Bennet Iversen, Janderup - hvem er hans kone og forældre?

Startet af Ole Krog, 27 Nov 2013 - 18:42

Forrige emne - Næste emne

Ole Krog

Da der på nettet er udfundet flere forskellige personer nævnt som Bennet Iversens kone vil jeg gerne have lidt hjælp.

Bennet Iversen, født ca. 1680 i Janderup, gift ca. 1705-1706 i Janderup, begravet 16 04 1741 i Janderup.
gift med Mette Sørensdatter eller Mette Nielsdatter ?

hans forældre:
Iver Christensen, født ca. 1650 i Janderup, gift ca. 1675 i Janderup, begravet 09 02 1717 i Janderup
Hedvig Bennetsdatter, født ca. 1650 i Janderup, (forældre Bennet Hansen og Anne) ? eller
Karen Iversdatter, født ca. 1660 i Janderup og død 1705 i Janderup, forældre ?

Mette Sørensdatter, født ca. 1684, begravet 22 05 1740 i Janderup - forældre p.t. ukendte eller

Mette Nielsdatter, døbt 14 10 1688 i Janderup, begravet 1740 i Janderup, forældre
Niels Pedersen, født ca. 1656 i Janderup, gift ca. 1680 i Janderup, begravet 28 05 1723 i Janderup og
Inger Jepsdatter, født ca. 1660 i Janderup, begravet 13 03 1733 i Janderup

Jeg har fundet dette på nettet  - henvises til opslag 246 Janderup)

Bennet Iversens hustru i Janderup er forkert angivet i "Vardesyssel Aarbog 1994" (ane-35); idet hun rettelig er den "Mette Sørensdatter", som ses i Janderup-Billum Kirkebog 1637-1767(C.549-1, pag. 240a), hvor man læser 1725: Dom. 25.Post Tr. Fadder: "Benned Yversens Kone nafnl. Mette Sörensdtr.". Hun begraves i Janderup Dom. Rogate 1740, 56 år gammel. – Meddelt ved brev fra Fr. Ester Nørreløkke, Kjærvangen 12. 5500 Middelfart (der selv er en efterkommer af ovennævnte
ægtepar).

Opslag 289 Janderup: Dom Rogate begraves Mette Bennetz af Janderup gl. 56 aar (siger intet om hendes efternavn)

Under Janderup opslag 216: 19 09 1717 Hans Jørgensens datter ... fadder Bennet Iversens hustru Mette Andersdatter
og
Under Janderup 1728, faddere Benntet Iversens hustru, Margrthe Jensdatter - her er der helt sikker komma imellem, så form. hans hustru og Magrethe Jensdatter

med venlig hilsen

Ole Krog

Jane Valkær


Ole Krog

Hej Jane

Jeg er enig med dig i, at de ikke bliver gift i Janderup - i hvert fald ikke ifølge afskrifter fra Janderup sogn, som du henviser til (har været igennem dem og kendte til dem).

Det er som sagt oplysninger fundet via nettet og jeg kan heller ikke rigtig få det til at stemme, hvorfor jeg tænkte, at der måske var nogen, der kendte lidt mere til familien.

med venlig hilsen

Ole Krog

Ester Nørrelykke

Hej Ole.

Jeg ville gerne kunne svare på dine spørgsmål, men desværre! Jeg har været gennem Janderup kirkebog mere en én gang, og vi kan sikkert blive enige om, at den til tider er mangelfuldt ført.
For at afhjælpe det, har jeg efterhånden været igennem en stor del af Vester Horne herreds tingbog, for at se, om der skulle være et arveafkald eller lignende, som kunne give svar på nogle spørgsmål. Men indtil videre er det ikke lykkedes. Jeg håber stadig.

Mvh. Ester Nørrelykke

Henning Jensen

Jeg har brugt dagen på at rette fejl i Henry Lauridsens afskrifter af Janderup kirkebog.
Der var fejl i et par begravelser, men til gengæld ser det ud til at alle dåb omkring Bennet Iversen var
nogenlunde korrekte.
Jeg vedhæfter et dokument med en sammenfatning af de interessante dele.

Jeg læser kirkebogen her, det er meget tydeligere:
https://familysearch.org/search/image/index#uri=https%3A%2F%2Ffamilysearch.org%2Frecords%2Fwaypoint%2FM943-G55%3A1565546333%3Fcc%3D2078555

Bennet Iversen var rigtig nok gift med Mette Sørensdatter, for det står der jo direkte i dåben
i Janderup 1725.

Men jeg tror hun var hans anden kone, og hans første kone hed Mette Andersdatter
for i 1717 står der:

19 sept. 1717 døbes @Hans Jørgensens datter af Janderup *Maren Hansdatter. Faddere: Bennet Iversens hustru Mette Andersdatter, Poul Jensen, Las Madsen.

Hans Jørgensen var gift med Ellen Andersdatter der er født ca. 1686 og hun er sikkert søster til Mette Andersdatter.

Jeg mener at Mette Andersdatter var datter af Anders .... og Inger Jepsdatter som blev gift ca. 1680

Anders .... dør før 1687 og Inger Jepsdatter bliver gift med Niels Pedersen.

