Godshollændere

[Inger Buchard]

En opdatering her efter påske bringer databasen op på 4988 navne og 1354 familier. Der er ryddet op og rettet fejl, og en del faddere uden tilknytning til erhvervet godsmejerist er fjernet og erstattet af nye udøvere af faget.

I er meget velkommen til at tilsende rettelser og supplementer til mig - projektet er langt fra færdigt, selv om redaktionsarbejdet med Joachim Memmerts foreløbige manuskript blev afsluttet ved juletid. Der dukker jo hele tiden nye familier op i forbindelse med de 'gamle' hollænderfamiliers familiebegivenheder.

Inger

[Egon Hansen]

Rækker jeres projekt også til Vendsyssel ?
Jeg har en ane i Elling sogn,Hjørring amt, som i kirkebogen kaldes Christen Nielsen Hollænder.   Han skulle iflg aldersangivelse være født ca 1731. og iflg IGI være søn af Niels Hollænder, som igen skulle være født ca 1699 og døde 1766. begravelse er kontrolleret i Elling Kirkebog, og alder ser ud til at passe.
Christen Nielsen skrives som husmand i Skarnvad, Elling sogn. men om hans far har været godshollænder, eller evt er (eller søn af) en Hollandsk sømand der er gået i land, Ved jeg ikke.
Christen Nielsen var gift to gange, og havde mindst 3 børn med den første kone ( oplyst i skiftet ved hans død), og 8 med kone nr to, som overlever ham, og iflg skiftet er gravid og ønsker et gifte sig med Christen Jensen, Bratten (også Elling sogn) som er hendes formynder ved skiftet.
Hvis denne familie ikke hører hjemme i jeres projekt må i gerne flytte mit indlæg til Anesøgning.
Mvh Egon Hansen






 

[Inger Buchard]

Tak for ideen, Egon. Men som du indirekte antyder: der er nok en del med navnet Hollænder, der har tilknytning til Holland uden at være udøvere af godsmejerist-erhvervet; de kunne f.eks. være sømænd eller have handlet med kvæg til Amsterdam. Databasen omfatter så vidt muligt kun erhvervet godshollændere, så hvis du finder frem til en forfader, der arbejdede som mejerist på et gods, er jeg meget interesseret i nogle data.

Inger

[Egon Hansen]

Det gjorde min farmor faktisk. I hvert fald fortalte far og hans søskende altid at deres mor havde været Mejerske på Hallebygården( Sæby sogn,Holbæk amt).men hun står altså i folketællingen 1880 som "mejeripige" sammen med tre andre svenske piger!
Gården havde eget mejeri, og i 1870 var der ansat en mejerist og en mejerilærling, men i 1880 nævnes, foruden mejeripigerne kun en mejeribødker!
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro, men fakta er at hun fortsatte med at kærme smør og lave ost da hun og min farfar senere fik deres egen gård, dog kun til familiens eget forbrug.
Men forstår jeg dig rigtigt er Godshollændere kun de som drev selvstændigt erhverv, enten som ejere eller som forpagtere af besætning og mejeri.
Mvh Egon

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Egon.

Se evt. punk 2 i denne forklaring:

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=holl%C3%A6nder

[Inger Buchard]

Men forstår jeg dig rigtigt er Godshollændere kun de som drev selvstændigt erhverv, enten som ejere eller som forpagtere af besætning og mejeri

Sådan var i hvert fald oprindelsen til faget. Hvad der sker i løbet af 1800-tallet er jo under andre arbejdsmarkedsforhold, hvis konsekvenser for begrebet jeg ikke har studeret. Jeg synes sådan set, at selve emnet trænger til forskning, men det ligger udenfor mine muligheder at foretage den. Dansk mejeriforskning starter så vidt jeg ved med andelsbevægelsen, og tager selvfølgelig afsæt i forholdene inden andelsmejerierne blev en kendsgerning, men jeg har ikke læst nogle egentlige studier i specialområdet Godsmejeri. Der findes studier i driftigheden sammenlignet med stude- og kornavl (i Sønderjylland) - mere kender jeg ikke

Inger

[Egon Hansen]

Hallebygården havde sit eget mejeri i mange år. Min far tjente der som karl i flere perioder. Han har fortalt at de skar is på Tissø og kørte hjem og dækkede med et tykt lag tørvesmuld. Så kunne det holde sig hele somren og blev brugt til at afkøle mælken.
Mvh Egon

[Henning Mortensen]

Boller Slot ved Horsens havde også eget mejeri, se vedhæftet folketælling, men her er mejeribestyreren fra Holsten.

Annette Hoff skriver også om godsets mejeri i bogen Boller Slot i 650 år:
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/b501204.htm

Citat fra anmeldelse: I borgens følgende afsnit beskrives både tjenestefolk, have og traktørsteder, skove, jagt og fiskeri, mandskab og avlsgård, mejeri med videre.

Annette Hoff fortæller også om, at man gemte is fra vinteren til brug senere på året.

