Hvor kommer Niels Hansen i Sønder Vejrup fra?

Startet af Erik Kristensen, 20 Dec 2013 - 16:48

Forrige emne - Næste emne

Erik Kristensen

Hvor kommer Niels Hansen i Vejrup, fra?

Niels Hansen er trolovet og viet til Maren Jensdatter i Vejrup Kirke i 1751.
Han optræder i Ft. 1787 men ikke i 1801. Han er formentlig født ca. 1733, men hvor?
Maren Jensdatter optræder i Ft. 1787 og 1801 og ses i kommunikationsbogen 23 04 1809,
hvor hun går til alters i Vejrup Kirke. Hverken Maren eller hendes mand
er fundet døde i Vejrup, Gørding, Ribe. 

mvh.
Erik Kristensen

Svend Jacobsen

Hej Erik.

Niels Hansen og Maren Jensdatter i Sdr. Vejrup er mine 3xtip-oldeforældre, som jeg arbejdede meget intenst med for næsten 50 år siden. Så jeg har en masse oplysninger liggende, men alt sammen håndskrevet. Du må gerne se, hvad jeg har fundet, men jeg har intet af det indtastet i et slægtsforskningsprogram, så jeg kan ikke bare sende dig nogle tavler - men det kan vi måske finde ud af, hvis du er interesseret.

Helt konkret kan jeg sige, at Niels Hansen er født 1731 i Sdr. Vejrup, søn af Hans Nielsen (1699-1760) og Maren Christensdatter (1700-1791). NH overtager faderens gård i 1751 og dør 1798. Hans kone Maren Jensdatter er født 1728 i Nr. Vejrup, datter af Jens Jessen (1700-1765) og Anne Nielsdatter (ca. 1698-1782). Hun dør 1/12 1812. Jeg kan naturligvis ikke give dig nogle AO-henvisninger, da det som nævnt er mange år siden, jeg har fundet dette - det var dengang, man sad med de originale kirkebøger på læsesalen på Landsarkivet i Viborg.

Med venlig hilsen
Svend Jacobsen, Frederiksberg