Hvem var Jacob Lerche's far ?

Startet af Jørn Thorsson, 29 Jan 2011 - 11:46

Forrige emne - Næste emne

Jørn Thorsson

Jeg søger hjælp til at finde Jacob Lerche's forældre.

Født ?; død 19 apr 1721 i Finderup, Holbæk. Gift før 1696 med Kisten Romer (f. omk 1675 i København, død 1737 i Gladsaxe). De havde 9 børn, hvor Kirsten Jacobsdatter Lerche (f. 1696, død 5 maj 1777) var den ældste. Hun blev gift med Christian Christopher Frandsen Reenberg i 1715.

Her er hvad jeg eller ved om Jacob Lerche:

Nævnes som postforvalter ved Kbh danske brevpostkontor 1702 og overgik som postmester i statens tjeneste, men afskediges 3 maj 1715. Han døde 19/4-1721 visnok i Finderup præstegård, hvorfra enkens og begge svigersønners fragåelse af arv og gæld er dateret 22 apr.  (Kbh amts skifteprot.). Han købte 1705 Kragerupgård, Løve Hr., for 22000 Rd.. Den blev solgt til hustruens halvbroder Anders Lauersen Fogh for 25000 Rd.. Jacob Lerche havde iflg. skiftet 9 børn. Kirsten er den ældste.

Iflg. "P&Ts historie" af Helge Israelsen fra 1991-93, Bd 1 og 2:
Jacob Lerche var postmester fra senest 1695 i Kbh og muligvis allerede fra 1684. 15 apr 1695 fik han skøde på et hus i Snaregade (nu nr. 12), som fungerede som "posthus". JL solgte huset i 1705, hvor han købte herregården, Kragerup (Holbæk amt). JL og J. Poppe signerede en af de ældste postmester kontrakter i juni 1706. JL blev senere betegnet som postforvalter, en velbetalt stilling 400 Rd per år plus 800 Rd som kontorholdstillæg. I 1713 blev JL sat ud af spillet p.gr.a. kassemangel, hvilket formodentlig er årsagen til hans opsigelse. JL efterlod sig et lidt mangelfuldt arkiv, der bl.a. består af hans kontrakter og instruktioner, der siden er indbundet i første bind af generalpostamtets resolutionsprotokoller.

Med ovennævnte løn alene kunne JL ikke købe Kragerup, hvorfor han må have været formuende. Han må også have haft hang til herregårde, hvilket kunne antyde en små-adelig baggrund ? Hans liv på Kragerup er småt beskrevet i diverse herregårdsværker.

I "Slægtsbog for fam. Lerche" ses kun een Jacob Lerche, nemlig søn af Cornelius Pedersen Lerche (f. 1615; d. 1681) og Sidsel Grubbe (f. 1648; d. 1695). Cornelius Lerche ejede Nielstrup, Aasmarke og Bramstykke og blev adlet i 1660. Jacob Lerche var 4. barn og skulle være født 1669, men død 1686. Faderen var i København i 1669. Der står intet andet om denne Jacob. Såfremt død 1686 ikke er korrekt, kunne det passe. Han skulle således være Postmester som 26 årig og have arvet faderen i 1681, hvilket skulle give midler nok til at købe Kragerup for i 1705. Han er så ydermere fætter til Cornelius Madsen Lerche, der var gift med Karen Reenberg. Karen Reenberg var faster til Christian Reenberg viet til Kirstine Jacobsdatter Lerche. Beviset mangler imidlertid.

Er der nogen der kender den rette sammenhæng ?

Med venlig hilsen

Jørn Thorsson

Inger-Lise Legarth

Hans Thorsson
Kirsten Romer var datter af datter af Anders Gregersen Romer Brygger i København gift med Kirsten Hansdatter Leegaard.Kirsten Hansdatter Leegaard var særdeles formuende,så måske kom pengene til køb af Kragerupgaard fra hende.
V.H.
Inger-Lise Legarth

Jørn Thorsson

Hej Inger-Lise,

Jeg kendte godt Kirsten Romers forældres identitet, men ikke at Kirsten Hansdatter Leegaard, var formuende. Du har muligvis ret i, at det har financieret købet af Kragerupgaard.
Kender du iøvrigt til Anders Gregersen Romer og Kirsten Leegaard og deres aner ? Deres spor prøver jeg også at følge.

I mellemtiden har fundet ud af at Jacob Lerche havde en søster (N.N.), som var gift med en polsk officer (N.N.). Han havde en datter ved havn Regina Hansdatter Hænsken (1680 - 1732). (Officeren må jo så have heddet Hans Hænsken). Reginas mor kan enten være Jacobs søster eller en 1. hustru.

Ved Jacob Lerches datter: Else Margrethe Lerche's bryllup står der i kirkebogen følgende pasus: ".....Hans Clausen viet til velædle, velvise og højfornemme Mands Jacob Lerchis Datter på Kragerupgaard...". Dette tyder også på en forbindelse til den kendte Lerche slægt.

Jørn

Inger-Lise Legarth

Hej Hans Thorsson
Jeg ved intet om Anders Gregersen Romer.Kirsten Handatter Leegaard var datter af brygger, handelsmand og rådmand i København Hans Knudsen Lægaard/Leegaard og Kirstine Jensdatter.Hans Knudsen Leegaard var født 21sep 1619 i Holstebro og døde i København 20 april 1688.
Her på Forum(den gamle) er der et forslag til hvem ,der var Jacob Lerches forældre :Rasmus Pedersen og hustru Ingeborg Lerche.Det var ikke usædvanlig at børnene fik moderens efternavn.
Jacob Lerche og Kirsten Romer havde jo en søn,der hed Rasmus og en datter .der hed Ingeborg.så det er nok et spor ,der er værd at at se på.Søg på slægten Lerche på det gamle forum.Prøv også at "google" på Ingeborg Lerche,der er også noget, du måske kan bruge.
V.h.
Inger-Lise








Jørn Thorsson

Hej Inger-Lise,

tak for info og hjælp!

Mvh

Jørn

Steen Thomsen

I Danmarks Adels Aarbog ses stamtavlen Lerche her:
1934, 63; med rettelse i 1974-75, 25.
Om det er nyere eller ældre end den nævnte "Slægtsbog for fam. Lerche" ved jeg ikke.