Jeg har ført slægten ind på min slægtsside for overskuelighedens skyld:

http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I3085&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED

Om Inger Jepsdatter fra slægtsbogen "Slægten fra Baunhøj i Alslev sogn":

"Niels Pedersen
der boede i Janderup, er antagelig født omkring 1655, og han døde 1723 og blev begravet den 28. marts.
Han blev gift ca. 1680 med
Inger Jepsdatter
der døde 1733 i Janderup og blev begravet den 13. marts.
Hun maa have været gift en gang før, idet det i skiftet efter sønnen Anders oplyses,
at han havde en halvsøster ved navn Maren Andersdatter boende.
Af samme skifte fremgaar det, at sønnen Anders ved sin død efterlod sig en del sølvtøj
mærket med Niels Pedersens og Inger Jepsdatter initialer, hvorfor man formode, at ægteparret
har hørt til de mere velstaaende."

Den søn Anders der nævnes er måske ham der omtales mange gange som "Anders Smed"?

Inger Jepsdatters far hed Jeps Madsen og hun havde mindst 2 brødre: Mads Jepsen og Christen Jepsen, hvor Bennet Iversen er fadder for dem begge og modsat.

Niels Pedersen og Inger Jepsdatters børn er også fadder for Bennet Iversen f. eks. her:

(side 194)
25 maj 1713 døbes @Bennet Iversens datter *Inger Bennetsdatter. Faddere: Karen Jensdatter af Vittarp, Rabecha Andersdatter, Anne Andersdatter, Niels Pedersens søn Anders Nielsen, Christen Hansen, Niels Nielsen, Mads Jepsen.

Det er sikkert Mette Andersdatters mor Inger Jepsdatter barnet bliver opkaldt efter.

Mette Andersdatter må være død inden 1725 for her får Bennet Iversen en søn døbt "Søren"

og det må være Mette Sørensdatter der er mor til ham.

1727 får de så en datter "Mette" der nok er opkaldt efter Bennet Iversens 1. kone Mette Andersdatter.

Hænger  det ikke meget godt sammen.?








[vedhæfting slettet af admin]

Henning Jensen

Skiftet efter Niels Pedersen og Inger Jepsdatters søn Anders Nielsen finde i Hesselmed skifteprotokol:

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-29967-14848-70?cc=2015318&wc=M9MN-BHP:685460112

Skiftet starter opslag nr. 312 og opslag 315 højre side ca. midtpå står der:

Den salige mands halvsøster Maren Andersdatter - Sengeligende.

Den afdøde er ham der ses øverst på denne side:

http://www.el-vis.eu/aner/hourglass.php?show_full=1&pid=I1552&generations=3&show_spouse=1&box_width=100


Ole Krog

#6
Henning

Jeg har nu læst dine svar og det medsendte m.v. igennem og jeg mener, at du kan have ret i, at Bennet Iversen var gift 2 gange

her er min kones ane:

Nr. 309:
Hedvig Elisabeth Bennetsdatter, født 1719 og døbt 20 08 1719 i Janderup, trolovet 02 05 1741 og gift 26 10 1741 i Janderup, død 1761 og begravet 29 11 1761 i Janderup
Forældre: Bennet Iversen og Mette ?
Dåb: C549C-C-1-2 Janderup 1719 (opslag 228): Dom. 11 p Trinitatis døbes Bennedt Iversens Datter af Jand.  Med n. Hedvig Elisabeth. Fad. Jens Frandsens Hustru, Knud Tuesen, Christen Sørensen
Ægteskab: C549C-C-1-5 Janderup 1741 (opslag 292 + 293 ): D. 2. May trolovedes Jesse Mortensen med Hedevig Bennedsdtr.
Torsdagen d. 26. Octobr. copuleredes Jesse Mortensen med Hedvig Lisbet i Janderup
Død: C549C-C-1-7 Janderup 1761 (opslag 359 ): D. 1. Adventus begraves Jes Mortensens Hustru af Janderup gl. 42 ar navnlig Hedevig Elisabeth.  

Hendes forældre må så efter dine oplysninger være Bennet Iversen og Mette Andersdatter, der så dør inden 1725, hvor Bennet så bliver gift med Mette Sørensdatter.

Mettes forældre er Anders ? og Inger Jepsdatter. Anders dør, hvorefter Inger Jepsdatter efter 1687 bliver gift med Niels Pedersen.

Ester Bønnelykke skriver:

Bennet Iversens hustru i Janderup er forkert angivet i "Vardesyssel Aarbog 1994" (ane-35); idet hun rettelig er den "Mette Sørensdatter" m.v.
Nu ved jeg ikke, hvad der står under ane 35 i nævnte årbog, men kunne det være Mette Andersdatter ?
kender du evt. noget til dette ?

Kender du noget til Bennet Iversens forældre - form. Iver Christensen og (hvem af de tidligere nævnte)

med venlig hilsen

Ole Krog

Henning Jensen

#7
Hej Ole

Ja jeg mener der er gode chance for at du er efterkommer efter Bennet Iversens første kone Mette Andersdatter.
Jens Frandsen hustru der er fadder for Hedvig Elisabeth Bennetsdatter 1719, og vel også er hende der bar barnet, er Mette Nielsdatter som er halvsøster til Mette Andersdatter.

Derfra går der 6 år inden Bennet Iversen igen får børn, så mon ikke det er i den
periode Mette Andersdatter er død.?
Desuden,- hvis Mette Andersdatter var død mellem 1717 og 1719 burde barnet vel være døbt "Mette"?
Det kom først senere.

Jeg har ikke set Vardesyssel årgang 1994, men det er i Årg. 1904 side 80 rettelsen findes.

http://www.vardesyssel.dk/Aarbog%202004web.PDF

Jeg skal på biblioteket i morgen, så låner jeg lige årg. 94.

Du har vel set det dokument jeg har vedhæftet mit første indlæg.?

Jeg ved ikke hvorfor der er nogen der hævder at Iver Christensen er far til Bennet Iversen.
Bennet Iversens første barn hed Karen og det hed Iver Christensens kone vist ikke.

