Forfatter Emne: Godshollændere  (Læst 19930 gange)

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 6.373
Sv: Godshollændere
« Svar #30 Dato: 08 Apr 2015 - 10:13 »
En opdatering her efter påske bringer databasen op på 4988 navne og 1354 familier. Der er ryddet op og rettet fejl, og en del faddere uden tilknytning til erhvervet godsmejerist er fjernet og erstattet af nye udøvere af faget.

I er meget velkommen til at tilsende rettelser og supplementer til mig - projektet er langt fra færdigt, selv om redaktionsarbejdet med Joachim Memmerts foreløbige manuskript blev afsluttet ved juletid. Der dukker jo hele tiden nye familier op i forbindelse med de 'gamle' hollænderfamiliers familiebegivenheder.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Egon Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 2.161
Sv: Godshollændere
« Svar #31 Dato: 09 Apr 2015 - 21:37 »
Rækker jeres projekt også til Vendsyssel ?
Jeg har en ane i Elling sogn,Hjørring amt, som i kirkebogen kaldes Christen Nielsen Hollænder.   Han skulle iflg aldersangivelse være født ca 1731. og iflg IGI være søn af Niels Hollænder, som igen skulle være født ca 1699 og døde 1766. begravelse er kontrolleret i Elling Kirkebog, og alder ser ud til at passe.
Christen Nielsen skrives som husmand i Skarnvad, Elling sogn. men om hans far har været godshollænder, eller evt er (eller søn af) en Hollandsk sømand der er gået i land, Ved jeg ikke.
Christen Nielsen var gift to gange, og havde mindst 3 børn med den første kone ( oplyst i skiftet ved hans død), og 8 med kone nr to, som overlever ham, og iflg skiftet er gravid og ønsker et gifte sig med Christen Jensen, Bratten (også Elling sogn) som er hendes formynder ved skiftet.
Hvis denne familie ikke hører hjemme i jeres projekt må i gerne flytte mit indlæg til Anesøgning.
Mvh Egon Hansen






 

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 6.373
Sv: Godshollændere
« Svar #32 Dato: 10 Apr 2015 - 00:03 »
Tak for ideen, Egon. Men som du indirekte antyder: der er nok en del med navnet Hollænder, der har tilknytning til Holland uden at være udøvere af godsmejerist-erhvervet; de kunne f.eks. være sømænd eller have handlet med kvæg til Amsterdam. Databasen omfatter så vidt muligt kun erhvervet godshollændere, så hvis du finder frem til en forfader, der arbejdede som mejerist på et gods, er jeg meget interesseret i nogle data.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Egon Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 2.161
Sv: Godshollændere
« Svar #33 Dato: 10 Apr 2015 - 21:11 »
Det gjorde min farmor faktisk. I hvert fald fortalte far og hans søskende altid at deres mor havde været Mejerske på Hallebygården( Sæby sogn,Holbæk amt).men hun står altså i folketællingen 1880 som "mejeripige" sammen med tre andre svenske piger!
Gården havde eget mejeri, og i 1870 var der ansat en mejerist og en mejerilærling, men i 1880 nævnes, foruden mejeripigerne kun en mejeribødker!
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro, men fakta er at hun fortsatte med at kærme smør og lave ost da hun og min farfar senere fik deres egen gård, dog kun til familiens eget forbrug.
Men forstår jeg dig rigtigt er Godshollændere kun de som drev selvstændigt erhverv, enten som ejere eller som forpagtere af besætning og mejeri.
Mvh Egon

Peter Bøjesen Jensen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 2.707
    • http://boejesen.dk
Sv: Godshollændere
« Svar #34 Dato: 10 Apr 2015 - 21:36 »
Hej Egon.

Se evt. punk 2 i denne forklaring:

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=holl%C3%A6nder
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 6.373
Sv: Godshollændere
« Svar #35 Dato: 11 Apr 2015 - 16:47 »
Men forstår jeg dig rigtigt er Godshollændere kun de som drev selvstændigt erhverv, enten som ejere eller som forpagtere af besætning og mejeri

Sådan var i hvert fald oprindelsen til faget. Hvad der sker i løbet af 1800-tallet er jo under andre arbejdsmarkedsforhold, hvis konsekvenser for begrebet jeg ikke har studeret. Jeg synes sådan set, at selve emnet trænger til forskning, men det ligger udenfor mine muligheder at foretage den. Dansk mejeriforskning starter så vidt jeg ved med andelsbevægelsen, og tager selvfølgelig afsæt i forholdene inden andelsmejerierne blev en kendsgerning, men jeg har ikke læst nogle egentlige studier i specialområdet Godsmejeri. Der findes studier i driftigheden sammenlignet med stude- og kornavl (i Sønderjylland) - mere kender jeg ikke

