Carl Rømer Bache, kaptajn og trafikinspektør

Startet af Lars Hegndal, 09 Dec 2013 - 16:10

Forrige emne - Næste emne

Lars Hegndal

Hej

Jeg er gang med at indsamle inf. om familien Bache, faderen: Carl Rømer Bache, kaptajn og trafikinspektør.
Han er født 10. feb. 1841 i Usserød (KB Hørsholm) og jeg kan følge ham indtil 1893, hvor jeg ser ham sidste gang i forb. m. hans søn, Louis Hein Bache´s konfirmation - KB Gimsing sogn, Struer, opslag 62.

Jeg har nogenlunde godt styr på familiens kronologi frem til 1893. Familien flytter fra Kbh. ca. 1870, til Århus, videre til Langaa ca. 1876 (FT 1880), videre til Viborg ca. 1882, videre til Struer ca. 1888/89. De følger således jernbanen, hvor han jo også arbejder.

Konkret håber jeg, at nogle kan hjælpe mig m. flg oplysninger:

1.
Carl Rømer Bache´s hustru hed Sophie Regine Bache, født Prytz. Hun er født ca. 1850 i København, men jeg ved ikke nøjagtig dato eller hvorhenne i Kbh.

2.
Hvad sker der m. familien efter 1893, hvor jeg ikke længere kan følge den? Hvor flytter de hen?

3. Hvornår og hvor dør Carl Rømer Bache?

4. Hvornår og hvor dør Sophie Regine Bache, født Prytz?

5.
Hvorfor bliver deres yngste datter Sophie Allexandra Bache, født: 18. juni. 1890 i Struer - døbt 13. juli 1890 i Gimsing kirke, plejedatter hos forskolelærerinde Caroline Henriette Jensen i Røgen, Gjern Herred, Skanderborg Amt - hvor jeg kan se hende i FT 1900?
Der må være sket en eller anden social begivendhed - en af forældrene er måske døde, eller begge 2
Hvor får jeg inf. om dette plejeforhold?

Sophie Allexandra Bache flytter til Røgen år 1900 - konfirmeret  22. april 1906 i Sporup kirke.
Hun immigrerer til USA 29. sep. 1913
død: 1958 i Los Angeles.

Flere af børnene immigrerer iøvrigt til USA - det har jeg nogenlunde styr på - men hvis nogle er i slægt med familien hører jeg meget gerne herom - jeg har en del flere oplysninger jeg gerne vil stille til rådighed. Nedenfor har jeg oplistet børnene ganske kort.

med venlig hilsen

Lars Hegndal

Toustrupvej 5, Røgen
8472 Sporup
tlf: 2143 7406
e-mail. lfh@medieskolerne.dk

Carl og Sophie Regine får ialt 12 børn:
Henriette Elisabeth Bache
født: 25. sep. 1868,
døbt i Sankt Johannes kirken i Kjøbenhavn 20. dec.
død: ??
Emilie Nina Bache
født: ca. 1870 i Kjøbenhavn
død: ??
Vilhelm Ludvig Christian Bache
født: ca. 1870/71  i Aarhus
død: 21. marts 1881 i Langaa
Nina Maria Bache
født: 5. maj 1872  i Aarhus
død: 23. marts 1950,
Long Beach USA
Ernst Poul Bache
født: ca. 1875 i Aarhus - hvor og hvornår?
død: ??
Ellen Bache
født: 6. nov. 1876 i Langaa
død: ??
Louis Hein Bache
født: 12. dec. 1878 i Langaa,
emigrerer til USA 29. jan
1924
død: ??
Christian Bache
født: 6. april 1880 i Langa
død: 21. marts 1881 i Langaa
Johanne Bache
født: 11. sep. 1882 i Viborg
emigrerer til USA 13. nov
1906
død: ??
Kristian Bache
født: 19. dec. 1883 i Viborg
død: ??
Karl Bache
født: 26. maj 1885 i Viborg
død:15. jan. 1886 i Viborg
Sophie Allexandra Bache
født: 18. juni. 1890 i Struer - døbt 13. juli 1890
flyttet til Røgen 1898 - konfirmeret  22. april 1906
i Sporup kirke
emigrerer til USA 29. sep. 1913
død: 1958 i Los Angeles


Regelsen

Hej Lars

Carl Rømer Bache, * 10.02.1841, død 23.10.1897: Personalemappe B 98; trafikinspektør.