Jeg har noget mere om Inger Jepsdatters far hvis du er interesseret.
Han gjorde sig meget bemærket.

Ester Nørrelykke

Hej.

Ane nr. 35 i Vardesyssel Aarbog 1994 angives som: "Karen Jensdatter (?). Hun er vist(?) fra Wittarp, Outrup Sogn."

Gert Ravn foreslår,  at hun kunne være en søster til Maren Jensdatter, der var gift med Mads Jepsen  (1689.1744) Janderup.

Mvh. Ester

Ole Krog

Ester - tak for dit svar, så er ane nr. 35 da løst. Der er intet, der tyder på det.
Har du eller oplysninger om Bennet Iversen og hans forældre/familie ?

Henning - jeg har set det nævnte dokument, som du vedhæftede, det var en del af mit svar, hvorfor jeg var enig med dig i Bennet Iversens 2 hustruer.

Jeg vil gerne have mere om Inger Jepsdatter.

mvh

Ole Krog

Henning Jensen

Fra Vardesyssel 1994:

(34) Bennet Iversen
var fæster af faderens gård i Janderup fra omkring 1706 og til nogle år
før sin død, hvor han begravedes på Janderup Kirkegaard den
19.3.1741 uden aldersangivelse.

(35) Karen Jensdatter(?)
Hun er vist fra Wittarp, Outrup Sogn .: Hendes død er ikke fundet.
Hun er mulig søster til ane-33 herover.

Hende kan vi vist godt gemme, det skyldes nok at Karen Jensdatter af Vittarp er fadder for Bennet Iversen i 1713.

(68) lver Christensen
Han ses ofte som stokkernand på Vester Home herredsting, bl.a. i
sagen herover. Ved Matriklen 1688 var han fæster af en gård i
Janderup, som da ejedes af proprietær Stegelmann i Kiel, men kort
efter købtes gården af Søvig Gods. Han døde og begravedes i Janderup
den 9.2.1717 uden alders angivelse.
Gift med:

(69) Helvig Bennedsdatter

(138) Benned Iversen
Han kendes hverken født eller død. Men han var fæster af en gammel
adelsgård i Janderup By før 1661, hvis hartkorn var på 3-4-0-0.
Gårdens ejer var i 1630 Ellen Marsvin, kong Christian den IVs
svigermor. Den nye ejer blev Ellen Marsvins datter Helvig, der i 1637
solgte gården til Hennegaard. Mange pigebørn er siden tid i denne gård
blevet døbt Helvig! Benneds kone kendes ikke.

Min tidligere teori om at Inger Jepsdatter skulle være datter af Jep Madsen i Janderup holder vist ikke,
for Jep Madsen og Johanne Jensdatter bliver gift i Janderup 1669 og Inger Jepsdatter er langt ældre.
Alligevel må der være et slægtskab for mon ikke det er hende der er fadder for Jep Madsen 1680:

9 maj 1680 døbtes @Jep Madsens søn af Janderup *Christen Jepsen. Faddere: Anne Olufsdatter, Inger Jepsdatter, Christen Hansen, Tyge Michelsen, Jens Thomsen.

Holger Hertzum Larsen har en anden teori om Inger Jepsdatters ophav, og jeg tror han har ret.
ifølge ham er hun datter af Jep Giødsen i Sædding Storgård i Nr. Nebel.

Jep Giødesen havde en datter Karen Jepsdatter som var gift med Jørgen Frandsen i Janderup.
Jørgen Frandsen var bror til Jens Frandsen som var gift med Niels Pedersen og Inger Jepsdatters datter Mette Nielsdatter.

Det må være Inger Jepsdatters søster Karen Jepsdatter der er fadder ved disse dåb:

14 oct. 1688 døbtes @Niels Pedersens datter af Janderup *Mette Nielsdatter.
Dorothe Olufsdatter, Karen Jepsdatter, Johanne Jeppes, Thomis Nielsen og Peder Pedersen

23 oct. 1692 døbt @Niels Pedersens datter *Karen Nielsdatter. Faddere: Karen Jepsdatter, Karen Nielsdatter, Karen Bertelsdatter af Hoe, Jep Hansen, Mads Pedersen, Maren Nielsdatter i Hebo bar barnet.

21 sept. 1704 døbes @Niels Pedersens datter af Janderup *Birgitte Nielsdatter. Faddere: Karen Jepsdatter, Jens Frandsen.

Og her er Bennet Iversen fadder for Karen Jepsdatters barn:

24 marts 1704 døbes @Jørgen Frandsens liden datter af Janderup *Maren Jørgensdatter. Faddere:
Jes Frandsen, Bennet Iversen, Jacob Frandsen, Anne Frandsdatter, Maren Lauridsdatter, Maren Andersdatter.
(Maren Andersdatter som er datter af Inger Jepsdatter, se senere)

Hvis det er rigtig kan du sætte en hel del slægtsled på:

http://www.nielsen-termansen.com/pedigree.php?personID=I4405&tree=tree1

Læg mærke til at Jep Giødsens hustrus mor hed Inger, så han havde formentlig en datter der hed Inger.