På RA er der en fortegnelse over postembedsmænd:
  Frederik Olsen:
  Den Danske Postetat 1624-1927.
  Utrykt samling 1929.
Den står fremme i forhallen.
De bedste hilsner
Steen Thomsen

Frederikssundsvej 128 H st-th
DK 2700 Brønshøj
Danmark
E-post: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk
Hj.side: http://www.danbbs.dk/~stst/

Thestrup-Bjørn

#6
Jeg har, at Jacob Lerche (født ca. 1656, begr. i selve Finderup kirke 1721) er søn af præst i Oure Rasmus Pedersen og hustru Ingeborg Jacobsdatter Lerche, født ca. 1631 (jeg har hende som datter af rådmand og tolder i Nyborg, Jacob Madsen Lerche, død 1659 og Karen Nielsdatter, død 1660))

---------

Er det korrekt, at hans kone hedder Romer ? - jeg har hende som Kirsten Andersdatter Rømer, død 1737
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Jørn Thorsson

Hej Thestrup-Bjørn,

Tak for tippet Jacob Lerche - det passer fint med data nævnt længere oppe i tråden.

Jeg mener med nogen sikkerhed at hun hedder Romer og ikke Rømer. Familien er bla. beskrevet i personalhistorisk tidsskrift under denne stavemåde. Også andre steder i litteraturen om Jacob Lerche hedder hun Romer. Jeg har aldrig set hende stavet som Rømer. Ikke destomindre er der ikke langt fra det ene til det andet, så det er ikke umuligt. Der er ingen (udover PHT) slægtslitteratur om Romer, men meget om Rømer. Har du en kilde ?

Huner født omk 1675 i København og var datter af Anders Gregersen Romer og Kirsten Hansdatter Leegaard, men det ved du nok allerede.

Mvh.

Jørn Thorsson

Anna-Wiola Elberg

  Tak for alle de gode oplysninger, jeg har en del af dem i forvejen, men de falder lidt bedre på plads nu.
  Venlig hilsen Poul Elberg.   

Jørn Thorsson

Poul,

Du skal blot være opmærksom på at vi alle mangler det endelige bevis for at Ingeborg Lerche og Rasmus Pedersen faktisk var forældre til Jacob, samt at Ingeborg Lerche var datter af Jacob Madsen Lerche i Nyborg. Udfra indicierne er det vældig sandsynligt, men som sagt mangler vi bevis.


Mvh

Jørn Thorsson

Anna-Wiola Elberg


         Hej Jørn.

Ja der må man sige at vi er kommet på arbejde, men jeg tror nu nok at jeg vil skrive dem ind som sådan, men med alle mulige forbehold for rigtigheden af oplysningerne. Tak for oplysningerne alligevel.
   mvh. Poul.

Sonnich Brinch Morgenstern

Jeg sidder selv og roder og bøvler med at finde ud af de indbyrdes forhold og bliver helt ekstatisk over denne tråd, idet den bekræfter en masse af mit eget. Jeg har dog min ane, kapellanen i Oure Rasmus Pedersen, havde en datter ved navn Karen Rasmusdatter Lerche, der blev gift med denne Hans Henschen. men Lerche-datterens navn har jeg ingen belæg for.
Hvis der skulle være interesse hos nogen, så er jeg ved at grave alt frem om Henschen for tiden

Bjørn Sommer

I "Vore gamle danske Tropekolonier" 2. udg. bind 1 (1966): "Dansk Vestindien indtil 1755" læser vi på s. 164:

"Året efter (= 1697) lykkedes det "Vestindisk Compagni" i forening med storkøbmanden Jacob Lerche at få udrustet en slavehaler "Københavns Børs" til Guinea, hvorfra den1698 indbragte 280 slaver til St. Thomas. -

Slaveskibet hedder "Københavns Børs" - og det taler jo for, at det er et københavnsk initiativ, samt for, at den i 1697 nævnte "storkøbmand" JACOB LERCHE er identisk med den senere Postmester i København. -

Dette kan også forklare, hvorfor Jacob Lerche i 1705 har råd til at købe Kragerupgård. -

I skiftet efter enken KIRSTEN ANDERSDATTER ROMER 13/9 1737 i Københavns Amts Skifteprotokol fol. 2b ff. nævnes børnene. -

Et par af disse har særlig tilknytning til Dansk Vestindien; nemlig:

c) ANDREAS JACOBSEN LERCHE. - 1737 Sekretær i Dansk Vestindien.
Ordrebogen fra St. Thomas og St. Jan. meddeler 1724: "Den 22. august 1724: Sekretær Detlef Nicolaj Friis skal tage assistenterne Niels Andersen og Andreas Lerche til et hus for at se, om der er noget ophold i forbindelse med bogholder Horn og kasserer Stages forretning efter afdøde sekretær Sandberg".
http://www.familienmejlby.dk/442511277 -

e) ELSE MARGRETHE JACOBSDATTER LERCHE i Lyngby (død 1747 i Lyngby med skifte).  –
Gift første gang 17/11 1720 i Ørslev Kirke med Plantageejer på Sankt Thomas HANS CLAUSEN (døbt 26/8 1699 på Sankt Thomas, død før 1740 i Gladsaxe). Søn af CLAUS HANSEN (død 8/2 1706 på Sankt Thomas), som var Guvernør på Sankt Thomas og Sankt Jan 19/2 1702-8/2 1706, og første hustru ANNA van OCKEREN (død efter barsel 26/8 1699), der blev gift 10/1 1697.  –
Gift anden gang 1740 med NICOLAI BALTZERSEN (f. ca. 1686, død 22/9 1763 i København, 77 år. - Skifte).  –  Kaptajn ved Sjællandske Infanteriregiment. – Om ham siger Wibergnet: "Guvernør i Dansk Vestindien og købte siden en gård i Lyngby". - Han var dog ikke guvernør. -
Kilder:
"Stamtavle over Familien Beyer" med Tillæg. -
https://biografiskleksikon.lex.dk/Claus_Hansen - v. Kay Larsen og Svend Erik Green-Pedersen. -
Frederik Krarup i "Personalhistorisk Tidsskrift" 2. R. VI (1891): "Jørgen Iversen (Dyppel), vestindisk Companies første Gouverneur på St. Thomas",  s. 45. –
E. Gullach-Jensen i "Personalhistorisk Tidsskrift" 7. R. I (1916): "Bidrag til de dansk-vestindiske  Øers Personhistorie I St. Thomas 1671-1733", s. 250. –
J. O. Bro-Jørgensen i "Vore gamle tropekolonier" I, 2. udg. 1966. s. 172, 179, 189, 199 ff-, og s. 202. –
J. Marcussen, 2014: " De Vestindiske Øer  - biografihistorisk oversigt", http://www.jmarcussen.dk/historie/hart/rejser/vesti/vestibiog.html -
  "Personalhistorisk Tidsskrift" 2. R. VI (1891). -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer

ANDREAS (JACOBSEN) LERCHE blev gift 31/5 1726 i huset på Sankt Thomas med Mad. BIRGITTE IVERS DYPPEL, Enke efter Sal. CONSTANTIN CHRISTIAN CONRETSCHY, begge Lutherske, hvorfor er betalt til Gudeligt brug til Gouvernøren 10 Rd. Cautionist for Brudgommen er Gouvernøren selv og for Bruden Capt. J. Magens. Imellem Bruden og hendes afdøde Sal. Husbonde blev fremvist Testamente Dat. d. 16 Nov. 1724, approberet af Gouvernør Moth samme dag. -
(Kirkebog for den Evangeliske Menighed på Sankt Thomas og Sankt Jan).
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116766#152843,25448349 -
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116766#152843,25448350 -
- - - 

Bjørn Sommer

ANDREAS (JACOBSEN) LERCHE blev gift 31/5 1726 i huset på Sankt Thomas med Mad. BIRGITTE IVERS DYPPEL, Enke efter Sal. CONSTANTIN CHRISTIAN CONRETSCHY, begge Lutherske, hvorfor er betalt til Gudeligt brug til Gouvernøren 10 Rd. Cautionist for Brudgommen er Gouvernøren selv og for Bruden Capt. J. Magens. Imellem Bruden og hendes afdøde Sal. Husbonde blev fremvist Testamente Dat. d. 16 Nov. 1724, approberet af Gouvernør Moth samme dag. -
(Kirkebog for den Evangeliske Menighed på Sankt Thomas og Sankt Jan).
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116766#152843,25448349 -
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116766#152843,25448350 -
- - -

BIRGITTE IVERSDATTER DYPPEL var eneste barn af IVER JØRGENSEN DYPPEL på Sankt Thomas (død 1694) og hustru ANNA van OCHEREN *

Den sygelige Iver Jørgensen bosatte sig som voxen paa S. Thomas og ægtede dér Anna van Ockeren, men døde allerede 1694. Deres eneste Barn, Birgitte Iversdatter, var svag og synes ikke at have haft Børn med sin Mand, Chirurgen Constantin Christian Cornetzsky.

Skjøndt saaledes Jørgen Iversens Efterslægt formentligt slutter med hende, skal der dog for en vis Fuldstændigheds Skyld endnu tilføjes, at Anna v. Ockeren efter Iver Jørgensens Død ægtede (1699) Lieut. Claus Hansen4), der 1702 blev Gouverneur paa S. Thomas. Deres Søn, Hans Clausen, var gift med en Datter
af Postmester Jacob Lerche i Kjøbenhavn, og deres Datter Ane Kirstine Clausen ægtede 1745 i hans andet Giftermaal Præsten Peter Grove Beyer i Glumsø, saa at man altsaa kan finde en Slags Stif-Descendents af Jørgen Iversen Dyppel i Frk. Siile Beyers ,,Erindringer vedkommende Slægterne Beyer og Høst" Tavle 1".

(Fr. Krarup, 1891: "Jørgen Iversen (Dyppel), s. 31). -
https://www.kb.dk/e-mat/dod/130021039889.pdf -

- - -
Plantageejeren på Sankt Thomas, HANS CLAUSEN (døbt 26/8 1699 på Sankt Thomas, død før 1740), der blev gift 17/11 1720 i Ørslev Kirke med ELSE MARGRETHE JACOBSDATTER LERCHE (død 1747 i Lyngby med skifte) var halvbror til BIRGITTE IVERSDATTER DYPPEL, der blev gift første gang med Chirurgen CONSTANTIN CHRISTIAN CORNETZSKY (Testamente af 16/11 1724) og gift anden gang 31/5 1726 med ANDREAS JACOBSEN LERCHE, som var bror til Hans Clausens hustru.

Bjørn Sommer

JACOB LERCHE blev ved nytårstid 1698 forretningsfører for det vestindisk-guinesiske handelskompagni.
(Georg Nørregaard i "Vore gamle tropekolonier" bind 8: "Guldkysten" (2. udg. 1968), s. 104.

Bjørn Sommer

Skiftebrev efter Postforvalter Lerches Enke udi Gladsaxe:
KIRSTEN ANDERSDATTER ROMER (Navnet nævnes fol. 9b).
(Københavns Amt 1738-1753, fol. 2b ff.)-
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=487654#487654,86828124 -
Børn:
(Nævnes fol. 3a efter køn og alder indenfor køn):

a) En søn MATHIAS LERCHE, Islandsk Købmand, boende i København udi CompagnieStrædet.

b) En søn ANDREAS LERCHE udi det Westindiske Compagnies tjeneste som Sekretær på St. Thomas.

c) En søn RASMUS LERCHE hvis bopæl eller opholdssted ikke nærmere vides end at han for 5-6 år siden har tilskrever Mr. Kloumann.

d) En søn LARS LERCHE, endnu umyndig, tjenende for Dreng hos Galanterie-Kræmmer Mr. Kajsen i Højbrostræde.

e) En datter KIRSTEN i ægteskab med Hr. CHRISTEN REENBERG, Sognepræst i Finnerup i Sjælland.

f) En datter ELSE MARGRETHE i ægteskab med Sr HANS CLAUSEN, boende her på stedet.

g) En datter KIRSTINE = CHRISTINE LERCHE (fol. 10a) i ægteskab med en Købmand i Nyborg ved navn KNUDSEN. = NIELS KNUDSEN i Nyborg (fol. 10a).

h) En datter INGEBORG, ugift, men i tjeneste hos Hr. Major Linnemann.

i) Den yngste datter, CHRISTIANA DORTHEA (navnet nævnt fol. 4b), ugift, men tjenende Hr. Justitsråd Carisius på Stadsgård i Jylland.
- -

Fol. 4b er nævnt nogle vigtige dokumenter, nemlig:

1. Arv og gældsfragåelse fra KIRSTEN ROMER Sal. Jacob Lerches, efter hendes Sl. Mand, dateret 22/4 1721 og læst på Sjællandfars Landsting 23/4 1721.