Emilie Nina (Nielsen), assistent, * 17.11.1869, afsked 31.08.1921, P.M. N 511

Johanne Bache, billettrykker, * 11.09.1882, afsked 31.10.1906, P.M. B 152
Venlig hilsen
regelsen

Inge Nissen

Hej Lars

Der er 2 politiets registerblade på sønnen Louis Hein Bache, men det har du måske. Letmatros.

Hilsen Inge


Lars Hegndal

Hej og tak for nyttig information - nu har jeg noget at gå videre med. Jeg er ny bruger af Slægt og Data, så jeg prøver mig lidt frem for at lære, hvordan man gør - jeg håber I får dette svar.

Ja, jeg har Politiets Registerblade vedr. Louis Hein, men de andre oplysinger var nye for mig. Tak igen!

Egon Sørensen

God morgen Lars!

Jeg har en mistanke om at det kunne være Sophie Regine Prytz.

Vilhelm Prytz i 1845 ugift adr. Nørregade



Samtlige personer i husstanden

kbhv, København (Staden), Klædebo Kvarter, Nørregade 235 A, Stuen, 1105, FT-1845, C2788
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Wilhelm Prytz 41  Ugift  Kjøbmand Kjøbenhavn
Jens Lassen Nissumgaard 28  Ugift  Tjenestekarl Nissumgaard, Skanderborg Amt

Wilhelm Prytz 1860 samme adr.


Samtlige personer i husstanden

kbhv, København (Staden), Klædebo Kvarter, Nørregade 235/26, Forhuset, 2. Sal, 1506, FT-1860, D6863
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Wilhelm Prytz 57  Gift Grosser  Kjøbenhavn
Sophie Prytz 41  Gift Husmoder  Kjøbenhavn
Alexander Prytz 12   Ugift deres Barn  Kjøbenhavn
Sophine Prytz 10   Ugift deres Barn  Kjøbenhavn
Wilhelmine Berendt 31  Ugift Frende af Husmoderen  Kjøbenhavn
Magrethe Petersen 26  Ugift Tjenestepige  Harlev, Sjælland
Mads Andersen 36  Ugift Tjenestekarl  Speilby, Møen

Ved Sophie og Carl Rømers første barn står en Alexander fadder jeg tror det er Sophies bror.

Hun burde findes født i Vor Frue, jeg kan nu ikke finde hende måske overset hende

Prøv også at lede på den Kgl. Fødselsstiftelse

Bare et forslag.


Mvh.

Egon Sørensen



Egon Sørensen

Hej !


Lidt mystisk!

I FT AO 1850 Klædebo Nørregade 235 opslag 16 står Wilhelm Prytz stadig som ugift.

I FT 1855 Klædebo Nørregade 235 opslag 21 står han også som ugift men i 1860 er han jo gift

og har to børn, hvis han da er faderen.


Mvh.

Egon Sørensen

Lars Hegndal

Hej Egon

Du har helt ret - tak for det! Det er familien Prytz jeg søgte.

Ja, nu vil jeg søge i Vor Frue efter en fødselsdato.

I mellemtiden har jeg fundet ud af, at både Carl Rømer Bache og Sofie Regine dør i 1897 i Næstved.
Carl Rømer blev forflyttet fra Struer i 1894 til Næstved. Så nu ved jeg også, hvad der ligger til grund for at Sofie Allexandra bliver plejebarn hos forskolelærerinden i Røgen.

I parentes: jeg bor selv i forskolen i Røgen

Men er der nogen der ved, hvor man kan søge indsigt i hvordan et plejebarn bliver anbragt?

Er det efter en myndighedsbestemmelse?