Holger Hertzum Larsen har også dette skifte efter Inger Jepsdatters datter Karen fra Hesselmed:
Anno 1740 d. 24.august 30.dagen efter afgangne Karen Nielsdatter i Janderup,
og døde d. 24.juli næst afvigte, har indfundet sig husbonden Søren
Christensen på Hesselmed med tiltagne 2 vurderingsmænd navnlig Las Nielsen
og Peder Christensen i bemeldte Janderup, for at holde registrering
og vurdering over den salig afdøde piges efterladte midler, samt skifte
og dele mellem hendes efterlevende arvinger, som er bemeldte Anders Nielsen,
Peder Nielsen begge hendes helbrødre, Jens Frandsen på sin hustru
Mette Nielsdatters vegne
, Birgitte Nielsdatter på egne vegne og tiltagne
lavværge i denne forretning bemeldte Jens Frandsen. Hvilke 2 søstre er
den salig piges helsøskende. Dernæst Anna Andersdatter og Maren Andersdatter,
som er halvsøstre
, hvilke selv var overværende tillige med de andre,
og på deres vegne som lavværge begge brødrene Anders og Peder Nielsen.

Tilbage står så spørgsmålet: Hvorfor hed Bennet Iversens første datter "Karen" ?


Ester Nørrelykke

Hej.

Måske var den Caren Ivers, som blev begravet d. 22. nov. 1705, Iver Christensens hustru!

Mvh. Ester

Henning Jensen

Jeg kan ikke afgøre om der står Iffers eller der skal står Iffersdatter.?

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-33508-35930-44?cc=2078555&wc=M94Q-75T:825865914

Det virker ellers ret logisk at Bennet Iversens mor var Helvig Bennetsdatter.
Måske er hun død og Iver Christensen har giftet sig med en Karen?

Iver Christensen kunne vel være ham der bliver født i 1643:

24 nov. 1643 døbes et slegfred drengebarn *Iffuer Christensen (*Iver Christensen) Moderen @Inger Iffuersdatter i Janderup, faderen udlagt @Christen Strudvad.
Testes: Johanne Nielskone, Marine Gregerskone, Jep Jessen, Peder Jensen, Jacob Hansen.

Inger Jepsdatter og Anders .... havde iøvrigt en søn "Jep Andersen" som døde i 1793:

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-33508-40667-75?cc=2078555&wc=M94Q-75T:825865914

Nederst i venstre side. Desværre nævnes hans far ikke.

Ærgerligt at der mangler 4 år af kirkebogen 1784 - 85 - 86 og 87.

Ester Nørrelykke

Hej.

Hvem er Helvig Bennetsdtr. og hvor er hun nævnt i kilderne?
Bennet Iversens datter Helvig Elisabet kunne evt. være opkaldt efter Helvig (Hedvig) Elisabeth Hvas ejer af Søvig og den halve Hesselmed samt Janderup kirke.

Mvh. Ester

Henning Jensen

Hej Ester.

Det har vi vist kun fra "Vardesyssel 1994" hvor der står:

(69) Helvig Bennedsdatter
Hun kendes kun fra dokumenteme herunder.

Kilder:
Janderup Kirkebøger. "Janderup & Billum Sogne" bind-2 side 292. -
Vester Horne Herreds tingbog
29.8.1685 pag.114a-116a (B.820-10). Sagen 25.6. 1687 pag.l9b
(B.82D-l1). Sagen 23.10.1705 pag.
329a (B.82D-13) Kopier i Lokalhistorisk Værksted
/ GRN-I-742).

Men du har ret i at virker mystisk at Bennet Iversen først ved datter nr. 4 fandt det værd
at opkalde moderen?
Måske var der endda en datter "Anne Bennetsdatter" ind i mellem. Hende der bliver gift med
Frands Nielsen i 1738.

Jeg har set lidt på hvem der kunne være den "Anders" som Inger Jepsdatter først var gift med.

I tidligere omtalte skifte 1740 kom det frem at de også havde en datter "Anne Andersdatter"
Hun var åbenbart ugift, så det må være hende der døde 1753:

(side 319 i kirkebogen)
2 juli 1753 begr. Anne Andersdatter af Janderup 71 år.

Hun skulle altså være født ca. 1682, så det kunne være hende der er født her:

(side 93 i kirkebogen)
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-33508-40890-74?cc=2078555&wc=M94Q-75T:825865914
12 maj 1681 døbtes @Anders Nissen datter af Janderup *Anne Andersdatter. Faddere: Maren ...., Jens Raskes datter af Varde, Peder Sørensen.

I afskriften af Janderup kirkebog står der "Anders Nielsen" men ved nærmere eftersyn tror jeg der står "Anders Nissen"

Jep Madsen klager 1687 over for høj ansættelse i matriklen, og har i den anledning indsendt en del breve, som nu ligger ved kontributionsregnskaberne.
(og længere nede i samme dokument)
"hvilket de med syn tillige med salig Anders Nissen af Janderup,
på Vester herredsting den 12.oktober 1680 tilforn og har afvidnet."

Anders Nissen af Janderup er altså død mellem 1680 og 1687, det passer nøjagtig.
Det beviser ingenting, men Anders Nissen er da et godt gæt.
Har du stødt på ham i din søgen i tingbøgerne?


Henning Jensen

Bennet Iversen får faktisk et barn mere 1722 som er dødfødt:

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1961-33508-42935-52?cc=2078555&wc=M94Q-75T:825865914

Se lige oven og til højre for "1723".
Måske er det i den forbindelse Bennet Iversens første kone Mette Andersdatter dør.

jeg har fået fat i den bog jeg tidligere har gjort notater fra:

"Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup" af Holger Hertzum Larsen

Deri findes dokumentation for at Inger Jepsdatter først var gift med Anders Nissen og at hun var datter af Jep Gødesen i Sædding Storgård i Nr. Nebel. Jeg har ført slægen ind:

http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I1553&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED

Inger Jepsdatter havde en søster "karen Jepsdatter" der først var gift med Søren Madsen som dør 1698 og hun bliver derefter gift med Jørgen Frandsen.