2.  do fra de umyndige børn RASMUS LERCHE og LARS LERCHE, KIRSTINE, INGEBORG og CHRISTIANA LERCHE af 15/7 1721 og læst på Sjællandfars Landsting d. 9 dito (!!).

3. do fra MATHIAS og ANDREAS LERCHE.

4, do fra HANS CLAUSEN og hustru.

5. En af Sukkerraffinaderiets Direktører i København udstedt Obligation af 11/6 1733 på 700 rd. Courant af hvilken Capital renten findes afskreven at være betalt til 11/6 1737.

6. Et fra Hr. Rådmand Fogh udstedt bevis at være skyldig til sin søster Salig Madame Lerche Capital 100 Rigsdaler på Condition efter bevisets indhold dateret 23/6 1736.

7. Kopi af Skiftebrevet efter afgangne ANDERS GREGERSEN ROMER som var hendes fader.

Rådmand Fogh præsenterede skifteretten for den salige enkes afkald for hendes mødrenearv, dateret 24/5 1735.

- - - -
Skifte brev 25/11 1739 efter HANS CLAUSEN i Gladsaxe.
(Københavns Amts Skifteprotokol 1738-53, fol. 86b ff.)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=487654#487654,86828208  -
Skiftet fandt sted hos MADAME CLAUSEN, som nu boede i Lyngby.
Hendes broder, Islandsk Købmand MATHIAS LERCHE i København lavværge.
Hans Clausen var i live 7/12 1737, da han tog imod betaling (fol. 90b); men fra 22/1 1738 er det Madam Clausen, der tager imod betalinger til boet. -
18/2 1740 optræder Madame Clausens "Kæreste" Hr. Kaptajn NIELS BALTZERSEN på hendes vegne (fol. 92 a).

Børnene nævnes fol. 93 b:

a) AMALIE MARGRETHE.
b) ANNA CHRISTINE.
c) JACOBINE.
d) BIRGITHA CHRISTIANA.
e) MARIA DORTHE.
f) CLAUS.

Arveafkald fra børnene (fol. 94a):

a) For AMALIA MARGRETHE CLAUSENS arv hendes mand LARS RUDES afkald af 11/6 1741.

b) For ANNA CHRISTINES arv hendes mand Hr. PEDER BEYERS afkald af 8/11 1745.

c) For JACOBINES arv hendes mand Hr. NICOLAI BEYERS afkald af 17/10 1746.

d) For BIRGITTE hendes mand f. Borgmester RISTS afkald, dateret 23/8 1749.
- - -

MATHIAS JACOBSEN LERCHE, der var ældste søn og Islandsk Købmand i København, døde 14/1 1747 på Sankt Thomas og begr. 15/1 (Opslag 85).

ANDREAS JACOBSEN LERCHE (død 12/4 1750 på Sankt Thomas (0pslag 89), der var næstældste søn, kom i tjeneste hos det Vestindiske Kompagni før 22/8 1724 som Assistent for Sekretær Detlef Nicolai Friis. - 1737 var han selv Sekretær. -
Gift første gang 31/5 1726 i huset på Sankt Thomas med enken, Mad. BIRGITTE IVERSDATTER DYBBEL (død 13/11 1727 på Sankt Thomas og begr. 14/11). Enke efter Sal. Chirurg Constantin Christian Connetschy, begge Lutherske, hvorfor er betalt til Gudeligt brug til Gouvernøren 10 Rd. Cautionist for Brudgommen er Gouvernøren selv og for Bruden Capt. J. Magens. Imellem Bruden og hendes afdøde Sal. Husbonde blev fremvist Testamente Dat. d. 16 Nov. 1724, approberet af Gouvernør Moth samme dag. – Birgitte Iversdatter Dyppel var eneste barn af Iver Jørgensen Dyppel på Sankt Thomas (død 1694) og hustru Anna van Ocheren (død efter barsel 26/8 1699), og halvsøster til Hans Clausen (døbt 26/8 1699 på Sankt Thomas, død før 1740 i Gladsaxe), der var gift med brudgommens søster Else Margrethe Jacobsdatter Lerche. – Hun blev gift første gang 16/7 1711 på Sankt Thomas med Chirurg Constantin Christian Connetschy (død 23/3 1725 på Sankt Thomas), der nævnes første gang 24/2 1708.  – De gjorde Testamente 16/11 1724. –
Andreas Jacobsen Lerche blev gift anden gang 21/11 1737 (Opslag 80) på Sankt Thomas med enken ANNA MARIA SEGERS. – Enke efter Borgerkaptajn og Chirurg Johannes Jacob Creutzer (død 14/7 1736 på Sankt Thomas og begr. 15/7), som hun blev gift med 16/4 1732. –

Hendes datter af første ægteskab, Jomfru ANNA MARIA CREUTZER (døbt 2/11 1734 (Opslag 72, død 11/9 1783 på Sankt Croix). – Tvilling til Marie Elisabeth Creutzer) blev gift 18/8 1750 i huset med PETER CLAUSEN (f. 2/12 1721, død 24/6 1784 på Sankt Croix og begr. i Zebaoths Kirke, Christianssted). Compagniets Købmand på St. Croix. Cautionister for deres ægteskab var Gouvernør Suhm og Mad. Breverhoudt for brudgommen og for bruden Hr. Bogholder Lindberg med Mad. Lerches (Opslag 90).  – Købmand og Kasserer i Vestindisk-Guinesisk Compagnis Tjeneste. "Opperhoved" på Sankt Croix 1751-1755 og Generalgouvernør 1766-71 og 1773-84. – 1766 Oberst. – 1767 Generalmajor. – Senere Generalløjtnant. – Blev ejer af Sølyst i Ordrup. -

https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Clausen -

- - -
Til spørgsmålet om, hvem der er Jacob Lerches far?:
Andreas Lerche er opkaldt efter sin morfar.
Mathias Lerche kan være opkaldt efter sin farfar eller evt. en tidligere ægtefælle af sin mor.
Rasmus Lerche kan kun være opkaldt efter sin farfar, hvis broderen Mathias skulle være opkaldt efter sin mors tidligere ægtefælle, eller hvis han selv er opkaldt efter en afdød storebror, der var opkaldt efter farfar?
- - -
Jacob Lerches mor kan hedde KIRSTEN eller ELSE MARGRETHE, evt. CHRISTINE, hvis ældste datter er opkaldt efter fars første hustru.
Ingeborg er for langt nede på listen til at være opkaldt efter bedsteforældre.
Men hun kan jo være opkaldt efter en afdød storesøster?




