Greve Jens Christian Krag-Juel-Vind-Friises første 5 børns fødsel og dåb?

Startet af Niels Ørbæk, 04 Feb 2014 - 16:21

Forrige emne - Næste emne

Niels Ørbæk

Jeg undrer mig over, at ovennævnte greves følgende 3 børn, der skulle være født på Søbygård, Søby sogn, Gjern herred, Skanderborg amt ikke er indført i Søby sogns kirkebog:
Juliane Sophie Krag-Juel-Vind Friis født 18/4-1811.
Carl Frederik Edzard Krag-Juel-Vind-Friis født 16/4-1813
Caroline Henriette Krag-Juel-Vind-Friis født 13/9-1816.
(På Jørgen Buchs hjemmeside står, at de er født på Søbygård, Ærø, men det er ikke tilfældet).
Ligeledes er følgende to børn, der skulle være født på Frijsenborg, ikke indført i Hammel sogns kirkebog, Gjern herred, Skanderborg amt:
Christian Emil Krag-Juel-Vind-Friis født 8/12-1817
Louise Antoinette Krag-Juel-Vind-Friis født 14/6-1820.
De to efterfølgende børn er derimod indført i Hammel sogns kirkebog:
Clara Sophie Krag-Juel-Vind Friis født 15/5-1822
Emy Francisca Erhardine Tidonia Friis født 5/3-1825.

Er der mon en, der kan forklare det?
Venlig hilsen
Niels Ørbæk

Ejgil Hedegård Pedersen



   Hej Niels.

   Søbygård er en hovedgård under Frijsenborg gods, prøv at se under
   Halsted Kloster gods ved Nakskov. det ejes også af slægten
   Krag-Juel- Vind-Friis og kunne være fra Frijserborg.

   Venlig hilsen      Ejgil. 

Niels Ørbæk

Tak for svaret.
Jeg har søgt i den kirkebog, men de er heller ikke her.
Venlig hilsen
Niels Ørbæk

Leif Thor Olsen

Hej Niels.

Står der mon ikke noget om det i adelsårbogen? Den findes på de større biblioteker.

Mvh. Leif

Bente Aaris

Frederik Etzardt  Carl f. 16.april døbt Mandag 3. maj 1813 står i Søby KB (Gjern Herred)
opslagnr:87

Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Niels Ørbæk

Hej!
Tusind tak for det. Det havde jeg godt nok overset.
Men hvor mon de andre børn så er?
Jeg slår op i Adelsårbogen i dag.
Venlig hilsen
Niels Ørbæk

Ejgil Hedegård Pedersen



   Hej niels.

   Prøv også Boller Slot ved Horsens, det har også været ejet
   Frijsenborg,og blev solgt ca. 1930, det ligger syd for Horsens.
   

    Venlig hilsen     Ejgil.
 

Ole Bech Knudsen

#7
Hej Niels,

Juliane Sophies fødsel finder du i Søby kbg. (1778-1813), Gjern herred, Skanderborg amt.
AO-opslag 89  (se indholdsfortegnelsen AO-opslag 1).
(DAA. 1941, s. 97ff).

mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Niels Ørbæk

Tak for svarene.

Jeg kan stadig ikke finde følgende børn døbt:
1)comtesse Juliane Sophie født 18/4-1811 på Søbygård (ifølge Danmarks Adels Aarbog 1886)
2)comtesse Caroline Henriette født 13/9-1816 på Søbygård( do        do          do)
3)greve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Friis født 8/12-1817 på Frisenborg ( do  do   do)
4)comtesse Louise Antoinette født 14/6-1820 på Frisenborg                   (do   do   do)

Jeg har ledt i:
1)Søby sogns kirkebog, Gjern herred, Skanderborg amt.
2)Hammel sogns kirkebog, Gjern herred, Skanderborg amt.
3)Uth sogns kirkebog, Bjerre herred, Vejle amt.
4)Halsted sogns kirkebog, Lollands Nørre herred, Maribo amt.

Danmarks Adels Aarbog 1886 fortæller ikke, hvor de er døbt.

Det er da besynderligt.

Venlig hilsen
Niels Ørbæk

Inge Nissen

Hej

Har du fundet deres konfirmationer? Oplysninger der kunne måske hjælpe.

Venlig hilsen Inge


Ole Bech Knudsen

Hej Niels,

De fire manglende dåbsindførsler ses heller ikke i Nygårds sedler.

Jeg stødte imidlertid på en vielse af greve Erhard Juel-Vind-Frijs den 20. november 1820.
Vielsen er indført i Haurum kbg, Houlbjerg hrd., Viborg amt (AO-150).

Her anføres det, at vielsen fandt sted i Frijsenborg Kapel uden bevilling ifølge privilegierne.

Det må være en henvisning til greveprivilegierne fra 1670, som åbenbart giver greverne tilladelse til at lade sig vie hjemme eller andetsteds uden kgl. bevilling.
Og præsten kunne man nok også selv vælge, evt. en udensogns.

Det samme har vel gjort sig gældende for grevernes barnedåber, og en evt. fremmed præst har så ikke fået dåben protokolleret, fordi det ikke foregik i hans hjemsogn, men måske i Frijsenborgs kapel.

mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Niels Ørbæk

Til Bente og Ole!
Tak for oplysningerne. Jeg er så flov over, at jeg har overset de to registreringer.

Til Inge!
Jeg har kun kunnet finde comtesse Clara Sophies konfirmation i 1838 i Hammel sogns kirkebog.

De andres konfirmationer har jeg ikke kunnet finde og mangler stadig at få tre af børnene døbt.

Til Ole!
Jeg kan godt se, at den vielse, du nævner er foregået i Frisenborgs kapel, så du har nok ret i, at nogen af de andre kirkelige handlinger også kan være foregået der. Jeg undrer mig bare over, at fødslen ikke er indført i det sogns kirkebog, hvor den er foregået.

Venlig hilsen
Niels Ørbæk

Gitte Johansen

Den lille Tido står også i Hammel,

1814-1834, opslag 30, nr. 8.


Skal du ikke have ham med?
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Niels Ørbæk

Til Gitte
Tak for det.
Jeg kan på grevens hjemmeside se, at sønnen døde i 1828 samme år, som han blev født, dette fremgår imidlertid heller ikke af Hammel sogns kirkebog.
Venlig hilsen
Niels Ørbæk

Gitte Johansen

Nej, jeg har også ledt efter dødsfald.

Jeg var lige inde for at kigge på Nygårds sedler, og dem, du ikke kan finde i kirkebogen, har han også kun skrevet ca. årstal ved.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Ejgil Hedegård Pedersen



   Hej Gitte.

   Jeg kan godt forstå du ikke kan finde Tido død.
   Den rigtige Tido Wedell er født d.3-9-1908 i England,
   kommer til sin farfar Lendsgreve Bendt Wedell ejer af Wedellsborg gods
   på Fyn, i 1910. Ft. 1911 Odense amt, Vends herred, Husby sogn, opslag 14.
   Han blev i 1960 Danmarks største jordbeseder som ejer af Wedellsborg og Frijsenbord godsser.

   Venlig hilsen      Ejgil.

Gitte Johansen

#16
Hej Ejgil


Det er 2 forskellige børn.

Den Tido, jeg ikke kan finde, er søn af Jens Christian Krag osv


Din Tido er søn af Julius Wedell.

Var gift med Irene, som jeg ovenikøbet har hilst på ved Pøt Mølle for mange år siden.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com