Wedelsborg birketing 1697. Svært sprog i retssag.

[Klaus Guldager]

Jeg fandt for nylig ud af at Wedellsborg Birketings tingbøger er renskrevet og står på landsarkivet i Odense. Det er et utroligt arbejde der ligge bag de mange tykke ringbind.

Her fandt jeg så en sag, som min ane Hendrik Borger havde mod grev Wedell, eller rettere hans ridefoged(?) Christopher Farenhorst i 1697.

Nu er det bare sådan at sproget i tingbogen omkring 1697 ikke er let at læse, ja det er svært at forstå. Og tegnsætningen, eller mangel på samme , giver problemer.

Hvem er god til at læse den slags? Eller ved hvor man kan få hjælp.

Jeg prøver ikke at lave en oversættelse, men bare at gengive meningen. Her er hvad jeg har fået ud af en side fra første møde i retten. Der er lige et par linie på side 26, men de giver ikke problemer, så det gælder side 27.

Hvis der er nogen, der vil give en hånd med, kan vi forsætte enten her i forum eller pr. mail. Der er omkring 12 sider. Jeg er spændt på om kyndige læsere kan belyse om det blev en retfærdig sag.

Der går nemlig en sag forud for denne:

Henrik Borgers datter Marie var i 1695 - altså samme år som det påståede tyveri af kvæg - ulovligt uden om birkeretten blevet dømt af grev Wedell til kagstrygning for at have hjulpet grevens datter i et elskovseventyr. Marie Borger og hendes mand blev også fradømt deres ejendom. Kongen omstødte den ulovlige dom og gav Marie Borger fuld æresoprejsning i 1696. Kongens afgørelse blev læst på Wedellsborg Birketing og findes i tingbogen.

mvh
Klaus



[side 26]

Wedellsborg Birketing 1697 Lørdag d. 17 Juli

Søren Baaring fra Beldringegård, herredsfoged i Lund og Skamby Herreder, fremlagde på vegne af Hendrik Borger, tidligere Hollænder på Sparretorn, en skriftlig stævning, mod
[side 27]
Christopher Farenhorst, fuldmægtig ved/over Grevskabet Wedellsborg, som 11. november 1695 - uden føje/ret  og lovlig medfart/fremgangsåde  - skal have ladet 15 stykker kvæg "framærke" Hendrik Borger, som tidligere havde køerne på Sparretorn i forpagtning. Og han har - trods anmodning herom - ikke villet yde nogen erstatning. Derfor indkaldes de til birketinget den 17. juli. - Som vidner indkaldes delefoged Laurids Hansen, Sacheries Nielsen, Christen Jørgensen i Husby, Rasmus Hansen Ladegårds foged, Søren Jensen i Føns og Rasmus Bødker i Udby (sogn). grev Vilhelm Friderich Wedell indkaldes også hvis han har har noget at ville sige. Beldringegård d. 9 juli 97, underskreven af fuldmægtig i sagen Søren Baaring. Skrivelsen er  - som den skal være - af samme indhold som den kaldsseddel /stævning som blev afleveret på Weddelsboeg af kaldsmændene, bevidnes af Søren Baaring "med egen hånd", og dens indhold blev læst og påskrevet (ført i tingbogen).

Søren Knudsen fra Odense mødte på Grev Wedeels vegne og svarede på stævningen. [Han prøver prøver med forskellige juridiske spidsfindigheder.] For det første er den fremlagte stævning ikke helt enslydende med den som er forkyndt på Wedellsborg, hvilket Søren Knudsen beviser med den genpart, som er fremlagt i retten. Endvidere anføres at efter Danske Lov side 14 artikel 12 kan sagen ikke føres her [(men når der er tale om en greve, så skal sagen for kongens højesteret], og desuden mente Søren Knudsen at det også stred mod grevernes privilegier af 25. maj 1671 § 23 [http://www.hf.uio.no/iakh/forskning/prosjekter/tingbok/kilder/schou/sider/k092.html]. Hvilket dommeren bedes kontrollere inden han tillader at stævningerne bekræftes.

Søren Baaring svarede hertil vedrørende Søren Knudsens påstand om den manglende overensstemmelse mellem stævningerne, at de måtte sammenlignes for at se om der er nogen forskel, som kan forhindre stævningen.


[vedhæfting slettet af admin]

[Klaus Guldager]

Jeg lægger lige et link til sagen Marie Borger, der blev kagstrøget i 1695.

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,67461.msg355898.html#msg355898

[Klaus Guldager]

Jeg prøver med en side mere fra Wedellsborg Birketing 1697 , hvor Hendrik Borger sagsøger grevens ridefoged(?) Farenhorst for tyveri af 15 stykker kvæg tilbage i 1695.

Grevens mand prøver at få sagen afvist.

[side 28]
Til spørgsmålet om de grevlige privilegier anfører Søren Baaring at stævningen ikke strider mod loven, for stævningen  redegør udførligt for at det er Christopher Farenhort der som hovedmand sagsøges, og at grev Wedelle kun er indkaldt for "spildnings skyld" (?) såfremt han havde noget at svare, og han krævede stævningen kendt lovlig så sagen kunne fortsætte.

Søren Knudsen svarede hertil, at det klart og tydelig fremgår af stævningen, at greven er indkaldt -som han skal efter loven - fordi han bliver inddraget i sagen (???), og hvis Hendrik Borger  eller hans fuldmægtig vilgøre krav gældende over for greven, så henviser Søren Knudsen til det allerede fremførte og finder at stævningen må være ugyldig, og han ønsker dommerens kendelse herom.

Søren Baaring har ikke andet at tilføje og formoder at stævningen bliver godtaget. Søren Knudsen appelerede til dommerens eftertanke med formodning om at han ikke samtykker i noget lovstridigt.

Dommeren afgjorde at fordi Søren Baaring har ladet indføre i tingbogen at stævningen ikke omfatter grev Wedell, men har Farenhorst som hovedsigtet (eneste?), så godkendes stævnningen for så vidt angår Christopher Farenhorst.

Herefter aflagde (kaldsmændene) Rasmus Andersen fra Allese og Hans Laursen fra Balslev ed på at den fremlagte stævning var lovligt forkyndt for alles vedkommende.

Herefter krævede Søren Baaring vidnerne afhørt, men Farenhorst vil have dommeren til at afvise at afhøre vidner og henviser til Danske Lov I, 13, 21  og I, 14, 1,som handler om at sigtelser/sager skal rejses "på fersk fod". Hendrik Borger skulle have rejst sagen straks [efter november 1695], og han krævede en kendelse fra dommeren. Søren Baaring svarede hertil at det er alt for velkendt af hvilken årsag Hendrik Borger ikke tidligere har stævnet Christopher Farenhorst vedrørende det framærkede kvæg, nemlig (på grund af) den hårde medfart som han og hans børn har været udsat for fra Wedellsborg,

---

Om denne hårde medfart er fortalt i mit første indlæg:
Henrik Borgers datter Marie var i 1695 - altså samme år som det påståede tyveri af kvæg - ulovligt uden om birkeretten blevet dømt af grev Wedell til kagstrygning for at have hjulpet grevens datter i et elskovseventyr. Marie Borger og hendes mand blev også fradømt deres ejendom. Kongen omstødte den ulovlige dom og gav Marie Borger fuld æresoprejsning i 1696. Kongens afgørelse blev læst på Wedellsborg Birketing og findes i tingbogen.

---

Jeg håber at nogen kan kan forstå det gamle retssprog og fortælle om min udlægning er OK.

mvh
Klaus



[vedhæfting slettet af admin]