Hvem er Anders Eriksen, møller i Bjerring mølle ?

Startet af Ulla Bente Hornbæk Hansen, 22 Jan 2014 - 18:08

Forrige emne - Næste emne

Ulla Bente Hornbæk Hansen

Anders Eriksen er født ca. 1757 i Levring (årstallet er ikke i kirkebogen)
Han er nævnt som handelsmand

Han bliver møller i Bjerring mølle, Viborg amt, Middelsom herred.

Han gifter sig med enken Anne Jensdatter, født 1745. De bliver gift 17.08.1787. i Bjerring kirke, opslag 118
Hun dør 1820 i Bjerring mølle.
Han dør 1826, også i Bjerring mølle.

Kan nogen lede mig til hans forældre??

Jørgen Christensen

En teori med en vis grad af sandsynlighed:

I 1787 finder man denne familie i Levring:

Viborg, Lysgaard, Levring, Levring sogn, Levring Bye, 22, FT-1787, B4061
Erich Andersen 70 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer 
Maren Rasmusdatter 50 Gift Madmoder   
Rasmus Erichsen 31 Ugift Deres Barn   
Jens Erichsen 21 Ugift Deres Barn   
Anne Erichsdatter 25 Ugift Deres Barn (se nedenfor!) 
Maren Erichsdatter 12 Ugift Deres Barn      

Navne-sammenfaldet Erich Andersen/Anders Eriksen får mig til at gætte på, at Anders Eriksen er en ældre søn i denne familie.

Teorien understøttes af følgende:
I kirkebogen for Levring sogn 1762 - 1808, opslag 236 - 237 får Anne Erichsdatter og hendes mand Peder Pedersen et barn døbt. Blandt fadderne er Annes far, Erich Andersen, og Anders Erichsen af Biering.

Ved en anden dåb i samme familie, opslag 263 i samme kirkebog, bliver barnet båret af Anders Eriksens kone i Bering.

- og der kan måske findes andre eksempler på, at Anders har tilknytning til denne familie.

Venlig hilsen,
Jørgen.

Ulla Bente Hornbæk Hansen

Hej Jørgen.
Det er helt sikkert de rigtige personer. Alt passer sammen. Tak for det.

Hilsen
Ulla