Familieforhold beskrevet i lægdsrullerne

Startet af Rikke Fjordbak Ravn, 16 Dec 2013 - 16:41

Forrige emne - Næste emne

Rikke Fjordbak Ravn

I lægdsrullen for Viborg 1795, Hovedrulle, Lægd 58, Sjørslev Sogn, Opslag 237/263, nyt løbenummer 96
(http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#18213,1034821) står Christen på 6 år indskrevet som søn af Christen Ravn fulgt af en bemærkning som er tydet som "Xxxx fader xx konens mand slegfredsbarn" i Hjælp til tydning (https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,70796.0.html).

I den næste rulle hvor jeg finder ham i Viborg 1798, F, Hovedrulle 71, Lægd 59, Vium Sogn, Opslag 267/345 F84, (http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#18216,1035564) står Christen også som søn af Christen Ravn, men der er Christen Ravn streget ud og erstattet med Anne Kirstine Christensdatter og 12/99. I resten af lægdsrullerne står han som søn af Anne/Anna Kirstine Christensdatter.

Christen bliver født i maj 1789 og er iflg kirkebogen uægte barn af Kirstine Andersdatter og Christen Jensen Ravn der tjener i Homle Mølle. (Viborg, Lysgaard, Sjørslev, 1754-1809, opslag 62)
Jeg har tidligere haft ham oppe i forum uden at kunne finde frem til hvem Christen Jensen Ravn var. (http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,321801,322585)

Hvad betyder det, at faderens navn er streget ud, og erstattet med et navn der iflg kirkebogen ikke er moderens? Og hvad betyder indtegningen 12/99?

Mvh
Rikke

Egon Hansen

Hvad med at søge Chr Jensen Ravn i den førstnævnte lægdsrulle, altså som Jens (ravn?) sæn Christen?
Altså i det sogn som han som udlagt, skulle bo i på fødsels - eller avlingstidspunktet.
Mvh Egon

Karen Margrethe Schmidt

Kan der ikke stå: Ret Fader Navn, er et Sleghfred Barn.


mvh.
Karen Margrethe Schmidt
Karen Margrethe Schmidt

Rikke Fjordbak Ravn

Egon: Det skal jeg igang med, den var ikke online tidligere, men jeg kan se den er dukket op på listen.

Karen: Jo det kan der godt stå. Det der stadig undrer mig er at der sættes et navn ind som ikke er moderens. Er der nogen der ved om man gjorde det ved adoptioner?

Jeg må igang med at finde ud af hvem Anna Kirstine Christensdatter er.

Tak for jeres bud og forslag :)
Mvh
Rikke

Karen Margrethe Schmidt

Hej Rikke

Moderens navn kan jo være skrevet forkert enten i KB eller lægdsrullen. Jvf. en anden tråd om disses troværdighed.
Jeg ville holde mig til hvad det arme barn kalder sin mor længere fremme i arkivalierne. Anne Kirstine og Kirstine kan jo være den samme, og mht om hun er en Anders- eller Christensdatter, kan der vel også være forklaringer på.

mvh

Karen Margrethe
Karen Margrethe Schmidt