Bjørn Sommer

MATHIAS JACOBSEN LERCHE var opkaldt efter MATHIAS POULSEN MOTH (f. 27/3 1649 i Odense, død 10/3 1719 og begr. i Frue Kirke i København) , der var en af Vestindisk Compagnis direktører.
https://mothsordbog.dk/pdf/christensen-mathias-moth-1997 -
- -
I Fakturabogen for Vestindisk-Guinesisk Compagnis Bogholder og Kaserer 1696-1732 har jeg fundet JACOB LERCHES underskrift "Kiøbenhaffn d. 27 Aprilis 1698 J. Lerche" (Opslag 10).
29/12 1698 omtales en del "af den Cargo som velædle Sr JACOB LERCHE med skibet Københavns Børs fra Amsterdam haver ladet hidkomme" (Opslag 38).

JACOB LERCHE ses i Fakturabogen at have sæde i direktionen for Vestindisk-Guinesisk Compagni:

25/10 1699 underskriver Direktionen således (s. 55): "M. Moth, C. Bram, J. Rohde, J. Lerche".

1702 (s. 81) ubderskriver Direktionen således (Opslag 45): "M. Moth, C. Braem, J. C. Becker, J. Lerche, C. Schup". -
- - -

Jacob Lerche havde således i flere år et tæt samarbejde med Mathias Moth. -

- - -

Som direktør for det danske postvæsen, som 1685 var blevet overdraget hans søstersøn Chr. Gyldenløve (1674-1703), fungerede MATHIAS MOTH 1688-90 sammen med Jens Rosenheim, 1690-99 alene. -
https://biografiskleksikon.lex.dk/Matthias_Moth -

- - -

Det kan være igennem dette tætte samarbejde med Mathias Moth, at Jacob Lerche kom i betragtning, da der skulle udnævnes en Postforvalter, -

- - -

MATHIAS JACOBSEN LERCHE er så opkaldt efter sin fars store velgører!

Men derved kommer navnet "RASMUS" så igen i spil som navnet på Jacob Lerches far. -


Janne Tylvad

Hej
Har ikke selv forsket i Jacob Lerche og hans slægt, men fulgt med i denne tråd.
Tak til Bjørn Sommer for alle facts.
Du kom mig lige i forkøbet med hensyn til Mathias Moth gm Kirstine Aagaard.
Jacob Lerche fungerede som håndskriver/sekretær og fuldmægtig for ovennævnte og optræder hyppigt på fadderlister med Mathias Moth og hustru.
En datter kan være opkaldt efter Moths hustru.

Herunder nogle dåbs-data med interessante faddere, der lægger op til ikke gennemskuelige Lerche-relationer.

1694 Vor Frue
Gudmand Jacobsen skipper på Vestergade gm Anne Rasmusdtr: Rasmus opsl 260
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=158931#158931,26708525
På fadderlisten ses følg:
Laurids Nielsen Fog brygger på Vestergade+hustru Kirstine (Leegaard)
Morten Mouridsen isl købmand på Gl Torv (nok en relation til Laurids Nielsen Fog fra hans 1. ægteskab på Samsø)
Jacob Lerche sekretær hos gehejmeråd Moth
Ingeborg sl Rasmus Jacobsens sgpr til Oure Menighed (en fejl? for Rasmus Pedersen)
Kirsten Andersdtr (Romer) hos sin stedfar Laurids Nielsen Fog ut supra

1697 Vor Frue
Knud Jonasen skipper i Skt Peders Stræde gm Ellen Jørgensdtr (Lerche): Jørgen opslag 287
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=158931#158931,26708552
På fadderlisten ses bl.a.
Gudmand Jacobsen skipper på Vestergade – jvf dåb ovenfor.
Laurids Jørgensen Lerche ungkarl barnets morbror
Regine Hansdtr (Hensky/Henschen) hos Jacob Lerche fuldmægtig hos Mathias Moth gehejmeråd i Snaregade.

Vedr denne Regine se også Erik Brejls skifte fra Nyborg: https://www.brejl.dk/nyborg.html
Regine blev anført/efterlyst i tidligere indlæg i tråden.

En tanke er opstået: Var Jacob Lerche overhovedet af Lerche-slægten? - eller blot døbt Jacob Lerche?

Vedr Jacob Lerches søn Laurids Lerche fandt jeg følgende fra Helligånds 1749:
Sr Laurids Lerche galanterikræmmer og Madame Anne Nygaard vies 15. okt 1749
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151077#151077,25073780

Mvh
Janne T

grethe jensen

med forbehold at jeg har overset noget i traaden saa er her lidt mere:
1) fra https://www.brejl.dk/nyborg.html kender vi Jacobs mor
"53    Skøde i Nyborg. 23.11.1635, fol.125B.
Skøde af 23.11.1635
til Christen Hansen Boesen på en anpart af en gård
fra Jacob Lerche, rådmand g.m. Karen Nielsdatter på en anpart af den gård hans mor Mette Boesen og stedfar Søren Clemensen bor i."

2) den nævnte Søren Poulsen Lemming er søn af Søren Poulsen i Lemming
http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/skiftebreve/Mappe4/23_4.pdf
Og saa er det interessant:
ikke alene Søren i Nyborg har en sø Jacob Lerche , men hans bror Niels I Jegstrup (Tranbjerg) har et barnebarn Jacob Lerche, denne Jacob Lerches far PederJensen Moeller er fejagtigt angivet i Tranbjergbogen, som fynbo:
http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/wp-content/uploads/2013/04/Tranbjergbogen.pdf
men han er fra Krekaer
(fra Brejl  (Moesgrd opsl 64/263)1697 (se 1725) 12 Afkald Lille Fulden Mølle. 24.5.1725, fol.63.  Afkald fra Peder Jensen Møller i Lille Fulden Mølle for arv efter far Jens Mikkelsen i Krekær og mor Karen Jacobsdatter, skifte 3.6.1697 t.....
Tranbjerg bogen har desværre ikke nogen kilde til Peder Jensen Moeller men nøglen til Jacob Lerche kunne maaske findes ved granskning i, hvor PJM har opholdt sig paa Fyn? eller hvor hans mor Jacobsdatter kommer fra?
Det var saa lidt af, hvad jeg umiddelbart havde staaende i forbindelse med Jacob Lerche.
Mvh GJ


















;

Bjørn Sommer

Janne Tylvad har fundet NØGLEN til Jacob Lerches forældre. -

ANNE RASMUSDATTER, Skipper Gudmand Jacobsens i Vestergade, København, må nemlig være Jacob Lerches søster og født i Oure på Fyen!