Er det noget man bare aftalte dengang?


mvh Lars


mens jeg skrev dette postede du din nye besked - jeg har indtil nu kun set FT 1860 - men ja, det ser lidt mystisk ud - for børnene er jo for gamle til at de ikke skulle være med i 1855 -

Egon Sørensen

#7
Hej Lars!


Har du fundet fødslen på Sophie og Alexander?

Mvh.

Egon Sørensen

Inge Nissen

Iflg. Politiets registerblade er Alexander Prytz født i København 21.8.1847, men der er jo mange sogne at lede igennem, og fødselsdatoen er jo ikke altid rigtig i registerbladene. Da han dør 18.6.1899 bor han på adressen Dosseringen 8, hvor hans enke Johanne Vilhelmine også bor som enke. Hun er iflg. Registerbladene også født i København - 23.5.1847 eller 20.5.1845.

Hilsen Inge

Egon Sørensen

Hejsa!


Samtlige personer i husstanden

kbhv, København (Staden), Frimand Kvarter, Frimands Kvarter, Store Helliggeiststræde 148, anden sal, 894, FT-1850, C1436
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ane Sophie Berendt 31  Ugift  sÿerske Do.
Vilhelmine Berendt 23  Ugift  hendes søster Do.
Alexander Vilhelmsen 3   Ugift  hendes søn Do.
Sophie R. Vilhelmsenm 1   Ugift  hendes datter Do


Alexander Wilhelmsen født i Helligånd 1847 opslag 120 nr.173

Sophie Regine Vilhelmsen født i Helligånd 1849 opslag 180 nr.106

Moderen var ugift faderen var en Vilhelmsen Købmand Prytz står fadder og gifter sig siden med

Ane Sophie Berendt imellem 1855 og 1860 måske i Helligånd

Købmand Prytz dør 1899 i Sct, Johannes opslag 319


Mvh.

Egon Sørensen

Egon Sørensen

#10
God morgen!

Efter det der nu er afsløret er Købmand Prytz vel ikke den mest eftersøgte idet han jo ikke er

biologisk far til Sophie og Alexander.

Det mest spændende er vel at finde denne Vilhelmsen som er faderen, men når man ser i FT 1850

Frimands kvarter Store Helliggejststræde 148 opslag 8 ser det ikke ud til at Vilhelmsen bor

sammen med moderen og børnene, de bor sammen med moderens søster Vilhelmine Berendt

Vilhelmine flytter da også med til Købmand Prytz , det ses i FT 1860 da Prytz er blevet gift

med Sophie Berendt.

Købmand Prytz vielse med Sophie samt de to konfirmationer bør findes, måske kan de afsløre noget.

Alexander Prytz har skrevet et mindeskrift om Keller som han nok kendte igennem sit virke  i forsorgen.


http://books.google.dk/books/about/Til_Minde_om_Professor_Johan_Keller_20_M.html?id=h93QtgAACAAJ&redir_esc=y


Mvh.

Egon Sørensen

Lars Hegndal

Hej Egon og Inge

Endnu en gang tak! Fantastisk som der er hjælpsomhed fra jeres side - jeg er kun i min vorden som detektiv, så det er dejligt at få hjælp.
Jeg har været inde for at kigge kirkebøger vedr. Sophie og Alexander og vil nu se om jeg kan finde vielsen mellem Sophie og Prytz - og børnenes konfirmation


mvh Lars

Egon Sørensen

#12
God aften Lars!


Samtlige personer i husstanden

kbhv, København (Staden), Nørre Kvarter, Studiestræde, Huset nr. 90, Stuen, 115 F1, FT-1840, C9480
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Frederik Berendt 59  Gift  Slagtersvend  
Ane Cathrine Berendt født Lassen 45  Gift  hans Kone  
Ane Cathrine Sophie Berendt 22   Ugift  deres Børn  
Carl Ludvig Berendt 15  Ugift  deres Børn  
Vilhelmine Berendt 13   Ugift  deres Børn  
Johan Peter Berendt 10  Ugift  deres Børn  
Amalie Caroline Berendt 7  Ugift  deres Børn  
Vilhelm Harald Berendt 5  Ugift  deres Børn  

I 1845 er Johan Peter havnet på Holmens arbejdshus.



