Grundtvigs begravelse i 1872? Men hvorfra?

Startet af Anelle Cosedis, 01 Dec 2013 - 23:31

Forrige emne - Næste emne

Anelle Cosedis

Hej,
mon en eller anden ved hvorfra N.F.S. Grundtvig blev begravet? Han er åbenbart begravet ved Køge Bugt.
Jeg kan finde ham i København, Vartov Hospital død 2. sept. 1872 AO opsl. 69, men begravelsen er foretaget et andet sted. Der står noget som Fræ... Jeg mente, at det kunne være Vor Frelser, men her kan jeg ikke finde begravelsen.
Men der er forhåbentlig en, der ved hvor det er. På forhånd tak.

Mange venlige hilsner
Anelle


Anelle Cosedis

Hej Regelsen,

det var meget interessant læsning. Jeg fandt dog ikke begravelseskirken i teksten. Tusind tak skal du have. :)

De venligste hilsner
Anelle

Alice Oppenheim

Der står Frelsers K[klat]e :)


J. Kristian Madsen: N. F. S. Grundtvigs Jordefærd og det kirkelige
Vennemøde den 11te og 12te September 1872, Kbh. 1872

[J. Kristian Madsens skrift indeholder en meget detaljeret beskrivelse af Grundtvigs begravelse og det efterfølgende vennemøde. Han oplyser, at alle talerne ved begravelsen er gengivet efter talernes egne manuskripter.]

Jordefærden skulde altsaa finde Sted Onsdag d. 11te fra Vor Frelsers Kirke, hvor mange kjærlige Hænder i de nærmest foregaaende Dage havde travlt med at pynte Kirken og Kisten. Denne var af lyst Egetræ, prydet med Billedskjærerarbejde, paa Fodenden bl. A. med en Palmefugl og en Askekrukke; Laaget var prydet med en Sølvplade, — en Gave fra Vartorv Menighed — 12 Tommer bred, efter Tegning af Ley; den bar som Indskrift Ingemanns bekjendte Vers:

Med Sagastav og Pederssværd i Haand
Han arved Saxos Blik og Kingos Aand,
Fra gamle Nord han skued imod Østen,
Og Aander har han vakt ved Kjæmperøsten —

samt den Afdødes Fødsels og Dødsdag; Øverst paa den var tillige graveret en Bøgegren med en Sangfugl over.


Se http://historiskmetode.hansreitzel.dk/slutning-fra-beretning-s-143-181/ her kan du læse, hvem der deltog og hvordan det gik ...

Regelsen

Hej

Jordefærden foregik fra Vor Frelser Kirke, da Vartov langt fra kunne rumme det ...
Venlig hilsen
regelsen

Anelle Cosedis

Hej begge,
I skal have tusind tak for hjælpen. Det var meget spændende læsning. Wauw for et ligtog.
Fandt da også opslaget i Vor Frelser 33. Det er jo det med, hvad man bliver blind på, og jeg var åbenbart inde og kigge på døde kvinder.  ;D

De venligste hilsner
Anelle