Lad os se nøjere på barnedåben:

Barn:
a) RASMUS GUDMANDSEN (døbt 14/5 1694 i København Vor Frue Kirke. – Opslag 260). Faddere: Lauritz Nielsen Fogh, Brøgger på Vestergade, Morten Mouritzen, Islandsk Købmand på Gammeltorv,Jacob Lerche, Sekretær hos Geheimeråd Moth, Ingeborg Sl. Rasmus Jacobsens, Sognepræsten til Oure Menighed i Fyen, bar barnet, Kirsten Lauritz Nielsens Foghs hustru holdt det over dåben, G(ik) h(os) Kirsten Andersdatter hos hendes stiffader Lauritz Nielsen Fogh ut supra. -
- - -
Derved hæfter vi os ved, at enken efter præsten Hr. Rasmus i Oure, INGEBORG, bar barnet. - Hun er barnets mormor.
KIRSTEN (HANSDATTER LEEGAARD) Laurids Nielsen Foghs hustru holdt det over dåben.
Gik hos KIRSTEN ANDERSDATTER (ROMER) hos hendes stiffader Lauritz Nielsen Fogh.

Mandsfadderne
LAURITZ NIELSEN FOGH var Kirsten Andersdatter Romers stedfar.
Sekretær JACOB LERCHE var barnets morbror. -
MORTEN MOURITZEN, Islandsk Købmand. -
- - -
Bemærk:
At JACOB LERCHE og KIRSTEN ANDERSDATTER ROMER begge nævnes som faddere; men at de endnu 14/5 1694 ikke var gifte.
Deres bryllup må dog have været ret nært forestående. -





Sonnich Brinch Morgenstern

Jeg har et par bemærkninger at knytte til denne gode og informative tråd:

Den Regine Hansdatter, der nævnes, (Anne Regine Hansdatter Henschen), var kun ca. 15 år - hvis hun er den fremtidige hustru til Søren Poulsen i Nyborg. Jeg har søgt og søgt efter hendes fødsel i og omkring Nyborg, men hun var måske fra Sjælland...? Jeg har fundet hendes søsters skifte, der fortæller, at denne søster, Gertrud Hansdatter, døde hos Regine og at hun indtil kort før sin død havde været husholderske i Kullerup præstegård. Desuden havde hun en mand, Henrik Wolmer på Christianshavn, der overlevede hende + 3 børn.
Jeg har også forsket en del i hendes far, Hans Henschen, men uden at komme længere bagud.

Desuden mener jeg at have fundet Karen Rasmusdatters død i Oure, altså enken efter sognepræst Rasmus Pedersen sammesteds.
Hvis det er korrekt, blev hun begravet 16/3 1729, 70 år gammel og altså født omkring 1659:
(Venstre side, midt på):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17213924#517526,37992123

Erik Brejl

Som supplement vil jeg nævne nedenstående skifte, (der ikke er indekseret af google (endnu), måske fordi jeg havde glemt tagget </a> efter linket, så jeg håber det kommer. Ålborg og Holbæk mangler også hos google).

Københavns Byting. Københavns skiftekommission. Originale skiftebreve 1756
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21398179#344295,68380817

713    Cathrine Fogh, ugift i præstegården ved Nikolaj kirke i København, der døde 4.12.1755, no.24, opslag 179.
A:
0) forældre [Laurids Nielsen Fogh, født Kolding 4.5.1656. Forvalter over grevskabet Samsø, tolder 1681-1687, rådmand og brygger i København, begravet København Helliggejst 5.12.1735 og Kirsten Hansdatter Leegaard, begravet København Helliggejst 3.7.1732]
1) bror Andreas Fogh til Kragerupgård [i Ørslev sogn] på Sjælland
2) bror Hans Fogh, borgmester, der døde
3) søster Kirsten Fogh gift [København Helliggejst 30.5.1731] med Frederik Jørgen Leegaard, kommandørkaptajn i København
4) søster Anne Fogh g.m. Nikolaj [Brodersen] Brorson, præst i København Nikolaj.
Fars første ægteskab med [Karen Jensdatter, datter af Jens Rasmussen og Margrethe Poulsdatter i Vadstrupgård i Onsbjerg sogn, død 15.3.1685. Hendes første ægteskab med Mikkel Mouridsen, skipper og handelsmand på Vadstrupgård, død 1679]
5) halvsøster Elisabeth Margrethe Fogh gift [København Helliggejst 25.5.1707] med Erik [Nielsen] Krag, præst i Ørslev og Solbjerg.
Mors første ægteskab med [Anders Gregersen Romer, gift 6.6.1675]
6) halvbror Gregers Romer, branddirektør i København. død, [gift København Helliggejst 2.4.1703 med Marie Cathrine Backe]. 5B:
a Johannes Romer i Kongsberg, død. 1B:
1 Laurids Johansen Romer 5
b Bartram Romer, købmand på Kina, død. 1B:
1 Marie Cathrine Romer 13, i København
c Christine Romer g.m. Hartmann, kammerråd, begge døde. 2B:
1 Johanne Christine Hartmann, enke efter Kones, skoleholder i Roskilde
2 Christoffer Hartmann 25, i Flensborg
d Johanne Marie Romer g.m. [Jacob Johansen] Hyphoff, præst i Nykøbing Sjælland
e Maren Romer 40, i København
7) halvsøster Kirsten Romer, død [i Gladsakse], [skifte København amt skifteprotokol 1738-1753 den 13.9.1737 fol.2B], var g.m. [Jacob] Lerche, postforvalter i København, [død 19.4.1721]. 6B:
a Laurids Lerche, galanterikræmmer i København
b Kirsten Lerche gift [Ørslev 27.11.1715] med Christian Christoffer [Frandsen] Reenberg, præst i Finderup på Sjælland
c Christine Lerche g.m. Niels Knudsen, købmand i Nyborg
d Christiane Lerche, g.m. [Hans Kaj Pedersen] Lagesen, præst i Viby og Tiset ved Århus
e Ingeborg Lerche 40
f Else Margrethe Lerche, [død Lyngby 1747 med skifte], var gift [Ørslev 27.11.1720] med Hans Clausen, død. 6B:
1 Amalie Margrethe Clausen g.m. Laurids Rude, urtegårdsmand på Sorgenfri Slot
2 Anne Christine Clausen g.m. [Peder] Grove [Valentinsen] Beyer, præst i Glumsø og Bavelse
3 Jacobine Clausen g.m. Nikolaj Beyer på Kongsholm [i Hanning sogn] ved Ringkøbing
4 Birgitte Christine Clausen g.m. Peder Riis, borgmester i Næstved
5 Marie Dorthe Clausen g.m. Jens Wedege, brygger i København
6 Claus Hansen Clausen 24.
Litteratur:
1 Tilføjelser og rettelser vedrørende slægterne Romer, Lerche og Fogh af H. F. Grandjean i: Personalhistorisk Tidsskrift 1907 side 290-292.
2 Danske toldembedsmænd 1660-1920 af Michael Bach. Heri: Toldere på Samsø
Erik Brejl
https://brejl.dk

