morbror Peder Kjeldsen. Morbror til hvem?

Startet af Henning Jensen, 26 Nov 2013 - 17:52

Forrige emne - Næste emne

Henning Jensen

Skifte i Riberhus amts skifteprotokol:

707 Hans Christensen i Kravense [i Hostrup sogn]. 24.4.1772, fol.346.
E: Maren Nielsdatter. LV: [Abraham Sørensen] Jessen, præst i Alslev [og Hostrup].
Første ægteskab med Anne Madsdatter. B:
1) Inger Hansdatter 8
2) Mads Hansen 6.
FM:
1 Niels Madsen i Vognslund i Ølgod sogn
2 farbror Søren Christensen i Kravense.
Andet ægteskab med Karen Christensdatter, skifte 24.8.1771. B:
3) Anne Hansdatter 3
4) Karen Hansdatter 6 mdr.
FM: morbror Peder Kjeldsen i Kravense.

Mon det er en fejl.?
Peder Kjeldsen i Kraunse i Hostrup sogn, Ribe amt var gift med
Maren Christensdatter, som er født i Janderup og muligvis er bror til afdøde.

Kan det være det der menes?

dorte frandsen

Hej Henning!
Peder Kjeldsen må jo være morbror til børnene Anne og Karen, og dermed (halv)bror til Karen Christensdatter.

Mvh Dorte

Jane Valkær

Hej
Karen Christensdatters vielse med Hans Christensen - måske hed hun faktisk Maren:
KB Ribe, Hostrup sogn 1721-1802 opslag 101 v - kan ikke tyde, hvor hun er fra - Iandrup (Janderup)

Karens Christensen begravelse:
KB Ribe, Hostrup sogn 1721-1802 opslag 82 v, Tirsdagen d. 30. Jul. 1771 - 20 eller 23 år?

Kigget 1744-1751:
KB Ribe, Janderup sogn 1637-1767 - disse opslag kunne være mulighed for Karens/Marens dåb:
op. 298h (1744), op. 302v (1745), op. 303h (1746), op. 307v (1747), og op. 317 (1750).
Den sidste i rækken har jeg mest tiltro til, men desværre kan jeg ikke tyde Christens efternavn.

Gennem Karen Christensdatter kan du måske finde Peder Kjeldsens forældre.

Mvh
jane

Henning Jensen

Mange tak til jer begge for svar.
Jeg er endnu ikke helt overbevist om at Peder Kjeldsen er halvbror til Karen Christensdatter, som
måske hed Maren Christensdatter.
Jeg læser også Maren, og det er endnu mere tydelig her:

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-33506-1680-21?cc=2078555&wc=M94Q-W94:n1630752035

Der står at der er skifte efter hende 24.8.1771, men det har jeg ikke fundte i Ribe amts skifteprotokol.

http://www.brejl.dk/riberhus.html#riberhus1718

Under alle omstændigheder er hun fra Janderup, hvor også Peder Kjeldsens kone var fra.

Ved Hans Christensens første barn med Karen/ Maren er Peder Kjeldsen fadder:

Hostrup, Skads, Ribe 1770 – Opsl. 35 -nr. 4
5 onsdag i fasten @Hans Christensens barn af Kraunse *Anne Hansdatter båret af Morten Christensens hustru af Janderup. Peder Kjeldsen af Kraunse, Christen Poulsen af Alslev, Hans Tulsmarks karl Christen af Hostrup, Bodil Hansdatter af Alslev.

Peder Kjeldsens hed Maren Christensdatter og kom fra Janderup og var søster til Morten Christensen hvis kone bar barnet.

Karen/ Maren blev begravet 20 juli 1771, men står der ikke 30 år (måske 33)???

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-33506-1673-20?cc=2078555&wc=M94Q-W94:n1630752035

Hvis hun er 33 år kan det være hende der bliver født i Janderup 1738:

3 aug. 1738 døbes en datter af @Christen Hansen i Janderup *Karen Christensdatter.

Hvis det er tilfældet er hun søster til Peder Kjeldsens kone Maren Christensdatter.

http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I159&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED


Thestrup-Bjørn

#4
Måske en gammel nyhed fra Janderup-Billum sogne - men alligevel.

20 april 1769 trolovet Morten Christensens søster, Maren Christensdatter af Janderup, med Peder
Kjeldsen. Løverdagen 28 october Copuleret.

Fundet her: http://www.el-vis.eu/aner/media/Viede%20i%20Janderup%20Billum%201701%20-%201801.pdf

Se også konfirmerede her - http://www.el-vis.eu/aner/media/Konfirmerede%20i%20Janderup%20-%20Billum%201739%20-%201766.pdf

Og døbte her - http://www.el-vis.eu/aner/media/D%C3%B8bte%20i%20Janderup%20og%20Billum%201701%20-%201801.pdf

-----------

Og her ses Peder Kjeldsen m.fl. døde i Kraunse


http://www.el-vis.eu/aner/media/D%C3%B8de%20i%20Alslev%20Hostrup%20Kirkebog%201721%20%E2%80%93%201802.pdf


I alle pdf-filer - BRUG søgeværktøjet.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Henning Jensen

Mange tak til dig også.

Det er forøvrigt min egen hjemmeside du henviser til  :)

Hans Christensens kone er også fadder for Morten Christensen i Janderup:

2. pinsedag, 20 maj 1771 døbtes @Morten Christensens søn *Niels Mortensen. Faddere: Hans Christensens kone i Hostrup, Hans Christensen, Jens Christensen Janderup, Anders Jensens datter Rebecca Andersdatter, Mette Frandsdatter.

