Waterskout, brig og mandskab ca. 1865

[Poul Østergaard]

I forbindelse med søgning efter en forsvunden sømand kan nogen måske hjælpe mig med svar på følgende spørgsmål:

- Ifølge arkivalierne for "Waterskouten i København 1865-1868" hyres i juni 1865 til briggen Mercurius en 2. styrmand, en tømmermand, en kok, to matroser og to letmatroser. I december 1865 hyres til samme skib en 1. styrmand, en 2. styrmand, en kok, tre matroser, to letmatroser og en ungmand. Jeg er i tvivl om det er hele mandskabet på skibet, som er nævnt her. Eller er det blot "opfyldning" på de pladser, der er ledige efter afmønstring?

- Hvor stort var mandskabet generelt på en brig på den tid?

- Et eller andet sted har jeg set, at en sømand, som påmønstrede, forpligtigede sig til at blive på skibet og hjælpe med at få det "helskindet" hjem igen. Andre steder står imidlertid om sømænd, som afmønstrede undervejs (hvilket jeg også tror at "min" forsvundne sømand gjorde). Hvilke regler var der for det? Var det almindeligt at afmønstre undervejs?

- I mit tilfælde har jeg en ide om at "min" sømand afmønstrede på Sankt Thomas. Findes nogen arkivalier der kan be- eller afkræfte dette?

Mvh. Poul

[Erik Boysen]

hej Poul Østergaard,
Nu var der jo stor forskel på str. af en brig, som jo er et skib med to master, der fører råsejl på begge master.
For at få et helt rigtigt billede af mandskab, skal du nok have fat i skibsbemandingslister fra den tid. De giver oplysning om hvem der var forhyret med skibet, hyre, hvor skibet agtede sig hen osv.
For eks. var der for briggen "Industri" af Ålborg i 1868 forhyret mandskab til en rejse til "Riga og videre".
En skipper, Elsinius Mogensen af Ålborg, en 1. styrmand pr måned 30 rd. 2 styrmand 21 rd. 3 matroser hver 19 rd. en tømmermand 18 rd. en letmatros 16 rd. og en kok 16 rd. "INDUSTRI" var en brig på 123 commercelæster (ca. 246 tons) Hele besætningen er nævnt ved navn og fødselsår

[Poul Østergaard]

Hej Erik

Tak for svaret.

Turen fra juni 1865 til november 1865 foregik (så vidt jeg kan finde ud af det via engelske aviser fra den tid) i "nærheden" af Danmark (England, Hamborg, Østersøen, ...). Turen som startede i december 1865 gik til "St. Thomas og videre". Det er måske på grund af den lange rejse, at de skal have to styrmænd?

Vedr. skibsbemandingslister: Kom de ikke først i 1870, da Waterskouten blev afløst af Mønstringskontoret? Hvis der findes skibsbemandingslister for 1865/66 for skibe sejlet fra København, så vil jeg meget gerne høre om dem?

Du skulle vel ikke også vide noget om afmønstring undervejs?

Mvh. Poul

[Jørgen Green]

Hej Poul

Waterskouten i København fungerede fra 1746 til 1871. Forhyringsprotokollerne findes på Rigsarkivet. Som regel er der indsat et navneregister over skippere, som henviser til den side, hvor kontrakten med de forhyredes navn, titel og aflønning findes samt oplysninger om, hvorhen skibet skulle sejle.

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=Waterskouten&b=&c=&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=808556&ngnid=808559&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Waterskouten fandtes også i Helsingør fra 1816-1871.

[Poul Østergaard]

Hej Jørgen ...

Tak for svaret.

Jeg har kigget i både waterskout- og forhyringsprotokol, men det er nogle år siden og jeg kan have overset noget. Så jeg vil check'e forhyringsprotokollen endnu en gang.

MVH. Poul

[Knud Madsen]

Hej Poul

Jeg kan ikke hjælpe med dine spørgsmål. men vil blot gøre opmærksom på denne tegning af "Mercurius" fra tiden som orlogsfartøj (før salg til handelsflåden):

http://www.navalhistory.dk/danish/skibene/m/mercurius(1839).htm

V.h. Knud

[Poul Østergaard]

Hej Knud.

Tak for link'et. Det undrer mig lidt (uden at jeg ved noget om skibe, endsige sejlskibe) at man kan bruge et krigsskib som handelsskib. Jeg forestiller mig at de to typer er helt forskelligt indrettede, således at et krigsskib ikke umiddelbart kan bruges til at fragte gods. Men det må det jo kunne, siden det er tilfældet her. Besætningen har vel også været mindre end 70 mand, da det sejlede som handelsskib?

Mvh. Poul

[Knud Madsen]

Hej Poul

Det var næppe noget større problem at ombygge en orlogsbrig til et handelsfartøj. Kanondækket skulle fjernes, ballasten måske ændres, ny aptering til besætningen osv.

De danske brigger (handelsfartøjerne) havde i gennemsnit en størrelse på 250 bruttoregistertons. Kun sjældent sås fartøjer over 350 brt. Briggerne var mandskabskrævende set i forhold til lasteevnen og brugtes mest til sejlads på fjerne destinationer.

Jeg har sporet mig frem til følgende: I 1890'erne havde en brig på ca. 250 brt. en besætning på 8 mand, var den større 9, mindre 7.

Du spørger om besætningens størrelse 30 år tidligere. Det nærmeste, jeg kan komme, er briggen "Thor" af Fåborg (211 brt.) som i 1856 forlader Fåborg med en besætning på 11 mand. Desværre nævnes deres stillingsbetegnelser ikke.

V.h. Knud

[Poul Østergaard]

Hej Knud ...

Tak for svaret med de interessante oplysninger om skibets ombygning og besætningens størrelse.

Det er vel så ikke helt ved siden af,  at jeg regner med en besætningsstørrelse på 8-10 mand for Mercurius.

Dvs. det mandskab (8 ialt) som hyres til Mercurius i juni 1865 (http://sdrv.ms/1j8yuch) og det mandskab (10 i alt, formentlig p.g.a. en længere tur) som hyres i december 1865 (http://sdrv.ms/1eGPIdJ) er formentlig – i begge tilfælde – hele mandskabet. Dvs. at Ole Jørgen Østergaard, som er med på den første tur, formentlig ikke er med på den anden tur. Dvs. han er nok ikke "stået af" på Sankt Thomas, som jeg havde en teori om.

Tak for hjælpen som har hjulpet mig til at tænke lidt anderledes.

Mvh. Poul