Christian Konstmann Autzen

Følges Bjørn Sommer - med dåben i 1694 i Vor Frue i København, så får vi følgende om Jacob Lerche's forældre:

Cap./præst i Oure Ramus Pedersen gift med Ingeborg Jacobsdatter Lerche, født i Nyborg ca. 1631. Hun var datter af tolder og rådmand i Nyborg Jacob Madsen Lerche og Karen Nielsdatter.

Herved er det naturligt at Jacob Lerche navngives med dette navn.

Ingeborg's død har jeg ikke fundet. Ligeledes har jeg ikke fundet skifte (hos Brejl) efter Jacob Madsen Lerche i Nyborg.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

grethe jensen

faldt lige over den her
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17287765#214600,40548327
1654 16. juni Jacob Lerche raadmand og tolder i Nyborg faar bevilliget en vandmoelle i Nyborg hans far foer har haft .....
Mvh GJ

Bjørn Sommer

LERCHE som faddere i Nyborg:

Når jeg eftersøger dokumentationen for, at INGEBORG, enke efter præsten Hr. RASMUS "JACOBSEN" i Oure, som anført i dåben 14/5 1694 i København Vor Frue Kirke, skal være identisk med en "INGEBORG JACOBSDATTER LERCHE (f. 1631)", datter af Rådmand i Nyborg JACOB MADSEN LERCHE (f. ca. 1595, død 3/2 1658 og begr.17/2 1658 i Nyborg, 62 år, 7 måneder og 4 dage - Resen: "Danske Atlas", s. 216. – "Danmarks Kirker. Svendborg Amt. Nyborg Frue Kirke", s. 1085, nr. 13 med fig. 213-16) og hustru KAREN NIELSDATTER (f. ca. 1593, død 24/1 1660 i Nyborg, 66 år, 8 måneder og 3 dage), der fik et epitafium opsat i Nyborg Kirke 1656, - så fremkommer der faktisk ingen dokumentation; men blot viderereferencer af tidligere påstande om dette!
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Svendborg_0835-1236.pdf -
På epitafiet ses bl. a. afbildet fire døtre med ægtemænd. –
De tre må være nedennævnte ANNE og SIDSEL, samt KAREN.
En Ingeborg kan være den fjerde. -

Jeg har gennemgået alle dåb i Nyborg Kirkebog 1646-1670 for faddere i forventning om, at kunne påvise eksistensen af en "INGEBORG JACOBSDATTER LERCHE" – men uden resultat!
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=470476#470476,84374821 -

Som FADDERE i Nyborg Kirke finder vi (Opslagsnumre i parantes):

KAREN JACOB LERCHES (f. ca. 1593, død 24/1 1660 i Nyborg, 66 år, 8 måneder og 3 dage),
10/7 1646 (3), 17/1 1647 (8), 15/4 1647 (8), 25/4 1647 (9), 5/3 1648 (12), 25/8 1648 (13). 31/8 1649 (19), 5/5 1650 (21), 14/7 1650 (22), 16/8 1650 (22), 17/1 1651 (24), 5/10 1651 (26), 13/11 1653 (31). 29/9 1654 (35), 18/3 1655 (36), 9/12 1655 (39), 16/3 1656 (40), 5/4 1657 (42), 19/4 1657 (42), 19/7 1657 (44), 26/8 1657 (44).

JACOB LERCHE (f. ca. 1595, død 3/2 1658 og begr.17/2 1658 i Nyborg, 62 år, 7 måneder og 4 dage). -
18/6 1647 (9), 8/10 1648 (13), 13/6 1651 (26), 2/9 1655 (38), 30/12 1655 (39), 11//1 1657 (42), 24/6 1657 (44).

ANNA JACOBDATTER LERCHE (død 1660 "i forleden fejdetid" – Hun levede endnu 4/12 1659). – Gift med Niels Bertram i Nyborg (død 30/5 1682 i Nyborg). –
17/9 1649 (10), 8/10 1647 (10), "30/2" 1648 (11), 17/12 1648 (14). = ANNA NIELS BERTRAMS  25/9 1650 (22), 27/12 1657 (45), 4/12 1659 (50).

SIDSEL JACOBSDATTER LERCHE (levede endnu 26/1 1680). – Gift med Bjørn Knudsen i Nyborg (død 1679). –
16/10 1653 (31), 6/1 1654 (32), 17/2 1654 "Sidsel Bjørn Knudsens Lærches" (32), 2/9 1655 (38), 5/10 1655 (38), 8/2 1657 (43), 24/6 1657 (44), 19/7 1657.

HANS JACOBSEN LERCHE i Nyborg (begr. 12/4 1694 i Nyborg). – Gift med INGER JENSDATTER. –
17/2 1654 (32), 13/8 1654 (35), 19/1 1655 (36), 16/3 1656 (39), 19/3 1656 (40), 19/10 1656 (41), 19/4 1657 (42), 19/7 1657 (44). 31/3 1659 (49), 16/11 1662 (59), 7/2 1664 (64), 7/4 1664 (65).

INGER JENSDATTER, Gift med Hans Jacobsen Lerche i Nyborg (begr. 12/4 1694 i Nyborg).
2/11 1755 (39), 11/1 1657 (42), 8/2 1657 (42), 14/2 1658 (45).

Mester MADS PEDERSEN LERCHE (begr. 28/5 1660 i Nyborg Kirke).
2/11 1655 (39), 19/4 1657 (43).

Pastor Hr. MATHIAS LERCHE = Hr. Mathias Jacobsen Lerche (død 1679). – Sognepræst til Landet og Ågerup Sogne. -
25/7 1660 (52).

SIDSEL KIRSTINE LERCHE = SIDSEL KIRSTINE MADSDATTER LERCHE (begr. 26/8 1691 i Nyborg Kirke). – Gift med Amtsforvalter Jens Gregersen (begr. 11/7 1695 i Nyborg Kirke).
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Svendborg_0835-1236.pdf -
9/8 1665 (69), 24/9 1665 (69).
-   -


I Nyborg Kirkebog er ikke omtalt nogen INGEBORG LERCHE; men man støder på en INGEBORG LAURIDSDATTER
20/11 1668 (83).
-   -

Heller ikke KAREN JACOBSDATTER LERCHE, der var gift med Professor Albert Meyer i Sorø, er dog nævnt i Nyborg Kirkebog.

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.


Janne Tylvad

Imponerende arbejde Bjørn Sommer.
Mange kirkebøger fra nabosognene til Oure og Nyborg går desværre ikke så langt tilbage.
Denne Jacob Lerche-tråd startede i 2011, og en endnu ældre tråd er fra 2009:
https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,530126
Efter at have undersøgt flere kilder, heriblandt Grethe Jensens sidst anførte, er det mit indtryk, at den  rygende pistol mangler både vedr Jacob Lerches mor - og hans formodede søster Karen Rasmusdtr.

Har forsøgt at bevæge mig lidt sidelæns ind på Jacob Lerche med henblik på mere dokumentation.
Ifølge diverse kilder var Karen Rasmusdtr gm Hans Hensky, og parret havde døtrene Gertrud Hansdtr og Regine Hansdtr.
Vedr denne Hans Hensky, se evt:
https://slaegtsbibliotek.dk/927172.pdf
Her anføres blot, at Hans Hensky var gm en jfr Lerche, en søster til Jacob Lerche postmester, intet fornavn.

At disse 2 piger var søstre fremgår af følgende skifter fra Nyborg:
634    Gertrud Hansdatter i Nyborg. 28.5.1729, fol.209B.
E: Henrik Wolmer på Christianshavn. B:
1) Hans Jacob Henriksen 19, i Lübeck
2) Ingeborg Margrethe Henriksdatter 16, i København
3) Rudolf Henriksen 15 i Assens.
Afdøde der indtil for nylig havde været husholderske i Kullerup præstegård døde 10.4.1729 hos sin søster [Regine Hansdatter] g.m. Søren Poulsen, kongelig posttransportør over Storebælt.
https://www.brejl.dk/nyborg.html

696    Søren Poulsen, toldforvalter i Nyborg. 7.11.1736, fol.138.
Enkemand efter [Regine Hansdatter Hensky, skifte 17.6.1733 lbnr.656]. B:
1) Poul Lemming, 3. klasse kollega
2) [Birgitte Cathrine Lemming] g.m. Bo Boyesen
3) Jacob [Lemming] Lerche, rådmand og byfoged
4) Hans Lemming, kapellan
5) Peder Lemming, student
6) Else Kirstine Lemming
7) Anne Lemming
8) Ingeborg Lemming
9) en datter g.m. von Støcken, løjtnant
10) Erik Sørensen Lemming, student
11) Dines Sørensen Lemming
12) Christian Sørensen Lemming.
https://www.brejl.dk/nyborg.html

NB: Ingen af døtrene er døbt Karen.

Gertrud Hansdtr (Hensky) blev gift med Henrik Rudolph Wolmer – mangler vielse, sandsynligvis omkring 1708.
Henrik Wolmer blev døbt 7. aug 1679 – Vor Frue (forældre Rudolph Waldemar kontrollør og Margrethe Sontum)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=158931#158931,26708319

Nogle af Henrik Wolmer og Gertrud Hansdtrs børn:

9. februar 1709 Holmens: Rudolph
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151550#151550,25183751

2. april 1710 Holmens: Hans Jacob
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151550#151550,25183828

16. juni 1711 Holmens: Margrethe
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151550#151550,25183894

26. sept 1713 Holmens: Ingeborg Margrethe
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151551#151551,25184019

25. maj 1714 Holmens: Rudolph
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151551#151551,25184161

22. dec 2019: Holmens: Bertel
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151551#151551,25184245

Blandt [/b]fadderne, der forbinder Gertrud Hansdtr til Lerche-familien er en regimentsskriver Lerche og Jacob Lerche postmester.
Derudover er et gennemgående fadder-par Bertel Jaobsen (Møller) kgs rebslager og hustru Anne. Han var af en fremtrædende rebslager-slægt (Holmens S).
Desværre har jeg ikke fundet ud af hustruens patronym.

Endnu en fadder - Mester Nicolaj Bruun - er interessant. Han blev gm Karen Gudmandsdtr, og de fik sønnen Gudmand i 1712 (Holmens), - og Jacob Lerche er blandt fadderne:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151550#151550,25183967
Mon ikke denne Karen Gudmandsdtr er datter af skipper Gudmand Jacobsen og Anne Rasmusdtr (nævnt i mit tidligere indlæg)? Værd at undersøge.

Endnu et barn – Kirsten, 16. okt 1717:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=151551#151551,25184289
Jfr Fog rådmand Fogs datter er anført!

Mvh
Janne T

Janne Tylvad

PS: Ingen særlig hensigt med den FEDE tekst til sidst - en tastefejl!
Janne

Bjørn Sommer

#29
 HANS von HENSKY (HEUSCHEN) (f. ca. 1654, død ca. 1685).   https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202077#198742,37659812 – Han var i 1677 Kornet i Ritmester Doneps Kompagni af 1. fyensk bationale Rytterregiment (Otto Christopher Schack). (Indkomne Sager 397/1677 C). – Løjtnant. Anført på listen over de Officerer af den tidligere Kristianstadske Garnison, som Feltmarskal  Løjtnant Wedell ønsker afskedigede i Marts 1679 (Indsendte Sager Marts 1679 litra E). – Løjtnant i Donaps Kompagni  i 1. Fyenske Regiment 27/2 1683-1685. Død i December 1685 (Indsendte Sager 152/1685). - 
(Efter Hirsch).