Johan Schlüter, "fød i det brunsvigske"

Startet af Michael Bach, 01 Nov 2013 - 15:27

Forrige emne - Næste emne

Michael Bach

Min tip-tip Johan Schlüter (ca. 1785-1836) var murersvend og giftede sig i 1823 i Mørke, Randers amt (Mørke KB 1814-33, opslag 125) med Mette Marie Jensdatter. I kontraministerialbogen er der i 1930'erne gjort nogle notater om, at Schlüter var "fød i det brunsvigske", men at han var murersvend i Aarhus.
Ægteskabet med Mette Marie går ikke godt, han begynder at samle klude til købmand Bech i Aarhus, og hun rejser til København for at uddanne sig til jordemoder, og med sin eksamen i hånden flytter hun og børnene til Anholt i 1831. Senere kommer hun dog tilbage til Djursland, og bliver i 1839 gjort opmærksom på at hendes fraseparerede mand er død på fattighuset i Randers tre år tidligere.
Jeg har været efter ham i murerlaugets protokoller i Erhvervsarkivet, og der træffer jeg ham første gang i Aarhus i 1818. I separationssagen fra 1835 (behandlet ved Randers amts forligelseskommission) er der heller ikke noget at hente om hans ophav.
Intet andet sted end ved vielsen fremgår hans fødested, men hertugdømmet Braunschweig er jo lidt af en omgang, og når jeg googler på må og få, kan jeg konstatere, at Schlüter er ret almindeligt på de kanter. Familysearch har heller ikke bragt noget videre for dagen.
Er der nogen på forum, der har gjort sig erfaringer med, hvordan man kommer efter en brunsvigsk murersvend, der altså er født dernede i midten af 1780'erne.
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com

Inger Buchard

Jeg kan næppe hjælpe, men blot tilføje, at der også ligger et Brunswik i/ved Kiel, lige nord for den gamle bygrænse. Desværre er FT 1803 for Holstein kun delvist indtastet, men der er da et par interessante navne i Kiel 1803:

holsten, , Kiel Købstad, 4. Quartier, Schumacherstraße 085, 147, Vz-1803, C1598
Detlef Friedrich Schlüter   49   Verheir.   Hausvater   Kleider- und Möbelhändler   
Ida Margarethe Dibbern   50   Verheir.   Dessen Frau      
Johann Diedrich Schlüter   15   Unverheir.   Ihr Sohn

og
holsten, , Kiel Købstad, 1. Quartier, Flethörn 255, 571, Vz-1803, C1598
Asmuss Christian Schlüter   42   Verheir.   Mietsmann   Zimmergesell   
Catharina Elsabe Margarethe Evers   41   Verheir.   Dessen Frau      
Johann Friedrich Schlüter   15   Unverheir.   Ihr Sohn   (Sohn, ist jetzt verloffen)   

Desværre er Schlüter også et meget almindeligt navn i Holsten, så du har noget af en høstak foran dig.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Michael Bach

Tak for den interessante henvisning til Brunswik ved Kiel. Men jeg synes dog stadig, at formen "i det brunsvigske" peger mod et større område, altså hertugdømmet Braunschweig, end til en lille landsby, på samme måde, som man ville tale om det sachsiske, det pommerske, det bayerske, det holstenske ... Nå, det er jo rene gætterier fra min side. Jeg er i hvert fald glad for Brunswik!
Jeg skulle i mit første indlæg ha' skrevet, at 1930'er-notatet i Mørke kb skyldtes en henvendelse fra genealogen Th. Hatt i 1933, der foranledigede, at der gik en forespørgsel til præsten i Mørke, der endnu sad med hovedministerialbogen. I denne bog (som jeg har set ved skranken i LA Viborg) var "fød i det brunsvigske" indført i forbindelse med vielsen i 1823. Degnen havde derimod glemt det. Et lidt gruopvækkende eksempel på, at der kan være oplysninger i kontrabøgerne, som vi slægtsforskere ikke får med, fordi det kun er indført i hovedbøgerne. Lad os ikke håbe, at der er for mange af den slags uoverensstemmelser. Kirkebøgerne skulle jo trods alt konfereres en gang årligt.
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com

Inger Buchard

#3
Jeg vil ikke have ret, men: hvor mange nørrejyske embedsmænd vidste, at der ligger et Brunswik ved Kiel? Jeg selv ville i hvert fald medregne i hypotesedannelsen, at 'det brunsvigske' er en efterrationalisering, grundet i ukendskab til mindre lokaliteter i Holsten.
Det samme mener jeg at have set tidligere.

Kirkebøgerne for Kiel og omegn ligger på kirkebogsarkivet i Kiel:
http://www.nordelbisches-kirchenarchiv.de/adressen-der-kirchenbuchaemter
Du kan sikkert få klarhed for ca. 15 Euro


Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Else Skovbo Jensen

Jeg har tidligere set udtrykket det brunsvigske. Der mentes da  Braunschweig

Ordbog over det danske sprog skriver følgende:
Brunsviger, en. flt. -e ell. (ældre spr.) d.s. (til Brunsvig, fordanskning af det ty. stednavn Braunschweig).
1) (især ældre spr.) person ell. vare fra Braunschweig; ogs. som adj. de Brunsviger (: indbyggerne i Braunschweig).


med venlig hilsen
Else

Christian Konstmann Autzen

Wikipedia siger dette om "brunsviger":

Brunsviger
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brunsviger er en gærdej som smøres med en remonce lavet af puddersukker og margarine eller smør. I ældre opskrifter indgår en ekstra ingrediens i remoncen: rabarberrosiner.
Brunsviger (ordet er formentlig afledt af den tyske by Braunschweig) er specielt kendt på Fyn, hvor den sammen med rundstykker hører søndagsmorgenerne til og udfærdiget som kagemand er den fast bestanddel i børnefødselsdagene.
Som del af morgenbrødet nydes brunsviger ofte med remoncesiden nedad og lagt sammen med et smurt rundstykke.
I Vendsyssel har bagerne ofte smørkager, som er brunsviger bagt i et lille aflangt stykke; også kendt som futsko. Den vendsysselske kagemand er foruden slik pyntet med flødeskum.
I Ringkøbing og omegn er brunsviger kendt som "kanelkage".


Men når Inger har fundet en schlütter fra Holsten, så ville i hvert fald jeg være meget tilbageholdende med at holde på byen Braunschweig. Brunsviger-kager er meget kendt i det sønderjyske.

Hilsen
Christian

Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.