ALBERTSLUND hvilket sogn efter 1927

Startet af Kirsten Ørum, 13 Feb 2014 - 19:03

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Ørum

Hej

Jeg har forstået, at Albertslund hører under Herstedvester sogn.

Dette sogn er kun online til og med 1927.

Kan det passe - eller er Albertslund (Herstedvester) nu hjemhørende under et andet sogn?

Venlig hilsen
Kirsten Ørum

Steffen A. Colding

Kan der ikke være noget på Herstedøster Sogn?

I dag er der også Opstandelseskirken.

Steffen

Kirsten Ørum

Altså som jeg umiddelbart ser det, er der ikke noget fra Albertslund dér.

Selv ikke Krabsen refererer til Herstedøster sogn.

Venlig hilsen
Kirsten Ørum

Steffen A. Colding

Albertslund er et nyere navn for Herstederne som bestod af Herstedvester og -øster samt Vridsløselille. Albertslund har også været postadresse for dele af Vallensbæk nord.
Leder du efter en specifik adresse?

Hilsner

Steffen
Vallensbæk Nordmark, 4 meter fra Albertslund.

Peter Kristiansen

Albertslund er som sagt en nyere betegnelse, og dækker over dele af Herstedvester, Herstedøster, Brøndbyvester og Vallensbæk sogne. Og så har man endda oprettet Opstandelseskirkens sogn i 1984 - udskilte fra Herstedvester sogn.

Prøv på digdag.dk - klik på kirkelig inddeling og zoom ind på Københavns vestegn og find Albertslund. På tidsskalaen for neden kan du se hvordan at sognegrænserne har ændret sig gennem tiderne.

Ifølge denne http://www.denjyskekirkebog.dk/LAK/DenSjaellandske.htm er der absolut huller i rækkerne af kirkebøger - gad vide om de ikke er udskrevne og afleverede endnu?

Får det samme resultat ved at søge på daisy.
M.v.h. Peter Kristiansen

Søren Larsen

Hej

De er ikke afleveret.

Jeg spurgte kirkekontoret i Herstedvester sogn for nogle år siden ang. en oplysning, som de så bad mig at skrive til dem ang. førend jeg ville få et svar. (Døds/begravelsesdato)

Jeg fik så svaret tilsendt omkostningsfrit.

Men under snakken med dem spurgte jeg ind til, hvorfor de dog ikke var afleveret, som størstedelen af riget jo har gjort.
Svaret var at de stadig blev brugt til at lave opslag i og man derfor ikke ville aflevere.

Så der er ikke andet at gøre end at fatte papir og pen.

Mvh
Søren Larsen


www.stass.dk
(Slægt, Den gamle ordbog, Dannebrogsmænd & Riddere, Danmarkshistorie bl.a.