Indeksering og søgning i Kristian Carøes "Den danske lægestand 1479-1900"

Startet af Ole Laursen-W., 08 Feb 2014 - 22:59

Forrige emne - Næste emne

Ole Laursen-W.

Det er nu muligt at deltage i et nyt indtastningsprojekt som indekserer den danske lægestand med udgangspunkt i Kristian Carøes værk "Den danske lægestand 1479-1900". Værket består af fire bind samt et supplement. Indtastningen omfatter lægernes fødsel, død, forældre, ægtefæller samt disses fødsel, død og forældre. Derudover tilføjes fotografier af lægerne.

Læs yderligere om selve indtastningen på http://www.wadschier.dk/brugere/bog/vejledning_laege.php.

Registrer dig som bruger på http://www.wadschier.dk/brugere/registrer_bruger.php for at komme i gang med indtastningen.

Foreløbig er indekseringen af bind fire i gang, denne omfatter perioden 1838-1900. Der kan søges på http://www.medicinskhistorie.dk/medicin/danske_laegestand_soeg.php og selve søgningen på navnet dækker lægen, dennes forældre samt ægtefælle og disses forældre. Selve søgeresultatet viser selve indførelsen i værket "Den danske lægestand" hvor der også er yderligere oplysninger om lægen. Her fremgår bla. hvor denne har praktiseret hvilket viser sig nyttigt når man ved hvem der har vaccineret sin ane.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

John Nielsen

Hej Ole

Det ser godt ud.
Har du overvejet at OCR  læse, og autoeditere til csv som kan importeres i databasen.
Det bliver så mere korrekturlæsning end indtastning.

Hilsen John Nielsen

Ole Laursen-W.

Hej John,

Ja, den overvejelse har jeg gjort, men da det kun er disse specifikke stamdata jeg registrerer går det hurtigere at indtaste.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

John Nielsen

Hej Ole

Teksten er meget systematisk så det er nemt at autoeditere, også kun stamdataene.
Jeg går ud fra at det er muligt at importere f. eks. en csv fil.
Jeg gør noget tilsvarende med dem jeg læser, der sorterer jeg også stamdataene fra.

Hilsen John Nielsen