Kilde:  FT-1845 Kildehenvisning: 256
Navn:  Johan Peter Berendt
Alder:  15
Erhverv:  Uconfirmerede Drenge,forsørges af Fattigvæsenet
Fødested:  Kiøbenhavn
Sogn:  Sankt Annæ Øster Kvarter Herred:  København (Staden)
Amt:  København Stednavn:  Holmens Arbeidshuus
Matr.nr/adresse:  Store Kongensgade 269
Indtastningsnr:  C3485 Løbenr.:  9504

Måske kan vi finde Sophie berendts fødsel, hun må være født omkring 1818-19.

Sandsynligvis Sophie Berendts far.

Name: Friderich Martin Behrens  
Gender: Male 
Christening Date: 07 Jun 1781 
Christening Place: SANKT PETRI, KOBENHAVN, KOBENHAVN, DENMARK 
Birth Date: 
Birthplace: 
Death Date: 
Name Note: 
Race: 
Father's Name: Johann Peter Behrens

Han har kaldt en af sine sønner op efter sin far, da dåben er i Sankt Petri tyder det på han var tysk.




Mvh.

Egon Sørensen





Regelsen

Venlig hilsen
regelsen

Lars Hegndal

Hej Egon


Tak for nye oplysninger - meget interessante. Nu synes jeg, at jeg er rigtig godt informeret vedr. den "gamle del" af familien.

Jeg har et lille "hul" i Carl Rømer Baches familie, som jeg ikke kan få fyldt. Jeg har fundet ud af at

Emilie Nina Bache er født den 17. nov. 1869 i Kjøbenhavn og døbt 18. april 1870 (Skt. Johannes, Sokkelund, København, opslag 28.)

Så langt så godt - men næste barn - Vilhelm Ludvig Christian Bache har jeg ikke styr på, bortset fra at han er død den 21. marts 1881 i Langaa, iflg KB.
Han ses i FT 1880 i Langaa og er da 9 år gl.  fødested opgives til Aarhus - altså skulle han være født ca. 1870/71  i Aarhus - men jeg kan ikke finde ham i nogen kirkebøger, ligesom jeg heller ikke kan finde

Nina Maria Bache der iflg. oplysning fundet på Ancestry.com skulle være født den 5. maj 1872 og død den 23. marts 1950, Long Beach USA.
Nina Marie ses i FT 1880 Langaa og skulle ligeledes være født i Aarhus - heller ingen held der

og endelig Ernst Poul Bache - ses i FT 1880 Langaa, alder 5 år, fødested: Aarhus - han skulle altså være født ca 1874/1875, men ham kan jeg heller ikke finde i nogen Kirkebøger i Aarhus.

Så Århus opholdet er mig lidt en gåde!

Og det bliver endnu mere mystisk når jeg i Kirkebøgerne for Struer, Gimsing sogn (opslag 82), hvor Ernst Poul Bache bliver konfirmeret den 19. april, 1889, kan læse, at han skulle være født i født i Fredericia den 15. sep. 1874.

Jeg har også ledt i kirkebøgerne i Fredericia - men uden held. Så jeg er noget mystificeret.


mvh Lars


Lars Hegndal

Hej Regelsen

Tak for gode råd mht til at finde oplysninger i Personalemapper for Statsbanerne. Jeg har været i kontakt med Jernbanemuseet i Odense, hvor museumsinspektør Gitte Lundager gav flg. oplysninger fra de trykte personalefortegnelser:

Carl Rømer Bache - Forflyttet pr. 3. september 1894 fra Struer til Næstved, 3. trafiksektion.
Død 23. oktober 1897.

Hun tilføjer: Desuden kan vi gøre opmærksom på, at der findes en egentlig personalesag i Statens Arkiver.

Det må jo være samme arkiv, som du også refererer til - det glæder jeg mig til at undersøge - jeg tror jeg vil rekvirere arkiv-materialet fra Statens Arkiver til læsesalen Viborg efter jul.

mvh Lars


Inge Nissen

#16
Hej

Jeg har været på hovedbiblioteket i Århus idag, i forbindelse med en anden tråd her i aneefterlysning kiggede jeg i Århus-vejvisere, og kiggede så også efter kaptajn Bache, jeg fandt ham i 1871 på adressen Spanien 9 som Bache (R.) Kaptajn. Han var der ikke i den forudgående (mener den var fra 1869) eller den efterfølgende fra 1875.

