Anesammenfald - hvor normalt er det?

[Jane Hansen]

Jeg er forholdsvis ny til det med slægtsforskning. Jeg har været i gang i et par måneder, og er ganske bidt af det, og er ved at have fået dannet mig et nogenlunde overordnet billede af mit slægtstræ. Da jeg begyndte at læse om slægtsforskning kunne jeg forstå, at anesammenfald var forholdsvist almindeligt. Men nu har jeg efterhånden fået sammensat et slægtstræ frem til ca. 1700 på næsten alle grene. Og jeg har ikke ét eneste anesammenfald. Er det normalt? Og er der nogen af jer, som har nogle spændende anesammenfald i slægtstræet?

[Eli Lothardt Dahl]

Hej Jane

det lyder helt usandsynligt, at du ikke har et fætter/kusine ægteskab. Jeg har masser.

Jeg har to brødre (den ene min tipoldefar, den anden min oldefar). De gifter sig med to søstre. Oldefar gifter sig anden gang med hans niece. Det vil sige, at han gifter sig med broderens datter, og hans afdøde kones søsterdatter.
Så er det at holde tungen lige i munden

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Jane

Det er vist meget forskelligt. Har jo nok også noget at gøre med, hvor meget folk flyttede rundt i landet. Jo mere slægten blev på samme sted, så er sandsynligheden for sammenfald nok større.

Jeg har flere eksempler i mine aner. Men der hvor det er mest udbredt er ved min ane Peder Hansen Bomand, som var født omkring 1500. Han er min ane 6 gange ialt. 2 gange er han min 11xtip, 3 gange er han min 12xtip og en enkelt gang er han min 13xtip.

[Lis B. Jensen]

Hej Jane

Jeg har også flere anesammenflad i min slægt.

For sjov prøvede jeg så lige på www.aneopslag.dk at lave en søgning:
https://www.google.dk/search?q=lsl&as_sitesearch=aneopslag.dk

Ved at bruge mit link vi su kunne se alle de steder hvor Lars har sammenfald - det står som Ref.: LSL xxx

[Kirsten Kjellerup]

Det er nok meget forskelligt. Jeg er tilbage i 1600-tallet med flere grene og har heller ingen anesammenfald.

[Pia Odgaard]

Jeg er nybegynder og er ikke kommet så langt endnu, men indtil videre har jeg at min bedstefar og hans bror giftede sig med et par kusiner.

[Susanne Bratløv]

Mine 4 bedsteforældre er fra Nordsjælland, Sydsjælland, København og Odense.
Jeg har ingen anesammenfald tilbage til 1700 årene.

Min mands bedsteforældre : 1 fra Horsens og 3 fra Thy.
Der er flere anesammenfald i hans slægt men det ligger flere generationer tilbage.

Fætter kusine ægteskaber ses også i nyere tid.
Min nu afdøde nabo var gift med sin kusine. ( farbroderens datter ). De må være blevet gift omkring 1950.

Jeg synes ikke at man kan sige at anesammenfald er normalt eller unormalt, men at det forekommer.

Det har noget at gøre med om slægten bliver på egnen i flere generationer eller drager ud og finder sin ægtefælle et andet sted.

Tidligere var det også en måde at bevare jord og ejendom i slægten på, f.eks. ved at en svoger gifter sig med broderens enke.

Venlige hilsner
Susanne B. Fuglsang.

[Michael Bach]

Længe op i 1800-tallet var det Danske Lovs (1683) ord der gjaldt. Der står således i 3. Bog, 16. Cap., 9. Art. bl.a.: "De, som i andet og tredje Leed ere beslegtede, det er Sødskindebørn og Næstsødskindebørn; Item om den eene Person er i andet Leed og den anden i fierde Leed, maa ikke komme sammen i Egteskab; Men de, som ere i fierde Leed, disligeste om den eene Person er i tredje og den anden i fiede Leed, da maa de have hin anden". Det betød, så vidt jeg har forstået, at man måtte ha' kongens dispensation, hvis fætter/kusine ville gifte sig, og tilmed også hvis børnene af fætter og kusine ville gifte sig (hhv. 2 og 3. led). Jeg tror ikke, jeg i min slægtsforskning har fætter-kusine-ægteskaber, men næstsøskendebørn (3. led) har jeg nogle eksempler på.
Et andet pudsigt eksempel hører vist til sjældenhederne. Det stammer fra Hyllested på Djursland.
Peder Pedersen Jørgensen (1719-79) bliver enkemand i 1774 og gifter sig året efter med Bodil Pedersdatter (1722-97). Bodil er enke efter Niels Sørensen Bødker (1708-74).
Peder har fra sit første ægteskab en søn Rasmus Pedersen Jørgensen (1755-1825) og Bodil har fra sit første ægteskab datteren Ane Marie Nielsdatter (1749-1837).
Nu bliver Rasmus og Ane Marie glade for hinanden, så de gifter sig i 1782. Med nutidsord ville vi nok kalde dem for pap-søskende, om end de jo begge var voksne mennesker, da deres far og mor giftede sig i 1775. Men præsten må alligevel til lovbogen og tjekke, at alt er ok. Det er det heldigvis, thi Danske Lov siger, at "een Mand maa have sin Stifmoders Moder eller Daatter, og saa fremdelis".

[Mike Lyng]

Min mor og far er begge efterkommere af gårdmand Peder Larsen, Gørløse, 1700-1759.

Min mormor og morfar er begge efterkommer af Søren Sørensen, født 1724, gårdmand på Damgård, Lille Lyngby og hustru Anne Nielsdatter, født 1729

4 børn af førnævnte gårdmand Søren Sørensen, Damgård, Lille Lyngby, og Anne Nielsdatter er mine aner. I alt optræder de på min anetavle 6 gange som ane 206/207, 210/211, 224/225, 244/245, 410/411, og 458/459

Peder Nielsen, 1668-1730, Toldmosegård, Græse, og Anne Hansdatter, 1685-1733. Her er to af deres børn mine aner. De to gange Peder Nielsen og Anne Hansdatter er på min anetavle er endda lige efter hinanden som ane 298/299 og 300/301

mvh

Mike

[Ruth Neumeister]

Hej Jane.
Jeg har utallige anesammenfald i min slægtsforskning.
Som eksempel kan jeg fortælle at en af mine aner fra 1500-tallet i første ægteskab fik 5 børn, hvoraf jeg er efterkommer af de 3, men det kræver også, om muligt, at man søger på samtlige børn og deres vielser, deres børn og deres vielser, skifter osv., ja alt, hvad der er muligt at finde.

Det er en meget stor opgave, men utrolig spændende.
Det gjaldt jo om at holde jorden i familiens besiddelse og ikke mindst om at øge den, og der søgte man ikke så langt omkring.

Hilsen
Ruth