Mangler en tvilling i Svostrup

Startet af Ulla Maria Olsen, 31 Jan 2011 - 22:15

Forrige emne - Næste emne

Ulla Maria Olsen

Jeg kigger i kirkebogen for Svostrup, Viborg Amt 1848-1859. Her findes min slægtning Ane Marie Jensen på opslag 79, 22.dec. 1858. Der står imidlertid, at hun er tvillingebarn, men jeg synes ikke jeg kan finde den anden tvilling?

Kan nogen hjælpe mig her?

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Ulla

Her har du familien i FT 1860 - fra Sostrup
Jens Jensen 50  gift Huusfader, har Jord  Gjødvad S., Vib. Amt
Karen Sørensdatter 43  gift Hans Hustru  Lemming S., [Viborg] Amt
Søren Jensen 21  ugift Hans Søn  Her i Sog.
Jens Christian Jensen 13  ugift [hans søn]  Her i Sog.
Niels Daniel Jensen 8  ugift [hans søn]  [heri Sognet]
Zidsel Christine Jensen 8  ugift [hans datter]  [heri Sognet]
Ane Marie Jensen 2  ugift [hans datter]  [heri Sognet]
Mette Andersdatter 76  Enke Aftægtskone  Skjød S., Vib. Amt

Som du ser er der kun Anne Marie med - hvis hun var en tvilling - mon så ikke den anden tvilling har været dødfødt.

Med venlig hilsen

Elizabeth i Vermont (USA)

Bjarne Smedegaard

Prøv Grauballekonen.dk

Dorte er nok den der har mest styr på Svostrup.

"Ansat" på lokalarkivet og har renskrevet flere kirkebøger, som man kan søge i via hendes hjemmeside.

Hilsen Bjarne Smedegaard

Hans Chr. Baagøe

Har du set under dødfødte mandkøn?

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Se samme kirkebog, opslag 46, nederst.

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Ulla Maria Olsen

#5
Tusind tak Jørgen  (og I andre ;))

Har aldrig før set de dødfødte i deres "eget" afsnit.

Bjarne: Jeg vil helt klart tjekke op på Grauballekonen.dk, for jeg har en del familie på de kanter. Tak for linket! På hendes side fandt jeg en renskrevet version af kirkebogen, så nu er der hjælp til de vanskeligste kruseduller. STOR hjælp! :)

Bjarne Smedegaard

Ja, før tingene blev sat mere i system, har der tilsyneladende været mange præsters forskellige bud på hvordan det skulle gøres.

I KB St. Magleby 1770 - 1811 (op 3) kan man læse hvordan kirkebogen er opdelt.

1. afsnit fødte og døbte
5. afsnit fødte uden for ægteskab og døbte

Man kan altså finde dåb både først og sidst i denne kirkebog (op 281)

Hils Dorte i Grauballe fra mig.

Jeg er i familie med  bl.a.Urmager Søren Henriksen, Grauballe.


Hilsen Bjarne Smedegaard