Det forklarer vist de fleste af fadderne ved Bennet Iversens barnedåb.

Den "Anders Smed" som ofte er fadder må være "Anders Jensen smed" fra Billum og han var gift med Dorthe Nielsdatter der dør 1742.

I skiftet efter hende i Hesselmed:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-29967-13195-88?cc=2015318&wc=M9MN-BHP:685460112

Der røbes det at hun havde en bror Knud Nielsen, en halvbror som er død "Niels Nielsen" og 3 halvsøskende Maren Madsdatter, Anne Madsdatter, og Johanne Madsdatter.
Dorthe Nielsdatters mor må altså have været gift 3 gange?
og jeg har ikke kunnet finde ud af hvordan det hænger sammen.
Anders Smed må være bror til "Jens Jensen Smed i Billum" men hvordan de skulle være i slægt med Bennet Iversen eller hans kone kan jeg ikke se.

Ole Krog

Henning - det af dig udfundne ser meget spændende ud, jeg kigger lige nærmere på det.

Jeg har ikke svaret før, da først lige hjemkommet fra besøg i Stockholm.

med venlig hilsen

Ole Krog

Henning Jensen

Du behøves ikke at have dårlig samvittighed fordi du ikke har svaret før.
Det er jo virkelig en spændende gåde, og den slags er jo altid sjovt at være med til at løse.

Med venlig hilsen
Henning Jensen

Ester Nørrelykke

Hej.

De sager, Gert Ravn henviser til i Vester Horne tingbog, nævner ikke noget med at Iver Christensens kone – Bennet Iversens mor - hedder Helvig. Det har jeg tjekket. Det er sager, der omtaler Iver Christensen bl.a. som synsmand.

Der er en datter Anne Bennetsdatter (hun er min ane), født omkring 1718 og gift med Frands Nielsen 1738. Hun er hverken fundet døbt eller begravet i Janderup kirkebog.
I Annes og Frands' ægteskab var der 2 piger Apelone født 1744 og Mette født 1750.
Desværre har jeg samme problem med Frands' forældre. Faderen Niels Nielsens sidste kone hed Maren Lausdtr. Men først den 4. søn kaldes Lauritz. De to ældste drenge hed Knud og Frands – navne som man støder på hele tiden i slægten.

Ved kop- og kvægskatten 1686 i Janderup by nævnes under Christopher Carstensens Tjenere: Anders Nissens enke med 1 svend.
1687 hørte gården under Lydumgård ved Peder Clemmensen, som fæster nævnes Inger Jepsdatter.
Jeg har ikke flere afskrevet flere skattelister, men Holger Hertzum oplyser at i 1689 hørte gården under Janderup kirke, og da var fæsteren Niels Pedersen.

Ifølge tingbogen havde Anders Nissen en bror Nis Nissen død 1676, hvor han kone frasagde sig arv og gæld.

I tingbogen 1687 kan læses, at Jep Madsen Janderup by, som har overtaget sin stedfader Thomas Nielsens halve gård. Hans medgårmand var sl. Anders Nissen. Jep Madsen klager over, at hans halve gård var ringere en sl. Anders Nissens.

Skal studere skiftet fra Hesselmed. Vender tilbage

Ester


Henning Jensen

#19
Hej Ester
Vi kan altså slet ikke være sikker på hvem Bennet Iversens forældre var.
Gert Ravn gætter på at Iver Christensen var Bennet Iversens far fordi han overtager
den gård som faderen tidligere har fæstet. Er det ikke korrekt.?

At Bennets mor hed Helvig er vist et rent gæt.
Der hælder jeg mere til at hun hed Karen og måske Karen Bennetsdatter, men det er altså også
et gæt fra min side. Måske er hun den Karen Ivers som du har fundet død 1705.

Anders Smeds kone Dorthe Nielsdatter som dør 1742 havde en bror Knud Nielsen,
en afdød halvbror Niels Nielsen med disse børn:
Frands Nielsen  
Mads Nielsen
Niels Nielsen
Jens Nielsen

Desuden 3 Halvsøskende:
Maren Madsdatter
Anne Madsdatter
Johanne Madsdatter

samt en halvbroders datter:
Ellen Jensdatter.

Det ligner noget af din slægt?
Det kan måske også være med til at opklare noget omkring Bennet Iversen
da Anders Jensen Smed jo flere gange er fadder.



Ester Nørrelykke

Hej Henning.

Mange tak for din henvisning til skiftet under Hesselmed efter Dorthe Nielsdatter. Med den fik jeg næsten styr på Frands Nielsens far Niels Nielsens hel- og halvsøskende.

Jeg tror at Bennet Iversens far var Iver Christensen, men jeg kan ikke bevise det endnu. Jeg tror Iver Christensen var søn af Inger  Iversdtr. og Christen Sørensen Strudvad og født uden for ægteskab 1743, døbt d. 24.11. Bemærk endelig alle mine "tror".

Mvh. Ester

Henning Jensen

Hej Ester

Fandt du noget der kan kaste lys over hvorfor Mads Smed var fadder for Bennet Iversen?

Jeg blev lidt træt af at bladre i Hesselmed skifteprotokol, så jeg renskev lige registeret.
Den kan hentes her:

http://www.el-vis.eu/aner/media/Hesselmed%20skifteprotokol%20Navneregister%201725%20-%2058%20Gods%20i%20Janderup%20Billum,%20%C3%85l,%20Ho,%20Nebel,%20Hjerting.pdf

Fik i set at jeg havde sat jeres aner ind på min slægtsside:

http://www.el-vis.eu/aner/pedigree.php?show_full=1&rootid=I3124&PEDIGREE_GENERATIONS=4&talloffset=1

Det afviger vist noget fra den slægtsside jeg tidligere henviste til.