[vedhæfting slettet af admin]

[Inger Buchard]

Tak for data fra FT 1850 Boller; dem havde jeg ikke endnu
August Jochim: her kender jeg kun efternavnet som en variant af Jochimsen o.l. , men ikke personen. Han var der også i 1845, ligesom Sophie Frederikke Wobach, men han bliver ikke på Boller, fra 1860 har jeg noteret Johann Christian Wilhelm Meyer som godsmejerist, og før ham kender jeg bl.a. Johann Christoph Wilhelm Abraham (Boller -1841) som er gift med Marie Christiane Jochimsen, der jo udmærket kan være en slægtning til August Jochim

Det er et puslespil, der somme tider kan løses ved hjælp af til- og afgangslister, vielsesregister og begravelsesregister.

mvh
Inger

[Inger Buchard]

Jeg kan i dag læse, at der har været
177.518
opslag på databasen. I betragtning af, det der p.t. kun er ca. 5000 personer i databasen, er det ganske godt

Inger

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Inger

Jeg er lige stødt på "Hollenderen ved Berritzgaard" Otthe Lauridtzen i Tårs sogn (Musse, Maribo) som fik hjemmedøbt en søn Hans 5. januar 1698:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=158025#158025,26534353

Hermed viderebragt til de som kan have interesse.

mvh
Mikkel

[Inger Buchard]

Jo, ham er vi meget interesseret i, især fordi Memmert ikke har opdaget ham ved første gennemgang af KB på Lolland
Han kommer med i næste opdatering - efter en gennemsøgning af Tårs efter flere af samme erhverv

Så mange tak, igen!!

Inger

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Inger

Så stødte jeg på endnu en!

Dom 15 P: Trinit: [1759] Hollænderens Monsr Birchs liden Søn
Paa Schørringe Gaard. Døbt og kaldet. Jens. Forpagterens Kiæreste
Mad: Lundhof ibid bb: Testes. Jens ladefoget: Jomfrue Anna Thams.
og Christian Skomager af Nykiøb. introducered. 2A P: Trinit.

Horbelev-Falkerslev kirkebog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149295#149295,24688440

Møsjø Birch kan være Christian Birch (* 1732), men sønnen Jens nævnes ikke:
http://www.online-ofb.de/famreport.php?ofb=hollaender_daenemark&ID=I452&nachname=BIRCH&modus=&lang=de

mvh
Mikkel

[Inger Buchard]

Tak!

Jeg kigger lige Falkerslevs fødte igennem før denne fødsel - af og til bliver hollænderen nævnt ved fulde navn ved første fødsel i sognet.

Inger

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Inger

Faldt lige over "Hollænderen Christopher Nielsen" i 1710:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FV-VYJS?i=338&cat=406792 (venstre side oppe mod toppen)

Gårdens navn er på forgående side. Jeg læser det som "Hirsatgaard" men det giver ikke rigtig mening. Det skal vist være et sted i "Braabye og Ølsemagle Sogner, Saa og Kongsted Sogner Item Ulsøe og Windbyeholte Giestegaard" (opslag 337), som jo er en blandet landhandel...

mvh
Mikkel

[Inger Buchard]

Tak skal du have - det er een af de tidlige. Han er 'ved Roeselfelde', men nævnt under 'Hirsatgaard', som vel begge er krongods. Det passer godt til mønsteret, at kongen/-erne søgte at forbedre driften af godset med mælkeproduktion og derfor importerede godsmejerister (Romsø, Sprogø f.eks.)
Spændende, især, om jeg kan finde Christopher Nielsen i en kirkebog et sted på Sjælland

Det er ellers en saftig skat, der forlanges!

Inger

 

[Mikkel Eide Eriksen]

Ja, der bliver rigtig krævet ind! Store Nordiske Krig var nok osse en dyr omgang...

Regnskabet er fra Vordingborg amtstue/rytterdistrikt, men sognene er i Ringsted herred (Braaby), Ramsø (Ølsemagle), og Fakse (Kongsted og Ulse). Vindbyholt ligger i Roholte sogn, også Fakse herred. Det er en rigtig omgang strøgods.

Der er et Rosenfeldt i Kastrup sogn (Hammer herred) ved Vordingborg:
https://da.wikipedia.org/wiki/Rosenfeldt

mvh
Mikkel

[Inger Buchard]

Kan Hirsat være Hesedegård i Bråby sogn:
Hesede var oprindeligt en landsby med 8 gårde. Hvad der skete med dem, ved vi ikke præcist, men vi kan læse, at “gårdene blev nedlagt i 1671”. Derefter opførte Gisselfeld avlsgården “Hesedegård” på stedet, og i 1827 opførtes den nuværende Hesede Hovedgård
fra https://hesedehovedgaard.dk/om-os/om-hesede-hovedgard/

Her gives følgende forklaring på navnet:
Stednavnet “Hesede” menes at betyde “dér, hvor hjortene holder til”.

Hirschholm = Hjortholm forklarer måske -i- i Hirsat.

Inger Buchard

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Inger

Ja, det lyder da ikke så tosset!

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen!

Her er en til, desværre uden efternavn. "Mikkel Hollænder" på Grevensvænge får døbt to børn i Rønnebæk:

1712-05-22 Charlotta [Thumerich?] https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=155223#155223,25927583
1714-03-25 Niels https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=155223#155223,25927585

Og måske den samme mand igen? Jeg ser ikke nogen børn imellem, så enten er det en ny hollænder, eller måske har han fået en yngre hustru i et nyt ægteskab?

1725-04-15 Claus https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=155223#155223,25927594 "Hollænderens Søn paa Grevens Vænge"

https://da.wikipedia.org/wiki/Grevensvænge

mvh
Mikkel