Hans Christensen anden barn i Kraunse, Hostrup:
1771 – opslag 37  nr. 5
Dom 8. Trinit. 8 juli @Hans Christensens barn af Kraunse *Karen Hansdatter båret af Niels Mortensens hustru af Janderup. Christen Hansen af Janderup, Søren Christensen af Kraunse, Jens Peder Madsen af Hostrup, Peder Torrups datter ibid. Laust Ejstrups pige Anne af Kraunse.

Hans Christensens kone bliver begravet 20 juli 1771 så mon ikke dette barn er opkaldt efter moderen der måske allerede var død, eller døende.

Tyder det ikke på at Hans Christensens kone hed Karen Christensdatter og var søster til Peder Kjeldsens kone Maren Christensdatter som begge var søster til Morten Christensen i Janderup.?

Det ser også ud til at præsten har været i tvivl da han skrev "Maren" ved vielsen.
Hun var jo også fra nabosognet.

Alslev - Hostrup sogn findes iøvrigt også på min hjemmeside:
http://www.el-vis.eu/aner/medialist.php?action=filter&search=yes&sortby=file&max=20&folder=ALL&filter=Hostrup




Thestrup-Bjørn

#6
Nå for den - det havde dog været lidt rart, hvis du lige havde gjort opmærksom på det  ;)


Er denne så også din - http://www.vnsa.dk/jrgensenweb/9255.htm



Ellers god jagt på "din" morbroder Peder Kjeldsen.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Henning Jensen

#7
Det var slet ikke nogen dårlig ide at kigge i Konfirmerede i Janderup:

1751 Janderup og Billum sogne.
Christen Hansens sønner Jens Christensen og Morten Christensen Janderup.

1754 Janderup og Billum sogne.
Christen Hansens datter Karen Christensdatter Janderup.

1757 Janderup og Billum sogne.
Christen Hansens Maren Christensdatter Janderup.

Mon ikke deres far Christen Hansen er ham der er fadder for Hans Christensens barn "Karen" 1771
i Kraunse.

Kan man ikke deraf udlede at det er en fejl at der står morbror ved Peder Kjeldsen.?

Og at Hans Christensen i Kraunse var gift med Karen Christensdatter og ikke Maren som præsten har skevet ved deres vielse:?

Dette link er ikke min, men tilhører Vester Nebel sognearkiv:
http://www.vnsa.dk/jrgensenweb/9255.htm

Der er stadig en gåde for mig og mange andre hvor Peder Kjeldsen kom fra.





Jane Valkær

Hej
På din hjemmeside med døbte i Janderup optræder der en Kjeld Christensen en del gange som fadder. På et tidspunkt nævnes han af Søvig (i Ovstrup sogn), men desværre starter kb for Ovstrup sogn først i 1777.
Kjeld var jo ikke et helt almindeligt brugt fornavn, så måske kunne det have været Peders far.
Har desværre ikke fundet noget skifte efter denne Kjeld Christensen.

Mvh
Jane

Henning Jensen

Hej Jane.

Det er bestemt en mulighed med Kjeld Christensen fra Søvig.
I 1761 betegnes han endda som "Mons." så man kan måske
gætte på at han har haft en betroet stilling på Søviggård.?

Det er mærkelig at Peder Kjeldsen slet ikke optræder som fadder i Janderup inden
vielsen med Maren Christensdatter. Alligevel lader det til at han var kendt i sognet, for
ellers ville der vel have stået hvor han kom fra.?

Der er en Kield Christensen der 1733 bliver gift i Ål kirke med Maren Jensdatter af Oksby.
Hvis det er ham der er far til Peder må det være hans andet ægteskab, for Peder må være født omkring
1730 efter alder ved død.

Maren Christensens mor hed Karen Mortensdatter, og hendes slægt kom fra Ho sogn der er tvillinge sogn med Oksby, så der kunne godt være en forbindelse der.

Da Peder Kjeldsens 1. kone dør henter han en ny kone fra Tjæreborg, så det er da en mand med forbindelser.

Henning Jensen

#10
Den Kjeld Christensen der er fadder i Janderup kirkebog er den samme som bliver
gift i Ål kirke 1733.

Han får en del børn i Ål sogn. Hvor han omtales som "Kiæld Christensen" af Ø. Vrøgum som ligger meget tæt på Søvig, bla. Mette Kjeldsdatter:

http://www.sepper.dk/kb/daab.php?navn=%&forael=s&sogn=%&aar=%&sted=%&sort=0&start=600

Det er nok hende der er fadder i Janderup:

Festo Pascha, 15 april 1770 døbes @Bunde Sørensens datter af Østergård *Karen Bundesdatter. Faddere: Mette Kjelds af Vrøgum, Las Lassen af Borre, Niels Sørensen af Billum, Jens Smeds Jens, Hans Jensens Tue, Else Jacobsdatter.

Bunde Sørensen er den samme som også "Mons. Kjeld Christensen fra Søvig" er fadder for.

Desuden har jeg fundet ham omtalt i "Vardesyssel" årgang 1989:

"Øster:Vrøgum: Kield Christensen og Hustrue Maren
Jensdaatter."

Og i "Vardesyssel" årg. 1993 i en arvesag hvor netop føromtalte Peder Kjeldsens svigermor Maren Mortensdatter arvede 15 Rd.:

"Monsr. Kield Christensen fra Wrøgum, som er Committeret af een deel Sal. Mette Bertelsdaatter Afgangne Peder Hansens Enehe /: Som boede og døde i Væster balle i Hoe imellem 30. og 31 January
afvigte aar 1753."
Og senere i samme skifte:
"Paa Arvingernes Veigne paa hr Amtforvalter Bundesens goeds: - Kield Christensen."

Amtsforvalter Bundesen ejede Søviggård.

Der er altså en del der peger i den retning at Kjeld Christensen kan være Peder Kjeldsens far, men
beviset mangler.