Jeres forfader "Jep Gødesen" i Sædding Storgård var en meget rig mand.
Fra før omtalet bog:

"Sædding Storgaard var den gård i Nr.Nebel sogn hvorfra Barfodslægten
kommer. Jeps svigerfar Jens Christensen havde den
halve gård som Peder Barfoed tilforn havde, og fradøde.
At Jep var en mand i Tistrup en sum penge skyldig betød ikke,
at han var en fattig mand. Måske var han det i 1654,
men senere ses det, at han lånte penge ud, også til adelen."

Ester Nørrelykke

Hej.

Nej, for jeg blev afledt og kiggede på Frands Nielsens forbindelse. Skiftet gav svar på et' men blev årsag til endnu flere spørgsmål.
Jeg har gennemgået 10 skifter under Hesselmed, som måske kunne oplyse noget - men nej.
Holder forskningsfri weekend - har gæster!

Mvh. Ester

Ole Krog

Henning

Jeg har lige kort set på din indførsel vedrørende Jep Gødesen og Anne Jensdatter, og du har noteret, at hendes forældre er Jens Christensen Toftum og Inger Christensdatter.
Inger Christensdatters forældre anført som Christen Jacobsen Høst og Birthe Thamesdatter, men ifølge nedenstående hjemmeside m.fl. er hendes forældre anført som Christen Christensen Høst og Dorothea Iversdatter Hemmet. Christens forældre anført som Christen Jacobsen Høst og Birthe Thomasdatter.

http://www.nielsen-termansen.com/pedigree.php?personID=I4401&tree=tree1

Så fandt jeg lige dette ældre indlæg på nettet:

Re: Christen Clausen, sognepræst i Aadum
Indsendt af: Erik Rahbek Østergaard
Dato: 22/11-09 11:58
Jeg fik mail fra Holger Hertzum-Larsen om at jeg skulle se i hans slægtsbog, hvor der står at Christen Jacobsen Høst, født i Krarup i 1548 og død i Lunde 1631 viet 1576 til Birthe Thamesdatter født 1552 og død 1627 i Lunde sogn
havde børnene:

Peder Præst i Nørre Nebel
Thomas Præst i Hviding
Christen Præst i Lunde
Iver bonde i Janderup
Sophie g.m hr. Jørgen i Kvong
Karen g.m. Christen Tarp, rådmand i Varde
Elle i Skuldbøl g.m. Peder
Birgitte g.m. Claus Christensen i Nørkiergaard
Anne g.m. hr. Christen i Janderup
Inger født ca. 1592 i Lunde præstegaard, død 1652 i Sædding Storgaard, Nr.Nebelsogn, gift med Jens Christensen Toftum, født ca. 1576 i Toftum, Hemmet sogn, død 1630 i Sædding Storgaard
Kirsten g.m. hr. Ole Pedersen Lønne præst i Ribe

Alle nævnt i skiftet efter Karen Christensdatter i Varde.

Dette kan konfirmeres i Wiibergs præstehistorie:

Nr.Nebel 1626 Peder Christensen Høst, vistnok af Lunde-Outrup, 5 S 4 D, dør vist c. 1660
Hviding 1606 Thomas Christensen Høst, vistnok af Lunde-Ou., død 1646 led stor skade ved Vandfloden 1634
Lunde-Ou 1631 Christian Christensen Høst, død 1645 & Dorothea Iversdatter Hemmet af V. Vedsted født 1594
Kvong 1613 Peder Mikkelsen & Karen Christensdatter Høst af Lunde-Ou
Kvong 1634 Jørgen Christensen & forgængers enke
Janderup 1597 Christen Sørensen død 1626
Janderup 1626 Hans Pedersen, født i Ribe
Lønne 1611 Oluf Pedersen, efter 1638 Ribe hosp.
Ribe hosp 1638 Ole Pedersen og Kirsten Christensdatter Høst af Lunde-Ou, 2 S 3 D
Bølling-Sæding 16.. ..Christensen Høst af Lunde-Ou.

Billum 1596 Ib eller Jacob Christensen (Høst?) vistnok af Lunde-Ou, død 1630

Lunde-Ou 1573 Christen Jacobsen Høst af N Nebel født 1548 død 1631 gift 1576 med Birthe Thomasdtr. født her c. 1552 død c. 1627, 7 S 5 D, se Peder C. H. i N. Nebel, Thomas C. H. i Hviding, Ib el. Jacob C. H. i Billum, O. Pedersen i Ribe, P. Mikkelsen og J.Christensen i Kvong, C. Sørensen i Janderup,

Atter er skiftet efter Karen Christensdatter en central kilde, der nu forekommer 2 refererede uddrag fra.

Jeg håber derfor, at en kyndig i gotisk skrift en dag vil se nærmere på dette skifte for at oversætte til klar tekst.

mvh.
Erik

Her fremgår det jo, at Inger var datter af Christen Jacobsens Høst.

Jeg har i øvrigt bestilt og skal hente bogen "Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup: forslægt og efterslægt" på Holstebro bibliotek i morgen.

mvh

Ole Krog

Henning Jensen

Min indførsel af Inger Jepsdatters aner bygger alene på omtalte bog som du låner.
Det er lidt hurtigt arbejde, så ret mig lige hvis du finder noget forkert.

Hendes mand Niels Pedersens slægt bygger alene på det skifte der er gengivet i Vardesyssel Aarbog 1993.