1871-vejviseren er en afskrift og indeholder kun personregistret ikke gaderegistret, så hvem der eller bor på adressen kan man ikke se, men gifte koner og mindreårige børn er jo ikke medtaget.

Kaptajn Bache er ikke husejer, det betyder vel at han bor til leje.

Venlig hilsen Inge

Egon Sørensen

Hej!


Grundet Inges indlæg var Ernst Poul Bache jo let at finde . Han er født i Århus Domsogn

KB 1873-1877 opslag 52 nr.164.



Mvh.

Egon Sørensen

Regelsen

#18
Hej

Bemærkning: Sophie Anna Cathrine Prytz, * Berendt, ~ med V.P., hun dør 25.04.1861.
[Richter - B 100]

Vilh. Prytz, grosserer, død 04.06.1861, A 130
Venlig hilsen
regelsen

Regelsen

Hej Lars

CRB blev jo R 02.03.1863 (Capitain af Forstærkningen), faderen krigsråd, broderen Christian
højt dekoreret!
Venlig hilsen
regelsen

Egon Sørensen

#20
Hej Lars!


Måske synes du dette billede af Carl Rømer Bache fra portrætsamlingen er sjovt" søg på navnet Bache"


http://www.kb.dk/da/nb/materialer/billeder/portraetregistrant/

Du kan også med held skrive til Ordenskapitlet på Amalienborg der kan du sikkert få en kopi

af Baches levnedsbeskrivelse.

Regelsen har jo givet oplysning om tidspunktet for Baches udnævnelse til ridder.

Din efterlysning er faktisk spændende at arbejde med.


Mvh.

Egon Sørensen






Lars Hegndal

Hej Inge, Egon og Regelsen

Det er jo helt fantastisk! TAK TAK!

Nu er der pludselig et billede, faktisk 2, af Carl Rømer Bache - det gør ham jo mere "levende" og nærværende.

Jeg synes ellers jeg havde gennemtrawlet KB i Århus, men jeg må jo have været ukoncentreret. Nu vil jeg lige kigge de to andre Århus fødte efter.
Vedr. Ernst Poul Bache i KB 1874 kan jeg jo nu se at familien bor Sønderallé 45.
Tak for oplysning om adressen Spanien nr. 9 1871 - jeg er gl. århusianer og kender så udmærket denne adresse lige v siden af svømmehallen - huset er muligvis det sammen som dengang.
Sønderallé 45 tror jeg er nedrevet - nu ligger en biludlejning på denne adresse - men jeg vil da lige se gl. fotos fra århus.

Ja, jeg vil helt sikkert skrive til Amalienborg vedr. levnedsbeskrivelse.

Jeg kender godt til broderen - Christian Peter Mathias Bache f: 14. okt. 1830 i København, død: 27 maj 1910 Frederiksberg, embedsmand, gehejmeråd, stiftsamtmand.
Han bor Platanvej 11 Frederiksberg (FT 1890) - og Carl Rømeres kone Sofie Regine Bache dør på Platanvej iflg KB fra Næstved - ganske vist på adressen 22, men her bor justitsminister Scavenius i 1890 - så enten tager KB i Næstved fejl, ellers også har CHr. Bache købt huset nr 22 efter FT 1890.

Jeg her iøvrigt igår modtaget en fotokopi af nekrologen over Carl Rømer Bache fra Lokalhistorisk Arkiv i Næstved - den vil jeg gerne dele med jer 8ligesom jeg gerne vil dele alt øvrigt materiale). Kan man medsende et billede på denne side? ellers kan jeg maile jer


mvh Lars


Inge Nissen

#22
Hej

Nekrologen vil vi da gerne se

Du kan vedhæfte billeder under Øvrige funktioner .... nederst til venstre i svarbilledet.

Spændende at Egon fandt hans billede.

