Navneforandring OJ-Journal - Ludvig Styrk

Startet af Camilla Junge, 11 Nov 2013 - 11:44

Forrige emne - Næste emne

Camilla Junge

Jeg søger hjælp til at finde Ludvig Vilhelm Styrks navneforandring fra Jensen til Styrk.
Jeg ved, at hans far (der var udelagt barnefader) hed Lauritz Stürch og var sadelmager. Ved Ludvigs vielse, står det angivet, at faren er død, så jeg formoder, at han har haft kendskab til ham. Jeg har dog ikke kunnet finde faren i nogen folketælling og håber derfor, at der ved navneforandringen står informationer om ham.

Jeg har fundet frem til, at navneforandringer skulle høre under OJ-journaler, men har ikke selv kunnet finde den.
Navneforandringen sker via Københavns overpræsidium og burde derfor være at finde under "Familieretlige sager i København" på AO, men jeg har som sagt ikke haft heldet med mig.

Information om navneforandringen ses ved Ludvigs fødsel (skt. Paul i København 1867-1876 opslag 17)
Eller på nedenstående link fra politiets registerblade:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2478257&searchname=polit_simple

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1869908&searchname= (Hans datter)

Anne Mortensen

#1
Prøv at checke:

kbhv, København (Staden), Ovengaden neden Vandet, Christianshavn, Overgaden neden Vandet 31 -Matr 158 Forhuset 1.sal, 2, FT-1885, C0699
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:

Lauritz Struch Bang   79    Ugift   Husbond   Lidet formue privat hjælp   København
Marie Sophie Frederikke Bang   67    Ugift   Husbestyrerinde   Haandarbejde og Legat   København
Ane Kathrine Christiansen   28    Ugift   Tjenestetyende      København
------------------------

Her er han også i

kbhv, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavn kvarter II, Overgaden neden Vandet158, 1ste sal, forhuset, 935, FT-1850, C1881
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Oline Margrethe Bang født Gøeg   43    Enke      Enke efter sadelmagermester. oberstleuntenant Bang. huusmoder   Kjøbenhavn
Lauritz Struck Bang   45    Ugift      Oline Margrethe Bangs stedbørn   Kjøbenhavn
Nicoline Rosine Bang   43    Ugift      Oline Margrethe Bangs stedbørn   Do.
Sophie Amalie Richardt Bang   38    Gift      Oline Margrethe Bangs stedbørn   Do.
Marie Sophie Frederikke Bang   34    Ugift      Oline Margrethe Bangs stedbørn   Do.
-------------------------

Og i

kbhv, København (Staden), Ovengaden neden Vandet, Ovengaden neden Vandet 31, 158, 56, FT-1880, D4555
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Lauritz Strich Bang   74    Ugift   Husfader, aldrig gift   Sejl, Flag og Kompasmagermester   København
Marie Sophie Frederikke Bang   62    Ugift   Hans Søster   Husbestyrerinde   København
Emilie Christiane Møller   48    Ugift      Haandarbejde, Husgerning etc.   København
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Har du checket i register under både Jensen og Styrk ?
Se sidst i opslagene.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Camilla Junge

Jeg kan ikke lige umiddelbart finde dem hverken under Jensen eller Stürch.

Jeg ved, at Ludvigs mor er født i 1843. Sønnen er fra 1868, og i så fald ville Lauritz Bang have været ca. 63 år, da sønnen blev født. Det er selvfølgelig ikke umuligt, men måske umiddelbart lidt utænkeligt, at sønnen derefter vælger at kalde sig Stürch, hvis det blot var faderens mellemnavn.
Desuden står Lauritz både ved vielsen og ved fødslen angivet som værende sadelmagersvend, hvilket Lauritz Bang ikke gør i folketællingerne.
Men tusind tak for hjælpen! :-)

Jørgen Green

Hej Camilla

Navnebevillingssager i Københavns Overpræsidiums arkiv er enten NJ-sag eller NBJ-sag.
NJ-sager er de sager, som kræver kgl. bevilling.
NJ-sagerne omfatter ansøgning og evt. afslag. Ansøgningen er som hovedregel sendt videre og evt. godkendt af justitsministeriet og ansøgningen samt dokumenter vil som absolut hovedregel befinder sig i justitsministeriets arkiv. Godkendte ansøgninger overføres til NBJ-sager.

NBJ-sager er godkendte NJ-sager samt de navnebevillingssager, hvor overpræsidiet selv kunne træffe en beslutning. Det kunne de i de sager, hvor der ikke var tale om et beskyttet navn.

Hverken NJ-sager eller NBJ-sager med tilhørende registre er lagt ud på AO, men du kan bestille dem via Daisy. Du skal starte med at bestille registret og herefter sagen på det nr., som du finder i registret.

Arkivskaber: Københavns Overpræsidium
Arkivserie: NJ-register

Arkivskaber: Københavns Overpræsidium
Arkivserie: NJ-sager

Arkivskaber: Københavns Overpræsidium
Arkivserie: NBJ-register

Arkivskaber: Københavns Overpræsidium
Arkivserie: NBJ-sag

Det er forkert, når der på Arkivalieronline står, at det er OJ-sager. Kun navnebevillinger i forbindelse med adoption er OJ-sager, hvor navneændringen jo indgår som en del af sagsbehandlingen i forbindelse med adoptionen.

Hvis navnebevillingen er udstedt i 1913 vil jeg foreslå, at du bestiller registrene for 1913 og evt. 1914.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk