hun hedder Cathrine, og er født ca. 1719. Altså ca. 20 år yngre end sin mand, som formentlig har haft en hustru før hende. Da Cathrine dør i 1777, står der at hun er Peder Ulfs enke. Det må næsten være Peder Sørensen Ulfs, men jeg kan jo ikke være helt sikker på det.

Det ville være bekvemt, hvis Peder Sørensen Ulf var far til de 4 nævnte søskende i Bække.
Men det kan vel næppe være en fejl, at faderen til Anders Pedersen Ulf nævnes som Peder Hansen i kirkebogen?

Jeg hælder efterhånden rigtig meget til at det er Peder Sørensen Ulf der er far til de 4 søskende:


Jeg tror det er de 2 ældste børn der er født i Gjerndrup,  Brørup Sogn: (og ikke Anders som der ellers står ved hans begravelse)
1) Hans, 1753, Dies Exaudi døbes Peder Sørensens barn af Gierndrup og kaldes Hans
2) Jens, 1755, Dies 14 p. Trinit døbes Peder Sørensens barn af Gierndrup og kaldes Jens


De 2 yngste er født i Bække Sogn:
3) Anna Marie, 5. nov. 1758 døbes Peder Sørensen Hyrdes barn af Asbo, Anna Marie
4) Anders, 4. okt. døbes hyrden i Bække, Peder Sørensens søn, Anders


Jeg tror du har ret i at Peder Sørensen Ulf har været gift før og disse 4 børn er født i hans 2. ægteskab, for der burde også være en søn der hedder Søren, efter farfaderen.
Det er muligvis ham der er døbt 1738 i Bække, der står dog blot Hyrdens søn af Asbo, Søren, men Peder Sørensen er jo nævnt som hyrde ved både Anna Marie og Anders' dåb.
1740 Bliver der døbt en pige i Bække, der kunne være en søster, i hvert fald står der at Peder Ulfs datter Johanne bliver døbt.


Jeg er enig i at Peder Sørensen Ulfs 2. hustru må være Cathrine, der dør i 1777, for Anna Marie bliver konfirmeret i 1777 i Bække og der står hun som Cathrine Ulfs datter.


Note: i 1752 bliver der i Brørup Sogn begravet et barn: "den 4 Maÿ begravet Peder Sørensens barn som blev opprimeret" = lagt ihjel.
Det kunne være en ældre bror/søster til de 4 søskende.
Det er endnu ikke lykkes mig at finde ud af hvor og hvornår Peder Sørensen Ulf og Cathrine er blevet gift, men det kan jo være i perioden med de manglende sider i kirkebogen for Bække.


Mvh
Margit Jespersen

[Helle Rau Hartmann]

Hej Margit, tak for din besked.
Det er nogen tid siden, jeg har kigget på dette, og jeg kan ikke lige huske, om vi to i mellemtiden har korresponderet om det over almindelig e-mail.
Men det ser spændende og sandsynligt ud, hvad du skriver.