Maren Jensdatter

Startet af Birthe Elise Jespersen, 18 Dec 2013 - 22:03

Forrige emne - Næste emne

Birthe Elise Jespersen

Jeg leder efter Maren Jensdatters fødsel ca 1802 i Krummerup, men der er ikke nogen kirkebog der dækker dette år. Maren blev gift med Rasmus Andersen 11. dec. 1826 i Hyllinge kirke og er da 24 år, i folketælling 1845 for Holsteinborg står, at hun er født i Krummerup, kan nogen hjælpe?
med tak
Birthe

Michael Bach

Krummerup KB 1814-30, opslag 100 har blandt de konfirmerede piger i 1816 en "Maren Jensdatter", men desværre har degnen glemt at udfylde de øvrige kolonner. Netop dette ene år. Hvor uheldigt!
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com

Birthe Elise Jespersen

Hej Machael Back. Ja det har jeg set og ja det er meget uheldigt, men tak alligevel
Birthe

Michael Bach

Kan det tænkes, at kolonnerne er udfyldt i præstens hovedministerialbog? (For så vidt, det er degnens kontraministerialbog der er på AO - jeg kan aldrig huske, om det er præstens eller degnens kirkebøger der ligger på AO ...)
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com

Belinda Nielsen

kan Krummerup have hørt under et andet sogn på det tidspunkt, hvis man kigger på Danish Family search.dk så er der ikke noget registreret i kirkebøger fra det sogn i de år, så måske står det i et af nabo sognene..

Lissa Pedersen

Den tanke var jeg også inde på. Prøv eventuelt at kigger under Fuglebjerg. Der er:

Sorø   Øster Flakkebjerg   Fuglebjerg   Fuglebjerg   1795   1815           F   V   D   

Mvh Lissa

Lissa Pedersen

#6
Der er født en Maren i Fuglebjerg (1795-1815), opslag 9, nr. 9 på venstre side.  Født 12. august 1801.

Forældre Jens Nielsen og Magrethe Larsdatter.

Mvh Lissa

Michael Bach

Jeg kiggede lige i Fuglebjerg kb - konfirmerede 1816 - og fandt den Maren Jensdatter, som Lissa Pedersen har fundet som født i 1801. Men hun og hendes forældre var fra Fuglebjerg og dermed nok ikke identisk med Birthe Jespersens Krummerup-Maren. Navnet er jo almindeligt, og der kan jo snildt ha' stået to piger med navnet M.J. i Fuglebjerg Kirke den dag.

Det var vist ikke ualmindeligt, at konfirmanderne fra et pastorats to (eller flere) sogne samledes til konfirmation i én af kirkerne, men det er vist mest almindeligt, at konfirmanderne derefter indskrives i deres hjemsogns kirkebøger.

Hvis M.J. i Krummerup er identisk med M.J. i Fuglebjerg kirkebog, kan jeg ikke forstå, hvorfor de øvrige konfirmander i Krummerup ikke også er indført i Fuglebjerg kirkebog.

Det vil være det halmstrå, jeg vil klamre mig til - og så håbe, at man ku' få lov at se "kopi"-kirkebogen i Rigsarkivet. Jeg har kun benyttet mig af en "kopi" én gang i 30 år, men det gav sandelig også godt resultat.

Held og lykke med Krummerup-Maren.
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com