Venlig hilsen Inge

Egon Sørensen

Hej Lars!

Mange tak for dit tilbud om at modtage nekrologen.

Jeg har ingen relation til Carl Rømer Bache, derfor behøver du ikke sende til mig.

Efter mange års søgen i min egen slægt, bruger jeg om vinteren en stor del af min tid til at søge

på efterlyste personer i håb om at det hjælper folk videre

Men mange tak for tilbudet!


Mvh.

Egon Sørensen

Lars Hegndal

Hej med jer

hermed nekrolog

ja, jeg er også meget glad for billedet


mvh Lars

[vedhæfting slettet af admin]

Inge Nissen

Hej Lars

Tak for nekrologen, og han var ligefrem ridder af Dannebrog ikke bare Dannebrogsmand, som så mange andre veteraner fra 1864. Du må prøve at finde den levningsbeskrivelse Ordenskapitlet vel har på ham.

Er det fordi du bor i forskolen i Røgen du et interesseret i denne Bache-familie?

Jeg har også en Bache (Henriette) indgiftet i min familie, men det er nok en anden Bache-familie, de stammer fra færgemand i Helsingør Lars Bache og omfatter også maleren Otto Bache.

Hilsen Inge

Egon Sørensen

Hej!


Når det gik så let med at sende nekrologen, så også tak herfra.


Bache mister to sønner i Langå med 9 dages mellemrum Johan og Knud Langå 1879 opslag 128.

Jeg ved ikke om du har dem.

Mvh.

Egon Sørensen

Lars Hegndal

Hej Inge

Ja, min interesse startede ganske enkelt med at se Folkeællingen i 1901 - som jeg jo havde set så , mange gange tidligere - og så stille mig selv spørgsmålene:

Hvem er Caroline Henriette Jensen - hvad er hendes historie?

og

Hvem er Sophie Allexandre Bache - hvad er hendes historie? Hvorfor bliver hun plejebarn i Røgen?

Oo ja, så synes jeg jo det er sjovt at i netop vores hus har disse mennesker levet - gået på de samme toppede brosten - opholdt sig i dde samme rum (som dog er noget anderledes idag end dengang).

Så det var lidt at kaste snøren ud og se hvad man kan hale i land - og jeg må sige at jeg er møj godt tilfreds med fangsten indtil nu.
Det er muligvis lidt af en kliche at sige at den lille, lokale historie afspejler den store historie - men ikke desto mindre er det jo ofte tilfældet, som jeg må sige det er i dette tilfælde. Her er både en spændende historie om Magdalenehjemmet i Kbh. og danske socialhistorie vedr. Caroline Henriette Jensen - og vedr. Sophie Allexandra er der jo faderen, 1864, jernbanen, - og senere immigrtionen til Amerika osv osv.

Jeg må sige, at min historiske interesse så rigeligt bliver belønnet - og som tidligere sagt er det også en ny og meget dejlig oplevelse at få så meget hjælp og dele oplysninger med jer her på siden.

mvh Lars

Lars Hegndal

hej Egon

Tak for nye oplysninger - jeg kendte ikke til de 2 du nævner, men jeg har lige været inde på KB Langå 1879 og kan her se at hr. og fru Bache ikke alene mister 2 børn i 1879 - Johan og Knud - men også et 3. - Alexander d. 28. marts 5 et halvt år gl. f. i Århus

Du fredsens - så er vi vist oppe på o. 15 børn ialt (indtil nu)


Iøvrigt har jeg set i KB for Domsognet i Århus at der udfor Nina Marie Bache f. 5. maj 1872, står 2 adresser, nemlig Spanien 9, (som jeg jo kendte takket være Inge), og Amaliegade 11 (ny oplysning)

Nu skal jeg da lige tjekke de 3 nye drenges fødselsdata i KB


mvh Lars

Lars Hegndal

Hej igen Inge


Jeg glemte lige at kommentere på din oplysning om færgemanden Lars Bache fra Helsingør og maleren Otto Bsche - jeg har også været den vej omkring og tror ligesom du at der er tale om en anden familie.

mvh Lars