Jeg har iøvrigt fundet ud af lidt mere om nogen af dem Bennet iversens hustru var fadder/bar barnet for.

(side 209)
12 sept. 1717 døbes @Niels Sørensens søn af Janderup *Hans Nielsen. Faddere: Bennet Iversens hustru, Christen Sørensen, Oluf Christensen. (moderen @Birthe Andersdatter)

Niels Sørensen og Christen Sørensen var brødre og kom fra Jerne sogn.
Niels Sørensen var gift med Birthe Andersdatter.
Var hun endnu en søster til Bennet Iversens kone ?

Jeg har det kun fra denne slægtsbog, som i sikkert kender:

http://370.dk/PhPGedView/media/En_sydvestjysk_slaegt_gennem_mere_end-300_aar_-_Ingolf_Mortensen_-_Esbjerg,_1992.pdf

Jeg har ført også denne teori ind:

http://www.el-vis.eu/aner/pedigree.php?rootid=I3152&show_full=1&PEDIGREE_GENERATIONS=4&talloffset=1&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED

Det passer dog ikke ret godt med at deres første datter kaldes "Maren" men jeg har faktisk fundet flere eksemper på at man så stort på det i Janderup på den tid.
Desuden kan man kan vel ikke være sikker på, at det er deres første barn, da kirkebogen er ret mangelfuld.

mvh. Henning Jensen


Ester Nørrelykke

Hej.

Jeg har kopi af skiftet efter Karen Christensdtr. sl. Christen Tarps  der døde 1670.
Skiftet fylder 45 sider, men jeg har lavet en afskrift af hvem der arvede de forskellige lodder.

Anno 1670 Dend 15 Julij Wahre Vi Underschreffuene Olluf Pedersen Nederland Byefouget i varde, Frandz Tierkel Byeschriffuer, Udi Jens Madzen Rasch Raadmandz offuer verrelse, och fire vorderingsmend, Las Hansen Bagger, Peder Clemmedsen, Hans Tøstesen, och Tommes Nielsen Munch, at Registere och vordere Sal: Karen Christens Daatter, Sal: Christen Tarp fordum Raadmand her i vahrde, hans effterleffuersche, hendis effterladte Middel af formue som følger.
..................

Penge – 617 rd 3 mk   s
Som schall deelis Imellem Sal: Karen Tarpis firre Brødre och femb Søstere Børn, Brøderne hafte Verrit, Nemblig. Sal: Her Peder i Nebbell, Hr Tommes i Hyding, Hr Christen i Lune, och Iffver Christensen Høst aff Janderup, Item Søsterne haffde Verrit Elle Christens Daatter, i schuldbøll, Birgete Christens Daatter i Nør Kiergaard, Anne Christens Daatter i Janderup Prestegaard, Inger Christens daatter i sæding, och Kirsten Christens daatter Høest i Lønne Prestegaard, deris Børn, Och bleff dennem imellem deelt efter recessen udi Tretten Søster Lodder, och till faldt en huer Søster Loed som følger.

A Loed: 47 Rd 1 mk 11 sk
Denne Loed haffe hædelig och Vellærde Mand Hr. Christen Clausen Sogne prest i Oddum sogen, annahmet, paa sin Egen och Med Søschendes Veigne En Søster Loed. Och loffe at holde Varde Byes øffrighed och alle ved kommende uden schade.      Christen Clausen   mpp

B Loed: 47 Rd 1 mk 11 sk
Denne Loed till faldt Sal: Inger Christens daatter i sæding hendis Børn En Søster Loed, som Jep ..... udi sæding paa sin Hustrue Anne Jens daatter hendis Søskende Annahmede, Och loffuede at ......byes øffrighed, och alled Ved kommende det uden ...... Varde dend 24 Augusti Anno 1670.
Och loffuede at betalle til Hr Niels aff denne Loed, i hans gield hand: til kommer efter forrige Registering, Som den Sal: Quinde, haffer til Taget sig hans Udleg. 2 mk.         Jep Giødesen mpia

C Loed: 47 Rd 1 mk 10 sk
Denne Loed Annahmede Søffren Nielsen schouffgaard, paa sin Hustrues Anne Christens Daatters Veigne, En Søster Loed, och Loffe at holde Varde byes øffrighed och alle Vedkommende det Uden schade , udi Varde d. 24 Augusti 1670.                                 Søfren Nielsen
Och strax Goedkjet Annahnede                           Schouggaard Mpp

D Loed: 47 Rd 1 mk 11 sk
Sal: Elle Christens daatters Sønner Jens Pedersen i schulbøll, och Jacob Pedersen i Rærup, til faldt denne Loed seddell 1 Søster Loed, och Loffe at holde Varde byes øffrighed, och alle Ved Kommende det Uden schade, udi Varde dend 24 Augustij Anno 1670.
Jens I.P. Pedersen                 Jacob I P Pedersen        Och strax godjjet annahmet

E Loed: 47 Rd 1 mk 10 sk
Anno 1670 Dend 16 septembr Annahmede Sal: Hr Tommes Christensens børn af Huæding, Jens Tommesen  och Boell Tommesdaatter En Søster Loed, och loffe at holde Varde byes øffrighed, och alle ved Kommende det uden schade, och schadesløse i allemaader, Varde Ut Supra
               Jens Thomissøn Egen Haandt
F Loed: 47 Rd 1 mk 10 sk
Denne Lod tilfaldt Sal: Hr: Peder af Nebel han børn, Som hæderlige och Vellærde Mand Hr: Jacob Pedersen Sogneprest i Nebell for sin Egen och Søschendes Veigne Annahmede, udi hans brødris Nerverelse en Søster Lod Och loffuer at holde Varde byes øffrighed, och alle Ved Kommende det Uden schade. Udi Varde dend 24 Augustij Anno 1670.                      Jacob Pedersen Høst




G Loed: 47 Rd 3 mk 11½ sk
Anno 1671 Dend 30 Maij: Er denne Lod tilfalden Inger och Maren Iffres døttere, som de straxen til dend: Annahmede, och Inger Iffuers daatters søn Iffer Christensen haffer Loffuet for borgm: och Raad, Rettens betiendter och alle ved Kommende, derfor at holde Uden schade och schadesløs i alle paa Kommende maader. Warde ut Supra      Iffuer ICH C Christensens
til vitterlighed Peder Clemensen oc Las Grægers. [?]      Mercke
         Mpp.
      

