Kirstine Rasmussen, f. 1884

Startet af Chris Juhl, 28 Jan 2011 - 00:45

Forrige emne - Næste emne

Chris Juhl

Jeg har i længere tid forsøgt at finde frem til min tipoldemor, men det har vist sig at være lidt problematisk.

Sagen er den, at min oldefar blev adopteret, så der er ikke mange oplysninger at gå ud fra.

Ifølge kirkebogen er moderen en Kirstine Rasmussen, ugift, født i "Kallehave" 19/1 1884.

Jeg har via krabsen fundet 3 steder som kan være Kallehave, men har ikke fundet nogen ved det navn eller den dato født der.

Håber der er nogen, der kan hjælpe mig lidt videre herfra

Med venlig hilsen
Chris Juhl

Hans Poulsen



Hej Chris

Stednavnedatabasen KRABSEN har tre stednavne med stavemåden *Kallehave*, men kun ét sogn med stavemåden *Kalvehave*, som ligger i Bårse herred, Præstø amt.

Kalvehave ligger lige ved foden af broen mellem Sjælland og Møn - på sjællandssiden.

AO
Præstø amt
Bårse herred
Kalvehave sogn
1884-1891
Opslag 38 nr. 4

Født 19. januar 1884 Kirstine Rasmussen

Slå selv efter og læs om dåbsdatoen, forældrene og fadderne.

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Hans Poulsen



Hej Chris

Du får lige folketællingen 1890 med til samme pris.

Bemærk, at den 6-årige Kirsten selvfølgelig er Kirstine, født 19. januar 1884.

Samtlige personer i husstanden

Præstø, Baarse, Kalvehave, Steensby , Kallehave sogn, 1 Hus, 112, FT-1890, C3084
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Kristian Rasmussen 33  Gift Husfader Arbejdsman Skovarbejde Kallehave S
Kirsten Rasmussen 33  Gift Husmoder  Kallehave S
Rasmus Kristen Rasmussen 7  Ugift Søn  Kallehave S
Kirsten Rasmussen 6  Ugift Datter  Kallehave S
Niels Kristen Rasmussen 2  Ugift Søn  Kallehave S
 
Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Stina Kirkegaard Hansen

Og Kirstine ser også ud til at runde hovedstaden, hvor hun bor på Vestre Boulevard 44. Dog ingen angivelse af årstal:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1452417&limitstart=0
V.h.
Stina

Chris Juhl

Mange tak for hjælpen!

Det mest besynderlige er dog fødslen i kirkebogen. Ved anmærkninger er to datoer, begge i 1960'erne.

Judith Olsen

Hej Chris

Jeg har kigget lidt - frem og tilbage - i den pågældende kirkebog, og det ser ud som om præsten har noteret, når han er blevet bedt om attester (må vel være dåbsattester).

I 1960 var Kirstine 76 år gammel og i 1963 var hun 79 år gammel. Måske kunne det have noget at gøre med f.eks. folkepension / "indlæggelse" på plejehjem eller lignende - og det sidste måske i forbindelse med dødsfald.

Det er kun rent gæt fra min side, men måske en mulig forklaring på anmærkningerne.

vh
Judith
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk