Talemåde

[Morten Nielsen]

Hej,

Jeg har læst et sted om en vistnok jødisk talemåde henad "man er først glemt, når ens navn er glemt". Er der nogen, som kender kilden og den korrekte ordlyd. Jeg har prøvet at google, men har ikke fundet noget.

Venlig hilsen

Morten Nielsen

[Henrik Brandt]

Hej,

En lignende talemåde stammer fra Sønderho, Fanø:

"De kom til verden, levede og døde - men kun de glemte er borte"

Jeg kender dette fra bogen http://books.google.dk/books?id=XHEzhGXqyCoC&pg=PA251&lpg=PA251&dq=%22men+kun+de+glemte+er+borte%22&source=bl&ots=nSZmz3adDq&sig=DtxLpDtjVd0vBfSouboUPsITG8E&hl=da&sa=X&ei=Q5TNUuOpIamR4ASf5YDIBQ&redir_esc=y#v=onepage&q=%22men%20kun%20de%20glemte%20er%20borte%22&f=false

Ifølge:

https://www.pinterest.com/proverbatim/jewish-proverbs/

er dette et jødisk ordsprog:

"The only truly dead are those who have been forgotten"

“Only the forgotten are truly dead.” ― Tess Gerritsen, The Sinner

mvh Henrik

[Leif Thor Olsen]

Hej.

Man er først rigtig død, når ingen husker ens navn mere.

Mvh. Leif

[Helmer Christiansen]

Lidt i samme retning fra Hávamál: "Fæ dør/frænder dør/man selv dør på samme vis/ét ved jeg/som aldrig dør/dommen over hver en død".

[Morten Nielsen]

Hej,

Tak til alle, som har svaret. Det er nogle gode eksempler, I er kommet med, og de giver stof til eftertanke.

Venlig hilsen

Morten Nielsen