H Loed: 43 Rd 3 mk 10 sk 1 alb
Anno 1670 Dend 16 September: Annahmede Sal: Hr. Tommes Christensens Børn Jens Tommesen och Boel Tommesdaatter En Søster Loed, ochLoffe at holde Varde Byes øffrighed och alle ved Kommende det uden schade, och schadesløs i allemaader, Varde Ut supra
Huæding               Jens Thomssøn Egen Haand

I Loed: 47 Rd 3 mk 10sk 1 alb
Denne Loed haffe Rasmus Pedersen Staall i Billum Herrits fouget i vester herrit, annahmet Paa sin Hustrue Birgete Hansdaatter, och hendis brødris Veigne, och loffe der forre Varde byes øffrighed, och alle ved Kommende at holde uden schad, udi Varde d: 24 Januarij 1670
Och strax goedkjet annahmit         Rasmus Staall EgHand

K Loed: 47 Rd 3 mk 10 sk 1 alb.
Denne Lod tilfalt Sal: Hr Peder aff Nebell hans børn, Som hæderlig och Vellerde Mand hr. Jacob Pedersen i Nebell Sogneprest samesteds. Paa sin Egen och Sødschendis Veigne annahmede, udi hans brødris Nerverelse En Søster Loed, och Loffe at holde Varde byes øffrighed, och alle ved Kommende uden schade udi vahrde dend 24 Augusti Anno 1670.  Jacob Pedersen .......

L Loed 47 Rd 3 mk 10 sk 1alb
Denne Loed Annahmede Søren Nielsen schouffgaard paa sin Hustrus Anne Christens daatter Veigne, En Søster Loed, och Loffe at holde Varde byes øffrighed, och alle Ved Kommende de uden schade, udi varde dend 24 Augusti Anno 1670    Søffren Nielsen Schouggaard  Mpp
Och strax godkjet Annahmet.

M Loed: 47 Rd 3 mk 10 sk
Denne Lod annahmede Jens Madsen Rask paa sin Hustrue och hendis Søschendis Veigne, och Loffe at holde Varde byes øffrighed och ved kommende derfor uden schade, udi varde d: 24 Augusti 1670
                  Jens Matzen


Afskrevet efter kopi skiftebrev i Varde byfogeds skifter, B 82-26, sep. 2009.

Mvh. Ester


Henning Jensen

Det må være samme skifte som findes en kort afskrift af Her:
http://www.brejl.dk/varde.html

25 Karen Christensdatter i Varde. 15.7.1670.
Enke efter Christen [Christensen] Tarp, rådmand, [skifte 1664 lbnr.20]. A:
0) forældre [Christen Jacobsen Høst, præst i Lunde og Ovtrup, død 1631 og Birthe Thomasdatter, død ca. 1627]
Længere nede:
6) lod F og H deles mellem
a Inger Iversdatter ved søn Iver Christensen
b Maren Iversdatter

Jeg har lagt nye versioner af Janderup kirkebog på min hjemmeside med rettelser
fra bla. de ting der er kommet frem i denne tråd.
Desuden er der ved dødsfald tilføjet skifter fra bla. Hesselmed skifteprotokol.
Gl. tidsregning er omregnet til nutidig, og dødsår er tilføjet ved børnenes dåb.

http://www.el-vis.eu/aner/media/D%C3%B8bte%20i%20Janderup%201637%20-1700.pdf

http://www.el-vis.eu/aner/media/D%C3%B8bte%20i%20Janderup%20og%20Billum%201701%20-%201801.pdf

http://www.el-vis.eu/aner/media/D%C3%B8de%20Janderup%20Billum%201637%20-%201700.pdf

http://www.el-vis.eu/aner/media/D%C3%B8de%20Janderup%20Billum%201701%20-%201801.pdf

http://www.el-vis.eu/aner/media/Konfirmerede%20i%20Janderup%20-%20Billum%201739%20-%201766.pdf

http://www.el-vis.eu/aner/media/Viede%20i%20Janderup%201637%20-%201700.pdf

http://www.el-vis.eu/aner/media/Viede%20i%20Janderup%20Billum%201701%20-%201801.pdf

http://www.el-vis.eu/aner/media/Hesselmed%20skifteprotokol%20Navneregister%201725%20-%2058%20Gods%20i%20Janderup%20Billum,%20%C3%85l,%20Ho,%20Nebel,%20Hjerting.pdf


Guldager kirkebøger er også kommet i en revideret udgave, hvis nogen skulle være interesseret:

http://www.el-vis.eu/aner/medialist.php?action=filter&search=yes&sortby=title&max=20&folder=ALL&filter=Guldager

Det er stadig ikke perfekt, men det er blevet bedre.
Fortsæt endelig med at sende mig ændringsforslag.

mvh Henning Jensen