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Egon Hansen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 2.161
Sv: Godshollændere
« Svar #36 Dato: 11 Apr 2015 - 20:10 »
Hallebygården havde sit eget mejeri i mange år. Min far tjente der som karl i flere perioder. Han har fortalt at de skar is på Tissø og kørte hjem og dækkede med et tykt lag tørvesmuld. Så kunne det holde sig hele somren og blev brugt til at afkøle mælken.
Mvh Egon

Henning Mortensen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 570
    • bedstefars.dk
Sv: Godshollændere
« Svar #37 Dato: 11 Apr 2015 - 21:58 »
Boller Slot ved Horsens havde også eget mejeri, se vedhæftet folketælling, men her er mejeribestyreren fra Holsten.

Annette Hoff skriver også om godsets mejeri i bogen Boller Slot i 650 år:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b501204.htm

Citat fra anmeldelse: I borgens følgende afsnit beskrives både tjenestefolk, have og traktørsteder, skove, jagt og fiskeri, mandskab og avlsgård, mejeri med videre.

Annette Hoff fortæller også om, at man gemte is fra vinteren til brug senere på året.

[vedhæfting slettet af admin]
Henning Mortensen
e-mail: bjerrevej325@hotmail.com

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 6.373
Sv: Godshollændere
« Svar #38 Dato: 11 Apr 2015 - 22:41 »
Tak for data fra FT 1850 Boller; dem havde jeg ikke endnu
August Jochim: her kender jeg kun efternavnet som en variant af Jochimsen o.l. , men ikke personen. Han var der også i 1845, ligesom Sophie Frederikke Wobach, men han bliver ikke på Boller, fra 1860 har jeg noteret Johann Christian Wilhelm Meyer som godsmejerist, og før ham kender jeg bl.a. Johann Christoph Wilhelm Abraham (Boller -1841) som er gift med Marie Christiane Jochimsen, der jo udmærket kan være en slægtning til August Jochim

Det er et puslespil, der somme tider kan løses ved hjælp af til- og afgangslister, vielsesregister og begravelsesregister.

mvh
Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 6.373
Sv: Godshollændere
« Svar #39 Dato: 19 Okt 2015 - 11:53 »
Jeg kan i dag læse, at der har været
177.518
opslag på databasen. I betragtning af, det der p.t. kun er ca. 5000 personer i databasen, er det ganske godt

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.997
Sv: Godshollændere
« Svar #40 Dato: 28 Aug 2016 - 14:56 »
Hej Inger

Jeg er lige stødt på "Hollenderen ved Berritzgaard" Otthe Lauridtzen i Tårs sogn (Musse, Maribo) som fik hjemmedøbt en søn Hans 5. januar 1698:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=158025#158025,26534353

Hermed viderebragt til de som kan have interesse.

mvh
Mikkel
Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 6.373
Sv: Godshollændere
« Svar #41 Dato: 28 Aug 2016 - 19:48 »
Jo, ham er vi meget interesseret i, især fordi Memmert ikke har opdaget ham ved første gennemgang af KB på Lolland
Han kommer med i næste opdatering - efter en gennemsøgning af Tårs efter flere af samme erhverv

Så mange tak, igen!!

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.997
Sv: Godshollændere
« Svar #42 Dato: 22 Mar 2017 - 12:06 »
Hej Inger

Så stødte jeg på endnu en!

Citér
Dom 15 P: Trinit: [1759] Hollænderens Monsr Birchs liden Søn
Paa Schørringe Gaard. Døbt og kaldet. Jens. Forpagterens Kiæreste
Mad: Lundhof ibid bb: Testes. Jens ladefoget: Jomfrue Anna Thams.
og Christian Skomager af Nykiøb. introducered. 2A P: Trinit.

Horbelev-Falkerslev kirkebog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149295#149295,24688440

Møsjø Birch kan være Christian Birch (* 1732), men sønnen Jens nævnes ikke:
http://www.online-ofb.de/famreport.php?ofb=hollaender_daenemark&ID=I452&nachname=BIRCH&modus=&lang=de

mvh
Mikkel :)
Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 6.373
Sv: Godshollændere
« Svar #43 Dato: 22 Mar 2017 - 16:56 »
Tak!

Jeg kigger lige Falkerslevs fødte igennem før denne fødsel - af og til bliver hollænderen nævnt ved fulde navn ved første fødsel i sognet.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki