forkerte data i offentlig tilgængelig materiale?

Startet af Lis Krone, 01 Feb 2011 - 01:02

Forrige emne - Næste emne

Lis Krone

Hvad er almindeligt, og hvordan gør man, hvis man finder helt forkerte og nedværdigende oplysninger om sine aner i offentligt gjort materiale? Vh. Lis Krone.

Hans Poulsen



Hej Lis

Kan du uden at krænke nogen nulevende antyde karakteren af og i hvilken kilde, du er stødt på de oplysninger, som generer dig?

Et entydigt svar er svært at give på basis af de få oplysninger, som du giver.

Venlig hilsen
Hans



Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Lis Krone

I Karl Pedersens, Nees Sognehistorie på s.129 nederst stå om min 2xTipoldefar Morits Chr. Nielsen, at han er en tvivlsom person, at han fik 10 år i fængsel i 1858 for tyveri.  Jeg tvivlede på oplysningen, da jeg fandt ham på alle folketællingerne i Nees indtil hans død. Jeg fik fortalt forfatteren min tvivl, og han indrømmede at det ikke var Mourits Chr. Nielsen, som var den tvivlsomme person, men derimod hans søn Søren Chr. ? Som enkelte gange bliver kaldt Mouritsen til efternavn i folketællingerne, men er døbt Søren Chr. Støkmand Kristensen: Født den 19-10-1850 i Staby, Ulfborg herred. Jeg tvivlede også på denne nye oplysning, da Søren kun var 8 år gammel, da dommen på de 10 års fængsel faldt. Ved lidt opfordringer her i DIS, fandt jeg en Søren Chr. Mouritsen fra Flønder/Flynder i Ringkøbing amt indsat i Horsens Tugthus d 8-7-1859 til 8 år afsoning der. Opslag 6 Horsens Tugthus fange nr. 28. Videre fandt jeg, at denne Søren dør i Horsens d.28-6-1863 opslag 89 horsens tugthus nr. 4. Ligeledes er denne Søren ikke i familie med mig eller mine aner, såvidt jeg kan se i Materialet, der er tilgængelig på nettet.
Forfatteren reagerer ikke på mine oplysninger om, at det ikke er en i min familien Mouritsen, som har fået de 10 år i Tugthus i 1858. Jeg føler, det er en alvorlig anklage mod mine aner, omend den er 158 år gammel, så vil den følge familien som en sandhed, og hvad er meningen med det? Vh. Lis Krone.

Martin Henriksen

Citat fra: lis krone Dato 01 Feb 2011 - 01:02
Hvad er almindeligt, og hvordan gør man, hvis man finder helt forkerte og nedværdigende oplysninger om sine aner i offentligt gjort materiale? Vh. Lis Krone.


Du anlægger sag for æreskrænkelse.
Tal med en (hæderlig) advokat, tror nok han vil
fraråde under hensyn til hovedpersonens alder.

Med venlig hilsen
Martin Henriksen
Albertslund

www.h58.dk
Gamle love og beskrivelser.

Hans Poulsen


Hej Lis

Martin har svaret dig på elegant måde, men da jeg har haft et indlæg i tråden, føler jeg, at også jeg bør komme med en kommentar - uden Martins elegance.

Glem enhver reaktion af juridisk karakter. Misforståelsen fandt ikke sted i 1998 eller 1958, men i 1858.

Ingen kan stå frem og sige, at han eller hun føler sig krænket, du har ikke søgsmålskompetence, hvortil kommer, at diverse frister for længst er sprunget.

Træn dig i at more dig over historien, fortæl den ved familiesammenkomster - og vil du endelige præstere et eller andet, må du tænke i litterære baner og komme med et essay, men gør det sjovt og levende.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Knud Madsen

Bogen om Nees Sognehistorie er udkommet 2008. Det er vel bogens forfatter, som Lis føler sig krænket af? Men alle kan jo lave fejl, også forfattere. Det er ikke ulovligt. Måske kunne der efter aftale med forfatteren laves et rettelsesblad, men det bliver nok svært at finde frem bogens købere.

Man kunne også sende en artikel / anmeldelse til det lokale ugeblad, hvor man forklarer sin version af sagen.

V.h. Knud Madsen


Lis Krone

Mange tak for de mange gode svar. Jeg kan godt smile lidt ad folks fejltagelser, men synes alligevel de bør rettes. Så en slags rettelsesblad ville være en god løsning. At bagatallisere fejlen synes jeg ikke, er en løsning, så kan man jo skrive, hvad som helst når som helst om hvem som helst, osv. Hvad skal vi så bruge kilder til? Venlig hilsen Lis Krone.

Lauge Jensen

Hej Lis

Citat fra: lis krone Dato 01 Feb 2011 - 14:11
At bagatallisere fejlen synes jeg ikke, er en løsning, så kan man jo skrive, hvad som helst når som helst om hvem som helst, osv. Hvad skal vi så bruge kilder til? Venlig hilsen Lis Krone.

Det er bl. a. derfor, at man i slægtsforskning så vidt som overhovedet muligt skal gå tilbage til de originale kilder.
At man så måske i visse dele af pressen ikke gør det, er en anden sag.

Hilsen

Lauge

Hans Poulsen


Rettelsesblade er den normale fremgangsmåde - ikke mindst i faglitteratur, herunder juridiske og historiske fremstillinger.

Lis kan ikke udarbejde et rettelsesblad - det tilkommer den, der har produceret værket.

Grunden til, at jeg foreslog Lis en anden udvej, nemlig at skrive en artikkel eller et essay, hvis hun overhovedet finder grund til ytre sig, var hendes udsagn om, at forfatteren ikke er til at få i tale eller ignorerer hende og hendes hevendelser, jævnfør Lis' sætning: "Forfatteren reagerer ikke på mine oplysninger om, at det ikke er en i min familien Mouritsen, som har fået de 10 år i Tugthus i 1858".

Lis vil ikke kunne bøje så meget som et hår på mit hoved, hvis jeg finder ud af, præcist hvem hendes tiptipoldemor var, og hvor hun boede, og benytter tiptippen som hovedperson i en saftig historie med digteren H. C. Andersen som den anden hovedperson. Det er min kunsteriske frihed, og produktet kaldes i det konkrete tilfælde en nøgleroman.

1858-fadæsen er ikke et kunstnerisk produkt. Det er et sjusket stykke venstrehåndsarbejde, præsteret af en inkompetent person, som i sin stivnakkethed viser vrangvilje til at rette op på sine mangelfulde skriblerier. Selv det er tilladt - og Martin fik det sagt i tre korte linjer, som jeg overvejer at sætte musik til senere på dagen, når jeg har funderet over tonarten, dur eller mol.

Lis, det med din tiptipoldemor og H.C.A. var kun et eksempel - du behøver intet at frygte, men du har en fin historie at fortælle ved næste familiekaffebord, så andre får øjnene op for, hvad vores fælles store interesse, genealogien, også fører med sig.

Mange tror fejlagtigt, at den kun går ud på at finde sin mormors kusines konfirmation.

Venlig hilsen
Hans



Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Steen Thomsen

Du kan jo udgive en 'bog' på et par sider med titel: Nees Sognehistorie - en rettelse. Så opnår du da at folk der finder bogen på bibliotekets database også finder din. En artikel i Peronalhistorisk Tidsskrift er også en mulighed, men har mindre synlighed. Du kan også skrive det på din egen hjemmeside, den vil have stor synlighed, men hvem betaler den når du er væk?
De bedste hilsner
Steen Thomsen

Frederikssundsvej 128 H st-th
DK 2700 Brønshøj
Danmark
E-post: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk
Hj.side: http://www.danbbs.dk/~stst/

Kenneth Knudsen

Hej Lis

Under alle omstændigheder ville det være relevant at kontakte lokalarkivet i/ved Nees og gøre opmærksom på fejlen. På den måde kan lokalarkivet i det mindste være med til at begrænse skaden, når slægts- og lokalinteresserede kommer på besøg eller mailer eller ringer. De har sikkert en kopi af slægtsbogen stående, hvor de kan stikke et ark ind med rettelsen.

Måske har lokalarkivet endda en hjemmeside, hvor de kan forklare, at beretningen om din tiptipoldefar blot er en røverhistorie. Hvis man ellers kan udtrykke det sådan ...  ;)

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.